Er det overtro?

[fisken80]

Alt der kan forbindes med at acceptere eksistensen af en "gud", er overtro.

At man af historiske årsager lever efter nogle regler og værdier gør ikke en til relgiøs. Kristendommen er desværre rigtid god til at tage patent på værdier, som man sagtens kan leve efter, uden at være en del af religionen.

Ikke hvis du arbejder videnskabeligt med religion, så ER der altså forskel på religion og overtro.

Det er jeg med på, men i forhold til at dyrke en relgion, ser jeg ingen forskel i at tro på Gud eller trolde og hekse. Begge dele er overtro.

Men igen, hvis du går videnskabeligt til det, så ER der forskel på, hvordan man bruger f.eks. Gud i en religion og så på hvordan man "bruger" hekse og trolde. Det kan godt være, at du ser på det at tro på en gud som overtro på lige fod med at tro på hekse og trolde, men udførelsen og måden det sker på er meget forskelig.

[avdotja]

Overtro: enkelte mennesker tror på det
Tro: en masse mennesker tror på det
- skulle det være en anden gang

[avdotja]

En af de nyere religioner som måske ikke helt opfylder overstående kriterie https://en.wikipedia.org/wiki/Flying_Spaghetti_Monster

[lulu-p]

Tro er oftest et relationsforhold og typisk til en Gud. Overtro er mere tingsliggjort og bunder måske i frygt og ofte taget ud af en kontekst. Fx at det bringer ulykke at knuse et spejl...eller at en sort kat krydser vejen.

[avdotja]

og så afhænger det jo også ofte af hvad mennesker omkring en tror på: i Afrika tror en del jo på ting som voodoo (som vist også er officielt anerkendt som religion på Haiti), sort magi og onde ånder; alt sammen noget de fleste europæer vil betegne som overtro.

Hvilket stemmer fint overens med dgd2007s oplevelser tilbage i 70'erne: når man gentager ting tit og overbevisende nok; så begynder nok folk til sidst at tro på det, til at status går fra overtro til religion.

[dgd2007]

Jeg sad i en anden tråd. Ved ikke om det er ok at quote? Men ville på den anden side heller ikke bringe den anden tråd ud på endnu et religiøst sidespor. Så derfor denne tråd:

Helt i orden! Debatten klarede det for resten fint: den gav mig besked om, at du havde citeret mig i denne tråd (som jeg jo af gode grunde ikke kendte noget til at have skrevet i på det tidspunkt)

Min første reaktion var at jeg grinte. For det er jo ikke overtro.

Og så eller er det hvad er forskellen? Tro vs overtro? Hvorfor er noget tro anerkendt som religion, og andet ikke?

Nu var 70'erne jo før digitalisering, så Universitetsbiblioteket justerede nok kun deres rubriceringer en gang hvert 50. eller 100. år

Retfærdigvis skal siges, at i min skoletid (1960-72) havde jeg haft om både buddhisme og oldpersisk religion. Og hinduisme og den slags blev omtalt som en af verdensreligionerne. I de helt små klasser i begyndelsen af 60'erne stod den dog på et fag med det officielle navn "bibelhistorie" og det kunne afhængigt af læreren godt være noget forkyndende. Vi lærte også stakkevis af salmevers udenad. Jeg kan endda huske nogle af dem endnu.

Jeg ved ikke, hvad der har været af videnskablige definitioner på tro og overtro. Men det forekommer - som også flere har sagt - at det er noget uvidenskabligt, nærmere bestemt religion=noget, der bør respekteres og overtro=noget pjat

[dgd2007]

[...] Vi lærte også stakkevis af salmevers udenad. Jeg kan endda huske nogle af dem endnu.[...]

Shax! Hvad har jeg gjort ... nu begynder de at komme væltende tilbage:

Ak, søger de ydmyge steder
i støvet for Frelseren græder.
Der får du barn Jesus i tale,
thi roserne vokse i dale.

[Sangius]

Alt der kan forbindes med at acceptere eksistensen af en "gud", er overtro.

At man af historiske årsager lever efter nogle regler og værdier gør ikke en til relgiøs. Kristendommen er desværre rigtid god til at tage patent på værdier, som man sagtens kan leve efter, uden at være en del af religionen.

Ikke hvis du arbejder videnskabeligt med religion, så ER der altså forskel på religion og overtro.

Det er jeg med på, men i forhold til at dyrke en relgion, ser jeg ingen forskel i at tro på Gud eller trolde og hekse. Begge dele er overtro.

Den der skelnen er hverken videnskab eller særlig videnskabelig i sit udgangspunkt heller, ville jeg mene. Videnskab beskæftiger sig med det beviselige, uden nødvendigvis at afskrive det ubeviselige - og det gør den i erkendelsen af, at summen af viden aldrig har været og aldrig bliver finit,og at stuff som tyngdekraft og solstorme også bare var dum magi, indtil det blev målt og vejet på. Derudover kan sætningen "there's no such thing as..." tilskrives way flere hekseafbrændinger end banebrydende videnskabelige opdagelser, sådan rent historisk set...

Det du rammer i ovenstående passus - tror jeg- er et stadig mere populært paradigme, hvor videnskab ophøjes og gøres til noget mere rationelt end tro - underforstået at det ene har sin berettigelse, mens det andet bare skal forsvinde eller underordne sig totalt - og det har en tendens til at blive lige så blindt og enøjet som tro uden plads til videnskab. Sjovt nok.

I forhold til selve emnet, så adskiller overtro sig i min verden fra tro i min begrebsverden ved at være erkendelsen af noget "magisk" uden en underliggende forklaring ("uh det er NOK en ånd eller et spøgelse... eller "det dér knuste spejl i forgårs får på en eller anden underlig vis indflydelse på mit liv i morgen"). Tro er erkendelsen af noget magisk med en forklaring ("Der er en gud, hun er cool og guider min hånd")...

Er det ikke fuldstændig lige så meget overtro at tro, at der findes en usynlig gud, som 'guider din hånd', som der findes usynlige væsener som spøger om natten?
Hvordan er det ene mere en forklaring på noget, end det andet?

Det kan jeg virkelig ikke se.

I min optik, den absolut eneste forskel på overtro og tro det er, hvad man er blevet enige om. Vi er som samfund blevet enige om, at usynlige spøgelser uden nogen som helst videnskabelig evidens er overtro - men vi er også enige om, at en usynlig gud uden nogen som helst videnskabelig evidens er tro.
Forskellen? Absolut ingen.

[fisken80]

Alt der kan forbindes med at acceptere eksistensen af en "gud", er overtro.

At man af historiske årsager lever efter nogle regler og værdier gør ikke en til relgiøs. Kristendommen er desværre rigtid god til at tage patent på værdier, som man sagtens kan leve efter, uden at være en del af religionen.

Ikke hvis du arbejder videnskabeligt med religion, så ER der altså forskel på religion og overtro.

Det er jeg med på, men i forhold til at dyrke en relgion, ser jeg ingen forskel i at tro på Gud eller trolde og hekse. Begge dele er overtro.

Den der skelnen er hverken videnskab eller særlig videnskabelig i sit udgangspunkt heller, ville jeg mene. Videnskab beskæftiger sig med det beviselige, uden nødvendigvis at afskrive det ubeviselige - og det gør den i erkendelsen af, at summen af viden aldrig har været og aldrig bliver finit,og at stuff som tyngdekraft og solstorme også bare var dum magi, indtil det blev målt og vejet på. Derudover kan sætningen "there's no such thing as..." tilskrives way flere hekseafbrændinger end banebrydende videnskabelige opdagelser, sådan rent historisk set...

Det du rammer i ovenstående passus - tror jeg- er et stadig mere populært paradigme, hvor videnskab ophøjes og gøres til noget mere rationelt end tro - underforstået at det ene har sin berettigelse, mens det andet bare skal forsvinde eller underordne sig totalt - og det har en tendens til at blive lige så blindt og enøjet som tro uden plads til videnskab. Sjovt nok.

I forhold til selve emnet, så adskiller overtro sig i min verden fra tro i min begrebsverden ved at være erkendelsen af noget "magisk" uden en underliggende forklaring ("uh det er NOK en ånd eller et spøgelse... eller "det dér knuste spejl i forgårs får på en eller anden underlig vis indflydelse på mit liv i morgen"). Tro er erkendelsen af noget magisk med en forklaring ("Der er en gud, hun er cool og guider min hånd")...

Er det ikke fuldstændig lige så meget overtro at tro, at der findes en usynlig gud, som 'guider din hånd', som der findes usynlige væsener som spøger om natten?
Hvordan er det ene mere en forklaring på noget, end det andet?

Det kan jeg virkelig ikke se.

I min optik, den absolut eneste forskel på overtro og tro det er, hvad man er blevet enige om. Vi er som samfund blevet enige om, at usynlige spøgelser uden nogen som helst videnskabelig evidens er overtro - men vi er også enige om, at en usynlig gud uden nogen som helst videnskabelig evidens er tro.
Forskellen? Absolut ingen.

Jeg synes godt nok man negligere den måde religionsvidenskaben har defineret religion på, når man insisterer på, at det er det samme. Selvfølgelig er det menneskeskabte definitioner, men det ændrer jo ikke på, at der i studiet af hhv. religion og overtro er store forskelle på det ene og det andet.

[dgd2007]

Næsten

Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for frelseren græder,
så få I vor Jesus i tale,
thi roserne vokse i dale.

Ok ... men det må trods alt være bestået?
Nej, sandt at sige generede det mig også lidt, at det skulle være Jesus-barnet, for selvom det måske havde strålekrans om tinde eller noget, kunne man vel ikke rigtig tale med det endnu
Og det beroliger også min sproglige logik, at det er "I" i stedet for "du". Ellers burde "søg" og "græd" i de foregående linjer jo ikke have været i flertal.
Meeen der hang da lidt ved fra bibelhistorietimerne!!
(Nu jeg tænker over det, tror jeg faktisk, det vers var sådan en slags omkvæd i en roman om en ung præst, jeg engang læste ... muligvis Pontoppidan ... )

[Sangius]

Alt der kan forbindes med at acceptere eksistensen af en "gud", er overtro.

At man af historiske årsager lever efter nogle regler og værdier gør ikke en til relgiøs. Kristendommen er desværre rigtid god til at tage patent på værdier, som man sagtens kan leve efter, uden at være en del af religionen.

Ikke hvis du arbejder videnskabeligt med religion, så ER der altså forskel på religion og overtro.

Det er jeg med på, men i forhold til at dyrke en relgion, ser jeg ingen forskel i at tro på Gud eller trolde og hekse. Begge dele er overtro.

Den der skelnen er hverken videnskab eller særlig videnskabelig i sit udgangspunkt heller, ville jeg mene. Videnskab beskæftiger sig med det beviselige, uden nødvendigvis at afskrive det ubeviselige - og det gør den i erkendelsen af, at summen af viden aldrig har været og aldrig bliver finit,og at stuff som tyngdekraft og solstorme også bare var dum magi, indtil det blev målt og vejet på. Derudover kan sætningen "there's no such thing as..." tilskrives way flere hekseafbrændinger end banebrydende videnskabelige opdagelser, sådan rent historisk set...

Det du rammer i ovenstående passus - tror jeg- er et stadig mere populært paradigme, hvor videnskab ophøjes og gøres til noget mere rationelt end tro - underforstået at det ene har sin berettigelse, mens det andet bare skal forsvinde eller underordne sig totalt - og det har en tendens til at blive lige så blindt og enøjet som tro uden plads til videnskab. Sjovt nok.

I forhold til selve emnet, så adskiller overtro sig i min verden fra tro i min begrebsverden ved at være erkendelsen af noget "magisk" uden en underliggende forklaring ("uh det er NOK en ånd eller et spøgelse... eller "det dér knuste spejl i forgårs får på en eller anden underlig vis indflydelse på mit liv i morgen"). Tro er erkendelsen af noget magisk med en forklaring ("Der er en gud, hun er cool og guider min hånd")...

Er det ikke fuldstændig lige så meget overtro at tro, at der findes en usynlig gud, som 'guider din hånd', som der findes usynlige væsener som spøger om natten?
Hvordan er det ene mere en forklaring på noget, end det andet?

Det kan jeg virkelig ikke se.

I min optik, den absolut eneste forskel på overtro og tro det er, hvad man er blevet enige om. Vi er som samfund blevet enige om, at usynlige spøgelser uden nogen som helst videnskabelig evidens er overtro - men vi er også enige om, at en usynlig gud uden nogen som helst videnskabelig evidens er tro.
Forskellen? Absolut ingen.

Jeg synes godt nok man negligere den måde religionsvidenskaben har defineret religion på, når man insisterer på, at det er det samme. Selvfølgelig er det menneskeskabte definitioner, men det ændrer jo ikke på, at der i studiet af hhv. religion og overtro er store forskelle på det ene og det andet.

Ja, der er forskelle. Man har opstillet nogle definitioner, og sætter derefter diverse urealistiske historier i kasser, og kalder det ene overtro, og det andet religion. Og så er der en masse af de grå-zoner, hvor det er svært at vurdere, hvilken kasse lige præcis dén urealistiske tro/overtro skal passe ind i.

Som Gyldendal definerer det: "overtro, trosforestillinger og dertil knyttede handlinger, som anses for at være irrationelle set i relation til det alment accepterede verdensbillede."

[Tobywan]

Jeg synes godt nok man negligere den måde religionsvidenskaben har defineret religion på, når man insisterer på, at det er det samme. Selvfølgelig er det menneskeskabte definitioner, men det ændrer jo ikke på, at der i studiet af hhv. religion og overtro er store forskelle på det ene og det andet.

Jeg synes der er ret stor forskel på at forholde sig videnskabligt til religion, og på at tilbede en usynlig gud. Det er forskellige tilgange til området og med forskellige definitioner, så jeg synes heller ikke sammenligningen er helt fair.

Om en gruppe tilbeder det flyvende spaghetti monster eller Gud, kan jeg ikke se den store forskel i. Begge dele er isoleret set overtro.

[dgd2007]

En bøn til dem, der kan finde ud af det: Vil I ikke godt tynde lidt ud i de der kilometerlange citater af citater af citater, og evt. kun bevare præcis det, som I svarer på? Det vil helt klart øge læseglæden.

[dgd2007]

Min egen lægmandsopfattelse af relgionstyper er noget med:

1. En type, der tager udgangspunkt i synlige naturkræfter - vind, hav, jordens frugtbarhed osv. og så med forskellige menneskelige væsner med overmenneskelige kræfter, der bestyrer hver sit område. Det dækker vel både nordisk hedenskab og græsk mytologi.
2. En, hvor afdøde forfædres ånder stadig blander til i de daglige tildragelser. Det er der vist mange nomadefolk og eskimoer og den slags, der har haft. Og i Kina er det vist også stadig udbredt.
3. Dualistiske og monoteistiske religioner - hvor "noget helt andet" bag ved det hele styrer. Enten det gode og det onde, eller en helt one-and-only ting, som er det eneste, der virkelig eksisterer.

I praksis er typerne selvfølgelig grundigt sammenblandet.

PS: Man kunne måske argumentere for, at én grund til ikke at anerkende ting som det med at gå under en stige eller den sorte kat som en "rigtig religion", er at en religion vel fordrer, man har eller prøver at have en eller anden form for interaktion med de guder eller ånder, man nu mener, der er. Men de fleste religioner har jo også forskellige indslag af "gå ikke under stigen" og "pas på den sorte kat" ... så som at man skal sige bestemte remser og bønner på en helt bestemt måde, for at de virker.

[Fru Sunshine]

Jeg mener ikke, at spøgelser er overtro, men det er jo fordi, jeg ved, de er der.