Akehurst2 skrev:Nu var det selvfølgelig også fra upopulær holdning-tråden
Det, der fik mig til at tænke, var det med at alderen i forhold til forhold skulle sige noget om personligheden generelt og personens evne i forhold til andre relationer. For det har jeg ikke rigtig hørt før.
Jeg synes det er ret oplagt som det er beskrevet på flere forskellige måder, at hvis man er en charmerende, udadvendt person med stort social behov og lyst til forhold, så er man nok mere tilbøjelig til at være i forhold end hvis man er introvert, genert og interesserer sig mere for andre ting. Ligesom ens barndom selvfølgelig påvirker en, om man så er blevet svigtet eller forgudet af forældrene. Men det er jo også nærmest banalt, og for mig uden sammenhæng til alder. Så det interessante for mig var som sagt det med at der nærmest var en skæringsdato, hvor selve det, at man ikke havde været i et længerevarende forhold sagde noget om ens personlighed.
Det her er jeg (også) enig i. Altså at der generelt kan være en vekselvirkning. Det MÅ der næsten være, for ellers var der jo ingen, der fx. behøvede at gå og være kede af ikke at være i forhold. Så kunne alle få det præcis, som de hver især ønskede det, om det så var et liv med eller uden partner.
Jeg har det bare svært med termen "mærkelig" i denne sammenhæng. Er det ord valgt, fordi det stadig af mange betragtes som mest positivt, at voksne mennesker har få, længerevarende forhold?