Dating og løgn om alder

[DetSorteCirkus]

Jeg synes faktisk, at du har en pointe i forhold til forplantningen, og at det derfor ville være en god ide at drøfte nøjagtigt dette emne med hende, men uden at stikke hende hensigter i skoene. Du kan sige, at den ændrede alder lige i dette tilfælde spiller en rolle for dig, fordi [indsæt de grunde du lige har præsenteret herinde], og at du gerne vil melde ud, at du umiddelbart ikke ønsker børn de første par år, da du gerne vil have et andet fokus. Så har hun noget at forholde sig til, og hvis det var det med børnene, der i sin tid fik hende til at opgive en ukorrekt alder, må hun jo så gøre op med sig selv, hvor din udmelding stiller hende.

Ligeså synes jeg også, at du har en god pointe ift. tillid. Hvis tidligere oplevelser har gjort dig usikker på andres hensigter og dine egne evner til at gennemskue mennesker, der lyver eller udelader vigtige ting, er det klart, at der nu lyser nogle advarselslamper. Det er meget muligt, at din date sidestiller fiflen med alder med brug af makeup, men hun har ikke krav på, at du deler den holdning.

[DetSorteCirkus]

Hun gik mere eller mindre til bekendelse, da pasoplysningerne blev tilsendt idet hun mange gange sagde at jeg ikke måtte åbne den vedhæftede fil.
Altså på denne her måde:
"Nej nej nej, du må ikke åbne den "

Jeg synes godt nok, at hun er patetisk på dette punkt.
Et er, at hun oplyser en forkert alder, noget helt andet er, for mig, at hun lader dig blive i troen i fire måneder, og først ved en tilfældighed fortæller dig sandheden. Det sker jo ikke automatisk, at man får adgang til hinandens data, så i princippet kunne det her være stået på i lang tid, såfremt hun ikke ville sætte sig ned og fortælle dig både sin alder og sine grunde til at lyve om den.
Hvilket var det mindste, hun kunne have gjort. Taget ansvar i stedet for at lade dig opklare hendes motiver selv.

Jo mere du skriver, jo bedre forstår jeg, at du er utilpas ved situationen.

[LadyFox]

Det er ualmindelig dumt at lyve om sin alder overfor en potentiel partner, da sandheden jo altid vil komme frem.
Jeg forstår godt at du tvivler efter sandheden er kommet frem, også selvom hun er sød og du har fået nogle følelser imellem tiden.

Jeg har det selv ret stramt med folk der lyver om deres alder, og har selv været sammen med et par stykker der har gjort det. Jeg synes ikke det er særlig tiltrækkende ikke at ville være ved sin alder, og jeg synes ikke at det er helt rimeligt at prøve at snyde folk til et forhold, hvilket jeg synes man gør hvis motivationen er at man er uenig i andres præferencer og ikke vil accepterer at blive valgt fra på det grundlag som en anden nævner.
Jeg forstår heller ikke hvorfor man selv har lyst til at indlede et forhold med en der ikke ville vælge en til, for den man rent faktisk er.

Jeg søger selv en partner der har det godt med sig selv, og som tror på sig selv og sit eget værd - så allerede der ville den falde for mig. Derudover er jeg lidt genereliserende når jeg søger partnere, og min erfaring med folk der lyver om sin alder er at løgnen ikke ligger langt fra dem i andre tilfælde.

[JackieO]

Jeg synes det er hjernedødt ligegyldigt med de to år. Løgnen/fortielsen er én ting, bevares...
Men slap dog af... Jeg kunne måske forstå, hvis det var ti...

Det havde også været noget andet hvis de havde talt om alder, og hun havde fastholdt løgnen ... jeg synes ligeså meget det her lugter lidt af en ikke-opdateret alder på sin profil (på nogle datingsider skal man selv skrive alderen ind og opdatere det) - og hun så bare ikke har tænkt over det.

Ellers ville hun vel også sige noget når hun gav ham pas oplysningerne, altså være sådan lidt "ææh, inden du får mit pas, så må jeg jo nok lidt gå til bekendelse"

Men TS: Hvad siger hun selv til det?

Det lugter måske af en ikke opdateret aldersprofil, men alderen bliver automatisk opdateret.

Hun gik mere eller mindre til bekendelse, da pasoplysningerne blev tilsendt idet hun mange gange sagde at jeg ikke måtte åbne den vedhæftede fil.
Altså på denne her måde:
"Nej nej nej, du må ikke åbne den "

Men havde hun da regnet med, at hun kunne holde sin alder hemmelig for evigt?

Nu forstår jeg også bedre, at det går dig på, og at du føler dig narret, for det er du jo blevet, og hun havde tilsyneladende ikke tænkt sig at fortælle dig sin korrekte alder, før hun var tvunget til det.

For mig ville det også være en anledning til at tænke alvorligt over om det var en person, jeg havde lyst til at være i et forhold med.

[Skralde]

2 år ældre som kvinde i den alder ER altså en væsentlig "forringelse" rent fertilitetsmæssigt. Er det uretfærdigt? Ja i den grad, men det er altså et faktum. Hvis man drømmer om børn, men også om et forhold der har mere end et halvt år "på bagen" inden man begynder på at få børn, så bør man altså ikke undervurdere en kvindes alder.
Det er ikke fordi jeg ikke forstår tanken bag, hvis man pynter på sin alder, fordi man har oplevet at blive sorteret fra - jeg ville bare have svært ved at leve med det. Især hvis det påvirker noget så væsentligt som børn.

[Mumifar]

Hun gik mere eller mindre til bekendelse, da pasoplysningerne blev tilsendt idet hun mange gange sagde at jeg ikke måtte åbne den vedhæftede fil.
Altså på denne her måde:
"Nej nej nej, du må ikke åbne den "

Jeg synes godt nok, at hun er patetisk på dette punkt.
Et er, at hun oplyser en forkert alder, noget helt andet er, for mig, at hun lader dig blive i troen i fire måneder, og først ved en tilfældighed fortæller dig sandheden. Det sker jo ikke automatisk, at man får adgang til hinandens data, så i princippet kunne det her være stået på i lang tid, såfremt hun ikke ville sætte sig ned og fortælle dig både sin alder og sine grunde til at lyve om den.
Hvilket var det mindste, hun kunne have gjort. Taget ansvar i stedet for at lade dig opklare hendes motiver selv.

Jo mere du skriver, jo bedre forstår jeg, at du er utilpas ved situationen.

Nu har jeg ikke haft rigtig mulighed for at snakke med på en ordentlig måde, idet vi bor et godt stykke fra hinanden og dermed bliver nødt til at snakke over telefonen.
Jeg vil helst snakke om sådanne ting når vi er fysisk sammen.
Jeg forstår jo godt at hun har fortiet det. Hun har helt sikkert været hundeangst for konsekvenserne.
ikke at det gør det mere rigtigt, men jeg forstår det godt.

Som bonus kan jeg fortælle at hun også har været utrolig large overfor mig. Vi havde dyrket sikker sex med kondom og beslutter at lade os teste og derefter smide kondomet og sætte vores lid til hendes p-piller.
Jeg bliver testet om mandagen og vi skal ses om Onsdagen og holde ferie sammen i en uge. Hun er allerede blevet testet og fejler intet.
Jeg kan først få svar om Fredagen.
Det er utrolig dumt (Jeg ved det godt) men om Torsdagen er vi sammen uden kondom, altså inden jeg havde fået svar.
Selvom det er 7 måneder siden jeg sidst havde haft sex med andre end hende, så er beskeden fredag at jeg er testet positiv for Chlamydia. Den besked tager hun meget rolig og siger at hun så bare må testes igen og behandles, hvis hun også er smittet.
Jeg havde det bare helt utrolig dårligt med at fortælle at det til hende.

[Skralde]

Indrømmet, så er min holdning nok til dels influeret af at jeg for nylig fandt ud af at min fertilitetsalder er 4 år ældre end min reelle alder. Men jeg ville nu stadigvæk også være betænkelig, hvis vedkommende havde løjet om højde, erhverv eller vægt - simpelthen fordi det i mine øjne er lidt af et turn-off når man ikke har lyst til at stå ved sig selv - på godt og ondt.

[DetSorteCirkus]

Nu har jeg ikke haft rigtig mulighed for at snakke med på en ordentlig måde, idet vi bor et godt stykke fra hinanden og dermed bliver nødt til at snakke over telefonen.
Jeg vil helst snakke om sådanne ting når vi er fysisk sammen.
Jeg forstår jo godt at hun har fortiet det. Hun har helt sikkert været hundeangst for konsekvenserne.
ikke at det gør det mere rigtigt, men jeg forstår det godt.

Som bonus kan jeg fortælle at hun også har været utrolig large overfor mig. Vi havde dyrket sikker sex med kondom og beslutter at lade os teste og derefter smide kondomet og sætte vores lid til hendes p-piller.
Jeg bliver testet om mandagen og vi skal ses om Onsdagen og holde ferie sammen i en uge. Hun er allerede blevet testet og fejler intet.
Jeg kan først få svar om Fredagen.
Det er utrolig dumt (Jeg ved det godt) men om Torsdagen er vi sammen uden kondom, altså inden jeg havde fået svar.
Selvom det er 7 måneder siden jeg sidst havde haft sex med andre end hende, så er beskeden fredag at jeg er testet positiv for Chlamydia. Den besked tager hun meget rolig og siger at hun så bare må testes igen og behandles, hvis hun også er smittet.
Jeg havde det bare helt utrolig dårligt med at fortælle at det til hende.

Men hun kunne efter min mening stadig godt have taget ansvar for at fortælle dig det med alderen, selvom I bor langt fra hinanden.
Hun kunne have taget initiativ til en samtale om det, og var det så blevet i telefonen, kunne du have bedt om at få det udskudt, til I sås. Du ville stadig have fået buddet.
I stedet venter hun, til det ikke kan undgås, og piver endda over, at du åbner filen.
Jeg argumenterer ikke for, at du skal forlade hende. Du skal bare ikke føle dig forpligtet til at undskylde hende, når hendes opførsel gør dig utilpas.

Mht. usikker sex inden testsvar forstår jeg ikke, hvorfor hun har været særlig large overfor dig? Altså hvorfor du synes, at hun har det?
Hun vidste vel godt, at dit svar først kom fredag og gik frivilligt med til sex.

[Mumifar]

Nu har jeg ikke haft rigtig mulighed for at snakke med på en ordentlig måde, idet vi bor et godt stykke fra hinanden og dermed bliver nødt til at snakke over telefonen.
Jeg vil helst snakke om sådanne ting når vi er fysisk sammen.
Jeg forstår jo godt at hun har fortiet det. Hun har helt sikkert været hundeangst for konsekvenserne.
ikke at det gør det mere rigtigt, men jeg forstår det godt.

Som bonus kan jeg fortælle at hun også har været utrolig large overfor mig. Vi havde dyrket sikker sex med kondom og beslutter at lade os teste og derefter smide kondomet og sætte vores lid til hendes p-piller.
Jeg bliver testet om mandagen og vi skal ses om Onsdagen og holde ferie sammen i en uge. Hun er allerede blevet testet og fejler intet.
Jeg kan først få svar om Fredagen.
Det er utrolig dumt (Jeg ved det godt) men om Torsdagen er vi sammen uden kondom, altså inden jeg havde fået svar.
Selvom det er 7 måneder siden jeg sidst havde haft sex med andre end hende, så er beskeden fredag at jeg er testet positiv for Chlamydia. Den besked tager hun meget rolig og siger at hun så bare må testes igen og behandles, hvis hun også er smittet.
Jeg havde det bare helt utrolig dårligt med at fortælle at det til hende.

Men hun kunne efter min mening stadig godt have taget ansvar for at fortælle dig det med alderen, selvom I bor langt fra hinanden.
Hun kunne have taget initiativ til en samtale om det, og var det så blevet i telefonen, kunne du have bedt om at få det udskudt, til I sås. Du ville stadig have fået buddet.
I stedet venter hun, til det ikke kan undgås, og piver endda over, at du åbner filen.
Jeg argumenterer ikke for, at du skal forlade hende. Du skal bare ikke føle dig forpligtet til at undskylde hende, når hendes opførsel gør dig utilpas.

Mht. usikker sex inden testsvar forstår jeg ikke, hvorfor hun har været særlig large overfor dig? Altså hvorfor du synes, at hun har det?
Hun vidste vel godt, at dit svar først kom fredag og gik frivilligt med til sex.

Synes måske at ansvaret hviler mest på mine skuldre,idet det er mig som har udsat hende for smitte. Selvfølgelig har man et individuelt ansvar, men Jeg havde det bare dårligt med det.

Ved ikke om hun piv (eller hedder det pev?)
over at jeg åbnede filen, men det var vel hendes måde at vise "åhhh nej, nu bliver jeg opdaget - show me mercy"

[JackieO]

Jeg havde ikke set hvor gammel du var, men hvis du netop mener, at det med børn først skal ske om nogle år, stemmer jeg også for, at du hurtigst muligt afklarer det med hende - også selv om det kommer til at foregå over telefonen.

[Mumifar]

Når du er først i 30'erne og først ønsker dig børn om nogle år, kan jeg godt forstå, du føler dig presset af hendes tikkende ur.

Det bør du både for din og for hendes skyld adressere hurtigt

Jeg er 37.
Det er ikke et spørgsmål om at jeg først ønsker mig børn om et par år, men mere et spørgsmål om at Jeg gerne vil tage det stille og roligt. Jeg vil være lære dette menneske at kende. Jeg vil nå at opleve gode tider og overkomme dårlige tider. For mig er det en process og det tager altså lidt tid.
Jeg tænker og reflekterer meget over tingene.
Sådan er Jeg bare.

[Ado]

Det er sgu plat at lyve om sin alder. Come on! Med mindre det er en 17 årig, der gør det for at kunne komme på diskotek, så er det da temmelig umodent. Hvorfor ikke bare være den man er og acceptere sin alder? I don't get it.

[Willow]

Jeg synes det er noget underligt noget at så mange sætter sig som "dommere" over for om TS nu har en "ok" forklaring på at gå op i de to år og bla. bla.

TS. har gjort sig nogle overvejelser da han gik ind i den process at finde kvinder han ønsker at date. Han har så datet et menneske der hellere vil narre den anden til lære hende at kende end at finde en der faktisk ønsker hende. Det at to år ikke betyder noget er da noget forfærdeligt pladder. Det betyder tydeligvis rigtigt meget for hende siden hun gider lyve.

Hvis det var mig ville det slet ikke dreje sig om et par år men om modenhed og respekt for ts som medpart der prøver at navigere i det at søge efter et andet menneske via en database.

Jeg kan vitterligt ikke se at det her skulle dreje sig om at TS nu skal beslutte hurtigt fordi det ellers er syndt for hende.
Hun har løjet og kørt videre på løgnen og lader ts få følelser for hende, bvadr.

Måske føler du "TS" dig lidt smigret over at hun gad lyve sig yngre for at hapse dig (hvilket er forståeligt).

Som jeg ser det siger det meget om hende som menneske at hun er villig til at narre dig for selv at få en yngre mand. Det er da skræmmende at hun sammenligner det at lyve i 4. mdr. i den kritiske lære-hinanden-at-kende-face med at bruge sminke. minder om en 14 årig "Det er da bare det samme som xxx, og desuden gør de andre det også". Det siger lidt om hvordan hun også fremover vil manipulere for at undgå at tage ansvar for egne handlinger.

Ikke om jeg gad starte et forhold med en der fra starten af viser den slags ligegyldighed over for andre for at få hvad man selv vil have. Hun har valgt at bruge en database baseret platform i sin søgen efter en partner og det er decideret respektløst at hun er så ligeglad med alle andres ønsker og bare moser sig selv ind i deres liv.

Usikkerhed er naturligt og noget mange af os mærker. Det kan jo være med til at folk ikke bare braldre ud med alle deres mest personlige issues eller erfaringer på 1. date men det er sku ikke det samme som at lyve.

TS. jeg synes det er fuld ud i orden at du overvejer situationen igen og tager den tid du har brug for til at finde ud af hvad du vil. Det at du ikke bare droppede hende promte siger jo også at du besidder en god evne til at reflektere så lyt til din gut.
Men uanset hvad du vælger så synes jeg godt nok ikke du lade en evt. dårlig samvittighed overfor om hun bliver ked af det og ramt af sin egen løgn påvirke din beslutning.

[Tanten]

Jeg er ligeglad med min partners alder. Min kæreste er 8 år yngre end jeg, og min eks var 8 år ældre. Partnerens alder er kun relevant for mig i det omfang, at han er nødt til at være ok med, at jeg ikke kan få flere børn, og at dét kan være en udfordring, hvis han er 10 + år yngre end jeg.

Til gengæld synes jeg, det er enormt noller, for at sige det på aarhusiansk, at lyve om sin alder på en datingside, og det ville være en turn off for mig, hvis jeg fandt ud af, at personen 1) havde løjet om sin alder pga. manglende evne til at stå ved, hvem han er, og 2) havde ventet 4 mdr. med at fortælle mig sin rette alder, så jeg havde sagt til fælles bekendte, at jeg skulle til hans 36 års fødselsdag, når de bliver inviteret til hans 40-års dag 2 år senere. Om det ville være en deal breaker? Jeg tror det ikke, men jeg ville fandme synes, det var mystisk.

[Mulan]

Jeg ville også finde det ret problematisk at en ny partner havde løjet for mig OG havde fastholdt den løgn i 4 måneder efterfølgende. Altså små hvide løgne, ja ok, shit happens, men det her med at hun har det skidt med noget, som jeg selv sagtens kan følge, vælger at lyve og ikke være ærlig omkring det, vælger efterfølgende ikke at sætte sig ned, snakke med dig om det og siger 'Hey, hør lige her, jeg har været dum ok?' at du selv skal finde ud af det. Den der tilgang til konflikt, at man vælger at lyve om det, at man ikke er åben omkring det - ikke for at passe på dig, men for at passe på sig selv - det er dælme ikke super attraktivt i mine øjne. Og det er endda noget jeg selv har pissesvært ved. Konflikter altså. Så jeg kan godt forstå, at du er noget loren ved det hele.

Jeg tænker at du er nødt til at gøre op med dig selv, hvor i er lige nu. Altså har hun løjet om andre ting? Har hun det her som mønster? At undgå de ting, der er trælse at snakke om? Kan det have haft indflydelse på jeres indbyrdes magtforhold? Altså at hun føler sig skyldig og derved måske accepterer nogle ting, hun reelt ikke ønsker at acceptere fx? Synes du at det her med børn kan startes NU, ift at du egentlig gerne vil vente? Hvor glad er du for hende?