Beslutningen er taget; tilgivelse.

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Malina22
Indlæg: 20
Tilmeldt: 21. mar 2016, 23:20
Kort karma: 0
Likede indlæg: 7

Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Malina22 » 25. mar 2016, 17:32

Kære alle.
Dem der læste min sidste tråd vil se at jeg kæmpede med en del usikkerhed og jalousi da min kæreste for nogle måneder tilbage havee skrevet flirtende/opfortrende til andre piger. Det er endnu ikke lykkes mig at komme tættere på svar omkring hvorvidt han stadig gør det, men jeg har taget en beslutning. NU VIL JEG TILGIVE, og jeg vil videre! Når jeg kigger på den opgave der ligger foran mig, virker den uoverskuelig og meget meget svær. Derfor søger jeg lidt råd til hvordan i ville have/har tilgivet jeres partner et sidespring af den ene eller den anden art. Hvad har i sagt, gjort?

kram fra hende der inderligt håber at det her lykkes.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9488
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Sophies-mor » 25. mar 2016, 17:54

Det ville jeg så slet ikke tilgive.
Men ellers : gem det væk. Start på en frisk.
3
Hæklerier på hjernen :cool:
Malina22
Indlæg: 20
Tilmeldt: 21. mar 2016, 23:20
Kort karma: 0
Likede indlæg: 7

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Malina22 » 25. mar 2016, 20:28

Ja, men hvordan gør man lige det.. Kan ikke finde ud af hvordan jeg skal 'glemme det'.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8893
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25486

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Madam Pomfrey » 25. mar 2016, 20:31

Malina22 skrev:Ja, men hvordan gør man lige det.. Kan ikke finde ud af hvordan jeg skal 'glemme det'.


mit eneste bud er tid og tillid.
At tiden gør at det fylder mindre og mindre i din hverdag, i dine tanker.
Men at det samtidig kræver at du føler du kan have fuld tillid til din kæreste, og at han ikke overtræder grænserne igen.

Første del at tilgivelsen er vel som du er igang med nu, at sige du er villig til at tilgive, og få lagt det bag jer. Men det er næppe noget der sker over en nat eller en weekend.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Zombie » 25. mar 2016, 22:25

For mig er tilgivelse lige så meget et valg som en følelse.
Når man tvivler, så vælger man at tro på den forklaring som er mest positiv. Når man kan gå i Selvsving pga jalousi, vælger man at gå en tur i stedet.

Med tiden skal følelsen helst følge med. Ellers er det ikke til at holde ud. Men man kan komme langt med at handle i overensstemmelse med valget.
6
aka Forbies

:gammel:
Malina22
Indlæg: 20
Tilmeldt: 21. mar 2016, 23:20
Kort karma: 0
Likede indlæg: 7

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Malina22 » 25. mar 2016, 23:35

Tak for alle svarene.
Jeg kan følge begge synspunkter; altså om det er et valg eller ikke, om man tilgiver.
For mig er det ikke et valg, for ligemeget hvor mange gange jeg har slået mig selv i hovedet og sagt: NU stopper du, også tilgiver du ham!" - ja, så er den dårlige mavefornemmelse der desværre stadig. Jeg kan få det så dårligt. Vi har lige været på en lille miniferie her de første dage af påsken, og jeg tog mig selv i at planlægge hvordan jeg skulle få fat i hans telefon. Øv hvor jeg bare hader det, for jeg glemmer sku at nyde at vi er sammen.
Han skjuler ikke sin telefon, ændrer ikke kode selvom han ved jeg godt kender den, og han vender ikke telefonen væk fra mig hvis han sidder med den. Jeg tror min reaktion på hans sidespring var så voldsom, og sidder så godt fast, fordi jeg aldrig havde set den komme. Jeg stolede BLINDT på ham før det skete, og jeg var ikke interesseret i hans telefon, eller hvad han foretog sig når han ikke lige svarede mig. Jeg oprettede på et tidspunkt en snapchat, tilføjede ham og gav mig ud for at være en anden pige. Jeg skrev på livet løs med ham i en time, og pludselig ringede han. Ja, han sad og snakkede fuldstændig normalt i telefon med mig mens han skrev med den her fiktive pige som jeg styrede. Jeg var målløs, og jeg knækkede bare fuldstændig sammen. Det fik mig til at frygte endnu mere end da jeg opdagede det første gang, for der gik det op for mig hvor kold han var. Efter det, har jeg bare haft følelsen af at jeg slet ikke ved hvor god han er til at skjule ting, og hvor lidt det rører ham.

Jeg ved godt at vi begge er anonyme herinde, men det er ikke fordi han skal stilles i et dårligere lys end han er i forvejen at jeg skriver den situation. Det er bare for at forklare, at den her angst, den sidder dybt i mig. Jeg har behov for at have kontrol. Det er ikke rart, derfor må jeg videre nu inden der smadrer vores forhold. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er mig han elsker, og at det er/var en dårlig vane han ikke havde mod på at slippe, men jeg tror på at han har gjort det for mig - 75% af tiden.

Jeg vil prøve at tage nogle af jeres kloge ord til mig.
Igen, tak.

God påske!
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7461
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1760
Likede indlæg: 24394

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Moxy-lady » 26. mar 2016, 03:43

Hvad gør han for at opnå din tilgivelse? Det ville være alfa og omega for mig at det var et fælles projekt som han var 200 procent bag - og med det mener jeg ikke bare at han ikke ændrer sin kode til telefonen. Har I snakket om hans tillidsbrud, har du fået gode forklaringer og undskyldninger? Har du taget ham i at skrive med andre flere gange end en? Hvad er jeres historik og hvor længe har I været sammen?

Jeg har også en gang sat mig for at tilgive en kæreste, men det var mest fordi jeg ikke kunne overskue tanken om at være foruden. Ikke et aktivt valg.
Hvorfor ønsker du at tilgive din kæreste?
4
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Aima » 26. mar 2016, 08:08

Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er interesseret i, vi tager stilling til din konkrete situation (igen)?

Anyway. Jeg tror det med tilgivelse først og fremmest handler om, om det er realistisk at tro på det som en reel mulighed. Jeg tror ikke, alle er i stand til at tilgive, hvis de føler sig hårdt svigtet.

Jeg har tilgivet utroskab, og for mig var det helt og holdent et meget aktivt valg, jeg tog. Jeg brugte vist et par uger eller tre på at træde lidt vande i alle følelserne, på at være knust, vred, føle mig svigtet og afkræve forklaringer igen og igen. Han mødte mig fint i det, og jeg kunne tydeligt mærke hans oprigte angren, angst for at miste mig og velvilje ift. at gøre hvad han kunne, for at hjælpe mig i det. Efter en periode nåede jeg til et punkt, hvor jeg erkendte, at der lissom ikke var mere at sige og gøre i den sag, og at det enten var tid til at indse jeg ikke kunne komme videre med ham, eller at jeg alternativt skulle tilgive og komme videre, ægte videre, sammen med ham. Jeg valgte det sidste, og det var vitterligt et meget aktivt og bevidst valg om at NU var nok nok. Mine præmisser var, at jeg under ingen omstændigheder ville acceptere at det ændrede mig, min tilgang og vores måde at være kærester på. Jeg magtede ikke alle mulige begrænsninger eller eksplicitte regler i forholdet, jeg magtede heller ikke at skulle være jaloux eller mistroisk og først og fremmest magtede jeg ikke mig selv i offerrollen. Jeg bad ham om at ændre koder til telefon og mail, for dem kunne jeg, og så besluttede jeg at lægge endegyldigt låg på.
Et par gange indenfor det første år, brugte jeg det som skyts i konflikter, der overhovedet ikke handlede om det, det handlede ikke om at jeg stadig gik og tumlede med det, det handlede om at det var belejligt for mig, når jeg i konflikter løb tør for saglige argumenter og blot ville understrege at han var en stor lort (selvom han ikke var). Det var netop sådan noget jeg i udgangspunktet virkelig ikke gad, så det stoppede jeg med.

I starten var det jo nok et forsøg, for jeg vidste jo ikke, om det kunne lade sig gøre for mig at undertrykke følelser der potentielt var, på dén måde. Omvendt så jeg det også som en mulighed, at følelserne potentielt var vedblivende, fordi jeg netop tillod mig selv at 'dyrke' dem, men det gik faktisk rigtigt godt. De første måneder tænkte jeg da på det, og det gjorde stadig ondt, men jeg var god til at ryste det af mig forholdsvis hurtigt. Det fyldte ikke i vores forhold og efter et halvt års tid fyldte det heller ikke længere i min bevidsthed. Forholdet holdt tre år efterfølgende, men det var ikke utroskaben der ødelagde det, faktisk talte vi kun om det et par gange i løbet af de sidste år, og det var ikke fordi det var nødvendigt, men fordi det var vedkommende for et eller andet andet random, altså noget vi så i TV eller sådan.

Anden gang jeg var udsat for utroskab, det var fra en anden kæreste, stoppede forholdet. Ikke fordi jeg i princippet ikke ville have kunne tilgive, men fordi utroskaben i det tilfælde blot var et ret håndgribeligt symptom på et forhold der i forvejen hang i laser og ikke stod til at redde. Så i det tilfælde blev det vist mit call til at tage skridtet og få afsluttet noget, der, uanset utroskab, var noget rigtigt lort.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10660

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf BlueBunny » 26. mar 2016, 08:22

Tilgivelse er en følelse. Som at sige "lær mig at elske (igen)".
Den er individuel. Det er dine egne grænser der skal arbejdes med. Du har et ønske om at flytte grænserne for hvad der er ok. Så må du acceptere dette.

Hvorfor er det ok at flytte grænserne? Når du har svaret, finder du accepten/forståelsen og tilgivelsen.

Det er en proces som kun du selv kan gennemleve.

Hvis ikke du forstår og accepterer, så tilgiver du ikke. Så godkender du blot det skete og lærer at leve med det. Det vil altid nage dig.
1
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Æble » 26. mar 2016, 09:02

Måske er der en grund til at du ikke kan tilgive, og den er at han ikke giver dig grund til at tro at det var en enkeltstående fejl.
1
Brugeravatar
Newsugar
Indlæg: 133
Tilmeldt: 16. nov 2015, 23:22
Kort karma: 5
Geografisk sted: Esbjerg
Likede indlæg: 62

Re: Beslutningen er taget; tilgivelse.

Indlægaf Newsugar » 28. mar 2016, 11:58

Først og fremmest skal du vide og stole på at han er helt færdig med det. Og det er du jo slet ikke nu. Før du er kommet så langt, tror jeg ikke du kan arbejde på at tilgive ham. Hvis du ikke ved om han gør det endnu, hvordan kan du så lære at stole på ham?
0

Tilbage til "Forhold og sex"