Passende alder til at få børn

[englishchannel]

Jeg fik mit første barn som 28 årig. Væsentligt senere end jeg havde forestillet mig. Der skulle bare lige skiftes lidt ud i fader-generne først Nu er jeg 37 og har 4 børn (36 da jeg fødte). Jeg havnede ved en fejl i en førstegangsmødregruppe denne gang og var den næstyngste. De 5 var 36-42 og så en enkelt på 30. Der blev jeg pludselig den "unge" mor

Sjovt så meget opfattelsen af ung og gammel forælder har rykket sig. Da jeg var barn havde min mor en veninde, der havde fået sit første barn som 28-årig, og da barnet var 6 år, ville moren egentlig gerne have haft et barn til. Men hun var overbevist om at hun ville være alt, alt for gammel, hvis hun nåede at blive 35 inden hun hun fødte, så derfor blev det kun til et barn for hendes vedkommende.

Min mormor blev anset som gammeljomfru inden hun blev gift og fik min mor. Det var 1960, og hun var 27*





*Det er i øvrigt stadig gammeljomfrualderen i Kina, læste jeg for nylig.

[Karkluden]

Min mor fik mig som 29-årig i 1992, og der syntes hendes læge, hun var gammel til første barn. Det syntes JM osv også.

[Annione]

Min mor fik mig som 29-årig i 1992, og der syntes hendes læge, hun var gammel til første barn. Det syntes JM osv også.

Min mor fik mig da hun var 39, i 1979 - og lægen tilbød hende, som det meste normale i verden, en abort. Hun ville selvfølgelig få et barn med Downs, siden hun var så gammel. Det samme skete med min lillebror, 2 år senere. Min mor var ikke bare for gammel - hun var en tikkende bombe, der KUN kunne give Downs til sine børn.
- hun var forøvrigt henholdsvis 3. og 4. gangsfødende.

Hun fik forøvrigt børn både tidligt og sent. 2 gange var hun gravid samtidig med sin svigerdatter Det må altså også være mærkeligt.

[Mocca]

Da jeg for 22 år siden fik min den første, var jeg 30, - og den ældste i mødregruppen.

Jeg er så enig med mange af jer andre i, at 25-35 er den mest optimale alder, men ikke det eneste rigtige.

[Wizzze]

Jeg fik mit første barn som 28 årig. Væsentligt senere end jeg havde forestillet mig. Der skulle bare lige skiftes lidt ud i fader-generne først Nu er jeg 37 og har 4 børn (36 da jeg fødte). Jeg havnede ved en fejl i en førstegangsmødregruppe denne gang og var den næstyngste. De 5 var 36-42 og så en enkelt på 30. Der blev jeg pludselig den "unge" mor

Sjovt så meget opfattelsen af ung og gammel forælder har rykket sig. Da jeg var barn havde min mor en veninde, der havde fået sit første barn som 28-årig, og da barnet var 6 år, ville moren egentlig gerne have haft et barn til. Men hun var overbevist om at hun ville være alt, alt for gammel, hvis hun nåede at blive 35 inden hun hun fødte, så derfor blev det kun til et barn for hendes vedkommende.

Min mormor blev anset som gammeljomfru inden hun blev gift og fik min mor. Det var 1960, og hun var 27*





*Det er i øvrigt stadig gammeljomfrualderen i Kina, læste jeg for nylig.

Og i USA, den gennemsnitlige alder er 26 derovre, for 25år siden var den nede ved 21-22år!, men når man de 27 uden barn, eller planer om et, så kommer kommentarerne også
Jeg kunne ikke engang tage vare på mig selv, eller bare et kæledyr da jeg var 27, tænk hvis man forventedes at kunne tage vare på et barn

[Mani]

Min mor fik mig som 29-årig i 1992, og der syntes hendes læge, hun var gammel til første barn. Det syntes JM osv også.

Min mor fik mig da hun var 39, i 1979 - og lægen tilbød hende, som det meste normale i verden, en abort. Hun ville selvfølgelig få et barn med Downs, siden hun var så gammel. Det samme skete med min lillebror, 2 år senere. Min mor var ikke bare for gammel - hun var en tikkende bombe, der KUN kunne give Downs til sine børn.
- hun var forøvrigt henholdsvis 3. og 4. gangsfødende.

Hun fik forøvrigt børn både tidligt og sent. 2 gange var hun gravid samtidig med sin svigerdatter Det må altså også være mærkeligt.

Mine små søskende er jævnaldrende med mine børn - vi har dog ikke samme mor

[Mani]

Jeg har ikke en grænse for hvor gammel jeg synes man skal være - hverken øvre eller nedre - det er simpelthen for individuelt.

I forhold til vores omgangskreds har vi fået børn tidligt (vi var 26 & 27). Så vores jævnaldrende venner har børn, som er noget yngre end vores - og vores venner med jævnaldrende børn er 8-13 år ældre end os

Det jeg synes man skal være opmærksom på er, at der er en naturlig alder at være fertil i - og den hænger i store træk meget godt sammen med den alder, hvor man fysisk formår og orker det små børn kræver. Vi har passeret de 40 nu - og der begynder sgu at komme småskavanker - og det bliver næppe færrer de næste 10 år.

Så når man først vil løbe hornene af og realiserer diverse drømme synes jeg man må gøre sig det klart, at det kan betyde, at man så ikke bliver forældre. Og man må overveje, hvilke drømme der så vægter mest.
Og ja, mænd kan ofte strække drømmene længere, da de ofte er fertile længere - det føles måske unfair - men sådan er biologien nu engang. Tilgæld har vi veninder har valgt at blive mor, som single - den mulighed har mænd ikke. Så livet er unfair - og så må man høre op med sig selv, hvad man vil mest.

Jeg er flere gange blevet skudt i skoene at mit liv er så let - jeg fandt den mand jeg ville ha' og han ville ha' mig, vi fik børn & hus & job - og har ingen problemer. Men sådan er livet jo ikke. 1. graviditet var ikke planlagt - og pludselig stod vi med tvillinger under uddannelse/i første job, mens alle vennerne realiserede sig selv. Vi har i den grad lært at have fokus på det gode vi har fremfor vennernes grønne græs - også da jeg fik min diagnose.

[DetSorteCirkus]

Det er sådan en ting, som jeg ikke beskæftiger mig med teoretisk. Skulle jeg det, ville det blive i forbindelse med noget forskning af en art, da jeg ellers mener, at det bliver for pseudo at komme med generelle "regler" for den slags baseret på sine egne erfaringer, og hvad man nu lige har hørt og set.

Af samme grund bekymrer jeg mig som udgangspunkt heller ikke om, hvad andre gør, medmindre der er en konkret grund til det, som jeg kan argumentere for ud fra deres forhold og ikke ud fra noget, jeg tror, at jeg ved noget om, mig selv eller fluffy værdier. Alder i sig selv er i mine øjne stort set aldrig en gyldig grund til bekymring, når det gælder børn. Fx. har jeg fuld tillid til, at et par selv kan afgøre, hvor længe de vil vente med at få børn, og jeg gør mig ikke til dommer over deres argumenter, i det det simpelthen er så logisk for mig, at det vigtigste må være, at de selv er trygge ved deres valg. Selvfølgelig kan det være, at de senere ændrer mening, men det kan de jo ikke bruge til noget på forkant.

Jeg er i det hele taget af den overbevisning, at man som familiemedlem, ven, bekendt, kollega, osv. har indflydelse på, om et menneskes måde at leve på, herunder deres forældrerolle, lykkes. Hvis man møder en kommende mor på 20 eller 40 med dommedagsprofetier og stikpiller, kan man være med til at sætte situationen i et dårligt lys uden at have en saglig grund til det.

[Sorenspige]

Min mor fik mig som 29-årig i 1992, og der syntes hendes læge, hun var gammel til første barn. Det syntes JM osv også.

Min mor fik mig som 29 årig i 1982, og jeg er også hendes første barn. Hun var væsentlig ældre end mine klassekammeraters forældre.

Selv var både min mand og jeg 31 år, men vi havde håbet på slutningen af 20'erne. Desværre var min krop ikke enig i det.

[godtnavn]

Min mor fik mig som 29-årig i 1992, og der syntes hendes læge, hun var gammel til første barn. Det syntes JM osv også.

Min mor fik mig da hun var 39, i 1979 - og lægen tilbød hende, som det meste normale i verden, en abort. Hun ville selvfølgelig få et barn med Downs, siden hun var så gammel. Det samme skete med min lillebror, 2 år senere. Min mor var ikke bare for gammel - hun var en tikkende bombe, der KUN kunne give Downs til sine børn.
- hun var forøvrigt henholdsvis 3. og 4. gangsfødende.

Hun fik forøvrigt børn både tidligt og sent. 2 gange var hun gravid samtidig med sin svigerdatter Det må altså også være mærkeligt.

Min lillesøster er 7 år yngre end min niece Men der er så også en 27 år mellem den ælste og den yngste i vores søskendeflok

[Annione]

Min lillesøster er 7 år yngre end min niece Men der er så også en 27 år mellem den ælste og den yngste i vores søskendeflok

Imponerende!! Samme mor?
Aldersforskellen på ældste og yngste er her 25 år. Samme mor, der startede som 17årig og sluttede som 41årig.

Jeg var i sommers i Paris med min yngste niece. En mand spurgte om jeg var hendes mor... Hun kiggede bare fornærmet på ham, og sagde henkastet til mig "Som om..." Jeg er bare 20 år ældre end hende, så jeg kunne jo strengt taget godt være hendes mor

[Aima]

Min fætter er en ung mand på 21, og har mange gange oplevet at folk troede, hans mor, altså min faster, var hans kæreste. Det må alligevel være sært.

Da jeg var barn og teen, oplevede vi også en del gange, at folk antog, min farmor var min mor. Hverken min faster eller far var specielt unge, da de blev forældre, de ældes bare seriøst langsomt på den side af familien.

[Wizzze]

Min fætter er en ung mand på 21, og har mange gange oplevet at folk troede, hans mor, altså min faster, var hans kæreste. Det må alligevel være sært.

Da jeg var barn og teen, oplevede vi også en del gange, at folk antog, min farmor var min mor. Hverken min faster eller far var specielt unge, da de blev forældre, de ældes bare seriøst langsomt på den side af familien.

Der er også næsten en generation mellem mig og min lillebror, da han var mindre blev jeg ind i mellem taget for at være hans far

Når man triller rundt med barnevogn som sen teenager, så får man også et par blikke, heldigvis var der intet på TV om unge mødre/fædre dengang

[achillaxedprune]

En passende alder er en 20-35 år, mener jeg. Yngre end 20 synes jeg, er lidt problematisk og yngre end 16 år er meget problematisk. Den øvre grænse er en 50 år for kvinder og 55 for mænd, tror jeg. Selvom jeg også synes, det er rimelig gammelt. Forskellen er begrundet i, at kvindens krop skal igennem noget helt andet end mandens.

Jeg så engang en dokumentar med gamle mødre. Der var et par stykker på 60 +, der havde fået børn. Og de var jo alt for gamle til sådan en lille størrelse. Deres motorik mv., var simpelthen for sløv til små børn. Og der var en på 73, der ville igennem en fertilitetsbehandling. Hun fik - selvfølgelig og heldigvis! - afslag. Hendes krop ville da også få problemer med at gå igennem en graviditet. Anyway - man kan blive for ung og for gammel i min optik.

[Sangius]

En passende alder er en 20-35 år, mener jeg. Yngre end 20 synes jeg, er lidt problematisk og yngre end 16 år er meget problematisk. Den øvre grænse er en 50 år for kvinder og 55 for mænd, tror jeg. Selvom jeg også synes, det er rimelig gammelt. Forskellen er begrundet i, at kvindens krop skal igennem noget helt andet end mandens.

Jeg så engang en dokumentar med gamle mødre. Der var et par stykker på 60 +, der havde fået børn. Og de var jo alt for gamle til sådan en lille størrelse. Deres motorik mv., var simpelthen for sløv til små børn. Og der var en på 73, der ville igennem en fertilitetsbehandling. Hun fik - selvfølgelig og heldigvis! - afslag. Hendes krop ville da også få problemer med at gå igennem en graviditet. Anyway - man kan blive for ung og for gammel i min optik.

Tænk at man overhoved tør i den alder. I følge lægehåndbogen, så er risikoen for spontan abort kæmpe 75% når man er 44 år eller der over - hvad er den så ikke når man er over 60???
Synes det er helt hen i vejret. o.O