Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Fru Sunshine » 28. mar 2016, 12:52

Jeg gider da heller ikke køre 30 km for at komme til Aalborg, fordi en svigersøn hellere vil det, end besøge mig.

Og jeg vil heller ikke dikteres, hvornår jeg skal lette røven på min ferie. Det skal jeg nok selv styre.
Til gengæld blander jeg mig heller ikke i, hvornår andre har lyst til at gøre nytte.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 5339
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 567
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 8603

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Studsgaard » 28. mar 2016, 13:00

Jeg bor også 30 km fra Aalborg. Jeg tror aldrig jeg ville foreslå nogen jeg har på besøg at vi skulle en tur til Aalborg. Jeg vil tro de er der for at besøge mig, hvis de vil til Aalborg, regner jeg med de tog til Aalborg eller selv foreslog vi skulle til Aalborg.

Angående det i sommerhuset. Så gad jeg ikke gå og bruge krudt på at irritere mig. Jeg ville have sagt noget. At nu havde jeg ordnet frokosten, så om ikke personen kunne stå for det imorgen eller aftensmaden eller what ever.

Vi har mange gange været på ferie med svigerne, der snakker vi da lige om hvem der gør hvad, og hvad vi forskellige har lyst til. Alle gider ikke nødvendigvis de samme ting, så deler vi os da bare op.
5
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11228
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1788
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23202

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Mani » 28. mar 2016, 13:06

Er det forøvrigt fordi de har bil og I ikke har du mangler deres initiativ?
Min far & kone har heller ikke bil - så de vil gerne alverdens ture, når vi ses. Jeg har ikke særlig megen lyst til at agerer chauffør for dem. Hvis det er noget vi alle har lyst til, så fint - ellers tak!
0
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf HerErJeg » 29. mar 2016, 10:52

Kortfattet kan man jo sige, at det er jo heller ikke skidesjovt eller særligt givende at være afsted på egen hånd, uden nogen at dele det med.
Så jeg kunne da godt spørge pænt om jeg kunne låne en bil, men jeg ville nok ikke føle mig fri at gøre hvad jeg ville uden at tænke på tidsforbrug mv.
Normalt har jeg altid bil med, sommerhuset var så lige en undtagelse.
Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.
Til sommer går turen til Italien, og der vil jeg gerne til Venedig igen. Der ved jeg så godt, at jeg nok er den eneste der finder byen fascinerende, så der må jeg bare køre kl. 5 om morgenen og bruge hele dagen til egen fornøjelse.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3982
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5211

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf girl_beat » 29. mar 2016, 11:47

HerErJeg skrev:Kortfattet kan man jo sige, at det er jo heller ikke skidesjovt eller særligt givende at være afsted på egen hånd, uden nogen at dele det med.
Så jeg kunne da godt spørge pænt om jeg kunne låne en bil, men jeg ville nok ikke føle mig fri at gøre hvad jeg ville uden at tænke på tidsforbrug mv.Normalt har jeg altid bil med, sommerhuset var så lige en undtagelse.
Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.
Til sommer går turen til Italien, og der vil jeg gerne til Venedig igen. Der ved jeg så godt, at jeg nok er den eneste der finder byen fascinerende, så der må jeg bare køre kl. 5 om morgenen og bruge hele dagen til egen fornøjelse.

Det ville da være en fin start - at spørge om lån af bil, fordi du gerne vil besøge et bestemt område i nærheden :)

Med hensyn til at hjælpe til, når man er afsted sammen, er jeg enig med de andre i at man sagtens kan sige "Hov, nu er det vist din tur til at tage opvasken". Det er ikke alle, der er lige opmærksomme på de praktiske detaljer, og nogen er måske bare lidt langsommere i optrækket. Det skal i hvert fald ikke være sådan, at halvdelen af familien styrter rundt, hvis resten bare flader ud på sofaen.
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Novella » 29. mar 2016, 12:02

Jeg synes, at det er fantastisk at være afsted på egen hånd uden nogen, der hiver i én. :genert:
4
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40585

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Akehurst2 » 29. mar 2016, 12:07

Konkret synes jeg, du skal skille tingene ad.

I forhold til praktiske opgaver, der skal løses, der har man ret til at forvente, at det deles man om, og der skal man finde en fornuftig arbejdsdeling.

I forhold til, om de hellere vil noget andet end dig i forhold til byture og andet, der må de selv om, hvordan de vil holde ferie, ligesom du så selvfølgelig også må selv om, hvad du vil bruge din tid på.

Som du beskriver det, lyder du som om, alt de gør er forkert, og det er et dårligt udgangspunkt for at komme videre, for hvis du kritiserer alt hvad de gør, inklusive om de gider tage på tur til Ålborg, så risikerer du meget vel, at de (med rette) beder dig passe din egen business. Men hvis du foreslår, at der fx laves en arbejdsdeling om aftensmaden, så er det svært at være uenig i.
3
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9488
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Sophies-mor » 29. mar 2016, 12:07

HerErJeg skrev:Kortfattet kan man jo sige, at det er jo heller ikke skidesjovt eller særligt givende at være afsted på egen hånd, uden nogen at dele det med.
Så jeg kunne da godt spørge pænt om jeg kunne låne en bil, men jeg ville nok ikke føle mig fri at gøre hvad jeg ville uden at tænke på tidsforbrug mv.

Normalt har jeg altid bil med, sommerhuset var så lige en undtagelse.
Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.
Til sommer går turen til Italien, og der vil jeg gerne til Venedig igen. Der ved jeg så godt, at jeg nok er den eneste der finder byen fascinerende, så der må jeg bare køre kl. 5 om morgenen og bruge hele dagen til egen fornøjelse.

Der er vi så ikke enige.
Hvis alternativet er en "ingenting sker" ferie, og jeg har brug for at opleve noget, så ville jeg rask væk sige:
Må jeg låne bilen? I hvor lang tid må jeg låne den?
Og så bare tage afsted, opleve noget og "fryde" mig over, at de andre bare ikke ser dét JEG ser.

Fx. jeg skal alene til København i weekenden, jeg er gift og med barn, men det er noget JEG vil, noget JEG interesserer mig for - og så finder de andre hjemme på noget at lave selv.
Jeg kan virkelig ikke se noget galt i at have alenetid.

P.s. Og hvis du så er large... så KAN du jo (når du har fået lov til at låne bilen) sådan ½ time før du kører sige:
Er der nogle, der vil med?
Mine planer er at opleve a og b.
Senest rettet af Sophies-mor 29. mar 2016, 12:09, rettet i alt 1 gang.
6
Hæklerier på hjernen :cool:
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40585

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Akehurst2 » 29. mar 2016, 12:09

HerErJeg skrev:Kortfattet kan man jo sige, at det er jo heller ikke skidesjovt eller særligt givende at være afsted på egen hånd, uden nogen at dele det med.
Så jeg kunne da godt spørge pænt om jeg kunne låne en bil, men jeg ville nok ikke føle mig fri at gøre hvad jeg ville uden at tænke på tidsforbrug mv.
Normalt har jeg altid bil med, sommerhuset var så lige en undtagelse.
Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.
Til sommer går turen til Italien, og der vil jeg gerne til Venedig igen. Der ved jeg så godt, at jeg nok er den eneste der finder byen fascinerende, så der må jeg bare køre kl. 5 om morgenen og bruge hele dagen til egen fornøjelse.


Men er det ikke stadig sjovere end ikke at være af sted, eller at være sted med nogen, der ikke rigtig gider?
0
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40585

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Akehurst2 » 29. mar 2016, 12:14

HerErJeg skrev:Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.



I forhold til det her, der virker du bare rigtig meget som om, du synes at din måde at føle på er den rigtige.

Hvorfor er det vigtigt for dig, hvad andre synes og har lyst til? Hvis de ikke begrænser dig i at gøre, hvad du har lyst til, så kan du da være ligeglad med, hvad de gider eller ikke gider.
2
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf HerErJeg » 29. mar 2016, 12:34

Akehurst2 skrev:
HerErJeg skrev:Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.



I forhold til det her, der virker du bare rigtig meget som om, du synes at din måde at føle på er den rigtige.

Hvorfor er det vigtigt for dig, hvad andre synes og har lyst til? Hvis de ikke begrænser dig i at gøre, hvad du har lyst til, så kan du da være ligeglad med, hvad de gider eller ikke gider.


Jeg har sørme lov til at undres, og det gør jeg så i stor stil lige for tiden. Vi snakker imnmervæk 14 år, hvor vi aldrig har været nogen steder, bare for hyggens skyld. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man lige gør sig nogle tanker omkring når familien kommer forbi, som så mange gange før.
Nu for vores drengs vedkommende, så er der heller ikke lige tænkt tanker omkring, jeg ved lige hvad vi kan lave sammen i dag....
Derfor er jeg i større grad begyndt selv at tage hånd omkring at aktivere ham og finde på noget, men jeg er alene om det, der kommer ikke nogen med, og det er da for trist.
0
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Novella » 29. mar 2016, 12:45

Jeg er nok så vant til det der, at det undrer mig, at du overhovedet undrer dig. Min svigerfamilie laver helt bogstaveligt heller ikke noget. Ingen ture, ingen lege, intet. De strikker og ser tv og spiser slik og drikker kaffe. Jeg har altid aktiveret ungerne selv, taget løbesko med og løbet en tur, taget på udflugter alene eller med børn og altid haft underholdning med til dem. Det er aldrig faldet mig ind, at det kunne være anderledes - de er bare sådan. Omvendt gider jeg så heller ikke sidde og glo, så jeg fræser bare afsted uden at vente på nogen.
7
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Madam Pomfrey » 29. mar 2016, 12:45

HerErJeg skrev:
Akehurst2 skrev:
HerErJeg skrev:Så jeg må være et særtilfælde, siden jeg af og til rammes af en længsel efter at der gerne må ske noget. Eller undren over at andre slet ikke føler det. Jeg gider simpelthen bare ikke blive skudt i skoene, at jeg sidder og hidser mig op og tænker ilde om andre mennesker, der er en verden til forskel.



I forhold til det her, der virker du bare rigtig meget som om, du synes at din måde at føle på er den rigtige.

Hvorfor er det vigtigt for dig, hvad andre synes og har lyst til? Hvis de ikke begrænser dig i at gøre, hvad du har lyst til, så kan du da være ligeglad med, hvad de gider eller ikke gider.


Jeg har sørme lov til at undres, og det gør jeg så i stor stil lige for tiden. Vi snakker imnmervæk 14 år, hvor vi aldrig har været nogen steder, bare for hyggens skyld. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man lige gør sig nogle tanker omkring når familien kommer forbi, som så mange gange før.
Nu for vores drengs vedkommende, så er der heller ikke lige tænkt tanker omkring, jeg ved lige hvad vi kan lave sammen i dag....
Derfor er jeg i større grad begyndt selv at tage hånd omkring at aktivere ham og finde på noget, men jeg er alene om det, der kommer ikke nogen med, og det er da for trist.



jeg tror ikke du kan gøre meget andet end selv at tage initiativ til forskellige aktiviteter, og lade de øvrige vide hvad du har planlagt, og opfordre dem til at deltage. Og ellers acceptere, at det altså bare ikke er noget de gør.

Vi er også på besøg hos mine svigerforældre, og på ferier med dem, og alle er ok med at man til en vis grad passer sit, og at nogle tager initiativer til noget som er åbent for alle.
Når vi er på besøg, så er det ok med svigerforældrene at manden og jeg f.x. daffer af alene nogle timer, andre gange er vi og et barn eller 2 på bytur med svigermor, og svigerfar bliver hjemme og holder de andre i ørerne.
Svigerfar er aldrig med når det er almindelige byture, det gider han ikke, og fair nok, han nusser rundt derhjemme, gør mad klar til vi andre er hjemme osv.
Men vi har da dage hvor vi alle er på tur i forlystelsesparker eller lign.


Måske ligger din forundring og irritation også i at din mand "dumper i hullet" og heller ikke gider at lave noget.
Det kan min mand ihvertfald gøre når vi er ved hans forældre, og jeg hunser rundt med ham for at få ham til at deltage i det praktiske, og ikke bare få alt serveret. Men jeg tror virkeligt ikke at der er af ond vilje, eller fordi han faktisk forventer at blive opvartet. Jeg tror bare det er fordi han er hjemme, hjemme i barndommen på en måde, og der sænker sig en ro og fred over ham, han slapper af på en helt anden måde, vel vidende at hans mor har styr på maden, at nogle andre end kun os ser efter ungerne, at nogle evt. har taget vores hund med ud at gå tur.
Så går gassen bare af hans ballon, og til en vis grænse er det fair nok, og helt ok.

Jeg kan godt ha det lidt på samme måde hjemme ved mine forældre, at jeg synker ind i boblen, - forskellen er bare at de bor så tæt på at vi ikke besøger dem længevarende, men blot til mad, for en eftermiddag, osv. Så grundlaget er der ikke rigtig. Vi holder heller ikke ferier sammen med mine forældre, - jeg har været afsted med min mor, i mit barndoms sommerland, hos mine bedsteforældre, og der skal jeg altså også lige ruskes lidt i. Ikke at jeg er inaktiv og uden initiativer, for det ligger ikke til mig, og til os, men jeg falder stadig ned i boblen på en måde.
Læner mig lidt op af gamle vaner med at mor og bedsteforældre sørger for tingene.


Kunne en øvelse til fremtidige besøg hos, eller ferier med svigerfamilien, være at du forinden har lavet en aftale med din mand, om nogle aktiviteter i skal lave som familie, med eller uden hans forældre. Planlægge nogle ting i gerne vil ud og opleve.
Så har du en plan, og en aftale du kan holde ham op på, og dine behov bliver tilgodeset, fremfor at du bliver indebrændt.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40585

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf Akehurst2 » 29. mar 2016, 12:50

HerErJeg skrev:Jeg har sørme lov til at undres, og det gør jeg så i stor stil lige for tiden. Vi snakker imnmervæk 14 år, hvor vi aldrig har været nogen steder, bare for hyggens skyld. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man lige gør sig nogle tanker omkring når familien kommer forbi, som så mange gange før.
Nu for vores drengs vedkommende, så er der heller ikke lige tænkt tanker omkring, jeg ved lige hvad vi kan lave sammen i dag....
Derfor er jeg i større grad begyndt selv at tage hånd omkring at aktivere ham og finde på noget, men jeg er alene om det, der kommer ikke nogen med, og det er da for trist.


Man må altid undre sig - selvfølgelig.

Jeg forstår så ikke helt, at du undrer dig over, at den måde, de har været på i 14 år, sådan er de sørme stadigvæk. Folk ændrer sig jo sjældent, især ikke, hvis de er godt tilfredse.

Hvis de virkelig ikke er til at få med på noget, så er der jo ikke andet at gøre end selv at tage initiativ. Og så evt. skrue ned for (de længerevarende) besøg. Jeg gad da ikke bruge meget ferie på nogen, der holdt fri på en måde, der irriterede mig så meget.
3
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Re: Er det forkert at forvente selvstændigt initiativ?

Indlægaf HerErJeg » 29. mar 2016, 12:59

Akehurst2 skrev:
HerErJeg skrev:Jeg har sørme lov til at undres, og det gør jeg så i stor stil lige for tiden. Vi snakker imnmervæk 14 år, hvor vi aldrig har været nogen steder, bare for hyggens skyld. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man lige gør sig nogle tanker omkring når familien kommer forbi, som så mange gange før.
Nu for vores drengs vedkommende, så er der heller ikke lige tænkt tanker omkring, jeg ved lige hvad vi kan lave sammen i dag....
Derfor er jeg i større grad begyndt selv at tage hånd omkring at aktivere ham og finde på noget, men jeg er alene om det, der kommer ikke nogen med, og det er da for trist.


Man må altid undre sig - selvfølgelig.

Jeg forstår så ikke helt, at du undrer dig over, at den måde, de har været på i 14 år, sådan er de sørme stadigvæk. Folk ændrer sig jo sjældent, især ikke, hvis de er godt tilfredse.

Hvis de virkelig ikke er til at få med på noget, så er der jo ikke andet at gøre end selv at tage initiativ. Og så evt. skrue ned for (de længerevarende) besøg. Jeg gad da ikke bruge meget ferie på nogen, der holdt fri på en måde, der irriterede mig så meget.


Sådan er det stadigvæk, ja. Sjovt nok, så kan snakken omkring bordet jo godt blive "krydret" med historier om, "...at så var vi engang i" "...og så skete der...". Det må jo være gamle minder i så fald, hvorfor ikke have lyst til at få fyldt depotet op igen?
Det er så iøvrigt mig der er manden i forholdet, bare lige for at rydde en misforståelse af vejen.
0

Tilbage til "Livets forhold"