MOGA skrev:ManicNinja skrev:Rikke skrev:Jeg er sikker på at han ikke tænkte det som en "indrømmelse". Nok nærmere en service-info.
Jeg er så træt af mig selv lige nu...
Så du mente, at I var eksklusive, og han mente godt, han kunne date rundt?
Det er noget forbandet noget med dem dér, der lige så smart lægger ansvar fra sig og med uskyldig mine snildt kan stå og sige: "Jamen, vi har da aldrig aftalt noget. Jeg vidste da ikke, du troede, vi var eksklusive" og blahblahblah.
Og vupti er deres ansvarsløshed og egoisme tørret af i én, så man står og ligner og føler sig som en komplet idiot.
Men det er man jo på ingen måde. Øvelsen består i at huske, at det er modparten, der har opført sig som et pikhoved.
Præcis. Hvorfor er det ikke den anden vej rundt? At hvis man er intime, så er man eksklusive, med mindre andet er aftalt? Prøv at tænke på, hvor man færre sårede følelser det ville føre til...
Tja. Strengt taget, så er det jo okay at date flere, hvis bare parterne er enige om, at det er de spilleregler, der køres efter. Problemet opstår vel egentlig først, når parterne antager, hvilket regelsæt der er gældende og som en selvfølge går ud fra, at de er enige. Så er det, at ordet
forventningsafstemning dukker op ude i horisonten. Og at fx sådan én som jeg kan blive stikhamrende stjernearrig, hvis det viser sig, at jeg nærmest fremstår som et fjols, fordi jeg er kommet til at tage eksklusiviteten som en selvfølge. Jeg indrømmer, at jeg er så gammeldags, at jeg synes, det er fuldstændigt langt ude, at man efter et par måneders daten skal italesætte (yikes for et ord!), at man ikke knalder eller kysser andre.
Når det så går op for én, at man har været sammen med et menneske af en anden overbevisning, så er det pludselig, det kan være svært at få hoved og hale i, om den anden er et dumt svin, eller man blot selv er hamrende naiv. Og urimelig.
Suk.
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill