Jeg tror, at min kæreste er knudemand

[Mi55y]

Jeg er jo i et ret nyt forhold (lige knap 6 måneder), og jeg er ved at være der, hvor jeg efterhånden godt tør konkludere, at min kæreste ikke er så god til det der med at tale om følelser - for ikke at sige direkte dårlig.

Jeg selv giver ret tit udtryk for, at jeg synes, at han er dejlig, at jeg er forelsket, og hvad jeg nu lige ellers kan finde på at rose ham for. Men jeg får højest et "i lige måde". Han fortæller mig nogle gange, at jeg er fræk, men det er altid i forbindelse med blowjobs, så det tæller altså ikke!

Til gengæld viser han det jo fint i handlinger. Han rører ofte ved mig og har stort set altid en hånd på mig, når vi sidder ved siden af hinanden - ude som hjemme. Han planlægger fremad med mig - ferier, festivaler. Han sørger for, at jeg bliver inviteret med som påhæng til arrangementer. Han har introduceret mig for sin familie. Men... han siger det bare ikke højt. Og det gør mig sgu lidt usikker, selvom jeg føler mig dum, når nu han viser det på alle mulige andre måder. Det omvendte ville jo være virkelig træls!

Vi har haft en enkelt episode, hvor han følte sig trådt på, men hvor det tog ham et døgns tid at komme ud med det, selvom jeg spurgte ind til hans ændrede væremåde og mutte humør, og det bekræfter mig bare i, at han har det rigtig svært med at tale om følelser. Han har også fortalt mig, at han er slem til at bære det indeni, når han bliver såret.

Så hvad er jeres erfaring med sådanne mænd? Skal jeg tage det op, eller bare acceptere, at det er sådan, han er som person? For jeg er jo heller ikke interesseret i at få følelsesudmeldinger under tvang, eller hvor han føler ubehag ved det... Er det rimeligt at bede om en mellemvej?

[Hunkat]

Jeg synes det er helt rimeligt at bede om en mellemvej. Han er en voksen mand og må selv tage ansvar for sin situation, og hvis den situation involverer en partner som ikke er tankelæser, så er en del af det ansvar at sige sine tanker højt.
Sådan helt basis i hvert fald.

Men du kommer nok også til at gå på kompromis med nogle ting, måske især det med at han siger han elsker dig. Der må du nok tage hans handlinger for gode varer i stedet.

Måske handler noget af det også om at han skal have tid til selv at føle efter så at sige? Jeg kan godt selv være slem til at være indebrændt over noget med min kæreste. Men jeg kan ikke formulerer det ud af starthullerne, jeg skal bruge tid til f.eks. at stå i badet og finde ordene. Nogle gange går det bare i sig selv igen fordi det 'brænder ud' inden jeg kommer så langt. Så jeg øver mig i at sige "Ja, jeg er i dårligt humør lige nu, men jeg har brug for til i morgen til at finde ud af hvorfor".

[Studsgaard]

Min mand er virkelig heller ikke ret god til det, men med tiden har jeg fået ham til at forstå at jeg har brug for at han siger det til mig, både det gode og det dårlige.

Her er det dog sværest for ham når det er ting der er svære, når han er sur eller ked og føler sig såret.
Jeg tror aldrig han helt naturligt vil åbne op, for han har altid gået og ruget på det. Men jeg kan ikke have at jeg skal gå og gætte hvorfor han nu lukker ned.

Herhjemme er vi kommet til en mellemting, jeg siger til ham, at jeg kan mærke han går med noget, jeg har brug for at få sat ord på. Så går han lige og tænker over det i lidt til, det kan være alt fra to minutter til flere timer, og så får han sat lidt ord på overfor mig. Det kan jeg godt leve med, men jeg kan ikke leve med vi ikke får snakket om de vigtige ting (selvom det er svært) derfor må jeg også acceptere at han lige skal tænke lidt over hvordan han vil få det sagt.

Så et kort svar vil være, ja jeg syntes det er ok at bede om en mellemvej, og så må du så godtage det måske ikke bliver som du ville ønske det, men det vigtigste er vel at der bliver kommunikeret noget ud fra ham.

[DetSorteCirkus]

Jeg tror ikke på, at man kan bede andre om en særlig adfærd, hvis den ikke allerede er en del af deres repertoire, men du kan fortælle ham, at det er vigtigt for dig, at han/I arbejder på at blive bedre til at tale om følelser.
Jeg forestiller mig, at behovet for at kunne drøfte den slags glider lidt i baggrunden i starten af et forhold, fordi der i den periode typisk ikke er de store konflikter at løse, og at det er derfor, at nogle mennesker ender med at stå med en partner med nogle grundlæggende træk, som de faktisk har det rigtig svært med.
Derfor er det vigtigt, at du allerede nu tager fat på emnet, så det ikke udsættes til et tidspunkt, hvor I virkelig har brug for at kunne tale om jeres forhold.

Jeg synes, at du skal skelne mellem kommunikation i det daglige (og i svære perioder) og så udtryk for kærlighed.
Det første skal som sagt være på plads, mens det vigtige i det andet tilfælde må være, om han viser, at han elsker dig, og det gør han jo tydeligvis.
For mig bliver det lidt for styrrende, hvis du også skal til at blande dig i, hvordan han udtrykker sine følelser.

[Purple Haze]

Synes at det kan være ret godt at sætte sig ind i det der med de forskellige kærlighedssprog.
Det lyder lidt hippie-agtigt, men synes det giver god mening. Især hvis man går rundt og føler sig usikker fordi man ikke bliver bekræftet på en bestemt måde - så kan det være rart at få øjnene op for alle de andre måder man bliver bekræftet på - og så kan man fokusere på alle dem, i stedet for den ene som måske mangler.

[Fru Sunshine]

Jeg har ikke erfaring med en knudemand, for min er ret god til det. Til gengæld er jeg tilsvarende dårlig til at sætte ord på. Jeg skal også vende tingene i hovedet en masse gange, og siger ikke ret gerne noget selv. Jeg kan godt sige, at jeg elsker ham, men det var sgu svært i begyndelsen.

[Mi55y]

Synes at det kan være ret godt at sætte sig ind i det der med de forskellige kærlighedssprog.
Det lyder lidt hippie-agtigt, men synes det giver god mening. Især hvis man går rundt og føler sig usikker fordi man ikke bliver bekræftet på en bestemt måde - så kan det være rart at få øjnene op for alle de andre måder man bliver bekræftet på - og så kan man fokusere på alle dem, i stedet for den ene som måske mangler.

Interessant, det har jeg aldrig hørt om før. Tog lige en test, som viste, at det vigtigste for mig er tid og dernæst anerkendende ord. De andre ting lå ret langt nede på listen... Og det giver faktisk rigtig god mening for mig. Og der clasher jeg jo nok lidt med min kæreste, som jo helt klart er mest til berøringer og slet ikke til anerkendende ord.

Det er helt sikkert, at det der med, at han går og ruger over utilfredsheder potentielt er et større problem, end at jeg bliver lidt usikker, fordi han kun viser og ikke fortæller, at han er glad for mig. Jeg kan også sagtens sætte mig ind i, at man lige skal bruge lidt tid på at vende tingene for sig selv, inden man åbner op for dem.

Men mit problem er også, at jeg har svært ved at få gang i snakken om fremtiden. Det er altid mig, der skal tage tungere emner op som f.eks. eksklusivitet, ønske om børn og bryllup, muligheden for at flytte sammen, fremtiden i det hele taget. Han kan sagtens snakke om det, når jeg tager det op, og har f.eks. også sagt, at han sagtens kan se os flytte sammen og tror det ville være hyggeligt. Men så bliver det bare ikke nævnt igen, hvis ikke jeg tager det op... Og så bliver jeg usikker og får lidt følelsen af, at jeg presser ham... Det er svært at forklare, men jeg er bange for ikke at kunne skelne mellem, hvornår det handler om, at han har svært ved at sætte ord på ting, fordi han har svært ved at tale om følelser, eller om hvornår han rent faktisk vælger helt bevidst ikke at sætte ord på ting, fordi han ikke har følelserne.

[oOxXxOo]

Som DSC er inde på også, så tror jeg ikke man kan pådutte et andet menneske til en adfærd som der ikke ligger naturligt for dem. Men med det sagt, så skal du self. have talt med din kæreste om problematikken, for det kan kun ende galt, hvis I ikke allerede nu, får lagt nogle klare linjer.

I er nødt til at forsøge at indgå et kompromis, således at du ikke tvinger din kæreste til at være noget han ikke er, og omvendt så du ikke går og mangler det du har brug for. Jeg vil så sige, at det måske ender ud med, at det kompromis I kommer frem til slet ikke fungere, fordi I er for forskellige når det kommer til de bløde værdier. Og her er det så, at du skal tage stilling til, om det er noget du vil bygge videre på, med det for øje, at du ikke får hvad du reelt set ønsker. For lige så vel som din kæreste ikke kan ændre hvem han er, så kan du heller ikke ændre hvad du er, men du kan gøre op med dig selv, om det er et behov du kan tilsidesætte uden at blive sur og bitter på din kæreste i længden.

[Mi55y]

I er nødt til at forsøge at indgå et kompromis, således at du ikke tvinger din kæreste til at være noget han ikke er, og omvendt så du ikke går og mangler det du har brug for. Jeg vil så sige, at det måske ender ud med, at det kompromis I kommer frem til slet ikke fungere, fordi I er for forskellige når det kommer til de bløde værdier. Og her er det så, at du skal tage stilling til, om det er noget du vil bygge videre på, med det for øje, at du ikke får hvad du reelt set ønsker. For lige så vel som din kæreste ikke kan ændre hvem han er, så kan du heller ikke ændre hvad du er, men du kan gøre op med dig selv, om det er et behov du kan tilsidesætte uden at blive sur og bitter på din kæreste i længden.

Jeg er ret indstillet på, at sluge det her behov mht. de daglige komplimenter og søde ord - for jeg ser det lidt som et luksusproblem. På den anden side, så skal vi jo også kunne tale om de større ting - og nu her hvor vi ikke har kendt hinanden så længe og ikke er fasttømret på nogle måder, så gør det mig usikker, at det altid er mig, der skal tage initiativ, og jeg bliver i tvivl om, om han så bare taler mig efter munden men i virkeligheden slet ikke er samme sted som mig.

[zaubertrick]

Lær at leve med det ;-)

Tror jeg er lidt den samme type. Og en ting jeg hader er, når nogen ønsker at lave om på mig. Det har taget mig 50 år at nå dertil hvor jeg er nu, så hvorfor skal jeg pludseligt lave om det det.

[DetSorteCirkus]

Lær at leve med det ;-)

Tror jeg er lidt den samme type. Og en ting jeg hader er, når nogen ønsker at lave om på mig. Det har taget mig 50 år at nå dertil hvor jeg er nu, så hvorfor skal jeg pludseligt lave om det det.

Mener du også, at man som partner skal leve med, at du/TS' kæreste ikke kan tale om et eller andet i forholdet?

[Advocatus-Diaboli]

Så hvad er jeres erfaring med sådanne mænd? Skal jeg tage det op, eller bare acceptere, at det er sådan, han er som person?

Bare acceptér, at han er sådan. Han synes jo ikke mindre om dig, bare fordi han ikke er typen, der snakker om følelser. Du føler dig lidt usikker, men det er jo noget der sker i dit hoved, og ikke fordi han gør noget forkert. Når han ikke gør noget forkert, så synes jeg heller ikke at han skal ændre på noget... Du blev vel kærester med ham baseret på hvordan han var, og ikke på hvad du kunne ændre ham til?

[Madam Pomfrey]

At acceptere at sådan er han, det er selvfølgelig en del af det, så længe han viser dig med handling og omsorg at han elsker dig, så kan dine oplevelser af det jo i høj grad bekræfte dig i at du betyder det samme for ham, som han betyder for dig.

Men du er jo også nødt til i et eller andet omfang at tage hensyn til dig selv, og dine behov. Min indskydelse er at du fortæller ham at du ser og oplever ham give dig en masse, og på den måde bekræfter dig i jeres forhold, men at du også er en person der bekræftes igennem ørerne, at du bare engang imellem gerne vil høre ham sige det han føler for dig, at han siger han har savnet sig, glædet sig til at være sammen med dig, elsker dig.

Jeg er ikke selv et menneske fyldt op med store ord, jeg viser også typisk min omsorg og kærlighed i form af handlinger, og jeg kan godt blive lidt forlegen over at disse ting bliver sagt til mig. For mig er det stadig enormt privat at sige "Jeg elsker dig" - og det er ikke noget jeg siger dagligt.
For mig er det også den fysiske bekræftelse der er vigtig, det er der jeg mærker samhørigheden, nærværet og kærligheden, jeg elsker at få et kæmpe knus, jeg elsker at ligge på sofaen med hovedet på min mands ben og hans nusser mig i håret, jeg elsker når han kysser mit ansigt florlet over det hele, jeg elsker at vi går hånd i hånd, elsker at han lige skal over og give mig et knus bagfra imens jeg står og laver mad.

[Mi55y]

mjaaah altså i min bog er en "knudemand" sådan en der ikke rigtigt ved hvad han vil, sender miksede signaler og generelt er svær at forstå. Din fyr lyder ret simpel. Han finder sig godt tilpas i forholdet, men sætter ikke ord på det.

Hvor vigtigt er de her kærlighedsord for dig? Er det fordi de betyder vildt meget for dig? Eller er det fordi du bliver usikker?

OK, min definition er netop en, der ikke er vild med/ikke kan finde ud af at sætte ord på sine følelser - følelserne er i knude og kan ikke løses op.

Jamen som jeg skriver, så er de her kærlige ord ikke så vigtige - det er mere det, at han heller ikke rigtig taler om os. Så hvis vi tager nogle skridt fremad i det her forhold, så er det mig, der tager initiativet... Og så bliver jeg usikker på, om han overhovedet vil det, og om han føler sig presset af mig.

[Minionine]

Hænger usikkerheden ikke også lidt sammen med, eller forstærkes af, at han er lidt svær at lave aftaler med, og aflyser i sidste øjeblik? Altså han prioriterer ikke jeres tid sammen lige så meget. Det synes jeg bare at have observeret i nogle andre tråde, du har skrevet i. Eller blander jeg med en anden?