DetSorteCirkus skrev:Sjg skrev:I så fald synes jeg, at du skal tage det op med ledelsen. Hvis de ønsker rene ruder, må I jo tilrettelægge rengøringsprogrammet derefter. Mener de derimod, at det er tilstrækkeligt med den planlagte vinduesvask, selvom ruderne hurtigt bliver beskidte af tegninger, er det jo, som det skal være.
Jeg er under alle omstændigheder ikke enig i, at forældrene kan betragtes som værende upassende, fordi de ikke lige indretter deres adfærd i børnehaven efter, hvad der er bedst for rengøringen.
Næ, men hvis man kan, eller i hvert fald burde kunne se, at der ikke bliver pudset vinduer særlig tit, kunne man efter min mening godt lidt tilpasse sin adfærd efter det, til glæde for børn og voksne i børnehaven.
Derudover kan jeg også godt forstå, hvis Studsgaard måske ærgrer sig over, at hendes arbejde bliver griset til hurtigere end nødvendigt, ligesom hvis nogen vader ind med unødvendigt beskidte sko på et gulv, som hun har vasket. Når jeg fx. befinder mig i en bus eller en bank, prøver jeg også at passe på "renheden", så godt jeg kan, selvom jeg er kunde.
Som allerede skrevet synes jeg, at det vil være en god idé at standse sidesporet, inden det kommer til at fylde upassende meget i tråden.