Singletråden

[Code71]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

For mig ville det være den perfekte indstilling til det at starte et forhold. Jeg vil nemlig lige præcis ikke gide at flytte sammen. I hvert fald ikke de første par år.

Jeg har det meget meget fint ved at bo i min lejlighed. Både beliggenhed, pris og området elsker jeg. Men den er nok ikke stor nok til to og desuden har jeg bare brug for at kunne lukke min fordør og så være i min egen verden og det ville ikke kunne ske med en roomie

Hvorfor de hos dig så åbenbart ombestemmer sig, ved jeg ikke. Men jeg gætter på at de fra starten ikke har været ærlige omkring deres behov i den henseende.

Jeg oplevede lidt det samme sidste år. Jeg troede i grunden at vi havde helt samme indstilling til tingene. For det gav hun udtryk for. Det gik i stykker af andre årsager og det var helt fint. Men med hendes næste kæreste kunne det så ikke gå hurtigt nok med at flytte sammen og så bliver jeg da sådan lidt hmmmm talte hun mig bare efter munden?

[Skralde]

Tak for gode ideer til den nøgleroman, jeg påtænker at skrive med udgangspunkt i Debatten

Den skal jeg SÅ meget læse

[Planten]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

Ynk er ikke noget, der kan ødelægge tråden - det er bare et af aspekterne ved at være single. Desuden mener jeg ikke, det er ynk. Det er en fair bekymring, som jeg måske tror, vi alle nogle gange har? Jeg har i hvert fald. Og jeg tror bare at nogle af os matcher med få andre mennesker, mens andre kan matche med mange.

[MOGA]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

For mig ville det være den perfekte indstilling til det at starte et forhold. Jeg vil nemlig lige præcis ikke gide at flytte sammen. I hvert fald ikke de første par år.

Jeg har det meget meget fint ved at bo i min lejlighed. Både beliggenhed, pris og området elsker jeg. Men den er nok ikke stor nok til to og desuden har jeg bare brug for at kunne lukke min fordør og så være i min egen verden og det ville ikke kunne ske med en roomie

Hvorfor de hos dig så åbenbart ombestemmer sig, ved jeg ikke. Men jeg gætter på at de fra starten ikke har været ærlige omkring deres behov i den henseende.

Jeg oplevede lidt det samme sidste år. Jeg troede i grunden at vi havde helt samme indstilling til tingene. For det gav hun udtryk for. Det gik i stykker af andre årsager og det var helt fint. Men med hendes næste kæreste kunne det så ikke gå hurtigt nok med at flytte sammen og så bliver jeg da sådan lidt hmmmm talte hun mig bare efter munden?

Måske er det gået op for hende, at hun manglede noget alligevel? Altså, at jeres forhold var en øjenåbner for hende.

[Code71]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

For mig ville det være den perfekte indstilling til det at starte et forhold. Jeg vil nemlig lige præcis ikke gide at flytte sammen. I hvert fald ikke de første par år.

Jeg har det meget meget fint ved at bo i min lejlighed. Både beliggenhed, pris og området elsker jeg. Men den er nok ikke stor nok til to og desuden har jeg bare brug for at kunne lukke min fordør og så være i min egen verden og det ville ikke kunne ske med en roomie

Hvorfor de hos dig så åbenbart ombestemmer sig, ved jeg ikke. Men jeg gætter på at de fra starten ikke har været ærlige omkring deres behov i den henseende.

Jeg oplevede lidt det samme sidste år. Jeg troede i grunden at vi havde helt samme indstilling til tingene. For det gav hun udtryk for. Det gik i stykker af andre årsager og det var helt fint. Men med hendes næste kæreste kunne det så ikke gå hurtigt nok med at flytte sammen og så bliver jeg da sådan lidt hmmmm talte hun mig bare efter munden?

Måske er det gået op for hende, at hun manglede noget alligevel? Altså, at jeres forhold var en øjenåbner for hende.

Det er meget muligt. Nu var det så et stykke tid efter at vi var sammen. Men alligevel. Det er heller ikke som sådan noget jeg tænker over. Hun og det vi havde er en del af min fortid og der bliver det.

Jeg brugte sådan set kun pointen for at illustrere at det er muligt at de fyre i Nipstings tilfælde ikke selv har været klar over deres reelle behov og derfor har trukket i land efter noget tid. Jeg ved ikke om det er sådan. Men det var mit gæt

[Rapfisk]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

For mig ville det være den perfekte indstilling til det at starte et forhold. Jeg vil nemlig lige præcis ikke gide at flytte sammen. I hvert fald ikke de første par år.

Jeg har det meget meget fint ved at bo i min lejlighed. Både beliggenhed, pris og området elsker jeg. Men den er nok ikke stor nok til to og desuden har jeg bare brug for at kunne lukke min fordør og så være i min egen verden og det ville ikke kunne ske med en roomie

Hvorfor de hos dig så åbenbart ombestemmer sig, ved jeg ikke. Men jeg gætter på at de fra starten ikke har været ærlige omkring deres behov i den henseende.

Jeg oplevede lidt det samme sidste år. Jeg troede i grunden at vi havde helt samme indstilling til tingene. For det gav hun udtryk for. Det gik i stykker af andre årsager og det var helt fint. Men med hendes næste kæreste kunne det så ikke gå hurtigt nok med at flytte sammen og så bliver jeg da sådan lidt hmmmm talte hun mig bare efter munden?

Måske er det gået op for hende, at hun manglede noget alligevel? Altså, at jeres forhold var en øjenåbner for hende.

Eller også var det bare ikke så vigtigt for hende, så hun havde det fint med at vente sammen med dig, og med den nye havde hun det fint med at rykke hurtigt.

Der er mange muligheder, men det behøver ikke at være fordi, der var noget ulmende i jeres relation.

[ManicNinja]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

Ombestemmer de sig og vil pludselig gerne bo sammen eller?

Måske er de reelt ude efter nøjagtigt det samme som du: Tegn på interesse. Måske føler de ikke helt, de får nok af det, når det så kommer til stykket. Det må de jo så åbne munden og sige.

[Nipsting]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

Ombestemmer de sig og vil pludselig gerne bo sammen eller?

Måske er de reelt ude efter nøjagtigt det samme som du: Tegn på interesse. Måske føler de ikke helt, de får nok af det, når det så kommer til stykket. Det må de jo så åbne munden og sige.

Nej, men de er vilde med at det ikke behøver at gå stærkt, og man nyder hinanden og nyder glæden ved at se hinanden...savnet.
Men ærligt, det havde jeg aldrig troet om ham (siger vi ikke altid det) vi talte meget om at være ærlige og forventnings afstemme, så der ikke opstod misforståelser, og hvis vi manglede noget i forholdet vi savnede, meldte vi ud.
Når man til hade fasen snart?

[Nipsting]

Og tak for jeres svar, i er fandeme søde at i tager jer tid til det. Sætter enormt stor pris på jer;)

[decibell]

Det kan også være, at behovet bare skifter, alt efter den situation, man lige nu står i?

Fx: Jeg havde et forhold, hvor det blev lidt for sat, så det næste, jeg havde brug for (troede jeg), var noget med mere gang i det. Da jeg så fik det, begyndte det andet at lyde tillokkende igen, og jeg søgte tilbage til noget, der var mere trygt. Sådan røg jeg frem og tilbage i en årrække.

Jeg havde en også en kæreste, der lige var kommet ud af et forhold for et halvt år siden, og da var min uafhængighed meget tiltrækkende, fordi det netop var så modsat det, han havde fået nok af. Men da han fik det, begyndte han jo alligevel at savne det andet, bare uden alle problemerne, så jeg blev hurtigt FOR uafhængig til ham. Det var jo ikke, fordi han løj. Han havde bare ikke rigtig føling med, hvad han egentlig ville eller havde brug for, samtidig med at hans behov nok ændrede sig over tiden.

Pointen er, at de ikke nødvendigvis lyver og bedrager, når de siger, hvad de søger.

[Nipsting]

Øv, så er man nået til fasen:
hvad fanden er der galt med mig siden jeg ikke kan holde på en mand. De får frihed, jeg kræver ikke vi flytter sammen, kan lide at jeg kan lukke min dør. Jeg er ikke jaloux (svært ord) jeg kræver faktisk kun interesse, og jeg kan mærke de vil mig. De er ellevilde med min tilgang til et forhold til at starte med, gad vide om når de får det de sukker efter, så er det ikke spændende.

Sorry hvis jeg ødelægger tråden med alt mit ynk. Og ved godt der ikke noget galt med mig, men fasen er der lige nu.

For mig ville det være den perfekte indstilling til det at starte et forhold. Jeg vil nemlig lige præcis ikke gide at flytte sammen. I hvert fald ikke de første par år.

Jeg har det meget meget fint ved at bo i min lejlighed. Både beliggenhed, pris og området elsker jeg. Men den er nok ikke stor nok til to og desuden har jeg bare brug for at kunne lukke min fordør og så være i min egen verden og det ville ikke kunne ske med en roomie

Hvorfor de hos dig så åbenbart ombestemmer sig, ved jeg ikke. Men jeg gætter på at de fra starten ikke har været ærlige omkring deres behov i den henseende.

Jeg oplevede lidt det samme sidste år. Jeg troede i grunden at vi havde helt samme indstilling til tingene. For det gav hun udtryk for. Det gik i stykker af andre årsager og det var helt fint. Men med hendes næste kæreste kunne det så ikke gå hurtigt nok med at flytte sammen og så bliver jeg da sådan lidt hmmmm talte hun mig bare efter munden?

Måske er det gået op for hende, at hun manglede noget alligevel? Altså, at jeres forhold var en øjenåbner for hende.

Det er meget muligt. Nu var det så et stykke tid efter at vi var sammen. Men alligevel. Det er heller ikke som sådan noget jeg tænker over. Hun og det vi havde er en del af min fortid og der bliver det.

Jeg brugte sådan set kun pointen for at illustrere at det er muligt at de fyre i Nipstings tilfælde ikke selv har været klar over deres reelle behov og derfor har trukket i land efter noget tid. Jeg ved ikke om det er sådan. Men det var mit gæt

Eller også er der kommet en anden på banen som man er mere interesseret i

[Nipsting]

Det kan også være, at behovet bare skifter, alt efter den situation, man lige nu står i?

Fx: Jeg havde et forhold, hvor det blev lidt for sat, så det næste, jeg havde brug for (troede jeg), var noget med mere gang i det. Da jeg så fik det, begyndte det andet at lyde tillokkende igen, og jeg søgte tilbage til noget, der var mere trygt. Sådan røg jeg frem og tilbage i en årrække.

Jeg havde en også en kæreste, der lige var kommet ud af et forhold for et halvt år siden, og da var min uafhængighed meget tiltrækkende, fordi det netop var så modsat det, han havde fået nok af. Men da han fik det, begyndte han jo alligevel at savne det andet, bare uden alle problemerne, så jeg blev hurtigt FOR uafhængig til ham. Det var jo ikke, fordi han løj. Han havde bare ikke rigtig føling med, hvad han egentlig ville eller havde brug for.

Måske, måske jeg er for uafhængig, og det er han gået kold på. Måske taler han sandt, han fik nyt ansvars områder i forrige uge på hans almindelige job, og de sidste to uger har hans eget firma ikke kunne levere de vare der skulle ud af huset pga efterspørgelse. Jeg ved det ikke, hvis man er interesseret finder man jo tid.
I starten havde jeg så travlt at jeg var ved at kaste op, men så mødtes vi senere på aften i weekenderne, så jeg kunne få arbejdet hele dagen . Jeg fandt tid fordi jeg var interesseret.

[decibell]

Det kan også være, at behovet bare skifter, alt efter den situation, man lige nu står i?

Fx: Jeg havde et forhold, hvor det blev lidt for sat, så det næste, jeg havde brug for (troede jeg), var noget med mere gang i det. Da jeg så fik det, begyndte det andet at lyde tillokkende igen, og jeg søgte tilbage til noget, der var mere trygt. Sådan røg jeg frem og tilbage i en årrække.

Jeg havde en også en kæreste, der lige var kommet ud af et forhold for et halvt år siden, og da var min uafhængighed meget tiltrækkende, fordi det netop var så modsat det, han havde fået nok af. Men da han fik det, begyndte han jo alligevel at savne det andet, bare uden alle problemerne, så jeg blev hurtigt FOR uafhængig til ham. Det var jo ikke, fordi han løj. Han havde bare ikke rigtig føling med, hvad han egentlig ville eller havde brug for.

Måske, måske jeg er for uafhængig, og det er han gået kold på. Måske taler han sandt, han fik nyt ansvars områder i forrige uge på hans almindelige job, og de sidste to uger har hans eget firma ikke kunne levere de vare der skulle ud af huset pga efterspørgelse. Jeg ved det ikke, hvis man er interesseret finder man jo tid.
I starten havde jeg så travlt at jeg var ved at kaste op, men så mødtes vi senere på aften i weekenderne, så jeg kunne få arbejdet hele dagen . Jeg fandt tid fordi jeg var interesseret.

Det er nok ikke nogen trøst, men jeg har haft både første- og andenhånds oplevelser med en del mænd, der virkelig var interesseret, men havde lavet en hård prioritering, fordi det andet lige der var vigtigere for dem. Vi skal ikke generalisere, men jeg har oplevet, at mange mænd bedre end kvinder kan og vil nedprioritere kærlighed i forhold til arbejde eller andet, der fylder lige så meget hos dem. Det behøver ikke betyde, at de ikke er interesseret; man er bare nedprioriteret. Og så er spørgsmålet nok mere, om man kan leve med at være et nummer længere nede i rækken.

Dog tror jeg også, at man skal være forsigtig med at fastsætte normen for interessen ud fra, hvad man selv ville gøre og føle. I er jo ikke ens, og han kan godt være interesseret, selv om han ikke viser det på samme niveau eller med samme metoder/prioriteringer.

[Metsen]

Jeg får akut behov for at gå ud og skrubbe hænder... I sæbe og kogende vand... Efterfulgt af et par liter håndsprit

Jam...RØRTE du da ved de nasty tisfingre?!?

[2SHY]

Jeg får akut behov for at gå ud og skrubbe hænder... I sæbe og kogende vand... Efterfulgt af et par liter håndsprit

Jam...RØRTE du da ved de nasty tisfingre?!?

Det har jeg fortrængt så det ved jeg ikke Mon det evt er slidt af efter +10 år Ej hvis jeg kender mig selv ret så gjorde jeg ikke