Hjælp lige med en mærkelig og uvigtig diskussion

[Studsgaard]

Er det fordi han sidder i sofaen og spiser tyggegummiet? Eller er det sådan hent gennerelt fordi der er ny sofa så må han ikke have tyggegummi overhovedet?

Jeg kan godt forstå man gerne vil passe på nogle ting. Måske noget nyt, måske noget arvehalløj.
Men jeg personligt ville nok bare smide et tæppe under knægten i sofaen hvis der er stor sansynlighed for han taber tyggegummiet. Ellers kan man jo bede ham om at side et andet sted imens han har det.
Jeg syntes det er synd hvis en ny sofa pludselig betyder han ikke må få tyggegummis overhovedet.

[Sophies-mor]

Jeg synes også, at ting er til at bruge. Misforstå mig ikke.
Men uanset, om jeg ofrer 3.000 i IKEA eller 37.000 i Werenberg på en ny sofa, så må børn, hunde og folk der spilder osv. godt undgå at spilde på min sofa det første stykke tid.
Det må da også gerne kunne ses i mere end to dage, at den rent faktisk er ny?


Det ændrer da ikke på, hvor afslappet jeg er/ikke er.

Så jeg forstår det bare ikke.

Så hvis dine børn har været vant til at spise aftensmad eller fredagschokolade er det ok pludselig at forbyde det, fordi der kommer ny sofa?

Hun får nu altid aftensmad og fredagsguf. Men aftensmad spiser vi ikke i sofaen.
Fredagsguf, der har vi - da hun var ca. selvstændigt hapsende - 6-7år? - haft en plaid under, så den kunne vaskes, så sofaen ikke skulle.

Jeg tænker bare ikke automatisk over sådanne ting, så for mig ville det være alt for meget indgriben, hvis jeg skulle passe SÅ godt på tingene. I min optik passer man på sine ting/ødelægger ikke noget med vilje, men det er altså en pyt-situation, hvis noget alligevel får en plet/ridse

Enig.
Selvfølgelig ødelægger man ikke ting med vilje, men for mig/os har det bare været logisk tankegang.
Nok mest for plaiden er 10 gange nemmere at stoppe i vaskemaskinen, end det er at rense en sofa
Og altså, den HAR da fået pletter.
Både chokolade fra barnet, rødvin fra mig/ øl fra manden osv. Bare ikke lige mens den var "ny-ny" ...

[LadyFox]

Jeg køber ting for at de skal bruges, og med det kan der ske uheld - så jeg ville lade barnet gøre som det plejer.
Jeg har det sådan at hvis nye ting skal begrænse mulighederne, så vil jeg helst bare beholde det gamle. Jeg synes altid det er surt når ting går i stykke, eller får pletter, det er ligegyldigt hvor længe jeg har haft det. Hvis jeg havde et barn der generelt bare var en gris med fødevare så måtte barnet enten aldrig spise i sofaen eller have et tæppe under sig, men hvis barnet som udgangspunkt spiste pænt så ville jeg ikke gøre noget ved det pga. noget der kunne ske. Uheld sker, og jeg spilder også ind imellem og jeg har da også som voksen lavet en plet, så var jeg øm om min sofa ville mad i spisning i sofaen være forbudt for alle - jeg synes bare det er federe at tage chancen og måske putte et beskyttende tæppe under de aller værste madsvin

[Aima]

Jeg synes det er helt skørt at I har købt en sofa, man, forudsat man kan finde ud af det på helt almindelig og ikke-spastisk vis, ikke må spise tyggegummi i. Helt skørt. Det er da skidetræls hvis ens nye sofa får pletter, men jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det skulle være mindre træls efter to måneder. Fedtet mad og andre snasketing ville jeg ikke tillade, hverken når sofaen var ny eller gammel, men tyggegummi? Ej. Skørt.

[Pjeps]

Hvis jeg havde børn i svine alderen ville jeg købe en sofa der kunne tåle det, ergo måtte det spises alt i sofaen fra dag 1

[LilleLam]

Tak for alle jeres svar

Jeg er helt enig med de fleste af jer - en sofa er til for at blive brugt. Alternativet til pletter er for mig værre, da det i min optik vil gøre livet mindre hyggeligt og spontant

[lulu-p]

Det er underligt, for den diskussion har vi aldrig haft. Men vi er også ret firkantede, måltider spiser vi altid ved spisebordet. Hvis børnene har behov for at snacke sætter vi en skål på spisebordet eller køkkenbordet. Kun sjældent foran fjernsynet.

Vi har en børnevenlig sofa i læder, så den kan tåle en del. Jeg vasker jævnligt fedtede fingre og tandpasta af den...de må gerne børste tænder i sofaen. Vi har bare aldrig diskuteret om man må spise i den, vi gør det bare ikke og har meget sjældent gjort det.

Hvad med at indføre nye regler for, hvor man spiser? Jeg er så også typen som aldrig har set det hyggelige i sofaspiseri. Jeg ved mange har det anderledes.

[Animi]

Min niece har altid fået lov til at spise og drikke i min sofa, spilder hun er det ikke værre end at jeg tørrer det af med en våd klud.
Jeg er tilgengæld lidt øm over mine stole med lyst betræk, men der plejer jeg bare at lægge et viskestykke når hun sidder på den
Jeg ville aldrig købe en sofa, der ikke måtte spildes på

[Madam Pomfrey]

Min mand tangerer hysterisk når vi fået noget nyt ind i hjemmet... stod det til ham måtte vi dårligt blinke med øjnene da vi så på det nye tv, og vi skulle gå i en radius af 3 meter udenom det, - svært når man er på en meters afstand for at komme ind og sætte sig i sofaen.

Men hans reaktioner på nyt vs. ungernes brug heraf, gør at jeg i den grad afholder mig fra at købe sprit nyt og dyrt, for jeg orker ikke at vær hysterisk. Når der er ting vi godt plejer at måtte, så kan jeg altså ikke lige omprogramere min hjerne til, at det må vi så ikke mere.
Vi har f.x. diskuteret om vi skal have et gulvtæppe foran sofaen, og under bordet. Men eftersom manden hver gang siger "men så er det slut med mad, is og chokolade ovre ved sofaen" så bakker jeg, og så skal vi ikke ha tæppe.

For vi plejer altså at hygge i sofaen, indimellem med pizza, indimellem med is, og ungerne sidder ved sofabordet og farver, og de får lov til at have en kop saftevand osv. Jeg dør af stress hvis jeg hele tiden skal passe på.
Så så længe vi har mindre børn i husholdningen, så må vi holde os fra nyanskaffelser af den form som man er øm over.

Manden får ny bil i næste uge, og jeg har allerede lidt ticks ved tanken, om at han bliver helt Pernittengryn og utålelig.

[vibbsen]

Jeg er på dit hold i det beskrevne scenarium. Jeg kunne forstå hvis barnet ville spise et chokolade påskeæg, marmelade mad eller en isvaffel...altså ting der kan dryppe og smelte....Men tyggegummi ???? Det fatter jeg virkelig hat af. Jeg mener, det er jo ikke sådan at tyggegummi der bliver tabt breder sig ud over sofaen med lynets hast....Tværtom....Det er da netop noget af det der er til at styre.

Her i huset køber vi ting som må bruges. Man skal passe på dem. For vi har ikke et pengetræ ude i haven. Men hvis man ellers er almindelig påpasselig, så synes jeg faktisk ikke at man kan forvente mere...

[vibbsen]

Det er underligt, for den diskussion har vi aldrig haft. Men vi er også ret firkantede, måltider spiser vi altid ved spisebordet. Hvis børnene har behov for at snacke sætter vi en skål på spisebordet eller køkkenbordet. Kun sjældent foran fjernsynet.

Vi har en børnevenlig sofa i læder, så den kan tåle en del. Jeg vasker jævnligt fedtede fingre og tandpasta af den...de må gerne børste tænder i sofaen. Vi har bare aldrig diskuteret om man må spise i den, vi gør det bare ikke og har meget sjældent gjort det.

Hvad med at indføre nye regler for, hvor man spiser? Jeg er så også typen som aldrig har set det hyggelige i sofaspiseri. Jeg ved mange har det anderledes.

Det synes jeg faktisk er et overordentlig godt forslag....Vi går og planlægger at skulle have ny sofa, og en af de ting der faktisk sætter en stopper for det projekt er vores sofaspiseri.....Jeg har egentlig aldrig tænkt over at man bare kunne lave nogle nye regler for hvor man spiser