Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
-
- Indlæg: 124
- Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
- Kort karma: 21
- Likede indlæg: 287
Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg er 34. Mor til 3. Pt på barsel. Min mand har for en måned siden skiftet arbejde. Istedet for at komme hjem hver dag kl 16, er han nu væk fra kl 4 mandag til kl 16 torsdag.
Dvs jeg er alene om alt herhjemme.
Når folk spørger, om jeg kan holde til det, svarer jeg helt ærligt at "det fungerer rigtig godt!" - og jeg kan se at det forvirrer modtageren af beskeden. Nogle gange overvejer jeg at lade som om det er hårdt, for det virker som om det er det svar de forventer.
Men det fungerer altså rigtig godt. Ihvertfald 95% af tiden. Ungerne er anderledes. Der er ikke så mange konflikter. Jeg kan få det lige som jeg vil have det. Jeg kan rode alt det jeg orker - og så få styr på det torsdag. Vi kan få pølsehorn til aftensmad. Jeg kan ligne lort hvis jeg har lyst til det og gå i seng kl 20 uden at føle mig som en røv
Og så kan jeg glæde mig til han kommer hjem. Masser af koncentreret kærlighed, sex og rødvinssnak når ungerne sover- og masser af overskud til ungerne om dagen. Søndag kan jeg mærke at jeg er ved at være klar til at han tager afsted igen. Han rummer ikke den mellemste ret godt så de to er som regel ret trætte af hinanden efter en hel weekend. Og det er ret anstrengende.
Men er det forkert? Altså at føle at man elsker sin mand men mest på deltid?
Dvs jeg er alene om alt herhjemme.
Når folk spørger, om jeg kan holde til det, svarer jeg helt ærligt at "det fungerer rigtig godt!" - og jeg kan se at det forvirrer modtageren af beskeden. Nogle gange overvejer jeg at lade som om det er hårdt, for det virker som om det er det svar de forventer.
Men det fungerer altså rigtig godt. Ihvertfald 95% af tiden. Ungerne er anderledes. Der er ikke så mange konflikter. Jeg kan få det lige som jeg vil have det. Jeg kan rode alt det jeg orker - og så få styr på det torsdag. Vi kan få pølsehorn til aftensmad. Jeg kan ligne lort hvis jeg har lyst til det og gå i seng kl 20 uden at føle mig som en røv
Og så kan jeg glæde mig til han kommer hjem. Masser af koncentreret kærlighed, sex og rødvinssnak når ungerne sover- og masser af overskud til ungerne om dagen. Søndag kan jeg mærke at jeg er ved at være klar til at han tager afsted igen. Han rummer ikke den mellemste ret godt så de to er som regel ret trætte af hinanden efter en hel weekend. Og det er ret anstrengende.
Men er det forkert? Altså at føle at man elsker sin mand men mest på deltid?
1
-
- Indlæg: 124
- Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
- Kort karma: 21
- Likede indlæg: 287
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Det skal siges at han på ingen måde har udtrykt forventning om at der er ryddet op hver dag, at der er lødig aftensmad, at jeg ikke ligner lort Osv. Det er alt sammen noget jeg regner med at han forventer. 100 % i mit hoved. Men det stresser mig - også selvom det er min egen indre stemme.
0
- Badesandalen
- Indlæg: 2401
- Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
- Kort karma: 209
- Likede indlæg: 2841
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Hvis det er det der virker for dig/jer er det ikke forkert.
2
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21951
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2513
- Likede indlæg: 59513
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Nej, og jeg kan godt forstå, at det er irriterende, at dit "nej" ikke bliver taget for gode varer
Jeres familieliv er anderledes end flertallets, og en del ville ikke trives med det, så det er ok, synes jeg, at folk spørger, hvordan du har det med det, men de skal altså respektere dit svar.
Jeres familieliv er anderledes end flertallets, og en del ville ikke trives med det, så det er ok, synes jeg, at folk spørger, hvordan du har det med det, men de skal altså respektere dit svar.
1
- Sophies-mor
- Indlæg: 9492
- Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
- Kort karma: 787
- Likede indlæg: 7810
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Vi lever på samme måde, og hvis det ikke var fordi vi har problemer nu, så ville jeg ubetinget sige NEJ.
Virker det for jer - så er det fint.
Det har det også været for os i ...+15 år. Og det er ikke derfor, at vi har problemer.
Virker det for jer - så er det fint.
Det har det også været for os i ...+15 år. Og det er ikke derfor, at vi har problemer.
1
Hæklerier på hjernen
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Nej overhovedet ikke. Det er da fantastisk for jer at det fungere - andre jeg kender med den model er også rigtig glade for det. Jeg drømmer selv om en løsning i stil med jeres.
0
...
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg stemmer i koret. Hvis jeg helt hypotetisk skulle have et far-mor-børn-familieliv, ville jeres løsning være en af de få, jeg rent faktisk kunne se mig selv i.
Jeg har en veninde der lever under cirka samme vilkår med sin familie, som jer, og hun synes det er HÅRDT, både ift. at stå for alt det praktiske selv og ift. at mangle 'voksentid'. Jeg anerkender fuldt ud at hun har det sådan, og jeg forstår hende, for jeg kender hende og ved, hvordan hun er skruet sammen, men når jeg hører hende beklage sig, kan jeg, selvom jeg naturligvis føler med hende, sommetider tænke, at det fra mit synspunkt lyder fuldstændigt perfect.
Jeg tror dog, flertallet har det som min veninde og vil foretrække en model hvor udgangspunktet er at begge forældre er en fast del af familiens hverdag og praktik, men det gør det jo ikke mere rigtigt end andre modeller. Jeg synes endelig, du fortsat skal svare ærligt og forklare folk, hvor fint det hænger sammen hos jer, mennesker tager generelt ikke skade af at finde ud af, at ting kan fungere på andre måder, end hvad de selv kender til.
Jeg har en veninde der lever under cirka samme vilkår med sin familie, som jer, og hun synes det er HÅRDT, både ift. at stå for alt det praktiske selv og ift. at mangle 'voksentid'. Jeg anerkender fuldt ud at hun har det sådan, og jeg forstår hende, for jeg kender hende og ved, hvordan hun er skruet sammen, men når jeg hører hende beklage sig, kan jeg, selvom jeg naturligvis føler med hende, sommetider tænke, at det fra mit synspunkt lyder fuldstændigt perfect.
Jeg tror dog, flertallet har det som min veninde og vil foretrække en model hvor udgangspunktet er at begge forældre er en fast del af familiens hverdag og praktik, men det gør det jo ikke mere rigtigt end andre modeller. Jeg synes endelig, du fortsat skal svare ærligt og forklare folk, hvor fint det hænger sammen hos jer, mennesker tager generelt ikke skade af at finde ud af, at ting kan fungere på andre måder, end hvad de selv kender til.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
- Sophies-mor
- Indlæg: 9492
- Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
- Kort karma: 787
- Likede indlæg: 7810
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg har faktisk én gang været flabet, da jeg lidt spydigt blev spurgt:
"om det var rart at elskeren kunne komme forbi, når manden var ude så længe ad gangen?"...
Jeg vendte den 180 grader og sagde:
"Ja, men er du ikke ked af, at du aldrig har chancen for at få ham på besøg?"
Siden, flettede hun næbbet.
PS. Fiktive elsker
"om det var rart at elskeren kunne komme forbi, når manden var ude så længe ad gangen?"...
Jeg vendte den 180 grader og sagde:
"Ja, men er du ikke ked af, at du aldrig har chancen for at få ham på besøg?"
Siden, flettede hun næbbet.
PS. Fiktive elsker
Senest rettet af Sophies-mor 31. mar 2016, 14:19, rettet i alt 1 gang.
10
Hæklerier på hjernen
- billiebean
- Indlæg: 3417
- Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
- Kort karma: 332
- Likede indlæg: 4382
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg synes jo det giver god mening, at man sparer noget tid og energi, når man ikke løbende skal inddrage den anden i diverse beslutninger og planer. Men jeg er selv ret selvkørende og har intet problem med at skulle arrangere og planlægge mig ud af tingene på egen hånd. Og der kan det godt være, at andre er indrettet anderledes og føler sig mere lost, hvis de skal stå med sådan noget selv.
Der er også mange, der kan falde bagover, hvis man siger, at man ikke savner sin kæreste, når han ikke er der, har jeg oplevet. Men det gør jeg vitterligt ikke! Jeg elsker sgu at være home alone! Når jeg bare ved, at han har det godt og er i live, og der ikke ligger uløste konflikter mellem os, så er jeg all happy. Det er der bare mange, der slet ikke kan sætte sig ind i, og som vist ser graden af savn som et udtryk for forholdets styrke.
Der er også mange, der kan falde bagover, hvis man siger, at man ikke savner sin kæreste, når han ikke er der, har jeg oplevet. Men det gør jeg vitterligt ikke! Jeg elsker sgu at være home alone! Når jeg bare ved, at han har det godt og er i live, og der ikke ligger uløste konflikter mellem os, så er jeg all happy. Det er der bare mange, der slet ikke kan sætte sig ind i, og som vist ser graden af savn som et udtryk for forholdets styrke.
11
- Sophies-mor
- Indlæg: 9492
- Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
- Kort karma: 787
- Likede indlæg: 7810
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
billiebean skrev:Jeg synes jo det giver god mening, at man sparer noget tid og energi, når man ikke løbende skal inddrage den anden i diverse beslutninger og planer. Men jeg er selv ret selvkørende og har intet problem med at skulle arrangere og planlægge mig ud af tingene på egen hånd. Og der kan det godt være, at andre er indrettet anderledes og føler sig mere lost, hvis de skal stå med sådan noget selv.
Der er også mange, der kan falde bagover, hvis man siger, at man ikke savner sin kæreste, når han ikke er der, har jeg oplevet. Men det gør jeg vitterligt ikke! Jeg elsker sgu at være home alone! Når jeg bare ved, at han har det godt og er i live, og der ikke ligger uløste konflikter mellem os, så er jeg all happy. Det er der bare mange, der slet ikke kan sætte sig ind i, og som vist ser graden af savn som et udtryk for forholdets styrke.
Præcis.
0
Hæklerier på hjernen
-
- Indlæg: 124
- Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
- Kort karma: 21
- Likede indlæg: 287
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
1000 tak for jeres kommentarer- jeg var bange for at jeg måske var på vej imod at vi ikke længere var et par. Sådan lyder det ihvertfald lidt på dem der spørger. Og billiebean jeg tror du har helt ret - at nogen mener at jo mindre man kan undvære hinanden, jo tættere er man
Jeg har i øvrigt været sådan. Totalt needy. Skulle have en sms når han var på vej hjem, blev ked hvis der gik 5 min mere end han havde lovet, kunne ikke overskue at han tog nogle steder (uden mig) men der er jeg bare ikke mere og jeg ELSKER det. Følelsen af at "ja han kunne forlade mig og jeg ville stadig kunne rumme mine unger og vores hverdag" gør mig bare så fri og meget mere forelsket i ham. Fordi jeg ikke har brug for ham for at få mit liv til at fungere. Men tværtimod er han bare den der lidt EKSTRA lækre mand som jeg har glæden af 50% af min tid.
Fed vinkel Sophies mor - elsker kortet er (endnu) ikke brugt imod mig. Men det er helt sikkert måden jeg vil svare på!
Tror også jeg vil fortsætte med at svare ærligt. Når nu det ikke er så "forkert". Jeg er i øvrigt ret sikker på at han også trives på denne måde. Han savner sine unger i hverdagen, siger han, men en weekend med dem, og så trænger han ret tydeligt også til sine stille aftener
Jeg har i øvrigt været sådan. Totalt needy. Skulle have en sms når han var på vej hjem, blev ked hvis der gik 5 min mere end han havde lovet, kunne ikke overskue at han tog nogle steder (uden mig) men der er jeg bare ikke mere og jeg ELSKER det. Følelsen af at "ja han kunne forlade mig og jeg ville stadig kunne rumme mine unger og vores hverdag" gør mig bare så fri og meget mere forelsket i ham. Fordi jeg ikke har brug for ham for at få mit liv til at fungere. Men tværtimod er han bare den der lidt EKSTRA lækre mand som jeg har glæden af 50% af min tid.
Fed vinkel Sophies mor - elsker kortet er (endnu) ikke brugt imod mig. Men det er helt sikkert måden jeg vil svare på!
Tror også jeg vil fortsætte med at svare ærligt. Når nu det ikke er så "forkert". Jeg er i øvrigt ret sikker på at han også trives på denne måde. Han savner sine unger i hverdagen, siger han, men en weekend med dem, og så trænger han ret tydeligt også til sine stille aftener
9
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg ved, min mor nød de mange aftener i min barndom, hun havde for sig selv, når jeg var puttet. Min far havde ca. 150 rejsedage om året dengang (+ aftenmøder, lange arbejdsdage osv.), og det fungerede fint for dem.
Senest rettet af Rapfisk 31. mar 2016, 07:18, rettet i alt 1 gang.
0
Livslinjen: 70 201 201
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Det er da fantastisk at I kan få det til at fungere - og at det nærmest er bedre for jeres forhold, når det nu er sådan som tingene er.
Han har jo tydeligvis også en mere overskuds-kone, når du nu kan gå rundt i nattøj, æde pølsehorn og springe et bad over i hverdage - og så være lækker i weekenden. Det lyder da perfekt
Han har jo tydeligvis også en mere overskuds-kone, når du nu kan gå rundt i nattøj, æde pølsehorn og springe et bad over i hverdage - og så være lækker i weekenden. Det lyder da perfekt
5
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Jeg synes at det lyder fantastisk
1
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
@denkreativerappenskralde
-
- Indlæg: 124
- Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
- Kort karma: 21
- Likede indlæg: 287
Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?
Anione: præcis - så gider jeg gøre lidt ekstra i weekenden fordi jeg ikke behøver i hverdagene- og det tror jeg bestemt han sætter pris på
Wolf & I: jamen det tror jeg faktisk. Altså hans situation er jo lidt anderledes. Jeg er ikke i tvivl om at selvom jeg godt kan blive lidt overvældet af at være alene om alt - og der så også er legekammerater på besøg, og ulvetime Osv- så har han det hårdest. At undvære ungerne, især den lille , hvor der bare sker så meget hele tiden, samtidig med at arbejde fra 6 - 20 hver dag må være sindssygt hårdt. Det misunder jeg ham ikke. Jeg tror måske også det er en Medårsag til at jeg er ok med det. Han er ikke "på ferie" fra de daglige pligter. Han knokler røven ud af bukserne for os - og glæder sig til at komme hjem.
Men han virker meget gladere nu end da han havde det gamle job. Han elsker at ungerne render ham i møde om torsdagen. At vi har savnet ham. At vi ikke går op og ned ad hinanden hver dag og diskuterer latterlige småting. Men at vi kan fokusere på det, der er vigtigt, når han er hjemme. De ting der irriterer mig i hverdagen som jeg ellers ville tale med ham om over maden, har jeg som regel glemt når han ringer for at sige godnat. Så han får også markant mindre brok. Og så er jeg meget bevidst om at uanset hvor belastende ungerne har været den dag, gør det hverken fra eller til at jeg læsser det af på ham i telefonen. Så det lader jeg være med.
Vi har et vennepar hvor manden har givet udtryk for at han godt kunne tænke sig samme løsning. Men det er ret tydeligt at det er fordi, han ikke gider sine børn. Han orker ikke at være noget for dem når han har fri fra arbejde.
Hvis det var sådan min mand havde det, ville jeg nok ikke være så tilpas ved løsningen. Det skal ikke være en flugt. Og det er det heller ikke for min mand. Det er en praktisk løsning på, at vi om 2 år står i en lortesituation rent økonomisk- med mindre en af os tjener markant flere penge end vi plejer.
At vi så åbenbart begge trives sådan er jo bare heldigt.
Jeg tror også at ungerne er ved at vænne sig til det. De savner deres far, men glæder sig til at løbe ham i møde. Så det er ikke triste børn- men børn der glæder sig til han kommer hjem. Ændrer det sig, ændres situationen. Så må vi finde en anden løsning
Wolf & I: jamen det tror jeg faktisk. Altså hans situation er jo lidt anderledes. Jeg er ikke i tvivl om at selvom jeg godt kan blive lidt overvældet af at være alene om alt - og der så også er legekammerater på besøg, og ulvetime Osv- så har han det hårdest. At undvære ungerne, især den lille , hvor der bare sker så meget hele tiden, samtidig med at arbejde fra 6 - 20 hver dag må være sindssygt hårdt. Det misunder jeg ham ikke. Jeg tror måske også det er en Medårsag til at jeg er ok med det. Han er ikke "på ferie" fra de daglige pligter. Han knokler røven ud af bukserne for os - og glæder sig til at komme hjem.
Men han virker meget gladere nu end da han havde det gamle job. Han elsker at ungerne render ham i møde om torsdagen. At vi har savnet ham. At vi ikke går op og ned ad hinanden hver dag og diskuterer latterlige småting. Men at vi kan fokusere på det, der er vigtigt, når han er hjemme. De ting der irriterer mig i hverdagen som jeg ellers ville tale med ham om over maden, har jeg som regel glemt når han ringer for at sige godnat. Så han får også markant mindre brok. Og så er jeg meget bevidst om at uanset hvor belastende ungerne har været den dag, gør det hverken fra eller til at jeg læsser det af på ham i telefonen. Så det lader jeg være med.
Vi har et vennepar hvor manden har givet udtryk for at han godt kunne tænke sig samme løsning. Men det er ret tydeligt at det er fordi, han ikke gider sine børn. Han orker ikke at være noget for dem når han har fri fra arbejde.
Hvis det var sådan min mand havde det, ville jeg nok ikke være så tilpas ved løsningen. Det skal ikke være en flugt. Og det er det heller ikke for min mand. Det er en praktisk løsning på, at vi om 2 år står i en lortesituation rent økonomisk- med mindre en af os tjener markant flere penge end vi plejer.
At vi så åbenbart begge trives sådan er jo bare heldigt.
Jeg tror også at ungerne er ved at vænne sig til det. De savner deres far, men glæder sig til at løbe ham i møde. Så det er ikke triste børn- men børn der glæder sig til han kommer hjem. Ændrer det sig, ændres situationen. Så må vi finde en anden løsning
8