Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Little_Woman
Indlæg: 3400
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:53
Kort karma: 924
Likede indlæg: 10616

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Little_Woman » 31. mar 2016, 09:05

Jeg synes det lyder som en god løsning :)
0
Nu med fugl

Otto, 16.11.18 :lun:
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf JoyNips » 31. mar 2016, 13:05

Jeg vil sige "både og". For jeg synes det er fedt, at det kan forgå uden savn osv, men det er da etellerandet sted ærgerligt, hvis du synes det er nemmere, når han ikke er hjemme.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. mar 2016, 13:19

JoyNips skrev:Jeg vil sige "både og". For jeg synes det er fedt, at det kan forgå uden savn osv, men det er da etellerandet sted ærgerligt, hvis du synes det er nemmere, når han ikke er hjemme.


Den samme tanke strejfede mig, men så kom jeg til at tænke på, at der, i hvert fald for mig, er forskel på at sige "Jeg fungerer godt med at indrette mig sådan med min partner" og "Jeg fungerer godt med at indrette mig sådan med Mikkel (opdigtet navn). Hermed mener jeg, at det ville være trist, hvis TS helst var fri for at dele hverdagen med sin konkrete partner, hvorimod jeg ikke synes, at der er noget galt i at have et anderledes behov end flertallet for at tilbringe tid sammen med en partner.

Nu kunne jeg personligt ikke leve med TS' og mandens ordning, på nær som en nødløsning og/eller i en kort periode, fordi det er essentielt for mig, at begge forældre er lige nærværende i hverdagen, også fysisk, medmindre selvfølgelig man er skilt, og jeg ikke vil stå nærmest alene med husholdningen eller byde en anden at gøre det, men hvis jeg særskilt ser på det med partner-briller, må jeg nok erkende, at mit behov for alenetid faktisk ikke er helt let at kombinere med et parforhold, hvor man er sammen dagligt.
Måske reflekterer ordningen, der startede som en nødløsning, faktisk nogle behov som TS generelt har.
Senest rettet af DetSorteCirkus 31. mar 2016, 13:24, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Luffegås » 31. mar 2016, 13:20

Det er jo teknisk set kun 3 nætter, det er jo ikke alverdens. Jeg tror oflk også mener om du ikke savner ham i hjemmet når du nu har 3 børn. Og der kan jo være fordele og ulemper. Ulemperne e rjo hvis han så kommer hjem og tror han skal regere hele huset de dage han er hjemme. Men helt ærligt, grunden til du ikke savner ham er jo også tillid og tryghed i forholdet. Var der ikke det, kunne det godt være du ville reagere anderledes.
Og hvis du slet ikke følte for ham, tror jeg også du langt før havde indset du lige så godt kunne være alene.

En i min familie's mand er ude og sejle på nordsøen, og er væk i 3-4 uger af gangen. Hun savner HAM, men i det daglige har hun vænnet sig til der kun er hende og 5 børn.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
gossip
Indlæg: 118
Tilmeldt: 22. aug 2015, 21:37
Kort karma: 11
Likede indlæg: 181

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf gossip » 31. mar 2016, 13:57

Jeg synes det lyder helt normalt. Min mand har arbejdet sådan i 16 år, vi har 3 børn og vi trives begge to ret godt med det.

I øjeblikket er min mand væk 14 dage ad gangen, efterfulgt af 4 uger hjemme. Men vi har også kørt næsten 10 år hvor han var væk 5 uger ad gangen, og sammenlagt havde næsten 250 rejsedage om året :shock: Jeg kan nogengange undrer mig over, at vi overlevede...

Men jeg tror det er fordi, at fordelene opvejer ulemperne. Jeg synes det er en fordel at få lov at savne sin partner. Jeg mener ikke en "jeg er ked af det hele tiden, fordi du ikke er her" følelse. Men lige at få sat i perspektiv, hvordan det er når han ikke er her, på godt og ondt.

Jeg nyder også min alene tid. Ingen mand der insisterer på fjernbetjening og fodbold. Jeg kan have besøg af veninder, sidde hele aftenen og snakke og gamle spejderdage ( :lol: ), uden at tage hensyn til, om det keder ham.

Han er meget karriereminded, elsker orden (læs. bliver hysterisk når der roder) Vi griner lidt herhjemme af, at når vi begynder at skændes om ligegyldigheder, rod og sure sokker, så er det på tide at han tager afsted igen.

Selvfølgelig kan tiden være hård, når han ikke er hjemme, men tanken om det, er faktisk værre, end når man først står i det. Når han ikke er hjemme, bliver jeg ikke skuffet og træt, over noget jeg havde håbet, han ordnede - for jeg ved der er kun mig selv til at gøre det. Jeg må trække det store læs derhjemme, han tjener pengene, og vi har 100 procent fælles økonomi. Det er et samarbejde at få familiemaskinen til at køre rundt, og hvis det føles godt for jer, er det da den bedste løsning :)
2
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 31. mar 2016, 14:42

Det er ok at du ikke savner ham, så længe du nyder at være sammen med ham når han er hjemme.
2
Blonderella
Indlæg: 124
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 287

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Blonderella » 31. mar 2016, 18:40

Joynips: det er ikke bare ham jeg trives med at undvære. Jeg trives med at være alene nu og da. Sådan tanker jeg op :) jeg er enig med dig og det sorte cirkus. Der er stor forskel på at trives uden "en mand" og at trives uden en bestemt mand.

Gossip: præcis!!! Tanken om at "i morgen tager han afsted " er værre end når han rent faktisk et væk. Og jeg er en helt anden mor når jeg ikke går og er frustreret over ting jeg regnede med han gjorde istedet for at se formel 1 fx. For der er kun mig til at gøre det. Så er det pludselig ikke så hårdt

Jeg nyder at være sammen med ham - og jeg dør ikke af at være uden ham. Det er en kæmpe udvikling ifht mit forrige forhold hvor vi var sammen i 6 år uden at være fra hinanden mere end 1 nat ad gangen. Det er en kæmpe succes for mig at føle at jeg kan selv. At jeg magter det. Måske det også er en del af at jeg egentlig er ret glad for denne ordning. For hver succesfuld og rolig putning efter en succesfuld og rolig eftermiddag vokser jeg 10 cm
8
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 4645
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 248
Likede indlæg: 8390

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Tibbler » 31. mar 2016, 19:19

Det ville først være et problem, hvis du blev irriteret over ham, når han er hjemme. Når I nyder at være sammen, mens han har fri, er det jo ingen problem.

Jeg har hørt om andre, hvor manden var væk i nogle dage, og så hjemme nogle dage - Hvor det blev et irritationsmoment, når han var hjemme, fordi det ødelagde/forstyrrede de rutiner, som familien havde i hverdagen, mor og børn var alene hjemme. Når man vænner sig til at bestemme og tilrettelægge selv, så kan det give udfordringer, år manden så kommer hjem og skal være en del af det.
2
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Zombie » 31. mar 2016, 21:45

Jeg tænkte først at det var træls for børnenes tilknytning til ham, men så huskede jeg på nogle af de zombie-forældre jeg ser, der udmattede efter en lang arbejdsdag ikke magter at være rigtig til stede i børnenes liv (hvad jeg godt forstår). Og din mand går og glæder sig til at være sammen med familien, og har i de dage et særligt fokus på tiden sammen, og måske også et andet overskud... Også til den mellemste som han ellers kan have nogle udfordringer med.

Så fuck it, det lyder som en dejlig løsning, I har fundet til jeres individuelle familie. :)
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 487
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 6065

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Lurende Peber » 1. apr 2016, 19:44

Wolf & I skrev:....Der er forskellige måder at leve sammen på - hvis begge trives så er der ingen rigtig måde :)
Eller forkert måde :)
2
Registreret Gammel Gris :gris:
Thomas31
Indlæg: 2564
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2389

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Thomas31 » 2. apr 2016, 13:43

Selvføgelig er det ikke forkert, hvis du trives med det. Det lyder da også langt bedre end standardudgaven af børneforældreliv. Det mest bemærkelsesværdige er, at du ligefrem føler dig presset til at fremstille det dårligt overfor andre. Den, der vover at leve bare en anelse anderledes skal sgu ikke have lov at trives med det.
1
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Jeg savner ikke min mand - er det "forkert"?

Indlægaf Rapfisk » 3. apr 2016, 20:25

Den ene ting, jeg vil sige omkring børnene er, at I skal holde øje med, om de reagerer i deres lege, fx ved at lege rollelege om at være ked af det. Som barn overførte jeg mit eget savn efter min far, som rejste meget, på vores hund, og syntes, det var synd for den, at han var væk :stoned:

Når det er sagt, lyder det som om, I har fundet en rigtig god ordning for jeres familie, så det kan sagtens være, at der ikke kommer noget på den kant :)
0
Livslinjen: 70 201 201

Tilbage til "Forhold og sex"