Slå op tanker. Forkert?

[TryToBeHappy]

Hej alle.

I har måske set mine tidligere indlæg. Men jeg har flugtimpulser fra mit forhold. Vi havde en kæmpe Kure i forholdet og det var lige ved at ødelægge os og den dag jeg tog hul på samtalen havde jeg mentalt klargjort i mit hoved, at vi ville slå op. Dette gjorde vi ikke. Men gav det en sidste chance.
Men en tanke og følelse jeg ikke kan ryste fra mig og begynder at over analysere. Det er, at jeg faktisk er okay med, at vi slår op. For vi har haft en hård omgang med de her flugtimpulser længe og bare han er glad, er det okay, hvis han slår op.
Det er så ikke det jeg vil. Men jeg er okay med det, for ønsker han får/har det godt.

Tanken har så forfulgt mig siden onsdag og igår aftes (fredag) sidder det SÅ meget på min nethinde, at mine flugtimpulser bliver fordoblet! Og om natten bliver de så høje, at jeg går i panik anfald og er ligeved at græde og hjertet hamre derudaf! Måtte høre afslappende musik og tvinge mig selv, til at tanke andre tanker. Behøver jeg sige, at jeg har sovet on and OFF?
Fredag formiddag tog jeg en lur og der fik jeg virkelig bekræftet, at jeg ville blive virkelig ked af, hvis han fandt en anden. For det gjorde han og han var så vild med hende og ligeglad med mig.
Med det in mente, så der om natten i mit panik anfald, går det op for mig hvor meget jeg elsker min kæreste. Og det skræmmer mig fuldstændig!
Jeg har aldrig kæmpet så meget i mit liv, for ikke at give efter og flygte fra det der kunne være svært men på samme tid er godt for mig. Jeg har aldrig elsket en person på den måde, som jeg elsker ham.

I må tro, at jeg er gak og ingenting giver mening. For det syntes jeg selv.

Er det et tegn på kærlighed, at jeg er rolig ved at slå op, bare han får det godt?
Og hvad kan jeg gøre ved min ekstrem steget flugtimpuls? Er det bare, at blive ved med, at kæmpe imod den?

[TryToBeHappy]

Er lige begyndt på det.

[LaScrooge]

Ja, du skal blive. Flugtimpulsen er irrationel, så du kan ikke stole på den. Jeg har læst dine andre tråde om emnet og det skinner meget klart igennem at du gerne vil være sammen med din kæreste.

[Viskelæder]

Jeg synes, du bruger mange af sådan nogle begreber, "flugtimpuls", "bange for kærligheden", "angstanfald" osv... Det er ikke for at betvivle, at de ting ikke kan passe, men du virker så opsat på at leve efter de begreber og at være en, der har svært ved kærligheden på en eller anden måde, i stedet for bare at være.
Det er, som om alle de her problemer kun foregår inde i dig? Og det er selvfølgelig et reelt problem, at alle disse tanker kører rundt, men jeg tror, det kunne være gavnligt for dig bare at lære at være i det, der er, og så tage én dag af gangen. Du er glad for din kæreste, og du ønsker at være sammen med ham. Din kæreste ønsker også at være sammen med dig. Så arbejd med at være i det?

[TryToBeHappy]

Jeg prøver at være i det og tage 1 dag af gangen. Men det er som om kroppen og sindet ikke vil slappe af overhovedet.

[LaScrooge]

Jeg prøver at være i det og tage 1 dag af gangen. Men det er som om kroppen og sindet ikke vil slappe af overhovedet.

Er din flugtimpuls noget du har snakket med din terapeut om?

[TryToBeHappy]

Ja det er. Men har kun været ved hende 2 gange og tit når vi så skal til at snakke om hvad der sker i min krop, så er tiden gået.

[LaScrooge]

Ja det er. Men har kun været ved hende 2 gange og tit når vi så skal til at snakke om hvad der sker i min krop, så er tiden gået.

I skal nok nå derhen. Det lyder som om der sker meget inde i dig, så der er nok nogle ting I skal igennem først. Eller også kan du beslutte dig for, at det er det I skal snakke om næste gang og så sige det til hende, når I begynder. For det lyder rigtig hårdt.

Indtil da så tror jeg det er godt for dig at huske på, at du rigtig gerne vil være sammen med din kæreste, at du rigtig gerne vil elske ham, også selvom du har svært ved at mærke at du gør det. Det at du rigtig gerne VIL siger mig, at du faktisk elsker ham.
Og husk, at din flugtimpuls er irrationel. Du kan ikke stole på den. Måske skal du love dig selv, at du ikke vil gøre noget mens du føler den (ligesom du følte den den nat). At du ikke vil slå op mens du er fuld af din flugtimpuls. Fordi sådan en beslutning skal træffes mens man er i ro med sig selv, ikke mens man er fuld af angst.

Så tror jeg nok at du skal klare den, indtil du begynder for alvor at turde at være sammen med din kæreste. Som du jo rigtig gerne vil.

[Tanten]

Så vidt jeg husker, har du en autismespektrumforstyrrelse (Aspergers)?

Dels er det normalt, når man er i sit første, alvorlige forhold, at følelserne løber af med en, og at usikkerheden også fylder meget.

Dels er det velkendt, at netop personer med autismespektrumforstyrrelser kan have tendens til, ikke at kunne læse egne og andres følelser - og til at overtænke og intellektualisere det, de ikke forstår med følelserne. Jeg tror ikke, det her sker i din krop - det sker i dit hoved. Og når der så har været drøn på deroppe i tilstrækkelig lang tid, så får du regulære angstanfald med alle de ubehagelige fysiske fornemmelser, sådan nogen nu giver.

Der er en del ting, du kan gøre selv. Man kan godt indarbejde, at man ikke lader sig styre af de der tanker og følelser men ligesom i stedet siger "Nå, er du nu der igen. Det var da træls. Jeg ved dog godt, at det her bare er selvsving, så jeg ignorerer dig lige og fortsætter med mit liv". Det lyder måske åndssvagt, men når man har gjort det nok gange, så begynder man selv at tro på det, og man får så den erfaring, at følelserne IKKE kan styre en og vælte en af pinden, og de bliver gradvis trængt i baggrunden. Jeg ved det, for jeg lider selv af borderline, hvor man også kan gå i følelsesmæssigt selvsving.

Jeg synes, det er supergodt, at du er startet ved en terapeut, og jeg håber, I sammen kan give dig noget ro i sindet, så du kan nyde din dejlige kæreste, som du helt sikkert er meget glad for og bange for at miste - jeg tror, vi alle sammen herinde kan læse din kærlighed til ham mellem linjerne.

[TryToBeHappy]

Jeg gør allerede i forvejen, at jeg siger "jeg slår ikke op før efter sommerferien"
Men min krop og sind kan slet ikke slappe af!

Ja det er rigtigt, at jeg har Aspergers og manglende forståelse for egen følelser og overanalyserering, det er mig.
Jeg øver mig virkelig på, at lade tankerne glide væk. Jeg anerkender dem, og prøver at sende dem væk. Men kroppen og sindet kan vitterligt ikke slappe af.

[LaScrooge]

Jeg gør allerede i forvejen, at jeg siger "jeg slår ikke op før efter sommerferien"
Men min krop og sind kan slet ikke slappe af!

Ja det er rigtigt, at jeg har Aspergers og manglende forståelse for egen følelser og overanalyserering, det er mig.
Jeg øver mig virkelig på, at lade tankerne glide væk. Jeg anerkender dem, og prøver at sende dem væk. Men kroppen og sindet kan vitterligt ikke slappe af.

Du er også kun lige begyndt. Du skal nok lære det, bare rolig

[Tanten]

Jeg gør allerede i forvejen, at jeg siger "jeg slår ikke op før efter sommerferien"
Men min krop og sind kan slet ikke slappe af!

Ja det er rigtigt, at jeg har Aspergers og manglende forståelse for egen følelser og overanalyserering, det er mig.
Jeg øver mig virkelig på, at lade tankerne glide væk. Jeg anerkender dem, og prøver at sende dem væk. Men kroppen og sindet kan vitterligt ikke slappe af.

Jeg tror, som Viskelæder også er inde på, at du skal passe på, ikke at gøre den her tendens til din identitet, for så bliver den endnu sværere at slippe af med. Vi har forklaringen på, hvorfor du har tendensen, nemlig Aspergers - men det betyder ikke, at tendensen skal have lov at styre eller overtage dit liv. Det vil kræve ekstra arbejde af dig resten af dit liv at sætte ind mod de her træls tanker, men jeg lover dig, at du kan blive rigtig god til det, så du kommer til at nyde din kæreste.

Laver du noget fysisk i løbet af dagen? En god, rask gåtur, evt. sammen med kæresten, kan være med til at gøre dig fysisk træt og dæmpe den kropslige uro.

[TryToBeHappy]

Det er jeg ikke. Det startede efter nytår. Dengang var jeg dog i tvivl om mine følelser. Det er jeg dog LANGT FRA nu. Men igår var flugtimpulserne virkelig stærke. :o

[TryToBeHappy]

Jeg kæmper i hvert fald bragt for, at den ikke bliver en del af mig og forsvinder.
Jeg går i skole 3 gange om ugen og mandag og fredag, er jeg fysisk aktiv. (Mandag - svømning. Fredag - Ridning) også danser jeg onsdag og torsdag.

[Tanten]

Det er jeg ikke. Det startede efter nytår. Dengang var jeg dog i tvivl om mine følelser. Det er jeg dog LANGT FRA nu. Men igår var flugtimpulserne virkelig stærke. :o

Jeg tror, du skal trættes ud fysisk, så du får ro i kroppen. Hvad tænker du selv om det?

Og så virkelig øve dig i at sende tankerne videre uden at agere på dem og beskæftige dig med dem.

Fyld dine dage op med en masse positive aktiviteter, hvor du bruger dig selv fysisk og psykisk, og hvor du er tvunget til at være fokuseret og samtidig får noget input til øverste etage, som giver tankerne noget andet at arbejde med.

Hvad laver du til daglig - er du under uddannelse?