Tanten skrev:Kisser skrev:Tanten skrev:Jeg forstår ikke, at man fravælger amning med mindre det giver uoverstigelige vanskeligheder og ikke fungerer efter en prøveperiode.
Jeg forstår ikke, hvorfor nogen ønsker kejsersnit, hvis der ikke er medicinsk indikation for det (og hvis der er det, så er det jo fantastisk, at denne mulighed eksisterer for mor og barns skyld).
Jeg forstår ikke, hvorfor man hellere vil have en lang kanyle ind i rygraden og ikke kunne mærke, man er ved at føde, end man vil have en chance for at mærke, hvad der sker med ens krop undervejs, selvom det gør pisse fucking ondt.
Det forstår jeg egentlig godt. Jeg er gravid og har været svært nervøs for at føde. Jeg er bange for, at det kommer til at tage lang tid og jeg er nervøs for at gå i stykker under vejs. Jeg har faktisk tidligere været sådan en, der tænkte at jeg ville have et planlagt kejsersnit. Efter at have læst diverse fødselsberetninger er jeg så kommet frem til at føde hjemme og jeg ER blevet mindre nervøs for det. Eller rettere: Jeg har læst at de fleste fødsler heldigvis er ukomplicerede og det får mig til at tænke, at det nok skal gå. Men jeg er stadig nervøs for, hvis det ender med at tage på den anden side af 24 timer f.eks.
Jeg har fuld forståelse for, at man er bange - det var jeg også, og det er en hård omgang at føde. Jeg tror bare, at man kan gøre utrolig meget for at berolige og forberede kvinden på forhånd gennem oplysning om, hvad der skal ske, men desværre er fødselsforberedelse stort set skåret helt væk, hvis man ikke kan/vil betale sig fra det.
Og kan man få nogle til at fravælge et kejsersnit på den måde er det da super fint, men jeg synes også at man skal respektere at nogle kvinder vælger anderledes. For mig giver det ikke rigtigt mening at møde frygt med rationelle argumenter om at barnet har bedre af vaginal fødsel, for lur mig om ikke de mødre godt kender statistikkerne.