avdotja skrev:flicka skrev:Og et eller andet sted er det vel at smykke sig med lånte fjer, når man låner tøj og sko istedet for at selv investere i det?
(Hvis man ikke har goder som celebrities, der rask væk kan låne diverse mod at være reklamesøjle)
Fair nok hvis vedkommende er helt flad og virkelig gerne vil have mulighed for at have pænt tøj på til en særlig lejlighed, men det er ikke lige det indtryk jeg har her, når der er tale om en kollega. Og jeg ville have svært ved det uanset hvad, når det er noget, jeg selv har købt og er glad for.
Ej, det er da en mærkelig holdning. Når jeg tager et sæt tøj på, er det ikke for at signalere "se hvad jeg har råd til /har hængende i skabet" men fordi jeg synes det vil se godt ud til lejligheden.
Jeg låner glad og gerne mit tøj ud, hvis der er nogen som skulle være interesseret, typisk oplever jeg det dog kun hvis jeg har besøg og vi skal videre ud at spise/i byen eller hvis der er nogen som skal noget bestemt og derfor har brug for et "kostume" (og det samme den modsatte vej).
Nu har jeg ikke verdens dyreste garderobe og er generelt ikke særlig øm over for mine beklædningsgenstande; men kan sagtens forstå problematikken i forhold til kostbare og sarte ting. F.eks. hvis jeg af en eller anden årsag havde ejet et par dyre stilletter, er det muligt at kun meget nære venner havde fået lov til at låne dem - for helt ærligt, kan det overhovedet lade sig gøre at have dem på udenfor, uden at der kommer en ekstra ridse eller to?
Det er muligt at det er en sær holdning. Men når man ser et par Louboutins, så ved man også godt, hvad de har kostet, sådan cirka.
MEN - Jeg tager heller ikke tøj på for at signalere hvad jeg har råd til eller hævde mig rent økonomisk. Jeg går efter hvad jeg kan lide og klæder mig. Jeg ville så heller ikke spørge nogen om at specifikt låne deres dyreste tøj/tasker/sko, fordi det føles forkert (for mig) at have noget på, som ikke er mit. Fordi jeg aldrig ville have råd til de ting og derfor ville føle at jeg var en der pyntede mig med lånte fjer.
Mit udsagn var møntet på, hvis en specifikt spurgte om at låne et sæt med mine dyreste items (inkl. sko og taske) - der ville jeg nok lidt føle sådan, for det er ting, jeg har spinket og sparet op til. Eller har fået i gave (hvilket kun er sket een gang). Og ikke har meget af i garderoben. Ja, jeg er en nederen person - som hellere selv vil ødelægge mine ting, hvis det sker - istedet for at ærgre mig gul og blå over at få ødelagt det ved at have lånt det ud. Fordi de ikke nødvendigvis bare kan erstattes.
Men hvis det får mig til at fremstå som en nærig snob, der kun har tøj på for at vise status/hvad jeg har råd til - fred være med det.