Kan I huske, da min lillebror døde?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 1036
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 134
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 2663

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Venus222 » 5. apr 2016, 23:26

Ja, det kan jeg godt huske og jeg synes det er pisseuretfærdigt at du skulle miste din bror. I det hele taget er det pisseuretfærdigt når folk dør alt for tidligt. :trist:
1
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Aima » 5. apr 2016, 23:27

Delfin skrev:
Aima skrev:
Det gør mig ondt med din veninde, Delfin.

Min bror skrev til mig på SMS som den allerførste, når det var min fødselsdag. 00.00 tikkede der en besked ind, hvert år, siden jeg flyttede hjemmefra. Den besked mangler jeg også stadig hver gang.

Og du har fuldstændig ret i det andet, det er egentlig også min holdning. Det er bare som om, jeg kan blive helt bange for, om andre mennesker kunne risikere at tro, jeg ikke savner ham. Jeg taler generelt ikke meget om ham, faktisk er det nærmest kun herinde, jeg sommetider lige nævner ham, det er lidt som om, der bare ikke er så meget mere at sige, og det er vel egentlig meget naturligt, nu hvor han har været død i fem år. Jeg tænker stadig på ham hver eneste dag, mange gange endda, jeg savner ham stadig tit sådan rigtigt, hvor jeg kan mærke det fysisk, og på trods af jeg ellers er typen der er ret god til at være ligeglad med, hvad folk tænker og tror, så er det som om, at det her er vigtigt. Det er vigtigt, at hele verden ved, at jeg savner min bror hver eneste dag. Det er vigtigt, at ingen går og tror, jeg ikke rigtigt tænker på ham eller føler det savn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan med dét, for det er jo ikke fordi jeg er interesseret i, folk skal have ondt af mig... Måske er det fordi det er vigtigt for mig, at folk ved, hvor dejlig han var, og at de måske husker på eller kan regne ud, at han virkelig må have været dejlig, når nu denne her søster stadig går rundt og savner ham pissemeget hver eneste dag.


Det er jo egentlig lige meget, hvorfor du har det sådan. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen tænker, du ikke savner ham, men det er jo sådan, du føler det, men hvad du skal stille op med følelsen, ved jeg ikke rigtigt. De ville jo alligevel ikke vide det, selvom du gik på kirkegården eller gjorde noget sammen med din mor, men hvis nogen skulle spørge til det, ville jeg sige det præcis som det er, at dit behov er at have din egen stille stund til minderne. Ellers er der jo muligheden for at bruge facebook til at markere det med et lille mindeord? Det kommer lidt an på, hvordan du ellers bruger det forum.


Det er nemlig lidt irrationelt, det er også derfor jeg ikke kan lade være med at spekulere lidt i, hvorfor jeg har det sådan, tror jeg.

Jeg har selv overvejet at skrive et eller andet på facebook. Generelt er jeg ret passiv derinde og laver måske to-tre opdateringer om året, og bortset fra den dag, han døde, har jeg kun lavet et enkelt lillebror-opslag i de fem år der er gået. Det var bare et billede af ham, jeg slog op med en tekst om at jeg savnede ham, og det er vist tre år siden nu. Det blev dog hevet frem her for nylig, fordi en ny facebookven af en eller anden grund havde været min historik igennem og liket det, så andre begyndte også at like og kommentere, og det føltes faktisk vildt rart at få den opmærksomhed. Så ja, jeg tror lige, jeg overvejer at gøre et eller andet dér, nu hvor muligheden findes :)
5
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Annione » 5. apr 2016, 23:56

Ja, jeg kan tydeligt huske det, da Søren døde.
Din tråd gjorde mig så uendeligt trist, fordi man kunne mærke, at det her gjorde dig så ondt. Man kunne mærke din sorg helt ind i knoglerne.
Tror du, at Søren ville ønske, at du skulle huske ham, på den dag han døde? For hvis du ikke tror det, så synes jeg du skal vente til en anden dag, med at tage op til hans grav med en buket.
Der er ikke nogen rigtig, og heller ikke nogen forkert, måde at holde en dødsdag på. Om man vil sørge over døden, eller fejre livet.

Jeg har ingen særlige dødsdage jeg mindes. Min morfar døde i februar for nogle år siden, min vi var ikke tætte og manden var 101 år. Han gav op, fordi han var mæt af dage.
Den 25. februar er en særlig dag for mig - det var den dag jeg blev udstødt. Både den bedste og den værste dag i mit liv. Men i år glemte jeg den alligevel. Og det gør mig ikke så meget, det betyder jo bare, at jeg er kommet videre.
10
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 6166
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 1449
Likede indlæg: 16116

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Urtekussen » 6. apr 2016, 04:08

Jeg kan ikke bidrage med så meget, ville bare ikke forlade tråden uden at give lyd.
Kan sagtens huske din tråd dengang :ae:

Jeg har heldigvis ikke prøvet at miste andre end min farmor og farfar, som var gamle, men især min farmor har været slem at miste. Det hele var så trist omkring det - hun sad bare og ventede på at dø, og fik aldrig besøg af andre end mig, Mine søstre og Mine forældre.
Hendes to døtre og deres børn/børnebørn kom så godt som aldrig.
Før boet skulle deles...
0
2011
2015
2018
2020
2023
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8941
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Mi55y » 6. apr 2016, 05:18

Sødeste Aima. Du skal bruge dagen helt, som du finder bedst og har det bedst med. Der er ingen rigtig måde at sørge og mindes på.

Som du måske husker, så mistede jeg min fætter i en ulykke senere samme år, Min moster/hans mor har fortsat ikke været på gravstedet - det er simpelthen for endegyldigt for hende. Det er der mange, der ikke kan forstå. På hans dødsdag (findedag, pga. frostvejr kunne dødsdagen ikke fastslås) sørger hun for ikke at have planer, da hun netop helst ikke vil forholde sig til andre mennesker den dag. Til gengæld fejrer familien hans fødselsdag hvert år sidst i april. Og jeg ved at hun har stor glæde af, at hans mange venner fortsat skriver hilsner til ham på hans FB-mindevæg. Hun finder glæde i, at han betød noget for andre. Jeg ved også, at hun har et tæt forhold til hans datter, som blev født et halvt år efter hans død, men samtidig også har svært ved det. For det er jo en konstant påmindelse om, at han ikke er der til at opleve hende.

Håber at du får en god dag!
4
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Æble » 6. apr 2016, 05:33

Ja, jeg kan godt huske det :( Og huske dine følelser gennem skærmen og halsen der snørrer sig sammen er tanken om hvis det var min søster.

Din sorg er din egen. Der er ingen udefra du skal lade diktere hvad der er passende at gøre. Det eneste jeg ville sige, var hvis din mor havde behov for at besøge hans grav eller lign med dig. Men hvordan du giver udtryk eller ikke giver udtryk for din sorg, det er din egen sag og du skal gøre eller ikke gøre det som DU føler for.

Jeg har en trist mærkedag snart, på en totalt anden måde. Terminsdato for min lille søn som jeg mistede i starten af andet trimester. Jeg har den omvendte sorg og bekymring hvis man kan sige det sådan: Jeg sørger over det der aldrig kommer til at blive, ikke over et savn af en jeg kendte og havde minder med og jeg får mere reaktioner på hvordan det stadig kan fylde et halvt år efter, det var jo blot et ufødt barn. Det med at andre har en holdning til ens sorg, det tror jeg bare man skal prøve at pakke væk og mærke efter hvad der føles rigtigt indeni.

Mange tanker på en rædselsfuld mindedag. Jeg håber du finder en god måde at mindes din bror på, det er jeg faktisk ikke i tvivl om at du gør.
3
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Fru Sunshine » 6. apr 2016, 05:47

Jeg kan ikke bidrage med noget fornuftigt. Jeg kender til tab og sorg, men jeg har ikke mistet nogen for tidligt på samme måde, som du har.

Men du skal vide, at jeg er hos dig i tankerne. Kram.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2137
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 429
Likede indlæg: 5338

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Skralde » 6. apr 2016, 05:50

Jeg husker det i den grad - jeg græd "med" dig og blev så glad på dine vegne, da det endelig begyndte at lysne lidt. Jeg håber at du kommer igennem dagen på den måde som du har det bedst med :kys:
1
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Thestral » 6. apr 2016, 06:03

Jeg husker ikke ret godt men jeg husker godt din tråd om din bror. Jeg synes ikke du kan bruge dagen forkert. Du kan evt. gøre noget Søren også ville have synes var en fed måde at bruge dagen på. Måske han var vild med pandekager til aftensmad eller brunch til morgenmad osv. så måske gøre det til en tradition uden at du føler at du fejrer hans død men mere en ting han satte pris på. Ved ikke om det giver mening eller om det bare er mig der er sær :genert:
1
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Fynbo
Indlæg: 171
Tilmeldt: 21. aug 2015, 14:19
Kort karma: 36
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 444

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Fynbo » 6. apr 2016, 06:36

Jeg ville have skrevet en privat besked til dig, men så så jeg denne tråd :kram:
Jeg husker tydeligt din tråd, og hvordan den ramte mig lige ind i hjertekulen, ja faktisk tænker jeg på dig hvert år både 6. april og 11. december.
Med den store kærlighed, der skinnede igennem din tråd, kan ingen vist være i tvivl om, hvor meget din lillebror betød -og stadig betyder-for dig!
Vi har alle forskellige måder at sørge på, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet.
Jeg sender masser af kram og medfølende tanker og håber, at du og din mor kommer ok igennem dagen :kys:
4
Fynbo
Indlæg: 171
Tilmeldt: 21. aug 2015, 14:19
Kort karma: 36
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 444

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Fynbo » 6. apr 2016, 06:40

Også masser af kram til jer andre, der har prøvet at miste :kram:
Har selv mistet 3 af mine allernærmeste.
1
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2963
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6596

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Sophaya » 6. apr 2016, 06:42

Kæmpe kram til dig, Aima. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor horribelt det må være.
Jeg er selv typen der begraver mig i arbejde på den slags dage, så jeg er distraheret og kan være tættere på at besvime end at lægge mig til at sove om aftenen - ellers falder jeg aldrig i søvn.
På onsdag i næste uge er det min morfars fødselsdag, og jeg har booket arbejdsmøder hele dagen. Han døde for et par år siden, kun 66 år gammel.

Jeg håber, du kommer okay igennem dagen - på din egen måde. :kram:
1
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 477
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 40
Likede indlæg: 796

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Sukisaki » 6. apr 2016, 07:55

Ja, det kan jeg godt! Og jeg får tårer i øjnene bare ved tanken om den tråd, fordi det var så sørgeligt, men samtidig så smukt hvor højt han var elsket. Og det her lyder mærkeligt, men på en måde blev jeg faktisk lidt misundelig, fordi jeg aldrig har haft sådan et forhold til mine søskende.

Som de andre kloge mennesker skriver, synes jeg også at du skal bruge dagen på den måde der passer bedst til dig. Sorg er noget mærkeligt noget, og vi tackler det allesammen forskelligt. Som du selv er inde på, er det f.eks. forskelligt hvad dig og din mor har brug for - og begge dele er jo lige rigtigt! :ae:
1
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9418

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf Modesty Blame » 6. apr 2016, 07:57

Det minder mig om, at det så snart er fem år siden, at min ex-kæreste døde. Det gør ikke rigtigt ondt på mig mere - men der er også en betydelig forskel på en bror og en ex-kæreste.
0
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Kan I huske, da min lillebror døde?

Indlægaf LaScrooge » 6. apr 2016, 08:19

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at miste en søskende eller en anden, man er så tæt på, som du var med din bror. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige dengang, da jeg loggede på til din tråd og jeg ved det stadig ikke. Kun at det er smukt at elske et andet menneske og at blive elsket og at din sorg og kærlighed på en måde er et bevis på, at der findes kærlighed i verden og det gør mig glad. Du har altid virket på mig som et helt specielt menneske, Aima. God og stærk.

Aima skrev:
Jeg vågnede faktisk midt om natten. Vildt underligt, jeg var faldet i søvn omkring midnat og ca. tre timer senere, vågnede jeg og følte mig lysvågen. Det sker ellers aldrig. Jeg endte med at stå op og varme en bolle, jeg brændte mig på ovnen og har stadig et lille ar. Resten af natten og morgenen brugte jeg på debatten og på at gå en tur, hen på formiddagen ordnede jeg vasketøj og lavede regnskab, og over middag mødtes jeg på en café for at drikke kaffe med en ven der havde fået ferie. Det var dernede, jeg fik opkaldet. Ude foran den der café, midt i gågaden, fik jeg at vide, Søren var død.

Det er så mærkeligt at tænke på, jeg har gået tur og spist morgenmad og lagt viskestykker sammen, mens min lillebror lå og var død. Obduktionen viste desuden, han døde lige omtrent på det tidspunk, jeg vågnede den nat. Det er også mærkeligt.


Til det her: jeg er ikke rigtig i tvivl om, at man kan være forbundet på måder, der ikke kan forstås, med mennesker man er meget tæt på. Jeg ved ikke om det er en ændring i energien som man mærker, fordi man føler den anden så stærkt. Jeg har selv oplevet det flere gange. Noget der føles som stærke indskydelser, fornemmelser, der ud af det blå pludselig trængte sig ind på mig på en måde der ikke kunne begrundes med noget ydre. Ud fra det synes jeg ikke det er mærkeligt at du vågnede.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal runde af, så det bliver med et :kys:
4
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Livets forhold"