LaScrooge skrev:Jeg kan i øvrigt godt forstå at man er loren ved det, hvis man selv har kræsenheder og fx har oplevet at blive skammet og hånet for det. Mad og spisning skal være forbundet med behag, ikke dårlige følelser. Jeg håber at pædagogikken har udviklet sig siden, så børn med skepsis eller direkte ubehag ved diverse fødevarer mødes konstruktivt.
Enig, og det tror jeg også de gør i lagnt de fleste tilfælde.
Der findes forældre, der holder deres børn fast i en kræsenhed, fordi de selv er kræsne, og aldrig præsenterer dem for andet end det, de selv kan lide. Og i de tilfælde ville det da netop være rigtig sundt, at lade børnene opleve andre typer af mad, for det ses altså rigtig tit, at de pludselig er meget mere "modige", når de andre børn spiser det, og der ikke er så meget fokus på at "nu skal de altså spise", som der tit kan blive derhjemme. Min dreng har da dage i vuggestuen, hvor han kun spiser kogt pasta osv., men han sulter altså ikke, da der netop altid er brød, pasta, gnavegrønt eller andet, som børnene kan vælge, når de absolut ikke vil spise hovedretten.
Jeg må indrømme, at jeg vitterligt ikke kan forstå modviljen mod gode, sunde madordninger...