achillaxedprune skrev:Zombie skrev:Jeg kæmper som hvis jeg blev overfaldet. Jeg kan ikke styre det, og indrømmet gør jeg heller ikke det store forsøg. Sidste gang var det en kammerat som skulle være morsom til en privatfest. Han endte med et blåt øje og to løse tænder, da min fod fandt hans ansigt og jeg sparkede med hælen først.
Jeg blev ikke så populær, for jeg nægtede også at sige undskyld. Men ok, det var en gruppe mennesker, jeg ikke hænger ud med i dag, fordi de generelt er ret nederen.
Så fordi du ligestiller kilderi med vold, så vil du ikke sige undskyld for rent faktisk at have begået vold? Jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan følge dig i, at en undskyldning ikke have været på sin plads, hvis du sparkede ham i hovedet med blåt øje og 2 løse tænder til følge! Også selvom det var et uheld...
Jeg ville selv helt automatisk sige undskyld og få dårlig samvittighed... Hans ugerning står ikke helt mål med straffen, vil jeg påstå. Ligegyldigt hvad: Hvis en person sparkede mig i ansigtet, så jeg fik et blåt øje og løse tænder, og personen nægtede at sige undskyld... Så ville jeg aldrig se personen igen, hvis jeg kunne blive fri.
Man sparker da ikke bare folk i hovedet uden at sige undskyld...! Heller ikke selvom "de selv er ude om det" (ifølge den der sparker).
Sådan synes jeg ikke man kan stille det op.
Når et menneske, bevidst, vælge at udsætte et andet menneske for et
overgreb vel vidende at det føles sådan, og nægter at stoppe, trods der sikkert er sagt adskillelige gange. Så synes jeg faktisk ikke man kan stilles til ansvar for ens egne fysiske reaktioner der følger i kølvandet af den andens handling.
Jeg har i den grad ikke styr på mine fysiske reaktioner når jeg udsættes for et kildeangreb, de sker bare. Min krop er i totalt beredskab, og jeg fægter, spjætter og sparker, skriger og råber stop, og jeg har ikke i situationen kognitive evner til at vurdere risikoen for at ramme nogen eller noget.
Jeg kan love dig at jeg ikke med forsæt har sparket min mand, men jeg har fanme heller ikke undskyldt at det er sket, for det var hans ansvar at det kom dertil, det var ham der ikke stoppede da der blev sagt stop.
Og jo, måske ville jeg have LIDT dårlig samvittighed over at have losset tænderne løse på en anden person, men jeg ville sgu også være edderspændt rasende over ufrivilligt at være placeret i den situation.
Skal en der udsat for et voldtægsforsøg også anklages for, undskylde, og have dårlig samvittighed hvis denne sparkede fra, og gav sin overfaldsmand et blåt øje og løse tænder.
(og en vigtig disclaimer - nej et kildengreb og en voldtægt er LANGT fra det sammen, men begge dele er et overgreb imod en andens krop, og et nej eller et stop skal ALTID respekteres)