Den dårligste vane du er stødt på?

[girl_beat]

At spytte på gaden. Jeg.kan.ikke.have.det

[OberstNasig]

Min egen. Without a doubt. Siden jeg var 13 år, har jeg pillet som en gal i mine neglebånd. Dengang var det så slemt, at de var betændte og ildrøde. Idag sker det kun et par gange om måneden, men det varer jo gerne op til en uge, før det ser pænt ud igen. Jeg piller stadig, når jeg er optaget af fx film, men jeg har erfaret, at har jeg fået ordnet negle, piller jeg ikke.
Men det er altså en vane, der har varet i over 15 år.

[Annione]

Urtekussen - jeg var død. Død død død. Og så var jeg forøvrigt skredet med det samme jeg får akut trang til at slå nogen ihjel, når de knaser og smasker.

Det er forøvrigt også den værste vane jeg kan komme på. Knasen, smasken og slubren. Argh!

Det samme her.
Tror jeg er blevet meget lydfølsom, efter jeg er blevet ældre.
Kan simpelthen ikke tåle at høre folk spise.
De gnasker- tygger- smasker. Jeg er ved at gå op i limnimngen.
Det gør så, at jeg virkeligt prøver at spise meget stille.
Det kan- somme tider være svært, men jeg gør alt hvad jeg kan for at spise- stille.
Jeg er ved at "slå" folk, som spiser højlydt.
Gad vide, hvad man kan gøre.
Gode råd modtages gerne.

Der er desværre ikke noget at gøre. Andet end hørebøffer eller musik, når man spiser.

Jeg får lyst til at myrde folk, det er et voldsomt, hvidglødende raseri, som virkelig er svært styre. Og min kæreste smasker. Især hvis han sidder med hørebøffer på. Jeg er nødt til at forlade rummet, når han gør det.

[Mulan]

Urtekussen - jeg var død. Død død død. Og så var jeg forøvrigt skredet med det samme jeg får akut trang til at slå nogen ihjel, når de knaser og smasker.

Det er forøvrigt også den værste vane jeg kan komme på. Knasen, smasken og slubren. Argh!

Det samme her.
Tror jeg er blevet meget lydfølsom, efter jeg er blevet ældre.
Kan simpelthen ikke tåle at høre folk spise.
De gnasker- tygger- smasker. Jeg er ved at gå op i limnimngen.
Det gør så, at jeg virkeligt prøver at spise meget stille.
Det kan- somme tider være svært, men jeg gør alt hvad jeg kan for at spise- stille.
Jeg er ved at "slå" folk, som spiser højlydt.
Gad vide, hvad man kan gøre.
Gode råd modtages gerne.

Der er desværre ikke noget at gøre. Andet end hørebøffer eller musik, når man spiser.

Jeg får lyst til at myrde folk, det er et voldsomt, hvidglødende raseri, som virkelig er svært styre. Og min kæreste smasker. Især hvis han sidder med hørebøffer på. Jeg er nødt til at forlade rummet, når han gør det.

Det er ikke korrekt. Det kan lindres og behandles på lidt samme måde, som man behandler generende tinnitus - med kognitiv adfærdsterapi og stresshåndtering. Der er visse fællestræk med OCD-lignende forstyrrelser, angst og fobier. Men altså, det kan behandles, hvis man ønsker det.

[DetSorteCirkus]

Jeg har tæt på nultolerance overfor mennesker, der år ud og år ind fumler rundt med deres lægeordinerede diæt og derfor har det dårligere, end de behøvede at have det, hvilket også kan medføre, at omgivelserne skal tage unødvendige hensyn.

[Annione]

Det er ikke korrekt. Det kan lindres og behandles på lidt samme måde, som man behandler generende tinnitus - med kognitiv adfærdsterapi og stresshåndtering. Der er visse fællestræk med OCD-lignende forstyrrelser, angst og fobier. Men altså, det kan behandles, hvis man ønsker det.

Jeg har hørt det var i samme gruppe som boarderline o.l. Og at der ikke var nogen behandling for det endnu. Så det er bestemt godt nyt - ved du, hvor man kan behandle det?

[Mulan]

Det er ikke korrekt. Det kan lindres og behandles på lidt samme måde, som man behandler generende tinnitus - med kognitiv adfærdsterapi og stresshåndtering. Der er visse fællestræk med OCD-lignende forstyrrelser, angst og fobier. Men altså, det kan behandles, hvis man ønsker det.

Jeg har hørt det var i samme gruppe som boarderline o.l. Og at der ikke var nogen behandling for det endnu. Så det er bestemt godt nyt - ved du, hvor man kan behandle det?

Det er høreklinikker, hvor der er speciale med hyperacusis, tinnitus og misofoni. Du kan også henvende dig til psykologer - jeg vil personligt varmt anbefale Anne-Mette Mohr, som har over 20 års erfaring på området og som er tilknyttet det offentlige også. Hun er psykolog med stærk klinisk baggrund inden for det audiologiske felt, men hun er vist i KBH. Ellers alt afhængig af, hvor du bor, så kan du kontakte en ørelæge og høre om de muligheder, der findes der. Man skal være opmærksom på, at ikke alle læger i almen medicin og medicinsk audiologi er klar over, at der findes lindring på disse områder.

Du vil typisk blive behandlet af en audiologopæd, en pædagogisk audiolog, en psykoterapeut eller en psykolog med audiologisk erfaring. Når du vælger - hvis du vælger psykolog, så vær sikker på at de har relevant audiologisk baggrundsviden.

[Giraffie]

Jeg er forundret over HVOR mange mennesker, der kører bil, piller bussemænd og æder dem.

[Ado]

Det lyder decideret modbydeligt. Jeg kunne nærmest ikke læse indlægget til ende.

Helt objektivt synes jeg jo, at vaner der er decideret uhensigtsmæssige og sundhedsskadelige, af åbenlyse årsager, er de værste. Rygning, overspisning, for meget alkohol osv. Derudover kan jeg også komme på eksempler på vanetænkning og vanetilgange, jeg er helt sikker på, mennesker ville være bedre tjent uden. Bagtaleri og negativ omtale af andre, tror jeg i mange tilfælde handler om at man simpelthen har vænnet sig til det. Jeg tror faktisk mekanismen kan sidestilles med alle mulige andre distraktionsvaner, og selvom det såmænd sagtens kan være gavnligt eller underholdende at fyre en bredside af eller på anden vis få afløb, så tror jeg, grænsen for hvornår det bliver en uhensigtsmæssig vane, der potentielt også påvirker en selv negativt, er ret hårfin. Konsekvent negativ tilgang til mennesker og ting, der i udtryk og værdier ligger fjernt fra en selv, hører også herunder.

Personligt og helt subjektivt påvirkes jeg allermest af mad- og drikke og andre mundlyde, og når de opstår i mit nærvær, ønsker jeg, de folk der laver dem, falder om og dør.

Det er så der jeg lige går trinnet videre og erkender, at jeg meget gerne hjælper dem på vej.

Misofoni er en irriterende størrelse - den får det værste frem i én.

Ja! Det er simpelthen så rigtigt, det der med, det får det værste frem i én. Hos mig kan det nærmest føles som om der rent fysisk sker et eller andet oppe i hjernen, sådan *fingerknips* og jeg får også sådan en øjeblikkelig følelse af summen i ansigtet. Lige for tiden kører der sådan en radioreklame, jeg tror nok den er fra Statoil, hvor man hører sådan en lang kaffeslubrelyd. Den kommer hver eneste gang jeg er i fitness, helt højt og klart fra højtalerne og ud i det store, åbne rum og direkte ind i mine øregange og op i min stakkels hjerne, som krøller sig fuldstændigt sammen og prøver at afværge det massive overgreb den udsættes for. Jeg kan slet ikke lade være med at gå helt i stå og skære ansigt og knibe øjnene sammen, fordi jeg håber, det kan skærme min sjæl fra de 2-3 sekunders ophold i helvedes audiototurkammer.

Ej. Ikke vild med det

Min søn har det på akkurat samme måde. Så jeg er egentlig glad for at læse jeres indlæg om det, så jeg bedre kan forstå ham. Pt. er det ikke nemt for nogen af os. Jeg er tæt i næsen og pruster åbenbart lidt, når jeg spiser. Og man kan bare se, hvordan han kæmper for ikke at eksplodere på mig.

[HerErJeg]

Dem der lige skal suge næsen tom for snot, så der kommer en højlydt og langtrukken "slubren". Nogle gør det pr. refleks hvad enten de er forkølede eller ej., så sidder der lige en "snosker" parat til at inhalere.
Jeg oplevede en arkitekt gøre det under et foredrag, det var vitterligt hver 2. sætning der lige blev indledt med ZZZZRERRKKKHHH.
Til sidst blev det så grinagtigt, at vi der sad rundt om bordet ikke kunne holde øjenkontakt med hinanden uden at knække sammen af grin.

[Aima]

Det lyder decideret modbydeligt. Jeg kunne nærmest ikke læse indlægget til ende.

Helt objektivt synes jeg jo, at vaner der er decideret uhensigtsmæssige og sundhedsskadelige, af åbenlyse årsager, er de værste. Rygning, overspisning, for meget alkohol osv. Derudover kan jeg også komme på eksempler på vanetænkning og vanetilgange, jeg er helt sikker på, mennesker ville være bedre tjent uden. Bagtaleri og negativ omtale af andre, tror jeg i mange tilfælde handler om at man simpelthen har vænnet sig til det. Jeg tror faktisk mekanismen kan sidestilles med alle mulige andre distraktionsvaner, og selvom det såmænd sagtens kan være gavnligt eller underholdende at fyre en bredside af eller på anden vis få afløb, så tror jeg, grænsen for hvornår det bliver en uhensigtsmæssig vane, der potentielt også påvirker en selv negativt, er ret hårfin. Konsekvent negativ tilgang til mennesker og ting, der i udtryk og værdier ligger fjernt fra en selv, hører også herunder.

Personligt og helt subjektivt påvirkes jeg allermest af mad- og drikke og andre mundlyde, og når de opstår i mit nærvær, ønsker jeg, de folk der laver dem, falder om og dør.

Det er så der jeg lige går trinnet videre og erkender, at jeg meget gerne hjælper dem på vej.

Misofoni er en irriterende størrelse - den får det værste frem i én.

Ja! Det er simpelthen så rigtigt, det der med, det får det værste frem i én. Hos mig kan det nærmest føles som om der rent fysisk sker et eller andet oppe i hjernen, sådan *fingerknips* og jeg får også sådan en øjeblikkelig følelse af summen i ansigtet. Lige for tiden kører der sådan en radioreklame, jeg tror nok den er fra Statoil, hvor man hører sådan en lang kaffeslubrelyd. Den kommer hver eneste gang jeg er i fitness, helt højt og klart fra højtalerne og ud i det store, åbne rum og direkte ind i mine øregange og op i min stakkels hjerne, som krøller sig fuldstændigt sammen og prøver at afværge det massive overgreb den udsættes for. Jeg kan slet ikke lade være med at gå helt i stå og skære ansigt og knibe øjnene sammen, fordi jeg håber, det kan skærme min sjæl fra de 2-3 sekunders ophold i helvedes audiototurkammer.

Ej. Ikke vild med det

Min søn har det på akkurat samme måde. Så jeg er egentlig glad for at læse jeres indlæg om det, så jeg bedre kan forstå ham. Pt. er det ikke nemt for nogen af os. Jeg er tæt i næsen og pruster åbenbart lidt, når jeg spiser. Og man kan bare se, hvordan han kæmper for ikke at eksplodere på mig.

Jeg tror virkelig det nemmeste for ham i sådan en situation med forkølelse og tilstoppethed, er at spise for sig selv, for der er jo også grænser for, hvor meget hensyn andre kan tage. Du kan jo ikke undgå at lave de der lyde, når du både skal bruge munden til at tygge, sluge og trække vejret med. Og omvendt kan han ikke styre ubehaget, han føler ved lydende.

Ved han, der er noget der hedder misofoni? Jeg fandt først ud af det for et par år siden, og det var nærmest en kæmpe lettelse. Ikke at det så betyder, jeg kan kræve at resten af verden skal tage hensyn, men jeg har selv været dybt frustreret over, hvad pokker der skete, så mange gange. Jeg har også flere gange sagt til en kæreste, efter jeg nærmest har siddet og lavet dybe vejrtrækningsøvelser for ikke at eksplodere, og efter at have ødelagt en ellers god stemning, fordi jeg, uanset hvor meget jeg har prøvet at kontrollere min reaktion, bare ikke har været i stand til at lade 100% som ingenting, at jeg altså troede 'det var noget i min hjerne'. Det var det jo så også, og alt andet lige er det rart nok at vide, man ikke er momentan-psykopat.

Jeg har haft det sådan siden jeg var barn. Jeg kan især huske følelsen fra når jeg spiste hos min mormor og morfar. Min morfar havde gebis, så det gav sommetider sådan nogle raslelyde, når han tyggede, og så fik vi altid te til aftensmaden hos dem, og den der lyd, når de drak (sugeslubrede) den første tår. Altså, jeg blev bare så VRED, og bagefter kæmpede jeg jo så med dårlig samvittighed over at have følt sådan.

[Nutellaen]

Jeg har en veninde der knækker fingre, jeg får myrekryb.

Jeg hader også folk der har for vane, at snakke om klamme ting såsom blod, afførring, slim, bumser, operationer osv. i meget detajerede vendinger. Føler at jeg kender lidt for mange, som nyder den slags snak. Men jeg kender også ret mange inden for sundhedssektoren..

[Ado]

Jeg tror virkelig det nemmeste for ham i sådan en situation med forkølelse og tilstoppethed, er at spise for sig selv, for der er jo også grænser for, hvor meget hensyn andre kan tage. Du kan jo ikke undgå at lave de der lyde, når du både skal bruge munden til at tygge, sluge og trække vejret med. Og omvendt kan han ikke styre ubehaget, han føler ved lydende.

Ved han, der er noget der hedder misofoni? Jeg fandt først ud af det for et par år siden, og det var nærmest en kæmpe lettelse. Ikke at det så betyder, jeg kan kræve at resten af verden skal tage hensyn, men jeg har selv været dybt frustreret over, hvad pokker der skete, så mange gange. Jeg har også flere gange sagt til en kæreste, efter jeg nærmest har siddet og lavet dybe vejrtrækningsøvelser for ikke at eksplodere, og efter at have ødelagt en ellers god stemning, fordi jeg, uanset hvor meget jeg har prøvet at kontrollere min reaktion, bare ikke har været i stand til at lade 100% som ingenting, at jeg altså troede 'det var noget i min hjerne'. Det var det jo så også, og alt andet lige er det rart nok at vide, man ikke er momentan-psykopat.

Jeg har haft det sådan siden jeg var barn. Jeg kan især huske følelsen fra når jeg spiste hos min mormor og morfar. Min morfar havde gebis, så det gav sommetider sådan nogle raslelyde, når han tyggede, og så fik vi altid te til aftensmaden hos dem, og den der lyd, når de drak (sugeslubrede) den første tår. Altså, jeg blev bare så VRED, og bagefter kæmpede jeg jo så med dårlig samvittighed over at have følt sådan.

Ja, han ved det godt. Og det er simpelthen så skide synd for ham, fordi han netop også bliver møg ked af det, hvis han kommer til at udtrykke sin vrede. Så vi taler om det. Og forsøger at lave ordninger, som passer os alle.
Jeg har det også selv, men slet ikke i så slem grad. Min eks' datter havde jeg dog lyst til at hamre en gaffel i låret af, når hun spiste. Jeg har aldrig hørt et menneske smaske så højt. Jeg kunne nærmst føle et had, når hun sad og spiste ved siden af mig. For ikke alene smaskede hun sindssygt meget, men hun lavede opså lyde. "Mrgm"-agtigt.

[Sukisaki]

Det er nok ikke den værste - men folk der tygger tyggegummi konstant.
Jeg er egentlig ikke så følsom i forhold til lyden, medmindre det er ekstremt. Jeg synes det ser uintelligent ud, og jeg har meget svært ved at tage folk seriøst, når de står og tygger.

[SofieP]

Min kæreste ryger - det kan jeg for så vidt leve med, så længe han ikke stikker hænderne op i ansigtet på mig når han lige har røget. Til gengæld har jeg det enormt stramt med at han smider sine skodder over alt Jeg synes det er et afsindigt miljøsvineri og jeg bliver så flov over at gå sammen med ham, når han smider et skod fra sig