Jeg tror, min dreng bliver mobbet...

[Dr_bp]

Vores dreng, N, fylder 5 her til juli, går i BH og til gymnastik en gang om ugen. Egentlig en helt normal lille dreng, der dog er ret forsigtig af sig. Jeg forsøger at give ham lidt hår på brystet og modet til at kaste sig ud i ting, men han stejler hvis han føler at han står på for usikker grund. Han er gladest når han har en fridag hjemme hos os, og han elsker at fordybe sig i ting, eller få oplevelser i naturen eller på den blå planet.

Han har venner uden for børnehaven, mest på grund af mig. Jeg er ret social anlagt og har en del veninder der har børn i hans alder, og de er så naturligt nok blevet hans venner. I sociale sammenhænge kan han godt lide at bestemme, men det er der nu ikke nogen af hans venner der vil lade ham. Han er ret intelligent og meget videbegærlig, til gengæld er han ikke så fysisk 'drenget' som de andre børn.

Vores udfordring er lige nu, at han har 2 venner i BH som ikke altid er særlig søde ved ham. Han ser rigtig meget op til den ene, M, mens den anden, D nok gør det samme. M er ligesom lederen i deres trio. M og D holder indimellem N ude, og vil ikke lege med ham eller snakke med ham. N søger dem rigtig meget. Vi har forsøgt at styrke venskaber med de andre børn i BH i form af legeaftaler, men N vil nærmest kun lege med N og D. Han kommer indimellem hjem og fortæller af D har slået ham eller drillet ham. Vi forsøger selvfølgelig at finde ud af, hvad der er foregået og under hvilke omstændigheder, og så gør vi egentlig ikke mere ud af det..

Men de sidste par uger synes vi det er eskaleret en del. Han har fortalt om 5 episoder hvor D har slået ham eller lignende. Hvis vi skal tro N (han plejer ikke at lyve), så sker det uden at han selv slår, og tit er det fordi M har bedt D om det. I går havde D smækket ham i hovedet med en skovl, fordi N ville lege i sandkassen.

I dag tog vi så en snak med hans pædagoger om det. De havde ikke opdaget noget, men ville tage en snak med D og N. Under snakken fortæller N så, at M har bedt D smide N (kan i følge med?) i skraldespanden fordi han kom for sent i morges. N var blevet ret ked af det. M og D fastholdte at det bare var en usynlig N, de ville smide i skraldespanden, og så blev der ikke gjort mere ved det.
På mandag skal de have en snak om hvordan man er en god ven...

Jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg / vi skal gøre eller sige. Jeg kender Ds forældre en smule, og de er sympatiske mennesker, Ms kender jeg ikke sådan, men jeg er ærligt talt ikke så vild med drengen. Det prøver jeg nu at skjule herhjemme.

Hvordan griber man sådan noget an? Er der nogen af jer, der har råd eller erfaringer i vil dele ud af? Jeg har mest af alt lyst til at sidde vagt i BH en hel dag, og så eksplodere i raseri på de to satans unger når jeg griber dem i at være dårlige kammerater, men jeg ved jo godt at tingene aldrig er så sort/hvidt, eller at en rasende mor vil afhjælpe en evt konflikt. Mit hjerte bløder bare lige nu. Hvad skal jeg gøre?

[Tanten]

Du skal tage en meget dyb indånding. Børnehaven tager hånd om det her, og der er tale om 2 drenge, hvor det lyder til, det speicelt er den ene, der er problemet, fordi han er "lederen" - ikke at din søn bliver systematisk mobbet af en større gruppe.

Det er godt, du er gået til børnehaven, så I kan finde ud af, hvad der er hoved og hale i det her, og at de vil være obs og tager emnet op.

Du skriver, at din søn gerne vil bestemme, når han leger med andre. Hvordan giver det sig til udtryk?

Min ene søn blev mobbet i skoletiden, bl.a. fordi han havde svært ved at aflæse spillereglerne blandt de jævnaldrende i gruppelege og fordi han ville styre legen, når han blev usikker. Han havde også svært ved at se, hvornår nok var nok, og man skulle stoppe med noget - som det ofte var de andre, der havde startet. Han var også, som din søn, følsom, intelligent og ikke en klassisk "dreng".

Skal de alle 3 i skole til august? Og er det, i givet fald, samme skole?

[Purple Haze]

Uden at vide så meget om det, så tror jeg også det er vigtigt at du lærer din dreng ikke selv at slå.
Og sørge for at pædagogerne er sat ind i situationen.

[Dr_bp]

Du skal tage en meget dyb indånding. Børnehaven tager hånd om det her, og der er tale om 2 drenge, hvor det lyder til, det speicelt er den ene, der er problemet, fordi han er "lederen" - ikke at din søn bliver systematisk mobbet af en større gruppe.

Det er godt, du er gået til børnehaven, så I kan finde ud af, hvad der er hoved og hale i det her, og at de vil være obs og tager emnet op.

Du skriver, at din søn gerne vil bestemme, når han leger med andre. Hvordan giver det sig til udtryk?

Min ene søn blev mobbet i skoletiden, bl.a. fordi han havde svært ved at aflæse spillereglerne blandt de jævnaldrende i gruppelege og fordi han ville styre legen, når han blev usikker. Han havde også svært ved at se, hvornår nok var nok, og man skulle stoppe med noget - som det ofte var de andre, der havde startet. Han var også, som din søn, følsom, intelligent og ikke en klassisk "dreng".

Skal de alle 3 i skole til august? Og er det, i givet fald, samme skole?

Nej, de starter først næste år, og det bliver ikke i samme skole. Vi satser på at flytte inden for det næste halve år. Huset et i hvert fald sat til salg..
Jeg har bemærket at når han leger med andre, vil han gerne diktere hvad legen skal gå ud på. Altså 'nu leger vi røvere og politi'- agtigt, men jeg synes også han er god til at acceptere når de andre vil ændre legen. Han er ikke en naturlig førerhund..

[Dr_bp]

Uden at vide så meget om det, så tror jeg også det er vigtigt at du lærer din dreng ikke selv at slå.
Og sørge for at pædagogerne er sat ind i situationen.

Eh... Jeg har faktisk sagt til ham, at han gerne må slå igen, såfremt de voksne ikke hjælper (det er sket at han har sagt det til de voksne, og det så bare er fortsat), og at han ikke får fred hvis han går væk. Det er ikke særligt pædagogisk, det ved jeg godt. Jeg synes bare det er vigtigt at han (også) lærer at sige fra, og stå fast når hans grænser bliver overtrådt..

[Dr_bp]

Til en start stole på at pædagogerne går ind i situationen og arbejder til dit barns bedste - du har talt med dem i dag.
De skal bruge tid på at få tingene arbejdet igennem i børnegruppen - og den næste uges tid eller to lytte til N, hvad der sker mellem børnene og følge op på det med pædagogerne, når I/du afleverer/henter.

Men jeg tror, at det er normalt at have det, som du har i situationen, som I står i.

Jeg har udtrykt bekymring for drillerierne en gang før. Dengang blev vi enige om, at N skulle have solo legeaftaler med hver dreng, så det gjorde vi selvfølgelig. Det gik da også bedre i en periode, men her efter påsken er det bare eskaleret igen.

[Dr_bp]

Uden at vide så meget om det, så tror jeg også det er vigtigt at du lærer din dreng ikke selv at slå.
Og sørge for at pædagogerne er sat ind i situationen.

Eh... Jeg har faktisk sagt til ham, at han gerne må slå igen, såfremt de voksne ikke hjælper (det er sket at han har sagt det til de voksne, og det så bare er fortsat), og at han ikke får fred hvis han går væk. Det er ikke særligt pædagogisk, det ved jeg godt. Jeg synes bare det er vigtigt at han (også) lærer at sige fra, og stå fast når hans grænser bliver overtrådt..

Det er i min optik langt bedre, at du lærer ham at gå fra situationen end slå igen og henvende til de voksne.
Hvis de ikke tager ham alvorligt, så må I/du have en (alvorlig) samtale med pædagoger/ledelse.

I risikere at gøre det værre ved at tillade/opfordre til at drengen slår igen.
Det kan meget nemt blive vanskeligt at se hvem, der starter konflikten og hvem, der er en 'bølle' overfor de andre børn og hvem, der er uden skyld.

Det er også udgangspunktet. Altså: Hvis du ikke får hjælp af de voksne og det ikke hjælper at gå væk. Det udsprang af en situation hvor D havde fulgt efter N for at spytte biller i hovedet på ham. Til sidst havde N bare fundet sig i det. Så sagde jeg, at næste gang måtte han godt skubbe ham væk

[Tanten]

Uden at vide så meget om det, så tror jeg også det er vigtigt at du lærer din dreng ikke selv at slå.
Og sørge for at pædagogerne er sat ind i situationen.

Eh... Jeg har faktisk sagt til ham, at han gerne må slå igen, såfremt de voksne ikke hjælper (det er sket at han har sagt det til de voksne, og det så bare er fortsat), og at han ikke får fred hvis han går væk. Det er ikke særligt pædagogisk, det ved jeg godt. Jeg synes bare det er vigtigt at han (også) lærer at sige fra, og stå fast når hans grænser bliver overtrådt..

Jeg synes, du gør din søn en stor bjørnetjeneste ved at sige, at han må slå. Der er SÅ mange andre måder at sige fra på, f.eks. at gå væk fra situationen, sige højt og tydeligt NEJ, DU MÅ IKKE SLÅ, så de voksne også hører det, lige når det sker, støtte ham i, at det faktisk er ok, ikke at gide lege med nogen, der slår, og forklare ham, at drengen måske faktisk ikke er særlig sød, og at der er mange andre søde børn, han kan lege med i stedet etc. etc.

[Tanten]

Til en start stole på at pædagogerne går ind i situationen og arbejder til dit barns bedste - du har talt med dem i dag.
De skal bruge tid på at få tingene arbejdet igennem i børnegruppen - og den næste uges tid eller to lytte til N, hvad der sker mellem børnene og følge op på det med pædagogerne, når I/du afleverer/henter.

Men jeg tror, at det er normalt at have det, som du har i situationen, som I står i.

Jeg har udtrykt bekymring for drillerierne en gang før. Dengang blev vi enige om, at N skulle have solo legeaftaler med hver dreng, så det gjorde vi selvfølgelig. Det gik da også bedre i en periode, men her efter påsken er det bare eskaleret igen.

Måske skal han støttes i, ikke at søge de her to drenge hele tiden?

[avdotja]

Jeg kan ikke rigtig lure om drillerierne udspringer af at N ikke vil lade M & D være i fred eller om de også er efter ham når han holder sig væk og leger med andre? Under alle omstændigheder er jeg enig med Tanten i at han skal vænnes af med hele tiden at søge M & D's selskab.

[Myresluger]

Jeg har en søn der passede meget godt på din beskrivelse. Han blev "kanøflet" af de store i børnehaven. Ham sagde vi til at man må ikke slå først, men man må gerne forsvare sig hvis andre slår. Det nytter jo ikke at barnet hele tiden skal gå til de voksne for hjælp. Første gang han forsvarede sig i børnehaven fik vi det at vide af pædagogerne da vi hentede - og de syntes det var helt OK. Det hjalp meget!

[DetSorteCirkus]

Har I prøvet at spørge ham, hvorfor han gerne vil lege med lige de to drenge, selvom de slår?

[Dr_bp]

Uden at vide så meget om det, så tror jeg også det er vigtigt at du lærer din dreng ikke selv at slå.
Og sørge for at pædagogerne er sat ind i situationen.

Eh... Jeg har faktisk sagt til ham, at han gerne må slå igen, såfremt de voksne ikke hjælper (det er sket at han har sagt det til de voksne, og det så bare er fortsat), og at han ikke får fred hvis han går væk. Det er ikke særligt pædagogisk, det ved jeg godt. Jeg synes bare det er vigtigt at han (også) lærer at sige fra, og stå fast når hans grænser bliver overtrådt..

Jeg synes, du gør din søn en stor bjørnetjeneste ved at sige, at han må slå. Der er SÅ mange andre måder at sige fra på, f.eks. at gå væk fra situationen, sige højt og tydeligt NEJ, DU MÅ IKKE SLÅ, så de voksne også hører det, lige når det sker, støtte ham i, at det faktisk er ok, ikke at gide lege med nogen, der slår, og forklare ham, at drengen måske faktisk ikke er særlig sød, og at der er mange andre søde børn, han kan lege med i stedet etc. etc.

Jamen, det er klart at vi lærer ham at sige nej, finde en voksen og dernæst flytte sig fra situationen. Igen; Fordi vi har opdraget ham til at han absolut ikke må slå, endte han med at tage imod en spytfuld biller. Jeg synes faktisk det er ok at han i sådan en situation (han havde sagt nej, kontaktet en voksen og forsøgt at gemme sig) skubber eller endda slår. Han gør det bare ikke, det ligger ikke til ham, hvilket har fået mig til at tænke mig lidt om i forhold til hvad vi så skal råde ham til. Altså, han skal jo ikke presses til at slå eller lignende.

Jeg er faldet lidt mere ned i dag, og tænker at rådet om at støtte ham i at opsøge andre legekammerater, nok er vejen frem. Det hele bliver bare så følsomt når det gælder ens børn..

[Dr_bp]

Jeg har en søn der passede meget godt på din beskrivelse. Han blev "kanøflet" af de store i børnehaven. Ham sagde vi til at man må ikke slå først, men man må gerne forsvare sig hvis andre slår. Det nytter jo ikke at barnet hele tiden skal gå til de voksne for hjælp. Første gang han forsvarede sig i børnehaven fik vi det at vide af pædagogerne da vi hentede - og de syntes det var helt OK. Det hjalp meget!

Det er nok også det, jeg lidt klodset har forsøgt at lære ham. Han må gerne forsvare sig selv.

[Dr_bp]

Jeg kan ikke rigtig lure om drillerierne udspringer af at N ikke vil lade M & D være i fred eller om de også er efter ham når han holder sig væk og leger med andre? Under alle omstændigheder er jeg enig med Tanten i at han skal vænnes af med hele tiden at søge M & D's selskab.

Jeg ved det faktisk ikke.. Begge drenges forældre har selv henvendt sig mhp legeaftaler fordi deres drenge gerne vil lege med N. Mange dage kommer han også hjem med lys i øjnene og fortæller om alt det sjove, de har lavet i BH sammen. Det er bare som om, at det indimellem stikker af, og så er det tit N der skal tage imod de andre tos drillerier.

Men ja, i dag er jeg faldet lidt ned og er knapt så bekymret. Han er jo glad for bh, og hvis han blev mobbet, ville vi nok kunne mærke det mere på ham