Borgerløn?

[Pølsemix]

Hvor skal de 500 milliarder komme fra?

De 500 mia. er jo hvad der (i det her tænkte regnestykke) bliver brugt i forvejen på offentlig forsørgelse - de bliver bare omdøbt til "basisindkomst/borgerløn" og omfordelt til at alle får samme sats.

Dertil, som Fisken har skrevet, skal lægges finansiering fra besparelser på jobcenterudgifter, salærer til private jobaktører m.v.

Det sidste du skriver om er småpenge, man må jo også tage med i regnestykket at incitamentet til at tage et job mindskes. Statens indtægter kommer jo et sted fra, det kan man ikke tage som en selvfølgelige, så hvilke skatteindtægter vil et samfund med borgerløn have?

Præcis de samme som i dag, eller faktisk mere. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at folk stadig ville arbejde og at nogle endda ville arbejde mere (som eksemplet med hr. krydderrøv, der napper sig et sæsonarbejde, det havde han ikke gjort på kontanthjælp).

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

[hvz74]

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Jeg tror ikke at samtlige fuldtidsansatte ville sige: "Nå, NU beder jeg chefen om at rende og hoppe og feder den af!"

Men hvis man teoretisk antager, at en gruppe fuldtidsarbejdere vælger at gå på deltid, så åbner det jo op for en række deltidsstillinger, som folk kan tage til at supplere basisindkomsten op med, hvilket giver skattepenge i kassen... så burde det gå lige op OG mindske ledighedsprocenten, oder?

[fisken80]

Hvor skal de 500 milliarder komme fra?

De 500 mia. er jo hvad der (i det her tænkte regnestykke) bliver brugt i forvejen på offentlig forsørgelse - de bliver bare omdøbt til "basisindkomst/borgerløn" og omfordelt til at alle får samme sats.

Dertil, som Fisken har skrevet, skal lægges finansiering fra besparelser på jobcenterudgifter, salærer til private jobaktører m.v.

Det sidste du skriver om er småpenge, man må jo også tage med i regnestykket at incitamentet til at tage et job mindskes. Statens indtægter kommer jo et sted fra, det kan man ikke tage som en selvfølgelige, så hvilke skatteindtægter vil et samfund med borgerløn have?

Præcis de samme som i dag, eller faktisk mere. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at folk stadig ville arbejde og at nogle endda ville arbejde mere (som eksemplet med hr. krydderrøv, der napper sig et sæsonarbejde, det havde han ikke gjort på kontanthjælp).

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Næh, det tvivler jeg meget på. Penge er og bliver et rigtig godt incitament og jeg er sikker på, at mange ville tænke at det var fedt at få de flere penge mellem hænderne.
Og selv hvis en del ville gå ned i tid, så ville der være andre, der ville springe til og tage deres timer. Der ligger en stor identitet i at arbejde og det er også et incitament. Så selv hvis mange gik ned i tid ville der også være folk, der kom ind på arbejdsmarkedet og tog de timer. Og så udligner det sig alligevel.

[fisken80]

I Canada faldt antallet af hospitalsindlæggelser i øvrigt også under forsøget med borgerløn. Og det samme gjorde lægekontakt vedrørende psykisk sygdom.

[Pølsemix]

Hvor skal de 500 milliarder komme fra?

De 500 mia. er jo hvad der (i det her tænkte regnestykke) bliver brugt i forvejen på offentlig forsørgelse - de bliver bare omdøbt til "basisindkomst/borgerløn" og omfordelt til at alle får samme sats.

Dertil, som Fisken har skrevet, skal lægges finansiering fra besparelser på jobcenterudgifter, salærer til private jobaktører m.v.

Det sidste du skriver om er småpenge, man må jo også tage med i regnestykket at incitamentet til at tage et job mindskes. Statens indtægter kommer jo et sted fra, det kan man ikke tage som en selvfølgelige, så hvilke skatteindtægter vil et samfund med borgerløn have?

Præcis de samme som i dag, eller faktisk mere. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at folk stadig ville arbejde og at nogle endda ville arbejde mere (som eksemplet med hr. krydderrøv, der napper sig et sæsonarbejde, det havde han ikke gjort på kontanthjælp).

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Næh, det tvivler jeg meget på. Penge er og bliver et rigtig godt incitament og jeg er sikker på, at mange ville tænke at det var fedt at få de flere penge mellem hænderne.
Og selv hvis en del ville gå ned i tid, så ville der være andre, der ville springe til og tage deres timer. Der ligger en stor identitet i at arbejde og det er også et incitament. Så selv hvis mange gik ned i tid ville der også være folk, der kom ind på arbejdsmarkedet og tog de timer. Og så udligner det sig alligevel.

Det tror jeg ikke på, forældre med børn er bare et eksempel, mange har penge men mangler tid.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg laver lige et regnestykke:

Staten har indtægter for 1000 milliarder (jeg bruger runde tal)

Af dem bruges 44% på offentlig forsørgelse af al slags (jeg runder op til 50%). Altså 500 milliarder. Hvis vi dividerer det tal med 4 millioner så bliver det 10.500 til hver om måneden. Læg dertil det vi sparer på sagsbehandlere, jobcentre og konsulentfirmaer. Det bliver også til en sjat. Her henter vi de 1500 vi mangler for at ramme 12.000 kroner til hver om måneden.

Det betyder, at både studerende og pensionister uden andet end folkepension vil få flere penge at bruge af. Flere penge giver øget forbrug, som igen giver øget vækst, som igen giver flere penge i statskassen.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke modstanden.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor du tror det er et gyldigt eller realistisk regnestykke..?

[fisken80]

Hvor skal de 500 milliarder komme fra?

De 500 mia. er jo hvad der (i det her tænkte regnestykke) bliver brugt i forvejen på offentlig forsørgelse - de bliver bare omdøbt til "basisindkomst/borgerløn" og omfordelt til at alle får samme sats.

Dertil, som Fisken har skrevet, skal lægges finansiering fra besparelser på jobcenterudgifter, salærer til private jobaktører m.v.

Det sidste du skriver om er småpenge, man må jo også tage med i regnestykket at incitamentet til at tage et job mindskes. Statens indtægter kommer jo et sted fra, det kan man ikke tage som en selvfølgelige, så hvilke skatteindtægter vil et samfund med borgerløn have?

Præcis de samme som i dag, eller faktisk mere. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at folk stadig ville arbejde og at nogle endda ville arbejde mere (som eksemplet med hr. krydderrøv, der napper sig et sæsonarbejde, det havde han ikke gjort på kontanthjælp).

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Næh, det tvivler jeg meget på. Penge er og bliver et rigtig godt incitament og jeg er sikker på, at mange ville tænke at det var fedt at få de flere penge mellem hænderne.
Og selv hvis en del ville gå ned i tid, så ville der være andre, der ville springe til og tage deres timer. Der ligger en stor identitet i at arbejde og det er også et incitament. Så selv hvis mange gik ned i tid ville der også være folk, der kom ind på arbejdsmarkedet og tog de timer. Og så udligner det sig alligevel.

Det tror jeg ikke på, forældre med børn er bare et eksempel, mange har penge men mangler tid.

Der vil givetvis være nogen, der går ned i tid, jeg tror bare ikke det bliver så mange, at det bliver et problem. Og jeg tror samtidig, at de timer de går ned vil blive dækket af andre, der så får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

[fisken80]

Jeg laver lige et regnestykke:

Staten har indtægter for 1000 milliarder (jeg bruger runde tal)

Af dem bruges 44% på offentlig forsørgelse af al slags (jeg runder op til 50%). Altså 500 milliarder. Hvis vi dividerer det tal med 4 millioner så bliver det 10.500 til hver om måneden. Læg dertil det vi sparer på sagsbehandlere, jobcentre og konsulentfirmaer. Det bliver også til en sjat. Her henter vi de 1500 vi mangler for at ramme 12.000 kroner til hver om måneden.

Det betyder, at både studerende og pensionister uden andet end folkepension vil få flere penge at bruge af. Flere penge giver øget forbrug, som igen giver øget vækst, som igen giver flere penge i statskassen.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke modstanden.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor du tror det er et gyldigt eller realistisk regnestykke..?

Næh, det undrer mig sådan set ikke. Jeg er helt bevidst om, at den ideologiske modstand mod tanken er så stor, at det aldrig bliver en realitet.

[Æble]

Hvis der er råd til at give alle voksne 10.000 kr for de samme penge som idag, hvem skal så undvære? Gætter på enlige forsørgere evt på kontanthjælp. Og 10.000 mere til de rige, det vil da bare øge uligheden?

[Pølsemix]

Hvor skal de 500 milliarder komme fra?

De 500 mia. er jo hvad der (i det her tænkte regnestykke) bliver brugt i forvejen på offentlig forsørgelse - de bliver bare omdøbt til "basisindkomst/borgerløn" og omfordelt til at alle får samme sats.

Dertil, som Fisken har skrevet, skal lægges finansiering fra besparelser på jobcenterudgifter, salærer til private jobaktører m.v.

Det sidste du skriver om er småpenge, man må jo også tage med i regnestykket at incitamentet til at tage et job mindskes. Statens indtægter kommer jo et sted fra, det kan man ikke tage som en selvfølgelige, så hvilke skatteindtægter vil et samfund med borgerløn have?

Præcis de samme som i dag, eller faktisk mere. Jeg er ganske enkelt overbevist om, at folk stadig ville arbejde og at nogle endda ville arbejde mere (som eksemplet med hr. krydderrøv, der napper sig et sæsonarbejde, det havde han ikke gjort på kontanthjælp).

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Næh, det tvivler jeg meget på. Penge er og bliver et rigtig godt incitament og jeg er sikker på, at mange ville tænke at det var fedt at få de flere penge mellem hænderne.
Og selv hvis en del ville gå ned i tid, så ville der være andre, der ville springe til og tage deres timer. Der ligger en stor identitet i at arbejde og det er også et incitament. Så selv hvis mange gik ned i tid ville der også være folk, der kom ind på arbejdsmarkedet og tog de timer. Og så udligner det sig alligevel.

Det tror jeg ikke på, forældre med børn er bare et eksempel, mange har penge men mangler tid.

Der vil givetvis være nogen, der går ned i tid, jeg tror bare ikke det bliver så mange, at det bliver et problem. Og jeg tror samtidig, at de timer de går ned vil blive dækket af andre, der så får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det er heller ikke nok at der er en person til at overtage de timer, der jo også krav om at personen skal have de rette kvalifikationer og erfsring. Der er så mange hvis'er som der ikke er taget højde for, gudskelov bliver det forslag aldrig til noget.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg laver lige et regnestykke:

Staten har indtægter for 1000 milliarder (jeg bruger runde tal)

Af dem bruges 44% på offentlig forsørgelse af al slags (jeg runder op til 50%). Altså 500 milliarder. Hvis vi dividerer det tal med 4 millioner så bliver det 10.500 til hver om måneden. Læg dertil det vi sparer på sagsbehandlere, jobcentre og konsulentfirmaer. Det bliver også til en sjat. Her henter vi de 1500 vi mangler for at ramme 12.000 kroner til hver om måneden.

Det betyder, at både studerende og pensionister uden andet end folkepension vil få flere penge at bruge af. Flere penge giver øget forbrug, som igen giver øget vækst, som igen giver flere penge i statskassen.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke modstanden.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor du tror det er et gyldigt eller realistisk regnestykke..?

Næh, det undrer mig sådan set ikke. Jeg er helt bevidst om, at den ideologiske modstand mod tanken er så stor, at det aldrig bliver en realitet.

Min modstand mod regnestykkets mangler og fejl har intet med ideologi at gøre, men er begrundet i objektiv matematik og socialøkonomiske faktorer.

[Madam Pomfrey]

Og folk med fuldtidsarbejde ville ikke arbejde mindre?

Jeg tror ikke at samtlige fuldtidsansatte ville sige: "Nå, NU beder jeg chefen om at rende og hoppe og feder den af!"

Men hvis man teoretisk antager, at en gruppe fuldtidsarbejdere vælger at gå på deltid, så åbner det jo op for en række deltidsstillinger, som folk kan tage til at supplere basisindkomsten op med, hvilket giver skattepenge i kassen... så burde det gå lige op OG mindske ledighedsprocenten, oder?

Jeg tror også det ville betyde at det i en stor del af servicebranchen, hvor lønnen typisk er lav, ville kræve et stort lønløft, for at være attraktivt.
Det ville betyde at SOSU'eren, rengøringsassistenten, renovationsarbejderen, kasseassistenten, fabriksarbejderen skulle have en markant højere løn, førend arbejdet blev attraktivt for dem = højere omkostninger, dyrere varer.

hvis jeg forholder mig til det tænkte eksempel, 12.000 kr udbetalt pr. måned, uanset hvad.
Jeg tror min, nu 12 år gamle, søn, ville være temmelig demotiveret ifht. at tage sig en uddannelse, få sig et job, han har jo penge der dækker hans grundlæggende leveomkostninger og lidt til. Hvorfor skulle han knokle med et fritidsjob i Bilka, bruge 30-40 timer ugen på at studere, hvis han kunne sidde hjemme og spille computer for nøjeagtig de samme penge.
En dag ville han måske nok se motivationen i at tjene mere end som så, men jeg tror da bestemt mange ville "dumpe i hullet" fordi de har rigeligt.
Jeg tror mange ville have lavere ambitioner end de har i dag, fordi lønnen også er en del af målet.

Ville jeg selv nøjes med de 12.000 kr, nej det ville jeg nok ikke, for mig er lønnen en del af målet med mit job, ingen tvivl om det, og jeg belønnes for kompetancer og kvalifikationer. Og jeg kan godt lide at arbejde.

Dertil så synes jeg stadig at man taber dem der står ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet, gr. handicap eller sygdom, for de vil aldrig kunne tage et sæsonarbejde, eller have en fast stilling, med hvilken de boostede deres økonomi. De ville for tid og evig være tvunget til at leve på grundsatsen for borgerløn, fair? - det synes jeg faktisk ikke, de har jo ikke valgt det skal være sådan.
Og hvad med dem der i dag har flexjob? De har jo tabt noget af deres erhvervsevne, men samfundet "forsikrer dem" i form af at give dem et flexjob, således at de opretholder en indkomst der matcher deres kompetancer.
Så hvis der kun er en erhvervsevne til 12 timer, men man plejede at arbejde 40, så må man pludselig nøjes med de 12 timers lønkroner, bare ærgerligt.

[fisken80]

Jeg laver lige et regnestykke:

Staten har indtægter for 1000 milliarder (jeg bruger runde tal)

Af dem bruges 44% på offentlig forsørgelse af al slags (jeg runder op til 50%). Altså 500 milliarder. Hvis vi dividerer det tal med 4 millioner så bliver det 10.500 til hver om måneden. Læg dertil det vi sparer på sagsbehandlere, jobcentre og konsulentfirmaer. Det bliver også til en sjat. Her henter vi de 1500 vi mangler for at ramme 12.000 kroner til hver om måneden.

Det betyder, at både studerende og pensionister uden andet end folkepension vil få flere penge at bruge af. Flere penge giver øget forbrug, som igen giver øget vækst, som igen giver flere penge i statskassen.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke modstanden.

Seriøst - jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor du tror det er et gyldigt eller realistisk regnestykke..?

Næh, det undrer mig sådan set ikke. Jeg er helt bevidst om, at den ideologiske modstand mod tanken er så stor, at det aldrig bliver en realitet.

Min modstand mod regnestykkets mangler og fejl har intet med ideologi at gøre, men er begrundet i objektiv matematik og socialøkonomiske faktorer.

Nu skrev jeg faktisk ret klart, at der var tale om runde tal. At regnestykket er forsimplet kan enhver se, men når det kommer til socialøkonomiske faktorer, så findes der også økonomer, der går ind for borgerløn, så selvfølgelig har det også noget at gøre med ens ideologiske holdning.

[Advocatus-Diaboli]

Nu skrev jeg faktisk ret klart, at der var tale om runde tal. At regnestykket er forsimplet kan enhver se, men når det kommer til socialøkonomiske faktorer, så findes der også økonomer, der går ind for borgerløn, så selvfølgelig har det også noget at gøre med ens ideologiske holdning.

Det er jo langt fra det eneste problem med regnestykket, at du runder op eller ned. Du antager at man kan opnå yderligere besparelser på visse punkter, uden at forklare eller bare sandsynliggøre hvorfor, og uden at nævne konkrete tal i de besparelse. Du bruger forkerte tal i populationsgrundlaget. Du antager uden videre, at stort set alle øvrige tal - udgifter som indtægter - i BNP vil udligne sig, selvom de fleste kan se at der selvfølgelig vil ske store ændringer i folks arbejdsvaner. Har du nogensinde set borgerløn fungere i et demokrati, hvor der ikke er en diktatur eller diktaturlignende magt i staten, som kan tvinge folk til at fortsætte med at arbejde, men hvor folk har frit valg til at blive hjemme og fede den?

AT der findes økonomer, der principielt er tilhængere af borgerløn som koncept, validerer på ingen måde DIT konkrete regnestykke. Dit regnestykke kan - og er det - godt være forkert, uanset hvad andres mening om konceptet er.

[HappyHippo]

Jeg synes ideen er fin, men svær at omdanne til praksis. Til gengæld er der alt for mange, der får for mange ydelser. Ex enlige mødre, som ingen tør røre.