Hold nu kæft!!!

[ina]

Derudover er der virkelig meget snak i vores undervisning. Det er flere der gør det og altid de samme. De hvisker ikke, snakker bare lavt og det er virkelig forstyrrende! Jeg er så den der irriterende type, som tysser, eller fx - som i dag - højt beder underviseren om at snakke højere, fordi det er svært at høre noget, når der er så meget larm. Det får dem som regel til at tie stille lidt.

Da jeg selv underviste var der nultolerance over for snak i mine timer. Jeg ville under omstændigheder bruge energi og stemme på at skulle overdøve nogen, der snakkede, og det distraherede mig.

Så første gang nogen snakkede på et af mine hold, stoppede jeg undervisningen og meddelte, at jeg ikke ville have, at de talte, når jeg talte og at jeg derfor stoppe med at tale, når de snakkede. Det gav kæmpe selvjustits på holdet, for dem, der kunne holde kæft blev sure på dem, der ikke kunne, og så tog de sig af det - uden at jeg behøvede at gøre andet end at være konsekvent.

Vi havde en underviser på et tidligere modul, som indimellem gjorde det, og så en gæsteforelæser i sidste uge, som også var virkelig konsekvent med det. Det synes jeg simpelthen var så skønt! Men de fleste lader desværre bare som ingenting.

[Avino]

Åhhhh. Jeg har- ind imellem- nogle kolleger, som enten er nyansatte- og i øvrigt ikke rigtigt ved, hvad jobbet indebærer.
Eller nogle, som kommer fra et vikarbureau.
Rigtigt mange- vil så gerne fortælle deres livshistorie- fra vugge til næsten grav.- Eller bare tale for at tale. Hele tiden. De har slet ikke lyst til at høre om, hvad der lige skal gøres på denne arbejdsplads.
Jeg bliver SÅ træt i hovedet.
Jeg har virkeligt ikke lyst til at høre på dem. Jeg har ikke noget forhold til dem. Har lige mødt dem.
Er klar over. at der er stort behov for, at der bliver lyttet, men jeg har altså ikke overskud til- at høre på- hverken hvor gode de er- eller at høre om deres privatliv.
Jeg bliver SÅ træt, at jeg næsten ikke kan svare. Til sidst får jeg nok- og bliver nok- i deres øjne- en smule fraværende og svarer slet ikke.
Det afholder dem dog ikke. De fortsætter og fortsætter . Uden at "læse" mig, som virkeligt IKKE er interesseret.
Gad vide, hvad det er der gør, at mennesker har SÅ stort et behov for, at fortælle disse ting til en , som tydeligt viser, at jeg , hverken hører efter eller bare går.
Er det fordi, de ikke har et ordentligt netværk- eller er det bare sådan de er. I måske alle forsamlinger.
Jeg ved det ikke. Men nøjjj, hvor bliver jeg træt og panikagtig

Ellers er jeg faktisk et åbent menneske, som interesserer mig for andre. Men lige i de her tilfælde- er jeg ved at gå omkuld.

[Guilded_Lily]

Min mand. Og min datter. De snakker. Virkelig meget! Jeg er et menneske, der sætter stor pris på fred og ro, når jeg har fri (jeg er lærer...), så jeg skal have en langsom start om morgenen, og når jeg kommer hjem, skal jeg lige have en halv til en hel times ro i mit hoved. Og formaster manden sig så til at forstyrre mig i den halve time, jeg har til rådighed til at se min serie for mig selv, på pc'en med hørebøffer, så bliver jeg sgu gnaven!

Jeg har også en kollega, jeg helst undgår at komme for tæt på, for begynder hun først at snakke, så er det umuligt at slippe igen - også selvom man forsøger at se optaget ud eller begynder at krabbe sig væk. Hun følger bare med. Og det er ofte fuldstændig uinteressante emner, hun taler om - for mig, altså.

[Novella]

Min mand - også her. Han har lige fået nyt job hvor han har været på røgdykkerkursus i denne her uge, og der er megasejt og fyldt med flammer og sikkerhed og alle mulige mandige ting, men jeg ORKER ikke høre på ham lige. Han ævler generelt meget, men lige nu er han da helt ustoppelig. Jeg overvejer at tvinge ham til sex for at afbryde det der snakkeri.

[Lækre Arne]

Min mor. Som har ADHD. Fåårk hun kan fylde lydmæssigt. Alt bliver kommenteret. ALT skal have et kommentatorspor.. Hun læser skilte op, hvis jeg kører med hende. hun kan finde på at at småsynge "tralalulalej og dumdidum" <-- det er lydret som hun smånynner det. Jeg plejer at sige "Nu fylder du ret meget mor", når hjelmen er ved at være liiige spændt nok. Men nøøøj, hvor kan jeg have lyst til at råwe "HOLD.NU.KÆFT" bare i to minutter.

Min søn er allerede begyndt. "Nu taler du for meget igen, Mor "... Haha... Frygter allerede for hvor pinlig Han kommer til at synes jeg er når han bliver teenager

[Buller]

Min søster er sådan.

Når hun er med, så sidder hun på 95% af al samtalen. Og hun snakker både højt og længe... og det er altid om virkelig ligegyldige ting, helst bare den sidste sladder..og vi er en familie, der udover hende, ikke er interesserede i sladder.

Hun er flere gange direkte blevet bedt om at holde kæft, men det griner hun bare af og snakker videre.

Så nu er jeg bare begyndt ikke at invitere hende, det ødelægger muligheden for at samtale for alle andre, så det gider jeg ikke.

Så skal jeg kun leve med det de gange mine forældre har fået inviteret hende med, det sker nemlig heller ikke så tit længere.

Utroligt hun kan være så fatsvag. Men jeg kan forstå at hun ikke er den eneste.

[Mulan]

Min søster er sådan.

Når hun er med, så sidder hun på 95% af al samtalen. Og hun snakker både højt og længe... og det er altid om virkelig ligegyldige ting, helst bare den sidste sladder..og vi er en familie, der udover hende, ikke er interesserede i sladder.

Hun er flere gange direkte blevet bedt om at holde kæft, men det griner hun bare af og snakker videre.

Så nu er jeg bare begyndt ikke at invitere hende, det ødelægger muligheden for at samtale for alle andre, så det gider jeg ikke.

Så skal jeg kun leve med det de gange mine forældre har fået inviteret hende med, det sker nemlig heller ikke så tit længere.

Utroligt hun kan være så fatsvag. Men jeg kan forstå at hun ikke er den eneste.

Jeg vil påpege at min mor under ingen omstændigheder er fatsvag, men hun har en personlighedsforstyrrelse, der gør, at hun faktisk ikke kan lade være.

[2SHY]

Min bror er også en af dem der dominerer samtalen. Han snakker og snakker og har en slem tendens til også at afbryde, hvilket bare gør det endnu mere irriterende at han snakker hele tiden

Jeg tror nu mere det handler om at han bliver meget engageret og bare begynder at snakke om det han tænker på eller noget der er fanget ud af samtalen. Det er ikke noget han gør bevidst i hvert fald

[Bøtte]

Den mand der råbende dirigerede sine børn gennem 'bland selv' slik. Det var så højt og der blev kommenteret som om de var en olympisk disciplin, de skulle gennem. Faktisk hørte jeg dem gennem hele butikken. Han omtalte konsekvent børnene som "boys" - "kom så boys" "nu går vi boys" osv.

Og nej man burde ikke blive stresset i bland selv-slik afdelingen, men der er i forvejen en milliard mennesker og min 3 årige kunne slet ikke overskue det råberi og blev faktisk utryg.

Fornemmede at flere andre kunder også åndede lettet op da de gik.

[Bøtte]

I morges havde jeg egentlig også lyst til at sige det til den 3 årige, der sagde 'moar' hver halve minut gennem halvanden time

Faktisk ynder min mand at bede mig om at tie stille ind i mellem.
Men det kan gå lige op med at han fløjter. Konstant

[mitze]

Jeg var i biografen tidligere i dag og der sad to gutter og gnaskede popcorn lige bag os.
Ikke bare spise men decideret gnaske med åben mund, hele filmen igennem

[Vixen]

Jeg har en tante, som er virkelig blank. Hun er højtelsket af hele familien og hun har et virkelig godt hjerte, men hun er simpelthen småtbegavet. Og så taler hun SÅ højt og har absolut ingen stopklods. Hendes stemme er bare gennemtrængende, sådan lidt papegøjeagtig, og alting bliver gentaget 2-3 gange. Simple udmeldinger, som at hun ikke vil have mælk i kaffen, det skal lige forklares forfra og bagfra, for inde i hendes hovede er det åbenbart lidt komplekst. Det er sindssygt.

Og så har hun sådan noget med, at nogle ord er "langt væk" i hendes hjerne -f.eks. skulle jeg engang finde et eller andet i deres køkken, og spurgte, hvor det var. "I ovnen, nej jeg mener skuffen, nej skabet, nej ... argh, jeg mener i glasvitrinen!" Og hun gør det også med navne. "Hey, Bo! Nej, Lars! Nej Henning! Nej Mogens! Nej PETER! HAHAHA HVORFOR KUNNE JEG IKKE HUSKE AT DIT NAVN VAR PETER, HAHAHA" ... Efter 15 minutter med hende, så er man helt rundt på gulvet.

[Aima]

Jeg har en tante, som er virkelig blank. Hun er højtelsket af hele familien og hun har et virkelig godt hjerte, men hun er simpelthen småtbegavet. Og så taler hun SÅ højt og har absolut ingen stopklods. Hendes stemme er bare gennemtrængende, sådan lidt papegøjeagtig, og alting bliver gentaget 2-3 gange. Simple udmeldinger, som at hun ikke vil have mælk i kaffen, det skal lige forklares forfra og bagfra, for inde i hendes hovede er det åbenbart lidt komplekst. Det er sindssygt.

Og så har hun sådan noget med, at nogle ord er "langt væk" i hendes hjerne -f.eks. skulle jeg engang finde et eller andet i deres køkken, og spurgte, hvor det var. "I ovnen, nej jeg mener skuffen, nej skabet, nej ... argh, jeg mener i glasvitrinen!" Og hun gør det også med navne. "Hey, Bo! Nej, Lars! Nej Henning! Nej Mogens! Nej PETER! HAHAHA HVORFOR KUNNE JEG IKKE HUSKE AT DIT NAVN VAR PETER, HAHAHA" ... Efter 15 minutter med hende, så er man helt rundt på gulvet.

Haha, hun lyder sgu alligevel som lidt af et livstykke

Min mor gør også det med navnene. "Men Søren! Nej, Karsten! Nej, Smilla! Nej, Poul! Nej... *står og kigger helt forvirret på mig*

"Mia, Mor! Jeg er din datter, ikke din mand, eller søn, eller hund eller bror. Jeg er PIGEN! JEG HEDDER MIA!"

"Nå ja, der var den. Mia! Det klæder dig nu også bedre end de andre, hihi"


Det er tre bogstaver, to stavelser. Kom nu, altså! Wtf. Gad vide, om hun i grunden ville opdage forskellen, hvis jeg bare sagde, jeg hed Charlie næste gang.

[Buller]

Min søster er sådan.

Når hun er med, så sidder hun på 95% af al samtalen. Og hun snakker både højt og længe... og det er altid om virkelig ligegyldige ting, helst bare den sidste sladder..og vi er en familie, der udover hende, ikke er interesserede i sladder.

Hun er flere gange direkte blevet bedt om at holde kæft, men det griner hun bare af og snakker videre.

Så nu er jeg bare begyndt ikke at invitere hende, det ødelægger muligheden for at samtale for alle andre, så det gider jeg ikke.

Så skal jeg kun leve med det de gange mine forældre har fået inviteret hende med, det sker nemlig heller ikke så tit længere.

Utroligt hun kan være så fatsvag. Men jeg kan forstå at hun ikke er den eneste.

Jeg vil påpege at min mor under ingen omstændigheder er fatsvag, men hun har en personlighedsforstyrrelse, der gør, at hun faktisk ikke kan lade være.

Fair nok. Jeg vidste ikke at alle indlæg i tråden omhandlede din mor. Hun må komme en del omkring så.

[Sjo]

Haha, hun lyder sgu alligevel som lidt af et livstykke

Min mor gør også det med navnene. "Men Søren! Nej, Karsten! Nej, Smilla! Nej, Poul! Nej... *står og kigger helt forvirret på mig*

"Mia, Mor! Jeg er din datter, ikke din mand, eller søn, eller hund eller bror. Jeg er PIGEN! JEG HEDDER MIA!"

"Nå ja, der var den. Mia! Det klæder dig nu også bedre end de andre, hihi"


Det er tre bogstaver, to stavelser. Kom nu, altså! Wtf. Gad vide, om hun i grunden ville opdage forskellen, hvis jeg bare sagde, jeg hed Charlie næste gang.

Min far roder også rundt i navne - konsekvensen er blevet at vi tre børn nu mest hedder "lille skat". Det er lidt hyggeligt, jeg er 42.