Mit kropslige ubehag og dårlige vaner

[Mangoness]

Og bleg, ikke mindst, men sådan er det jo på denne tid af året.

Angående det at være bleg:



Selv får jeg en gylden hudfarve af at spise mange farverige grøntsager . For mig hjælper det at tænke, at jeg skal have noget grønt, frugt eller bær (helst grove grøntsager) i mindst én af hver af regnbuens farver hver dag. Så både noget rødt, orange, gult, grønt og blåt/lilla hver dag. Jeg har det udgangspunkt, at højest 2 af dem må være frugt

F.eks.
Rød: Tomat, rød peberfrugt, kirsebær, hindbær, grapefrugt, æble, jordbær, vandmelon osv.
Orange: Gulerødder, appelsiner, abrikoser, græskar, sharonfrugt/kakifrugt osv.
Gul: En banan, honningmelon, citron, gule æbler, gul peberfrugt osv.
Grøn: Broccoli, kiwi, hvidkål, spidskål, grønne druer osv.
Blå og lilla: Blåbær, aubergine, lilla druer osv.

Så på en dag kunne man f.eks. spise en tomat, en appelsin, gul peberfrugt, broccoli og aubergine. Men det er selvfølgelig bare som eksempel - for det er ikke hver dag, jeg lige får spist alle farverne, og nogle dage får jeg spist en del af den samme farve. Som udgangspunkt er tanken, at jeg skal spise varieret - og så hjælper det mig at tænke i farver

Jeg plejer også at prøve at få så mange grove grøntsager som muligt i stedet for en masse fine grøntsager. Grove grøntsager har et større indhold af kostfibre. Grove grøntsager er rodfrugter (gulerod, rødbede, selleri, pastinak osv.), kål (broccoli, blomkål, hvidkål osv.) og bælgfrugter (ærter, bønner). Fine grøntsager er derimod ting som tomater, agurk, peberfrugt, squash, salat og spinat

[Vixen]

Og bleg, ikke mindst, men sådan er det jo på denne tid af året.

Angående det at være bleg:



Selv får jeg en gylden hudfarve af at spise mange farverige grøntsager . For mig hjælper det at tænke, at jeg skal have noget grønt, frugt eller bær (helst grove grøntsager) i mindst én af hver af regnbuens farver hver dag. Så både noget rødt, orange, gult, grønt og blåt/lilla hver dag. Jeg har det udgangspunkt, at højest 2 af dem må være frugt

F.eks.
Rød: Tomat, rød peberfrugt, kirsebær, hindbær, grapefrugt, æble, jordbær, vandmelon osv.
Orange: Gulerødder, appelsiner, abrikoser, græskar, sharonfrugt/kakifrugt osv.
Gul: En banan, honningmelon, citron, gule æbler, gul peberfrugt osv.
Grøn: Broccoli, kiwi, hvidkål, spidskål, grønne druer osv.
Blå og lilla: Blåbær, aubergine, lilla druer osv.

Så på en dag kunne man f.eks. spise en tomat, en appelsin, gul peberfrugt, broccoli og aubergine. Men det er selvfølgelig bare som eksempel - for det er ikke hver dag, jeg lige får spist alle farverne, og nogle dage får jeg spist en del af den samme farve. Som udgangspunkt er tanken, at jeg skal spise varieret - og så hjælper det mig at tænke i farver

Jeg plejer også at prøve at få så mange grove grøntsager som muligt i stedet for en masse fine grøntsager. Grove grøntsager har et større indhold af kostfibre. Grove grøntsager er rodfrugter (gulerod, rødbede, selleri, pastinak osv.), kål (broccoli, blomkål, hvidkål osv.) og bælgfrugter (ærter, bønner). Fine grøntsager er derimod ting som tomater, agurk, peberfrugt, squash, salat og spinat

Spøjst, så stor en forskel det gør på hendes hudfarve! Jeg vidste det nu godt i forvejen, men det er da sjovt at se forskellen.

Tak for dit gode råd. Jeg spiser i forvejen ret mange grøntsager (udover med alt det andet jeg også spiser), men måske jeg skal skrue lidt op for gulerødderne.

[Vixen]

EDIT: fik færre feriepenge end jeg regnede med. Har slettet alt tuderiet.

[LaScrooge]

Øv, hvor surt! Men herre fedt at du skal flytte til Australien! Hvad skal du lave derovre og hvor længe skal du bo der?

Jeg vil anbefale at du kontakter nogle vikarbureauer. Adecco, Moment, Manpower fx. De har som regel en masse sommerferievikariater og på den måde kan du tjene noget ekstra uden en besværlig ansættelsesproces.

[Vixen]

Jeg skal i praktik på xxxxxxx i et halvt år! Glæder mig helt vildt. Men er også en lille smule skræmt inderst inde.

Og ja, det havde jeg også tænkt. Jeg tilmeldte mig et enkelt bureau i går aftes, men vil også registere mig hos de andre, du nævner. Jeg vil nemlig rigtig gerne slippe for en besværlig ansættelsesprocess, og så ellers bare knokle løs. Jeg har jo også mit nuværende studiejob, men de har næsten ingen timer i juni og slet ingen i juli.

Edit: væk med praktikstedet

[avdotja]

Har du overvejet om det er dine manglende cykelture der gør udslaget? Ikke i forhold til den faktiske vægt/fedtprocent/mave men dets indvirkning på dit psykiske velbefindende? Okay, "psykiske velbefindende" er måske store ord , men jeg oplever selv en ret hurtig en forandring i måden jeg ser mig selv - og min krop - på, hvis jeg enten stopper eller begynder med motion igen. Jeg kan gå fra at føle mig tyk og lasket til lækker og trimmet i løbet af 3 løbeture

Ja, det spiller helt sikkert en rolle. Da jeg arbejdede på mit gamle studiejob cyklede jeg minimum 20 km om ugen (på bakker), og selvom det er ingenting i forhold til dedikerede løbeture eller anden konditionstræning, så gjorde det underværker for psyken og selvfølelsen. Absolut.

Men jeg får det ikke cyklet så meget, nu hvor jeg ikke har de ærinder mere. Det skal klares via løbeture, og så vil jeg tage mod til at indstille mig på hjemme-styrketræning, som et par stykker i tråden foreslår. Jeg havde nok lidt naivt troet, at hvis jeg holdt kalorierne nede, så ville min mave flytte sig tilbage til sin flade fortid, men det kommer den nok ikke til...

Min pointe var egentligt, om det overhovedet er sikkert at du er blevet "tykkere" eller det bare føles sådan, fordi din kropslige selvtillid er blevet lavere, grundet den manglende bevægelse? De fleste mennesker føler sig mere attraktive, når de er fysisk aktive, uanset om det reelt giver sig udspring i en fysisk forskel. På samme måde den anden vej: stopper man med at være aktiv, vil mange føle sig mindre attraktive, på trods af at man, rent visuelt, ikke vil kunne se en forskel.

[avdotja]

og jeg skal da også til at spise gulerødder kan jeg se

[Vixen]

Har du overvejet om det er dine manglende cykelture der gør udslaget? Ikke i forhold til den faktiske vægt/fedtprocent/mave men dets indvirkning på dit psykiske velbefindende? Okay, "psykiske velbefindende" er måske store ord , men jeg oplever selv en ret hurtig en forandring i måden jeg ser mig selv - og min krop - på, hvis jeg enten stopper eller begynder med motion igen. Jeg kan gå fra at føle mig tyk og lasket til lækker og trimmet i løbet af 3 løbeture

Ja, det spiller helt sikkert en rolle. Da jeg arbejdede på mit gamle studiejob cyklede jeg minimum 20 km om ugen (på bakker), og selvom det er ingenting i forhold til dedikerede løbeture eller anden konditionstræning, så gjorde det underværker for psyken og selvfølelsen. Absolut.

Men jeg får det ikke cyklet så meget, nu hvor jeg ikke har de ærinder mere. Det skal klares via løbeture, og så vil jeg tage mod til at indstille mig på hjemme-styrketræning, som et par stykker i tråden foreslår. Jeg havde nok lidt naivt troet, at hvis jeg holdt kalorierne nede, så ville min mave flytte sig tilbage til sin flade fortid, men det kommer den nok ikke til...

Min pointe var egentligt, om det overhovedet er sikkert at du er blevet "tykkere" eller det bare føles sådan, fordi din kropslige selvtillid er blevet lavere, grundet den manglende bevægelse? De fleste mennesker føler sig mere attraktive, når de er fysisk aktive, uanset om det reelt giver sig udspring i en fysisk forskel. På samme måde den anden vej: stopper man med at være aktiv, vil mange føle sig mindre attraktive, på trods af at man, rent visuelt, ikke vil kunne se en forskel.

Ahh. Ja, den sidste kommentar om min naivitet og sådan var måske lidt malplaceret som svar til dit indlæg, for jeg forstod godt, at det var dét du mente - og som sagt, så tror jeg også, du har ret. Men hvorom alting er, så er det også dén selvfølelse, som følge af mangel på cykelture bl.a., som jeg gerne vil have gjort god igen.

[Vixen]

Jeg er så småt begyndt at logge min kost i Lifesum. Jeg glemmer det lidt nogle gange, men i dag har jeg logget alt. Og så løb jeg en tur her til aften, af samme årsag som trådens emne; ubehag over min krop. Det var en kort tur på en halv time, og det var pissehårdt og træls - men jeg løb alt hvad jeg kunne op og ned ad bakker og en enkelt trappe, og jeg har det meget bedre med mig selv nu. I morgen starter en 48-timers eksamen i et svært fag, så jeg regner ikke med at prioritere tid til løbeture. Til gengæld er jeg opsat på at få spist ordentligt, for jeg kan tydeligt mærke, at min hjerne ikke fungerer ordentligt på middelmådig kost - og det skal den bare i morgen og tirsdag!

[Vixen]

Jeg kom lige til at tænke på denne tråd. April er jo længe siden, men i stedet for at oprette en ny, vil jeg hellere køre denne lidt videre.

Jeg har været i Australien i et godt stykke tid nu, og er alt i alt rigtig godt tilpas. Jeg bor et hyggeligt sted, har to vildt søde roomies og har fået et kæmpe netværk. Samtidig er det endelig ved at blive lunt i vejret, hvilket er skønt!

Mht trådens emne:
Jeg har stadig den dér akutte sult flere gange dagligt - men jeg har, for første gange i mit liv, mødt én, som har det på samme måde som mig på det område. Jeg ved godt, at alle kender til at føle sig rigtig sulten, men det er dét her med, at det føles som om, jeg ikke har spist i en uge, selvom jeg fik et sundt og nærende måltid for et par timer siden. Min lidelsesfælde er en kvindelig kollega på 62, som jeg virkelig har bondet meget med på det punkt. Min jævnaldrende kollega holder sig kørende en hel arbejdsdag på en skål råkostsalat. Jeg FORSTÅR ikke, hvordan hun ikke er ved at dø.

Nå, men jeg synes, jeg er blevet bedre til at håndtere sulten. Det handler nok om, at min hverdag er meget mere stabil her, end den var før jeg rejste (hvor jeg brugte fire timer på at pendle de fleste dage). Nu møder jeg ind på arbejde hver morgen, hvor jeg har adgang til et køleskab. Er begyndt at spise havregrød til morgenmad (den nemme variant lavet på vand) -det skulle jeg have begyndt på for mange år siden - mand hvor det spiller og mætter godt! Til frokost spiser jeg ofte dåsetun (de har mange forskellige smagsvarianter i mindre portionsstørrelser her i Australien) masser af avocado, tomat og hytteost. Det spiller og bliver ikke så hurtigt kedeligt. Jeg spiser som regel en form for groft brød til, for ellers er jeg simpelthen kun mæt i en time. Nogle dage får jeg bare en sandwich med ost og pålæg, andre gange køber jeg en stor pose salatblade og blander det med avokado og kommer vinaigrette på, det holder til 2-3 gange frokost.

Det går bedre med det kropslige ubehag, som tråden startede med.
Jeg cykler minimum 8 km hver dag på bakker. I dag er det oppe på 17 km, fordi jeg har været inde i centrum. Det hjælper enormt meget på samvittigheden, og jeg synes også, jeg kan se det må mine ben og min booty, ikke mindst.

Jeg spiser i perioder dog ret mange snacks om eftermiddagen/aftenen. De af jer som har været i Australien kender nok til TimTams... Jeg er virkelig fan af dem med mørk chokolade, og har allerede spist ret mange pakker Men ja.

Jeg vejer 56 kg. Det er lidt i den høje ende for mig, men det generer mig faktisk slet ikke. Ikke lige nu, i hvert fald.

[Vixen]

Ok, jeg ved godt, at du ikke er helt derude, men jeg skriver det altså alligevel bare lige for at give et besyv med på vejen.

Hold op med at tælle kalorier og spis til du er mæt.
Din fordøjelse bremser ned på nul komma fem, og din krop vil begynde at "spise af dine muskler", hvis der går atrofi i den (giver i øvrigt ubehag). - Dem skal du bruge til at forbrænde med, så det er double damage at sulte sig i den forstand.
Din psyke har det heller ikke godt med det; den påvirkes af kroppens velvære, og slutteligt vil f.eks. faste-perioder begynde at påvirke det endokrine system til at pumpe cortisol, og dét er noget tis.

Lødig kost, naturligvis; læg evt mere vægt på protein end på kulhydrater for en stund. - Don't go all Atkins, mind you. Noget, du kan lide.

Træn de store muskelgrupper; de har det med at sluge meget energi.
Gør det let for dig selv. Det gælder generelt om at ramme MED (minimal effective dose; hvor meget skal der til for at aktivere det endokrine system, så det begynder at producere væksthormoner? Som regel mindre end man tror), så man behøver egentlig ikke gå balalajka overhovedet.
Jeg har selv et BENHÅRDT regimen; 3 øvelser á 20 repetitioner - f.eks. 20 pressups, 20 squats med en bette sten i hænderne, 20 calf raises ligeledes med stenen. Det tager mig ca. 10 minutter at gennemføre, og det er ikke videre anstrengende overhovedet.

Husk svine-dagen! Ved at veksle mellem højt og lavt kalorieindtag (6/7-fordeling f.eks., men igen: Ingen sult!), bliver kroppen forvirret og forbrænder som slutresultat mere.

Lyt til kroppen. Den ved bedre end hovedet, hvad der er godt for den, og den har en bred erfaring på området.

Kvinder med 20-25 BMI er pure hotness. Basta!

Tak for input, kære Vulpes.
Jeg tæller ikke kalorier og jeg sulter mig bestemt ikke. (Hvordan tolker du dog det?) Da jeg startede tråden forsøgte jeg mig lidt med kalorietælling, men mest for at få et overblik. Jeg spiser altid til jeg er mæt. Generelt holder jeg mig ikke tilbage med mad. Jeg har altid fået at vide, at folk ikke forstår, hvordan en på min størrelse kan spise så meget og så ofte. Og fordi min sultfølelse er så akut, er der ingen chance for at jeg undgår mad eller mæthed, for det føles det alt for voldsomt til. Hvis der er noget, jeg kan skære ned på, er det sukkersnacks.

Det lyder spændende med det korte, men effektive program. Det kan være, jeg skal prøve kræfter med det. Og jeg skal nok også lytte til min krop! Men igen, jeg føler nu heller ikke rigtigt, den giver mig noget valg.

Og sidst men ikke mindst: tak!

[Vixen]

Hmmmm. Jeg kan faktisk godt se, at mit indlæg den 3. november lugter af, at jeg aldrig får nok at spise. Det er bare overhovedet ikke tilfældet. Jeg får rigeligt med mad og næring hver dag, vil jeg gerne understrege. Det er også derfor, at det med den akutte sult er så mærkeligt. Men mit eget gæt er, at det måske kan skyldes noget med et højt stofskifte og (kronisk?) lavt blodsukker.

[Fru Sunshine]

Jeg har en veninde, der har det præcis som dig. Hun er meget slank grænsende til det tynde, og hun æder som en tøndetærsker. Hvis hun ikke gør det, bliver hun dårlig.

Hun har fået konstateret, at det hele skyldes for højt stofskifte.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det her til et klap, men du er i hvert fald ikke alene.

[girl_beat]

Jeg har en veninde, der har det præcis som dig. Hun er meget slank grænsende til det tynde, og hun æder som en tøndetærsker. Hvis hun ikke gør det, bliver hun dårlig.

Hun har fået konstateret, at det hele skyldes for højt stofskifte.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det her til et klap, men du er i hvert fald ikke alene.

Hmn... Jeg er på samme måde som din veninde (til stor irritation for andre veninder ), men jeg har været forbi lægen og fik målt, at der IKKE var tale om for højt stofskifte

[Fru Sunshine]

Jeg har en veninde, der har det præcis som dig. Hun er meget slank grænsende til det tynde, og hun æder som en tøndetærsker. Hvis hun ikke gør det, bliver hun dårlig.

Hun har fået konstateret, at det hele skyldes for højt stofskifte.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det her til et klap, men du er i hvert fald ikke alene.

Hmn... Jeg er på samme måde som din veninde (til stor irritation for andre veninder ), men jeg har været forbi lægen og fik målt, at der IKKE var tale om for højt stofskifte

Jamen der kan vel være flere grunde.
Nu er det jo ligesom hendes læge, der har sendt hende igennem alle de undersøgelser, der viser for højt stofskifte.