Hvad undrer du dig over.

[ManicNinja]

Jeg undrer mig faktisk virkelig over, hvordan filen jeg lige kunne opleve sådan 3-4 uger med seriøst forstyrrende sommerfugle i maven (og hele resten af kroppen) over meget ung kollega, og så *puuuuf* var fortryllelsen væk igen.

Og nu siver det sidste af det lige så stille væk. Det var sgu godt nok lige én at vågne op på her efter vinterdvalen:
"Ninja, det er jo læææænge siden, du fandt ud af, at hvis du skal være sammen med en mand igen, så skal han være ret så kommunikerende. Ligesom dig. Elske modspil og samtaler om alt muligt med masser af input, afstikkere, ny viden, nyt perspektiv. Ellers bliver du træt af ham og kommer til at føle, du fylder det hele, og at der intet modspil er i samtaler. Du vil se OP til en kæreste. Bare på nogle områder. Det gåååår ikke ellers. Ikke ét forhold til, hvor du gør dig mindre, end du er, for at modparten ikke skal blive forlegen."

Og hvad er så ham den unge - hva'?? Hæhæ ... En flab, jo. Bestemt. A man with an attitude. Absolut. Når han mig til sokkeholderne kommunikativt? Ville han kunne overraske mig og have "overhånden"? Ikke det fjerneste! Han er ikke hurtig nok. Han er også alt for stille.

Så bzzzzzz ... sagde det, da luften gik af ballonen, og jeg forstod, at jeg var kommet til at digte en personlighed til den dér flotte krop. Det er sådan en superpower (eller måske bare en superfælde), jeg har - og ikke helt kan styre: Somme tider møder man en mand, der har "et eller andet over sig", og man ved reelt set ikke ret meget om ham. Så skynder man sig da bare lige at digte den perfekte personlighed og det fedeste temperament til ham.

Hvis man ikke passer på, så kan man på den konto forvilde sig ud i både parforhold og Ikea-indkøb og realkreditløn og måske endda lave nye mennesker på det - reelt uden at ane, at man slet ikke er sammen med ham, man har digtet. Og så går man der og pukler med at få både sig selv og ham dér den fremmede puslespilsbrik til at passe ind i det samlede motiv.

Så jeg er både lidt trist lige nu. For de dér sommerfugle var gooooodt nok ... længe siden sidst og fascinerende og energiskabende. Men jeg er også ret stolt. For det er jo det her, jeg har kæmpet med i årevis: At jeg digter historier og dermed jo faktisk positivt set ved, hvad jeg drømmer om i et forhold, men negativt set nemt kan komme til at lede alle mulige helt urealistiske og forkerte steder efter det. Jeg ER åbenbart alligevel blevet klogere af terapi og selvudvikling og almindelig tænkenmigom. Jeg er blevet bedre til at pudse brillerne i tide og se mine medmennesker som dem de er. Også selv om jeg i nogle tilfælde måske godt kunne tænke mig, at de liiiige var liiiiidt noget helt andet end det, de er. På længere sigt kan det her da kun kan skabe mere lykke og tilfredshed i mit liv. Og i de dér mænds. Også selv om der så nok ryger nogle hurtige sommerfugle på gulvet.

For så er der vel mere åbent for nogle rigtige, varige nogle?

Og jo, jeg ved i øvrigt godt, at jeg bør tage mig alvorligt sammen og lægge billet ind på ham dér jævnaldrende mand, som jeg ikke kender ret meget, men hvis velformulerede, skarpe og sjove replik og kontanthed, jeg allerede har set tydelige beviser på. Mange gange. Når han altså engang vender hjem til de her breddegrader igen. Må der gøres noget.

Hvor kan man plukke roser, hvor ingen roser gror?

[ManicNinja]

Folk der diskuterer smag i mad.

Har folk ikke til alle tider diskuteret smag i alting? Handler det ikke bare om det grundlæggende fascinerende i, at nogen kan elske mint i chokolade, når man nu selv synes, det er noget Vorherre må have frembragt på en dag med virkelig mange tømmermænd eller besøg af Fanden?

Den slags kan jeg sagtens forstå, at folk diskuterer. Jeg gør det også selv. Gladeligt. Og tit.

Jo men det gør jo ikke min undring mindre. Jeg synes det er vildt mærkeligt. Hvorfor overhovedet diskutere det? Hvad skulle der komme ud af det?

Det er jo langt fra alle diskussioner, der som sådan skal komme noget "ud af". De bedste af dem er faktisk som regel efter min mening dem, hvor man blot tænker højt og undrer sig på den nysgerrige måde. Bliver lidt mere klar over, hvordan verden ser ud set gennem andres briller.

[Juki]

Hvorfor halvdelen af Rasmus Seebachs sange handler om utroskab og at blive fristet til det, og resten om at sige undskyld og at han er ked af det

Har man ikke snart forstået det? Og endnu mere, hvordan kan han blive ved med at score/blive scoret med den historik?

[icelady]

Er det fordi det ligner rigtig glasskær og ejeren dermed holder hunden derfra, eller er det fordi hunden oplever gener ved at gå på det, som gør at han ikke længere oplever problemer med hundelorte? Synes jeg man mangler at få af vide.

Mon ikke det skyldes det er fordi det er ubehageligt at gå på?


Bortset fra det; jeg tror faktisk jeg hælder til genialt. Ihvertfald det han har smidt på egen grund.

[LadyFox]

Er det fordi det ligner rigtig glasskær og ejeren dermed holder hunden derfra, eller er det fordi hunden oplever gener ved at gå på det, som gør at han ikke længere oplever problemer med hundelorte? Synes jeg man mangler at få af vide.

Mon ikke det skyldes det er fordi det er ubehageligt at gå på?


Bortset fra det; jeg tror faktisk jeg hælder til genialt. Ihvertfald det han har smidt på egen grund.

Ok, så længe det ikke skader.

På offentligvej, selvom det også er behageligt for de hunde der ikke skider i hans bed? Det kan jeg ikke se det rimelige i.
På hans egen grund, må han vel selvom.

[Lykke]

Folk der diskuterer smag i mad.

Har folk ikke til alle tider diskuteret smag i alting? Handler det ikke bare om det grundlæggende fascinerende i, at nogen kan elske mint i chokolade, når man nu selv synes, det er noget Vorherre må have frembragt på en dag med virkelig mange tømmermænd eller besøg af Fanden?

Den slags kan jeg sagtens forstå, at folk diskuterer. Jeg gør det også selv. Gladeligt. Og tit.

Jo men det gør jo ikke min undring mindre. Jeg synes det er vildt mærkeligt. Hvorfor overhovedet diskutere det? Hvad skulle der komme ud af det?

Det er jo langt fra alle diskussioner, der som sådan skal komme noget "ud af". De bedste af dem er faktisk som regel efter min mening dem, hvor man blot tænker højt og undrer sig på den nysgerrige måde. Bliver lidt mere klar over, hvordan verden ser ud set gennem andres briller.

Jo jo klart. Men mad? Der synes jeg måske bare der er ret så meget andet man kunne diskutere. Men det bliver vi nok ikke enige om, og det er helt okay.

[kidkomb]

Jo jo klart. Men mad? Der synes jeg måske bare der er ret så meget andet man kunne diskutere. Men det bliver vi nok ikke enige om, og det er helt okay.

Mad er ufarligt. Ligesom vejret. Det er et fint smalltalk-emne. Når man har været omkring ting, der er helt uden for ens kontrol, vejret feks, så går man videre til noget med personlige præferencer, der ikke så nemt fornærmer andre.
Med nogle går man bare ikke videre. Det kan sagtens være rart at føre en samtale, der ikke kræver de store overvejelser omkring livsvalg, politisk overbevisning og holdning til fri abort.

[Lykke]

Jo jo klart. Men mad? Der synes jeg måske bare der er ret så meget andet man kunne diskutere. Men det bliver vi nok ikke enige om, og det er helt okay.

Mad er ufarligt. Ligesom vejret. Det er et fint smalltalk-emne. Når man har været omkring ting, der er helt uden for ens kontrol, vejret feks, så går man videre til noget med personlige præferencer, der ikke så nemt fornærmer andre.
Med nogle går man bare ikke videre. Det kan sagtens være rart at føre en samtale, der ikke kræver de store overvejelser omkring livsvalg, politisk overbevisning og holdning til fri abort.

Haha så tror jeg at jeg har forstået budskabet.

[icelady]

Hvorfor jeg får følgende besked, ved alle videoer herinde?

Serverens DNS-adresse kunne ikke bestemmes.

[Minionine]

Om jeg er den eneste, der ikke gider videoer på nettet. Jeg ved, at videoer bliver mere og mere udbredte, og det virker til at være den retning, nyhedsformidling bevæger sig, men jeg gider det ikke. Nogle artikler er bare en meget kort tekst, der henviser til en video, og jeg gider ikke engang at starte den. Jeg føler, det er et gevaldigt spild af tid, og jeg gider ikke sidde og se på en eller anden fumle rundt efter ordene, sige øh, skilte der skal bladres i eller andet ligegyldigt.

Skriv nu bare nyheden, så jeg kan skimme den, afgøre om jeg gider læse den og komme videre med min dag, men jeg må jo så være et mindretal, når det vinder større og større indpas. En sideundren: Hvad er der nu galt med at læse? Orker man det ikke? Hvad sker der?

Jeg er helt med dig. Jeg gider heller ikke videoer og starter dem aldrig. Jeg hader også når folk sender mig videoer af alt muligt de lige synes jeg skal se. Det tager for lang tid og det larmer! Ofte hvis jeg sidder og surfer på telefonen i offentligheden, på arbejdet (ja det gør jeg, når jeg lige skal have 2 min.) eller mens jeg ser tv, så gider jeg absolut ikke sidde og larme med en eller anden video. Endnu værre bliver det, når de går i gang af sig selv

[girl_beat]

At kloge, fornuftige kvinder kan blive fuldstændig twistede af en kæreste med psykopatiske træk Det burde næsten have sin egen tråd, men det omhandler en nær veninde, jeg ikke ønsker at hænge ud. Men for fanden altså, hvad sker der i hovederne på folk nogen gange?!

[Dirtylittledevil]

Hvor utroligt højt og insisterende et gammeldaws vækkeur kan "tiktakke" når først man får øje på det.

[dgd2007]

Det er spøjst hvordan "et kæmpe barn" og "et kæmpebarn" nærmest er det samme, men "et skide barn" og "et skidebarn" er to meget forskellige ting.

Jeg undrer mig lidt over, hvad den grammatiske regel er. Er det fordi "kæmpe" er et adjektiv, men "skide" er et verbum?

Nja ... jeg har aldrig hørt om et "skidebarn"
Men det kan godt være, du er inde på noget af det rigtige. I hvert fald er verbum + substantiv jo altid direkte sammensat: løbetræning, løbesod, kogekunst, syngespil ...
Men i dine eksempler, hvor det er delt, er de vel begge lige "adjektiviske", men formentlig opstået som forkortelser af hhv. "kæmpestort" og "så ligegyldigt/irriterende, at man kunne skide på det".

[Kattefjæs]

At nogle forældre siger til deres børn at de ikke må råbe indendørs og i stedet skal gå udenfor. Altså selvfølgelig skal de ikke råbe indendørs, men hvorfor skal vi andre straffes med larmen? Hvordan i alverden kan det være bedre at børnene råber og skriger og generer hele nabolaget i stedet for deres egne forældre? I don't get it. Det giver vel okay mening hvis man har langt til nærmeste nabo, men når man bor med en ret lille, lukket fællesgård og der er omkring 80 husstande som må lukke vinduerne pga. larmen, så gør det da ikke situationen den mindste smule bedre. Hvis jeg gik ud i gården og satte et trommesæt op og gik amok, så skulle de første tyve børnefamilier da nok komme og klage på ingen tid. Men det er åbenbart okay at børnene skriger af deres lungers fulde kraft mens de trommer på bænke og borde og kaster med legetøj så det runger og gør ondt i ørerne.

[dgd2007]

... at moderne sodavandsflasker er underlige i bunden, at de ikke kan holde sig oprejst, når de er tomme. De vælter jo rundt med irriterende klik-klak-lyde!