At tage sit barn med til demonstration -erfaringer?

[fisken80]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

[Tux]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

Hvilket ikke er et argument for at det skulle være rigtigt eller forkert at gøre.

[fisken80]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

Hvilket ikke er et argument for at det skulle være rigtigt eller forkert at gøre.

Sund demokratisk opdragelse skader ingen.

[Tux]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

Hvilket ikke er et argument for at det skulle være rigtigt eller forkert at gøre.

Sund demokratisk opdragelse skader ingen.

Det er ikke sund demokratisk opdragelse, at man ikke lader barnet selv bestemme hvad de vil støtte og ikke støtte.

[Bergen]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

Hvilket ikke er et argument for at det skulle være rigtigt eller forkert at gøre.

Sund demokratisk opdragelse skader ingen.

Det er ikke sund demokratisk opdragelse, at man ikke lader barnet selv bestemme hvad de vil støtte og ikke støtte.

Det er vist de færreste børn, der er egnet til 100% selvforvaltning.

Jeg kan godt gennemskue, hvad mit barn vil støtte og ikke støtte, hvis vi som forældre ikke lagde en retning herhjemme.

[Bergen]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Det tror jeg så hellere ikke, at legekammerater/nabobørn/skolekammerater forventer en redegørelse for.

Ikke stort mere end om det var sjovt/spændende/kedeligt på linje med en tur i legeland eller til lægen.

[fisken80]

Børn skal jo efterhånden holdes ude af alt.
Det er bare ikke sådan familier og fællesskaber fungerer.

Nu er TS' barn jo lige lidt for lille til at det er relevant her, men generelt tænker jeg fx på sådan noget lavpraktisk som at nabobørnene eller skolekammeraterne ser barnet demonstrere, eten IRL eller på tv. Det kan da være rimeligt akavet for barnet skulle forsvare hvad det nu var demo'en gik ud på, hvis det helt klart er forældrenes synspunkt og ikke noget barnet selv har taget stilling til. Lidt det samme med JV, når de har børnene med ude at dele Vagttårnet ud.

Det er ikke noget med at børnene skal "skånes" for forældrenes synspunkter, men mere at de skal skånes for at forpligte sig på dem, og skulle forsvare dem.

Hvorfor skulle det være akavet? Barnet kan jo bare sige, at mor og far tog det med til demonstration, fordi de synes det er en vigtig sag. End of story.
Der ligger en sund demokratisk opdragelse i at opleve en demonstration såfremt den forløber fredeligt, hvad langt langt de fleste heldigvis gør.

Jeg har da set utallige børn til demonstrationer i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, Danmarks deltagelse i Irakkrigen, 1. Maj-optog osv.

Hvilket ikke er et argument for at det skulle være rigtigt eller forkert at gøre.

Sund demokratisk opdragelse skader ingen.

Det er ikke sund demokratisk opdragelse, at man ikke lader barnet selv bestemme hvad de vil støtte og ikke støtte.

Okay, så man må ikke præge sit barn politisk og værdimæssigt?

[fisken80]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

[abcd]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

[Bergen]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Hvis det et er en del af ens værdier, så skal man da. Til 1. maj i Fælledparken eller til Grundlovsdagsarrangement. Eller til opera! Til rugbykamp eller frimærkeudstilling. Eller på kunstudstilling eller plant-et-træ-dag. Eller vinke til kongen på Amalienborg ved hans fødselsdag. Listen er uendelig.

Man skal tage børnene med til de ting, man synes, er vigtige eller man selv er en del af (og det siger sig selv, at det er lovlige aktiviter, jeg mener).

Mange er, synes jeg, blevet alt for holdningsforskrækkede, når det kommer til børn i hverdagen.

Børn og unge skal nok finde deres eget ståsted selvom deres forældre har deres. Gjorde vi andre ikke det?

Jeg tænker ikke, at almindelige danske forældre hjernevasker deres børn, men lader dem finde deres egen vej.

[Bergen]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

Mit barn er godt nok ikke døbt, men hvordan hjernevasker det babyer? Det gør vel hverken fra eller til. De færreste forældre gør vel noget ud af en dåb efterfølgende. Hvor er powertrippet i folkekirken?

Og adskiller det at gå i kirke sig fra fx en familie, der bruger en masse tid/energi og de fleste aftnener/weekender på fx fodbold, cykling eller spejder?

De familier findes i min datters klasse tillige med en familie, hvor mor er ansat i folkekirken. Den familie adskiller sig ikke fra andre i hverdagen. Alle familier har vel holdninger og overbevisninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hjernevask hverken af barn eller omgivelser.

[abcd]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

Mit barn er godt nok ikke døbt, men hvordan hjernevasker det babyer? Det gør vel hverken fra eller til. De færreste forældre gør vel noget ud af en dåb efterfølgende. Hvor er powertrippet i folkekirken?

Og adskiller det at gå i kirke sig fra fx en familie, der bruger en masse tid/energi og de fleste aftnener/weekender på fx fodbold, cykling eller spejder?

De familier findes i min datters klasse tillige med en familie, hvor mor er ansat i folkekirken. Den familie adskiller sig ikke fra andre i hverdagen. Alle familier har vel holdninger og overbevisninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hjernevask hverken af barn eller omgivelser.

Dåb er som at melde sit barn ind i Venstres Ungdom ved fødslen. Det ville ingen forhåbentlig gøre, men når det er en religion, bliver det bare accepteret. Dåben er opstået som et magt-greb, kirken har villet sikre at børn var med fra starten. Tænk hvis det var Venstres politik at få medlemmernes børn med fra starten.

Jeg er døbt, og fordi jeg ikke var specielt selvstændig som 13-årig er jeg også konfirmeret. Jeg meldte mig først ud af kirken da jeg var engang i 20'erne. Hvis jeg ikke var blevet døbt, havde jeg aldrig været medlem.

Edit: Og Folkekirken er helt afhængig af dåben. Hvis alle først skulle melde sig ind når de var 18, ville medlemstallet givetvis rasle ned.

[Bergen]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

Mit barn er godt nok ikke døbt, men hvordan hjernevasker det babyer? Det gør vel hverken fra eller til. De færreste forældre gør vel noget ud af en dåb efterfølgende. Hvor er powertrippet i folkekirken?

Og adskiller det at gå i kirke sig fra fx en familie, der bruger en masse tid/energi og de fleste aftnener/weekender på fx fodbold, cykling eller spejder?

De familier findes i min datters klasse tillige med en familie, hvor mor er ansat i folkekirken. Den familie adskiller sig ikke fra andre i hverdagen. Alle familier har vel holdninger og overbevisninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hjernevask hverken af barn eller omgivelser.

Dåb er som at melde sit barn ind i Venstres Ungdom ved fødslen. Det ville ingen forhåbentlig gøre, men når det er en religion, bliver det bare accepteret. Dåben er opstået som et magt-greb, kirken har villet sikre at børn var med fra starten. Tænk hvis det var Venstres politik at få medlemmernes børn med fra starten.

Jeg er døbt, og fordi jeg ikke var specielt selvstændig som 13-årig er jeg også konfirmeret. Jeg meldte mig først ud af kirken da jeg var engang i 20'erne. Hvis jeg ikke var blevet døbt, havde jeg aldrig været medlem.

Jeg kender ikke de politiske partier godt nok til, om man kan meldes tidligt ind i Venstre, men jeg kender forældre, der er partiaktive (hedder det dét?, hmm).
De børn er da med til arrangementer og gøremål hele året i partiet det meste af deres barndom og ofte ungdom. Folkekirken er næppe et værre eller bedre sted at komme som barn, hvis ens forældre arbejder der eller tilknyttet på anden vis.

Det opvokser politikkernes børn vel også med - deres forældres holdninger og em bestemt politiks indflydelse i familiens liv. Vi har da set nogle børn vokse op og gå i deres forældre fodspor i dansk politik? Er det også forkasteligt?

Ærligt, jeg har aldrig forstået det med, at skulle være kirkens skyd. Det er da dine forældre, som du skal bebrejde. De må jo have synes, at det var vigtigt for dem at døbe dig og det er grunden til dit medlemskab. De blev næppe tvunget til det. De bad kirken gøre det.
Religion er ikke vigtigt for mig - derfor spiller det aspekt af verden ikke en rolle i vores liv, men det gør det i manges liv.

[abcd]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

Mit barn er godt nok ikke døbt, men hvordan hjernevasker det babyer? Det gør vel hverken fra eller til. De færreste forældre gør vel noget ud af en dåb efterfølgende. Hvor er powertrippet i folkekirken?

Og adskiller det at gå i kirke sig fra fx en familie, der bruger en masse tid/energi og de fleste aftnener/weekender på fx fodbold, cykling eller spejder?

De familier findes i min datters klasse tillige med en familie, hvor mor er ansat i folkekirken. Den familie adskiller sig ikke fra andre i hverdagen. Alle familier har vel holdninger og overbevisninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hjernevask hverken af barn eller omgivelser.

Dåb er som at melde sit barn ind i Venstres Ungdom ved fødslen. Det ville ingen forhåbentlig gøre, men når det er en religion, bliver det bare accepteret. Dåben er opstået som et magt-greb, kirken har villet sikre at børn var med fra starten. Tænk hvis det var Venstres politik at få medlemmernes børn med fra starten.

Jeg er døbt, og fordi jeg ikke var specielt selvstændig som 13-årig er jeg også konfirmeret. Jeg meldte mig først ud af kirken da jeg var engang i 20'erne. Hvis jeg ikke var blevet døbt, havde jeg aldrig været medlem.

Jeg kender ikke de politiske partier godt nok til, om man kan meldes tidligt ind i Venstre, men jeg kender forældre, der er partiaktive (hedder det dét?, hmm).
De børn er da med til arrangementer og gøremål hele året i partiet det meste af deres barndom og ofte ungdom. Folkekirken er næppe et værre eller bedre sted at komme som barn, hvis ens forældre arbejder der eller tilknyttet på anden vis.

Det opvokser politikkernes børn vel også med - deres forældres holdninger og em bestemt politiks indflydelse i familiens liv. Vi har da set nogle børn vokse op og gå i deres forældre fodspor i dansk politik? Er det også forkasteligt?

Ærligt, jeg har aldrig forstået det med, at skulle være kirkens skyd. Det er da dine forældre, som du skal bebrejde. De må jo have synes, at det var vigtigt for dem at døbe dig og det er grunden til dit medlemskab. De blev næppe tvunget til det. De bad kirken gøre det.
Religion er ikke vigtigt for mig - derfor spiller det aspekt af verden ikke en rolle i vores liv, men det gør det i manges liv.

Dåben er opstået alene for at undgå at folk forlader religionen. Man har opfundet en historie om at hvis man vil have sjælefrelse, skal man initieres så hurtigt som muligt. Det er helt entydigt sat i værk som en bevidst udøvelse af magt.

Med hensyn til at være med hvor forældrene er, er det jo langt hen ad vejen sådan barndommen er. Hvis jeg spiller fodbold, er der nok en større sandsynlighed for at mit barn spiller fodbold. Problemet er når jeg tvinger fodbold ned over hovedet på barnet.

[Aragorn]

Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?

Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.

Alle mennesker tror på noget, men det er ret tydeligt at sandheden for et menneske er den som bliver fortalt af forfædre. Richard Dawkins skal altid lave den der rant med at hvis man havde været født i Tibet havde man været buddhist og hvis man havde været først i en stamme i Amazonas havde man tilbedt den og den Gud etc.

Jeg tror dog det er vanskeligt at rydde en gruppe af mennesker for religion uden at de selv opfinder en ny. Og efter noget tid vil der kun være én Gud tilbage fordi det er en evolution af ideer hvor den bedste idé vinder.

Men ja, enten tror man på det ens forældre troede på eller ikke troede på, eller også er man kvinde og bliver muslim og går med burka/hijab fordi man har psykiske problemer.