abcd skrev:Bergen skrev:abcd skrev:Bergen skrev:abcd skrev:fisken80 skrev:Bør man så egentlig heller ikke tage sit barn med i kirke (eller moske, tempel osv.)?
Det er jo åbenlyst et kontroversielt spørgsmål, men nej, jeg synes ikke man bør indvie børn i religion. Man kan godt have dem med som gæster - ligesom jeg selvfølgelig også møder op hvis jeg bliver inviteret til et religiøst bryllup selv om jeg ikke er religiøs. Men generelt er religion hævet over almindelig moral. Tænk på omskæring. Og mere moderat: Dåbsritualet findes kun for at hjernevaske børn tidligt og holde tilslutningen høj, dåben er et religiøst powertrip og som sådan komplet vanvittigt, men det accepteres som helt normalt.
Mit barn er godt nok ikke døbt, men hvordan hjernevasker det babyer? Det gør vel hverken fra eller til. De færreste forældre gør vel noget ud af en dåb efterfølgende. Hvor er powertrippet i folkekirken?
Og adskiller det at gå i kirke sig fra fx en familie, der bruger en masse tid/energi og de fleste aftnener/weekender på fx fodbold, cykling eller spejder?
De familier findes i min datters klasse tillige med en familie, hvor mor er ansat i folkekirken. Den familie adskiller sig ikke fra andre i hverdagen. Alle familier har vel holdninger og overbevisninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk som hjernevask hverken af barn eller omgivelser.
Dåb er som at melde sit barn ind i Venstres Ungdom ved fødslen. Det ville ingen forhåbentlig gøre, men når det er en religion, bliver det bare accepteret. Dåben er opstået som et magt-greb, kirken har villet sikre at børn var med fra starten. Tænk hvis det var Venstres politik at få medlemmernes børn med fra starten.
Jeg er døbt, og fordi jeg ikke var specielt selvstændig som 13-årig er jeg også konfirmeret. Jeg meldte mig først ud af kirken da jeg var engang i 20'erne. Hvis jeg ikke var blevet døbt, havde jeg aldrig været medlem.
Jeg kender ikke de politiske partier godt nok til, om man kan meldes tidligt ind i Venstre, men jeg kender forældre, der er partiaktive (hedder det dét?, hmm).
De børn er da med til arrangementer og gøremål hele året i partiet det meste af deres barndom og ofte ungdom. Folkekirken er næppe et værre eller bedre sted at komme som barn, hvis ens forældre arbejder der eller tilknyttet på anden vis.
Det opvokser politikkernes børn vel også med - deres forældres holdninger og em bestemt politiks indflydelse i familiens liv. Vi har da set nogle børn vokse op og gå i deres forældre fodspor i dansk politik? Er det også forkasteligt?
Ærligt, jeg har aldrig forstået det med, at skulle være kirkens skyd. Det er da dine forældre, som du skal bebrejde. De må jo have synes, at det var vigtigt for dem at døbe dig og det er grunden til dit medlemskab. De blev næppe tvunget til det. De bad kirken gøre det.
Religion er ikke vigtigt for mig - derfor spiller det aspekt af verden ikke en rolle i vores liv, men det gør det i manges liv.
Dåben er opstået alene for at undgå at folk forlader religionen. Man har opfundet en historie om at hvis man vil have sjælefrelse, skal man initieres så hurtigt som muligt. Det er helt entydigt sat i værk som en bevidst udøvelse af magt.
Med hensyn til at være med hvor forældrene er, er det jo langt hen ad vejen sådan barndommen er. Hvis jeg spiller fodbold, er der nok en større sandsynlighed for at mit barn spiller fodbold. Problemet er når jeg tvinger fodbold ned over hovedet på barnet.
Men dine forældre valgte stadig at døbe dig. De blev ikke tvunget. Bøffen er mellem dem og dig over deres tilvalg.
Det er vel issuet - og jeg formoder, at man sagtens kan være barn og være med til alt muligt og umuligt nærmest uden at det er tvang. Danske børn og unge virker overordnedet ikke speciel kuede på mig.
