Folkemode at kramme?

[Wizzze]

Er kram blevet normen, når man hilser / mødes ? Så meget at dem der ikke krammer, opfattes som hæmmede ?

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... at-kramme/

Personligt synes jeg at kram / omfavnelse er meget intimt, og reserveret personer meget tæt på mig. Det er en overskridelse af intimsfæren, og lige så lidt jeg ønsker min intimsfære overskredet, lige så lidt ønsker jeg at overskride andres.

Hvordan har I det med at kramme, og er det gået hen og blevet the New normal?

[LadyFox]

Jeg er en krammer, i hvert fald hvad angår folk jeg kender og kan lide. Folk jeg kender godt for ofte et kindkys. Jeg anser kram som en helt normal måde at hilse på, og jeg kan ikke huske at det nogensinde ikke har været noget man gjorde.
Jeg synes det føles vildt mærkeligt at give hånd til folk jeg kender. Men hvis folk ikke bryder sig om at kramme så respekterer jeg også det, jeg har ingen interesse i at overskride folks grænser.

[Phlox9]

Her i Holland, hvor jeg bor, krammer man ikke, man giver i stedet tre kindkys - det skulle jeg vænne mig til. Og øve mig i

For mig er kindkys mere intimt end et kram, men f.eks. for min hollandske mand er et kram meget mere intimt/lidt grænseoverskridende end kindkyssene. Han skulle også øve sig, da han kom ind i min familie

[milisa]

Jeg HADER det. Jeg synes, det er voldsomt anstrengende, at man skal røre SÅ meget ved folk, der ikke er meget nære. Jeg satser stærkt på, det er en modedille, der snart går over. Så kan man modargumentere, at jeg jo bare kan lade være. Og jo, det kan og gør jeg da også. Men folk tager det ikke særligt pænt. Hvilket jeg i øvrigt sagtens kan forstå, for det ER da noget af en afvisning at sige nej tak til en berøring. Kan jo godt forstå, hvis folk ikke kan lade være med at tage det personligt. Og det er jo lige præcis det, der gør, at jeg synes, det er anstrengende og irriterende, for jeg tvinges ud i en situation, hvor jeg skal vælge mellem at gøre folk kede af det eller gøre noget for mig voldsomt grænseoverskridende. Næ tak, lad os komme tilbage til det gode gammeldags håndtryk! Snart!

[Animi]

Jeg og min familie er virkelig én stor krammefamilie Vi tager dog hensyn, og krammer ikke folk når vi møder dem første gang. Men derefter, hilser vi for det meste med et kram, hvis vi kan mærke at personen ikke har noget imod det

[Dirtylittledevil]

Jeg kan sagtens føle for at kramme en person, men jeg kan mærke at i mange tilfælde føler andre for at kramme mig langt tidligere end jeg selv føler for at kramme dem.
Et descideret behov for at kramme med alle mulige det har jeg ikke, så for min skyld kunne krammemoden sagtens gå væk igen.
Desuden ender jeg tit i den der akavede situation hvor man ikke er enige om hvad vej man skal kramme, så man ender med at bumpe panderne sammen, eller forsøger at redde det med et sært kind-mod-kind kram, som bare gør at jeg får lyst til aldrig at skulle hilse på den person igen.

[Wizzze]

Jeg hader det og synes det er mega mærkeligt at kramme i tide og utide. Men sådan har det da været de sidste 10 år mindst?

Jeg synes det er blevet mere og mere, synes ikke jeg kan huske man gjorde de så meget tidligere?
Men nu er 10 år efterhånden også ved at være fortidens tåger

[Dr_bp]

Jeg kan ikke holde alt det krammeri ud! Altså, mandags - fredags - weeekend- og feriekrammere på kontoret? NEJ TAK! Krammere til veninders veninder som man har mødt max een gang før? Utilstedeligt. Det værste er næsten, at fordi jeg ikke krammer i flæng, så er jeg kendt som 'hende der ikke kan lide de der kram'. Det er da helt naturligt at man ikke gider kramme med gud og hvermand, synes jeg. Jeg synes, det er så grænseoverskridende og intimt at jeg næsten ikke kan holde det ud, og alligevel er det altid mig der er den mærkelige, fordi jeg ikke krammer.
Når jeg så endelig gør det (fx hvis jeg er sammen med venner eller familie som jeg ikke har set i lang tid, eller ved særlige lejligheder), så bliver det altid påtalt. 'EJ DR BP, DU KRAMMER JO I DAG! ALLESAMMEN, SKYND JER AT KRAMME MENS I KAN!'.
Når jeg bliver diktator indføres der dødsstraf for utidige krammere.

[Orchidea]

Jeg er en krammer, i hvert fald hvad angår folk jeg kender og kan lide. Folk jeg kender godt for ofte et kindkys. Jeg anser kram som en helt normal måde at hilse på, og jeg kan ikke huske at det nogensinde ikke har været noget man gjorde.
Jeg synes det føles vildt mærkeligt at give hånd til folk jeg kender. Men hvis folk ikke bryder sig om at kramme så respekterer jeg også det, jeg har ingen interesse i at overskride folks grænser.

This

[JoyNips]

Jeg gider godt at kramme folk jeg kender.

Min kæreste er meget engageret i ungdommens røde kors, og de er seriøse krammere. Også første gang man møder dem. Det overskrider lidt min intimsfære...

[Advocatus-Diaboli]

Er kram blevet normen, når man hilser / mødes ? Så meget at dem der ikke krammer, opfattes som hæmmede ?

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... at-kramme/

Personligt synes jeg at kram / omfavnelse er meget intimt, og reserveret personer meget tæt på mig. Det er en overskridelse af intimsfæren, og lige så lidt jeg ønsker min intimsfære overskredet, lige så lidt ønsker jeg at overskride andres.

Hvordan har I det med at kramme, og er det gået hen og blevet the New normal?

Det er virkelig få personer, jeg krammer, og min mor og mine brødre, er ikke engang del af den kreds. Næ, et godt gammeldags håndtryk på 0,4 bar, hvor huden mellem tommel og pegefinger mødes med modpartens ditto, kombineret med en ned-op-ned bevægelse, det har man alle dage vidst hvad var! Jeg kan ikke udstå slatne håndtryk eller den der pige-type, hvor de kun griber fat ude om fingrene og slet ikke får håndroden med. Uff!

Jeg strækker som regel hånden ud til et håndtryk, og hvis de lægger an til en krammer, så beholder jeg hånden fremme. Mange er hurtige nok til at opfatte signalet, mens andre må lære det på den hårde måde ved at gå ind i min hånd - der udover håndtryk, også kan bruges effektivt til at holde dem på afstand.

Kindkys - den fejl forsøger folk sig kun med én gang over for mig!

[dgd2007]

Jeg har noget familie i det nordsjællandske "whisky-bælte" - to familier af folk vokset op i de højreorienterede 1980'ere og deres 15-25-årige børn (og altså generelt ikke ret hippie-agtige).
For nogle år begyndte de pludselig alle sammen på som på kommando at gå en runde og give alle knus til større komsammener.
Sjovt, at det netop er dem, der står for det. Jeg synes ikke, jeg har ude for i andre sammenhænge, at det er blevet mere udbredt at kramme.

[Wizzze]

Krammer i også kollegaer? Det ville jeg synes, overskred en grænse

[Orchidea]

Krammer i også kollegaer? Det ville jeg synes, overskred en grænse

Ja, jeg krammer også nogle kollegaer. Vi er 130 sygeplejersker på min afdeling og der går nogle gange en del tid hvor man ikke ser hinanden. Jeg ved ikke om det er en sygeplejerske ting, men man kommer hurtigt tæt på hinanden. Måske fordi vi sammen står med og forholder os til nogle ret eksistentielle og store oplevelser. Så jo, jeg har kollegaer som jeg gladeligt krammer og kindkysser når vi ses.

For mig er det ikke overfladisk, jeg mener mine kram

[Anilara]

I min familie krammer vi ikke rigtig. Min mor er de senere år begyndt på det. Det synes jeg er ret.. Mærkeligt.
Jeg ville ønske håndtryk fik en tilbagevenden, ligesom jeg gerne ville tiltales De af fremmede. Jeg har en intimesfære, der ikke trives med visse ting, åbenbart. Til gengæld er jeg meget social og ekstrovert.

Selv min kæreste får ikke særligt mange kram af mig (og aldrig på min opfordring). Det er bare ikke rigtigt mig, og tror folk kan mærke det på mine kram (for jeg giver dem alligevel, når folk forventer det).

Mit håndtryk er derimod sublimt.