Hvad er dit forhold til folkekirken?

[Urtekussen]

Jeg synes det er "trist" (i mangel af bedre ord), at overgangsriten følges af en indmeldelse i et trossamfund. Jeg synes vi burde kunne sekularisere bedre (som andre også var inde på mht begravelse - der er ikke ret mange gravpladser for ikke-kristne, og slet ikke i Udkantsdanmark).

Mon alle lige så gladeligt lod sig konfirmere, hvis de i stedet blev indmeldt i et politisk parti?

[Animi]

Jeg synes det er "trist" (i mangel af bedre ord), at overgangsriten følges af en indmeldelse i et trossamfund. Jeg synes vi burde kunne sekularisere bedre (som andre også var inde på mht begravelse - der er ikke ret mange gravpladser for ikke-kristne, og slet ikke i Udkantsdanmark).

Mon alle lige så gladeligt lod sig konfirmere, hvis de i stedet blev indmeldt i et politisk parti?

Det behøver det jo skam heller ikke at gøre - det er jo derfor at nonfirmationer er blevet så populært

[dgd2007]

Jeg må indrømme, at jeg også altid har hørt forklaringen om, at konfirmationen (=bekræftelsen) var, at man som 13-14 årig var gammel nok til selv at tage stilling, i modsætnng til da man var baby og gudmoren svarede for én. Gad vidst om det, der står på den kirkehjemmeside bare er noget "moderne spin" over det?

Det giver da mere mening, at man selv bekræfter, at man forsager det onde og tror på alle de ting, nu da man selv er gammel nok til at svare?

[Animi]

Jeg må indrømme, at jeg også altid har hørt forklaringen om, at konfirmationen (=bekræftelsen) var, at man som 13-14 årig var gammel nok til selv at tage stilling, i modsætnng til da man var baby og gudmoren svarede for én. Gad vidst om det, der står på den kirkehjemmeside bare er noget "moderne spin" over det?

Det giver da mere mening, at man selv bekræfter, at man forsager det onde og tror på alle de ting, nu da man selv er gammel nok til at svare?

Jeg tvivler stærkt på at det er noget moderne spin over det.
Man skal nok nærmere se på det sådan her - ved at konfirmanden gerne vil konfirmeres, er det en aktiv handling om at konfirmanden gerne vil forblive i troen, og dermed bekræfter sin dåb.
Men selve konfirmationen, er Gud der bekræfter konfirmanden.

[DetSorteCirkus]

Jeg må indrømme, at jeg også altid har hørt forklaringen om, at konfirmationen (=bekræftelsen) var, at man som 13-14 årig var gammel nok til selv at tage stilling, i modsætnng til da man var baby og gudmoren svarede for én. Gad vidst om det, der står på den kirkehjemmeside bare er noget "moderne spin" over det?

Det giver da mere mening, at man selv bekræfter, at man forsager det onde og tror på alle de ting, nu da man selv er gammel nok til at svare?

Spørger du, om man ved en dåb, hvor man er ung eller voksen, selv svarer på spørgsmålene?
Det gør man.

For mig er voksendåb den eneste mulighed, mens børn kan velsignes, hvis forældrene ønsker og tror på det, men jeg respekterer, at det i de fleste kristne retninger forholder sig anderledes, og at det derfor, hvis dåb og konfirmation skal foregå kort tid efter hinanden, i praksis bliver to ret ens ritualer. Da tro, alle ritualer til trods, er en personligt ting, synes jeg, at det er fint med lidt elastik, så det fx. ikke bliver et krav, at man skal være døbt som barn.

[dgd2007]

Jeg tvivler stærkt på at det er noget moderne spin over det.
Man skal nok nærmere se på det sådan her - ved at konfirmanden gerne vil konfirmeres, er det en aktiv handling om at konfirmanden gerne vil forblive i troen, og dermed bekræfter sin dåb.
Men selve konfirmationen, er Gud der bekræfter konfirmanden.

Hmm ... selv om du officielt siger mig imod, synes jeg netop, du beskriver glimrende, hvad jeg mener

[DetSorteCirkus]

Jeg vil ikke kalde det spin i forhold til 2016, men når der, som det nævnes i artiklen, findes tre forskellige ritualer, hvor to indeholder spørgsmål og et ikke gør, vil jeg nok mene, at den aktive stillingtagen og det at vide nok om kristendommen til at måtte være med i klubben i hvert fald historisk har haft stor betydning.
Frem til 1909 skulle konfirmand-aspiranterne decideret overhøres af præsten, og man kunne dumpe.

[Animi]

Min præst truede os faktisk med, at hvis vi ikke havde lært trosbekendelsen udenad, så ville han ikke konfirmere os

[Guilded_Lily]

Jeg synes, at dit indlæg er et ret godt eksempel på, at det ikke behøver være sort og hvidt.
Så vidt jeg husker, bor du i eller i nærheden af et landområde, og selvom kulturen der, ligesom alle andre steder, selvfølgelig er foranderlig, har der altid været et særlig bånd mellem kirke og livsbegivenheder udenfor byerne, hvor det ikke er så opdelt, hvad der er hvad. Hvis man har det sådan, synes jeg ikke, at det er falskt at blive konfirmeret, selvom man ikke er særlig troende, for, som du selv skriver, er der tale om et samlet ritual, som man gerne vil være en del af, og som betyder, at en fest ikke føles som helt nok. Det er i mine øjne ikke det samme som at blive konfirmeret af pligt og/eller på trods af, at man direkte vender sig mod kirken

Til sammenligning husker jeg min egen konfirmation som meget opdelt. Den kirkelige del var i den grad min private "ting", der ikke rigtig havde noget med festen at gøre, og det var klart den del, som betød mest for mig. Jeg havde det derfor også fint med, at det meste af min familie først møde frem til festen, da de ikke skulle sidde og forstille sig for min skyld. Jeg er ofte stødt på den en forestilling om, at hvis man ikke bruger kirken ved livsbegivenheder, skyldes det nok ateisme, og sådan behøver det ikke at være. Jeg føler egentlig, at jeg på mange måder er opdraget i erkendelse af, at den danske kultur har stærke rødder i kristendommen, men alt, hvad der efter min families opfattelse involverer et aktivt udtryk for tro (ritualer, velsignelse og præstens udlægning af biblen i form af prædiken, osv.), blev der nøje drejet udenom, ligesom jeg nu også for det meste gør, fordi jeg ikke længere opfatter mig som luthersk-evangelisk. Jeg kan godt tage imod en velsignelse og opfatte det som en gestus fra præsten, men da jeg ikke tror på en indgribende gud, kan jeg ikke lægge nogen anden betydning i det end den menneskelige venlighed,

Det er rigtigt, jeg bor på landet, men jeg er vokset op i den by, jeg arbejder i, som er en af de større byer i Sønderjylland. Rent geografisk kan jeg ikke rigtig gennemskue, om der er nogen synderligt større dåbsrate her end andre steder (det er søndag og google/Danmarks Statistik er ikke min ven i dag), men rent lokalt er kirken herude, hvor jeg bor nu, ekstremt aktiv i lokalsamfundet og præsten er meget, meget populær, så det har muligvis også en indflydelse. Jeg kunne dog forestille mig - og har talt med andre om - at pga. den særlige fødselsregistrering i Sønderjylland, er der enkelte, der vælger dåben fra, fordi man allerede aktivt har skulle registrere navnet selv. Der er med andre ord sjældent en religiøs tanke bag dåbshandlingen. Men er det ikke sådan mange andre steder også, mon?

Men billedet som beskrevet i mit andet indlæg har gjort sig gældende for alle de 7.klasser, jeg har haft. De eneste religiøse elever jeg har haft, som har bekendtgjort, de er troende, har været muslimer og medlemmer af JV. Ellers har det været unge i tvivl eller elever, som står ved, de kun konfirmeres for festens skyld.

[Sangius]

Men så er konfirmationen jo reelt overflødig for alle, da det blot er Guds bekræftelse af, at man (stadig) er hans barn, som man blev i dåben.

Jeg synes, det er ret nedladende og forsimplet at opgøre andres valg om konfirmation til at handle om at gøre som de andre, holde en stor fest og noget med en "fancy karet".

Nedladende ligefrem...

Det er 13-14årige der bliver konfirmeret. Jeg har til dags dato aldrig mødt en, som blev konfirmeret fordi de var særlig religiøse, eller gik videre op i religion. Så jeg taler blot ud fra hvad jeg gennem tiden har kendt.

Samtlige jeg kender som blev konfirmeret er ikke kristne eller troende den dag i dag.

Desuden er jeg meget overbevist om, at hvis man fjernede alt med fest, gaver, opmærksomhed fra konfirmationen, så ville man se langt færre der blev konfirmeret.

Ja, nedladende - udtrykket "fancy karet" f.eks. opfatter jeg i den grad som værende negativt ladet og nedladende.
Det svarer lidt til at sige, at alle der bliver gift i kirken kun gør det for at kunne få en flot kjole og så alle skal kigge på dem, når de går ned af kirkegulvet. Det er jo på sin vis en del af traditionen omkring et kirkebryllup, men jeg går ud fra, at det handler om meget mere end det, for de som vælger det.

Jeg er sådan set enig i, at der sikkert findes en del unge, der vælger enten til eller fra ret ureflekteret. Men jeg kender godt nok også mange, der var meget bevidste om, hvad konfirmation betød for dem.
Mit personlige valg om at blive døbt og konfirmeret handlede om mit forhold til kirken og min tro. Alt det andet kunne jeg godt have fået uafhængigt af konfirmationen.

Det var så ikke ment nedladende. Jeg svarer blot på hvorfor jeg tror, at unge mennesker vælger at lade sig konfirmere få uger efter en dåb. Hvis det udelukkende var en religionsting, så er konfirmationen vel sagtens overflødig, når man få uger inden har valgt 'kristendommen til' ved dåben. Derfor tænker jeg, at bevæggrundlaget bag en sådan handling mere handler om fællesskab, fest, tage del i traditionen, være med som midtpunkt osv., end det handler om kristendommen.

Hvad der helt generelt motiverer unge konfirmander tror jeg stadigvæk meget sjældent er religion. At disse så ikke findes, det ville jeg aldrig udtale.

[Sangius]

Så kan man jo fejre dåben i stedet.

Det er jo ikke det samme fællesskab - så er man ikke med i konfirmationsforberedelsen, man er ikke med til ritualet, man kan ikke hentes foran kirken i en eller anden fancy karet. Det er ikke det samme.

Det står da frit for at følge konfirmatiosforberedelsen, selv om man ikke bliver konfirmeret.

Og man kan garanteret arrangere med præsten, at dåben finder sted samme dag som de andre konfirmeres.

Og hvis det handler om, at det unge menneske synes det er pinligt at blive døbt, så skal de nok bare vente nogle år med at træffe beslutningen. Hvis det pinlige går over betydningen af ritualet, så er man ikke moden nok til at træffe valget .
Jeg håber da ikke mine børn lader sig døbe, bare for at "være som de andre".

Jamen jeg er da enig.

[DetSorteCirkus]

Det er rigtigt, jeg bor på landet, men jeg er vokset op i den by, jeg arbejder i, som er en af de større byer i Sønderjylland. Rent geografisk kan jeg ikke rigtig gennemskue, om der er nogen synderligt større dåbsrate her end andre steder (det er søndag og google/Danmarks Statistik er ikke min ven i dag), men rent lokalt er kirken herude, hvor jeg bor nu, ekstremt aktiv i lokalsamfundet og præsten er meget, meget populær, så det har muligvis også en indflydelse. Jeg kunne dog forestille mig - og har talt med andre om - at pga. den særlige fødselsregistrering i Sønderjylland, er der enkelte, der vælger dåben fra, fordi man allerede aktivt har skulle registrere navnet selv. Der er med andre ord sjældent en religiøs tanke bag dåbshandlingen. Men er det ikke sådan mange andre steder også, mon?

Men billedet som beskrevet i mit andet indlæg har gjort sig gældende for alle de 7.klasser, jeg har haft. De eneste religiøse elever jeg har haft, som har bekendtgjort, de er troende, har været muslimer og medlemmer af JV. Ellers har det været unge i tvivl eller elever, som står ved, de kun konfirmeres for festens skyld.

De eneste børn, der er blevet døbt i min omgangskreds, er blevet det pga. forældrenes erklærede tro. Ikke at jeg tror, at det er typisk for området, men jeg vil til gengæld mene, at der heromkring er en klar sammenhæng mellem ikke at praktisere sin tro i hverdagen og ikke at få børnene døbt. Det kommer igen meget an på, om man opfatter livsbegivenhed + ritual som en samlet pakke, hvor den ene del ikke rigtig fungerer uden den anden, eller om det er meget adskilt. Altså, det er jo selvfølgelig ikke delt op efter land og by, men jeg fornemmer helt klart, at der i København bor flere mennesker, der mener at stærk tro og dåb hører sammen, og at man derfor ikke skal døbe sine børn for traditionens skyld, end der gør i Sønderjylland.

Alene det at folk i dit lokalmiljø ved, hvem præsten er og er vant til at komme i kirken, vil givetvis for mange, hvor jeg bor, være usædvanligt. I min familie kommer man meget gerne til koncerter i kirken eller for at se på kalkmalerier eller andet kulturelt, ligesom jeg ikke har tal på hvor mange katedraler og klostre, vi har besøgt i udlandet, men så snart der kunne være risiko for at "få et ord med på vejen" holder man sig væk, medmindre man skal til begravelse.

Edit: I 2014 blev 42% af babyerne i Københavns Stift døbt.

[Thomas31]

Jeg vil citere niels hausgaard om folkekirken. Jeg er døbt, konfirmeret, medlem og glad for, at den findes. Men jeg slider ikke på den.

Det er en skam, hvis mange melder sig ud, især hvis de gør det udfra et ønske om mindre religion i samfundet, for effekten bliver givetvis den modsatte. Hvis folkekirken "falder" vil mange, sikkert hele eller halve millioner, melde sig ind i alle mulige andre trossamfund med alle mulige mere aktive dagsordener bare for at være medlem af noget. Det virker unødvendigt sekterisk. En stor rummelig afslappet folkekirke med plads til tvivlere og glade syndere er en bedre løsning til at rumme den religiøse trang og kultur, der alligevel ikke kan afskaffes

[dgd2007]

[...]
Det er en skam, hvis mange melder sig ud, især hvis de gør det udfra et ønske om mindre religion i samfundet, for effekten bliver givetvis den modsatte. Hvis folkekirken "falder" vil mange, sikkert hele eller halve millioner, melde sig ind i alle mulige andre trossamfund med alle mulige mere aktive dagsordener bare for at være medlem af noget. Det virker unødvendigt sekterisk. En stor rummelig afslappet folkekirke med plads til tvivlere og glade syndere er en bedre løsning til at rumme den religiøse trang og kultur, der alligevel ikke kan afskaffes

Det kan du selvfølgelig have en pointe i. Men det er jo tiden, med de mange forskellige tilbud og sådan ... du kunne næsten have sagt det samme om, at det var bedre, dengang der kun var DR1 og alle kunne snakke med om, hvad der havde været i fjerneren aftenen før

[Thomas31]

[...]
Det er en skam, hvis mange melder sig ud, især hvis de gør det udfra et ønske om mindre religion i samfundet, for effekten bliver givetvis den modsatte. Hvis folkekirken "falder" vil mange, sikkert hele eller halve millioner, melde sig ind i alle mulige andre trossamfund med alle mulige mere aktive dagsordener bare for at være medlem af noget. Det virker unødvendigt sekterisk. En stor rummelig afslappet folkekirke med plads til tvivlere og glade syndere er en bedre løsning til at rumme den religiøse trang og kultur, der alligevel ikke kan afskaffes

Det kan du selvfølgelig have en pointe i. Men det er jo tiden, med de mange forskellige tilbud og sådan ... du kunne næsten have sagt det samme om, at det var bedre, dengang der kun var DR1 og alle kunne snakke med om, hvad der havde været i fjerneren aftenen før

Slet ikke. Det er fint med forskellige trossamfund for dem, der passer til det. Jeg ser bare ikke gevinsten ved, at de måske pludselig skal fordele en million nye medlemmer, der måske dårligt ved, hvad de går ind til. Det er da svært at se, hvordan det ikke vil øge betydningen af religion i samfundet