Lemonella skrev:Jeg tror ikke jeg får set programmerne med BS og de "vattede" mænd.
For efterhånden en hel del år siden, var der en programserie med Carl Mar Møller. Han prøvede også, at gøre en flok "bløde" mænd mere hårde.
Det jeg husker mest var 2 episoder. Den ene var en mand der brød totalt sammen og ringede grædende til konen og bad om, at blive hentet. Han gav op.
Den anden var en mand der gennemførte kurset og vi fik lov, at følge ham hjem til konen. Man kunne virkelig se på ham, at "nu skulle han hjem og bevise, at han var en rigtig mand".
Da han træder ind i stuen spørger konen om det var gået godt og det svarer han så ja til. Han smider sin taske på gulvet og siger, at han lige vil snuppe en øl, samtidig med, at han kigger lidt provokerende på konen. Hun kigger tilbage på ham og siger "øl nu? Kan du ikke bare drikke et glas vand"? Han trækker på skuldrene og går ud i køkkenet og henter et glas vand.
Nogen gange er det nok bare blevet en vane og måske nemmere, at læne sig tilbage og lade konen overtage styringen. Det er vel også en slags dovenskab.
Altså jeg tror faktisk der findes mænd som det passer udmærket at læne sig tilbage og lade konen overtage. Ikke fordi de er dovne, men fordi det er OK med med ikke at bestemme på hjemmefronten/i forholdet. Og hvis man får "parret" ham op med en kvinde som synes at det er fedt at få lov til at bestemme, og som kan gøre det på en ordentlig måde, så kan de faktisk blive ret lykkelige.
Vi har et hold venner i Jylland hvor hun ikke bare har bukserne på. Hun er den suveræne diktator i husstanden. Det bliver som Mor siger. Hun har satme styr på sit shit. Der er ingen slinger der. Hun bestemmer hvem der gør hvad og hvornår. Og de øvrige parerer ordrer. Og det fungerer skide hamrende godt. For hun er faktisk rigtig god til det. Så hun bestemmer hvornår manden skal tage på jagt (som er hans store interesse), ude og fiske med ungerne (han elsker naturen), hvordan haven skal se ud (han elsker at gå og rode i sin have), hvad de skal have til middag (han er iøvrigt også en god kok) osv. osv....Og han gør som hun siger.
Af alle de vennepar vi har, så tror jeg at jeg må kåre lige præcis de "2 til Most likely to succeed".
Han er i øvrigt leder for noget der ligner 150 personer i det daglige....Og skide god til det. Og virkelig vellidt. Så det er ikke fordi han ikke tør og kan tage føringen. Næh, det handler om at han er helt OK med at det er Fruen der bestemmer derhjemme. Han hviler enormt godt i sit selv, og det synes jeg faktisk også er lidt sexet.
Min mand som har kendt ham siden barnsben siger at han altid har været sådan. At det var OK for ham at det var kæresten der bestemte. Min mand er derimod meget lidt imponeret af konen, som han synes er en skrap kost. Og har flere gange sagt at han synes det er rart at jeg er knap så dominerende