Overspringshandlinger. Hvordan kommer man dem til livs?

[Torn]

Det har altid været et problem for mig. Jeg bruger oceaner af tid på overspringshandlinger i stedet for at arbejde dér, hvor jeg burde.

Det viser sig i mange sammenhænge, men mest tydeligt på studiet og på mit arbejde. Jeg udsætter, udsætter, udsætter. Alt i mens at jeg har dårlig samvittighed og holder mit liv på stand-by, for HVIS nu jeg lige kunne tage mig sammen...


Det er blevet grelt. I weekenden har jeg buret mig inde, fordi jeg har en deadline i aften. Jeg tog mig først sammen i dag. Jeg er lige begyndt på opgaven og jeg skal nok nå det. Det er ikke det, der er problemet. Jeg når altid det, jeg skal. Og jeg plejer også at klare arbejdsopgaven flot. Men jeg spilder mig liv, fordi jeg bruger dagevis på at tage mig sammen. Dagevis, hvor jeg ikke kan lave andet, fordi jeg jo skal tage mig sammen. I stedet for bare at få det overstået. Jeg bruger tiden på ingenting. Små handlinger, der kan tage fokus fra den egentlige opgave.

Hvad gør jeg? Det er nået til et punkt, hvor det påvirker mit liv meget negativt. Ind til videre har jeg ikke "bare kunnet tage mig sammen", selvom det er en nærliggende løsning.

[Purple Haze]

Kender det kun alt for godt, så læser lige med her.

En ting der nogengange virker for mig er at overspringshandlingere er andre ting der også skal laves.
Så hvis jeg har en opgave der skal være færdig, så vasker jeg tøj, rydder op, gør rent, skriver mails og den slags - mens jeg venter på jeg får taget mig sammen.
Det løser ikke problemet, men så er de andre ting overstået.

[Orchidea]

Lad være med at diskutere med dig selv!

Jeg ved ikke om jeg kan forklare det så det giver mening, men det virker for mig. Når jeg skal noget, som jeg kan have lidt svært ved at tage mig sammen til, så er jeg bevidst om ikke at diskutere med mig selv og finde på overspringshandlinger og jeg går bare i gang.

Det lyder muligvis dumt, men det virker altså her.

[Anilara]

Jeg har det på nøjagtig samme måde. Også når jeg siger at NU skal jeg lave det. Så står jeg pludselig og lægger tøj sammen (som jeg ellers hader) eller er på YouTube, selvom jeg forbød mig selv det.

For mig virker det, hvis jeg kan aftale at mødes med en studiekammerat. Så kommer jeg ligesom i gang.
Ellers er min eneste løsning, at vente så længe, så hvis jeg ikke begynder der, så når jeg det ikke... Lorte løsning. Men i det mindste får jeg det også altid lavet i tide.

[getitright]

Jeg kender det så godt.

Min løsning er at lave lister, fordi jeg bliver så glad af at kunne sætte et flueben, når det er gjort. Så når jeg skal i gang med en opgave, skal læse op til eksamen eller bare lave lektier, sætter jeg mig ned og laver lister for kommende dage. Det involverer alt, også de små ting, der umiddelbart virker lidt overflødige at skrive på, for så bliver det gjort. Jeg sætter også de ting på, jeg ud over læsningen også skal nå, så jeg kan nogle realistiske mål - for hvis målene er lidt for ambitiøse, bliver jeg irriteret, og så får jeg ikke gjort noget overhovedet.
Det kommer måske ikke overspringshandlingerne helt til livs, men det hjælper i hvert fald for mig at tænke "jeg SKAL have lavet x, x og x i dag, for det står på min liste", og det kommer jeg til at arbejde lidt mere effektivt af.

[Filipai]

Jeg kender det så godt, og jeg gør det faktisk lige nu, har tusinde ting jeg skal nå til i morgen, og så tjekker jeg liige debatten.

Jeg har haft bedst succes med at sætte et ur, hvor jeg fokuserer i 50 minutter og har pause i 10 minutter. Men kan kun gøre det i max 5 timer, så ender jeg igen med at overspringshandle. Så jeg følger også med.

Jeg laver også lister, men det synes jeg ikke hjælper sådan helt fantastisk.

[Purple Haze]

Ellers er det også godt hvis man kan dele en opgave op i mindre opgaver.
Så er det ikke så uoverkommeligt at tage en lille del af opgaven.

[Little_Woman]

Lad være med at diskutere med dig selv!

Jeg ved ikke om jeg kan forklare det så det giver mening, men det virker for mig. Når jeg skal noget, som jeg kan have lidt svært ved at tage mig sammen til, så er jeg bevidst om ikke at diskutere med mig selv og finde på overspringshandlinger og jeg går bare i gang.

Det lyder muligvis dumt, men det virker altså her.

Enig - den virker også her. Jeg er holdt op med af diskutere og argumentere for/imod om jeg skal løbe/vaske op/støvsuge etc - jeg GØR det. Lægger ex mit træningstøj frem på gulvet om morgenen, så det ligger fremme og bare skal tages på, når jeg kommer hjem fra job eller skynder mig at tage det på efter moegenkaffen i weekenden, for så er det jo bare afsted.

Men ja, den der manglende diskussion hjælper mig meget; der SKAL ikke diskuteres så meget!

[Muspel]

Måske ikke det politisk korrekte svar, når det nu er studieopgaver, du udsætter, men;

Jeg har det lige som dig. Og da jeg ved, at jeg alligevel ender med et godt resultat - så er jeg faktisk begyndt først at satse på at gå Igang i sidste øjeblik. Og så holde fri indtil da med realtiv god samvittighed. Du har sikkert hele weekenden godt vidst, at du faktisk godt kunne nå det bare på søndag. Så lad være med at sætte mere tid af. Hold fri. Og giv den så gas, når du kan mærke, at NU må du hellere i gang.

Alternativt virker det godt med forpligtende delmål. Fx: 'jeg skal sende indledning til veninde kl 17'

[Rapfisk]

Ellers er det også godt hvis man kan dele en opgave op i mindre opgaver.
Så er det ikke så uoverkommeligt at tage en lille del af opgaven.

Det hjælper også mig meget. Så er det lettere at se, om der er noget, jeg har svært ved, og som har gjort, at jeg har udsat opgaven. Jeg har nemlig tit udsat opgaver, som jeg mere eller mindre ubevidst følte behov for at tænke over, og så bliver det nogle gange svært at få gjort tingene færdige (eller begynde, for den sags skyld).

Derudover tror jeg, det tager noget fandenivoldskhed. Noget "det kan godt være, at jeg ikke gider det her, men det skal ikke få magten over mig, så jeg udsætter det og bare går og får dårlig samvittighed". På den måde kan jeg nogle gange arbejde med angsten for at gå i gang eller for at færdiggøre en opgave.

[Torn]

Jeg er lige på fra mobilen, så svarer samlet.

Tusind tak for jeres råd. Det er egentligt rart at se, at jeg ikke er den eneste. Det er jo et vildt banalt problem, hvor løsningen burde være meget enkel.

Jeg har nok troet, at min tilgang og mine overspring ville ændre sig, når mine handlinger ikke kun påvirker mig selv. Jeg havde troet, at overgangen fra studie til job ville være nok. Men det har ikke ændret sig. Deadlinen her til aften var en produktion til mit job og noget andre skal bruge. Alligevel kunne jeg ikke tage mig sammen og brugte i stedet en weekend på ingenting.

[Torn]

Jeg føler decideret at jeg i weekenden har spildt mit liv. Jeg har sagt nej til flere spændende arrangementer, venner og træning. For jeg skulle jo arbejde. Ffs.

[Rapfisk]

Jeg har lavet den regel for mig selv, at jeg ikke er på Debatten eller på Facebook på min arbejdscomputer. Hvis browseren først begynder at foreslå de adresser i stedet for sider, jeg egentlig bør se på, går det galt. På den måde er der klart fokus på de snævre opgaver, når jeg sidder på et kontor.

Jeg overspringshandler mere, når jeg arbejder hjemme. Måske er det den sociale kontrol, der hjælper mig

[Rapfisk]

Jeg føler decideret at jeg i weekenden har spildt mit liv. Jeg har sagt nej til flere spændende arrangementer, venner og træning. For jeg skulle jo arbejde. Ffs.

Det er en frygtelig følelse, men jeg kender den godt

[Animi]

For mig er løsningen at tage et andet sted hen at arbejde. Helst på et bibliotek. Er jeg derhjemme bruger jeg i stedet tid på alt muligt andet, som at spise, se fjernsyn, gøre rent osv. De fristelser findes ikke på fx et bibliotek.