Følelser og vilje

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 17482
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1092
Likede indlæg: 21926

Re: Følelser og vilje

Indlægaf Misantropen » 10. feb 2024, 20:01

abcd skrev:
Ata skrev:
abcd skrev:
Ata skrev:Jeg anerkender ikke helt din modsætning mellem følelser og modenhed og følelser og vilje. For mig er modenhed, at man lærer at forstå, hvad følelserne er udtryk for, at regulere dem på passende vis, og at vurdere, hvordan man mest hensigtsmæssigt reagerer på dem. Fra naturens hånd er vi jo udstyret med følelser for at sikre et fast track til handling. Når vi bliver bange, løber vi væk, når vi er kede af det søger vi trøst, når vi er vrede siger vi fra osv. I min verden kan vilje ikke adskilles fra følelser, men må tværtimod guides af følelser - men selvfølgelig på en relevant og velovervejet måde. Men hvordan skal jeg vide, hvad jeg vil, hvis jeg ikke må mærke, hvad der gør mig glad, ked af det, vred osv.? Det giver ikke mening for mig.

Min måde at håndtere mine følelser på er at tune ind på dem, forstå dem og så at vurdere, hvordan jeg skal handle. Det er aldrig at undertrykke følelserne. Men det kan godt være, at jeg i den konkrete situation kan forstå, at jeg lige nu har den her stærke følelse, fordi den minder mig om noget dårligt, jeg før har oplevet, og at jeg derfor skal reagere på den ved at tune ind på den og berolige mig selv, fremfor straks at handle ude i verden. Så min tilgang til følelser er ikke, at man bare hovedløst skal handle ud fra dem. Man skal lytte til deres signaler, forstå hvad de udspringer af og tage dem med i betragtning, når man beslutter sig for, hvad næste skridt er.


Men hvad gør man hvis man om aftenen føler noget helt andet end om morgenen? Om morgenen søger man imod det trygge, og om aftenen imod det spændende. Hvilken af de to personer er ens autentiske selv der skal bestemme retningen?

Mine følelser kan ændre sig ret meget i løbet af en dag. Hvis jeg f.eks. er bekymret, og jeg løber en tur, kan bekymringen vende helt til at jeg tænker at det har jeg styr på. Hvem er jeg så?

Det er der jeg mener modenhed kan være evnen til at se forbi eller undertrykke følelserne og navigere ud fra noget andet. Ud fra en plan man har lagt på forhånd. Men hvem var man så da man lagde planen, for da følte man jo også noget?

Og at kontrollere sine følelser. Det vil vel almindeligvis blive betragtet som umodent at lade følelser som vrede og frustration få frit løb.

Jeg siger ikke at man skal give følelserne frit løb. Jeg siger netop, at man både skal lytte til dem og regulere dem. Men hvis man undertrykker dem, så hverken lytter man til dem eller regulerer dem reelt.

Og du har jo ret i, at vi ikke KUN er vores følelser. Vores følelser er signaler til vores jeg, som supplerer alle de andre oplysninger vi får - sanseindtryk, kropslige fornemmelser, tanker, indtryk fra andre mennesker osv. Og alt det bruger vi sammenlagt til at navigere i verden.

Det at vi HAR følelser, men ikke ER vores følelser, muliggør jo, at vi kan observere dem og analysere, hvad de er udtryk for. "Nu jeg er sandsynligvis sur, fordi det er 5 timer siden jeg spiste", "nu er jeg trist, men det er jeg jo ofte inden min morgenkaffe" eller "nu jeg angst, men det er fordi hende damen minder om min sure matematiklærer". ELLER "jeg bliver i dårligt humør hver gang jeg kommer på arbejde - jeg må kigge nærmere på, hvad det handler om". Dvs. at vores jeg tager stilling til følelserne og vurderer, hvad de er udtryk for, og hvordan man mest hensigtsmæssigt agerer på dem. Hvis jeg bliver i dårligt humør hver gang jeg tager på arbejde, men siger til mig selv "det må du ignorere, for du har jo besluttet, at du gerne vil være bankrådgiver", så risikerer jeg jo at overse noget vigtigt, som mine følelser faktisk var signal om - fx at jeg hader at være bankrådgiver, eller at min chef er en nar, eller at jeg mistrives i det team jeg er i. Så derfor synes jeg, at tilgangen hvor man kører på vilje og ser bort fra følelser bliver uhensigtsmæssig. Men klart nok er det også uhensigtsmæssigt at reagere ukritisk på følelser og sige sit job op første gang, at man bliver sur på sin leder...

Men kommer følelserne før erkendelsen på den måde? Man behøver vel ikke følelser for at afgøre at chefen er en nar.

..

Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.
3
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 10. feb 2024, 20:18

Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.


Naragtig opførsel vil ofte afstedkomme følelser, men jeg synes ikke det kræver følelser at identificere naragtig opførsel. Hvis jeg får et hypotetisk spørgsmål: Er chefen en nar hvis han stjæler din cykel, vil jeg svare at ja, det er han, uden at jeg vil føle noget.
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 21336
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 786
Likede indlæg: 45370

Re: Følelser og vilje

Indlægaf paint » 10. feb 2024, 20:18

Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.


Dybest set, kan man nok ikke adskille fornuft og følelser helt, når det kommer til stykket. Fornuften, bygger på de erfaringer man gør sig, gennem et liv, og deri indgår også følelser. Der råder altså derfor (efter min mening) en vis integration mellem fornuften og følelserne. Jeg ved godt at jeg længere oppe i tråden, har beskrevet fornuft, som det rationelle, der skærer igennem, når følelserne er ved at tage overmagten, men der er store overlap, mellem de to instanser - vel en slags dialektisk samspil, i bedste fald.

Følelser kan også være 'intelligente', især når de er inspireret af fornuften
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 17482
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1092
Likede indlæg: 21926

Re: Følelser og vilje

Indlægaf Misantropen » 10. feb 2024, 20:49

abcd skrev:
Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.

Naragtig opførsel vil ofte afstedkomme følelser, men jeg synes ikke det kræver følelser at identificere naragtig opførsel. Hvis jeg får et hypotetisk spørgsmål: Er chefen en nar hvis han stjæler din cykel, vil jeg svare at ja, det er han, uden at jeg vil føle noget.

Man kan godt mene eller konstatere at chefen er en nar uden at man fx bliver vred, men for at man kan identificere chefen som en nar må man jo associere det at være en nar med en bestemt adfærd og negative følelser. Ellers ville man vel bruge et mere neutralt eller positivt ladet ord?
1
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 10. feb 2024, 21:07

Misantropen skrev:
abcd skrev:
Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.

Naragtig opførsel vil ofte afstedkomme følelser, men jeg synes ikke det kræver følelser at identificere naragtig opførsel. Hvis jeg får et hypotetisk spørgsmål: Er chefen en nar hvis han stjæler din cykel, vil jeg svare at ja, det er han, uden at jeg vil føle noget.

Man kan godt mene eller konstatere at chefen er en nar uden at man fx bliver vred, men for at man kan identificere chefen som en nar må man jo associere det at være en nar med en bestemt adfærd og negative følelser. Ellers ville man vel bruge et mere neutralt eller positivt ladet ord?


I sidste ende må al moral være baseret på at nogen føler noget på et eller andet tidspunkt. Tyveri er i sidste ende forkert fordi det får ofret til at føle noget. Men følelsen behøver ikke være nu og her, og den behøver ikke være min egen. Det kan meget vel være at jeg lærte at tyveri er forkert, inden jeg nåede at føle noget om tyveri - hvis jeg f.eks. som 3-årig blev irettesat for at tage en andens ting. Vi arver rigtigt/forkert fra tidligere generationer, vi lærer det af vores forældre, det er ikke bare baseret på hvad vi selv føler.

Hvis nu jeg synes chefen var en fin fyr, og jeg spillede golf med ham i weekenden, men jeg så fandt ud af at han stjal fra andre ansatte, kan det være jeg valgte at skære ham ud af mit liv på grund af moralen omkring tyveri, og valgte at ignorere mine følelser - som var at jeg gerne ville fortsætte med at hænge ud med ham. I så fald vælger jeg direkte kontra til mine følelser fordi jeg synes den nedarvede moral er vigtigere end hvad jeg føler nu og her.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 462
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9819

Re: Følelser og vilje

Indlægaf Tanten » 11. feb 2024, 00:37

Jeg har en diagnose, der gør, at jeg har meget store følelser, der kan svinge ganske meget.

Jeg har lært mig, ikke at agere mens jeg er i affekt, men udholde at være i den ubehagelige følelse og lige se an, om morgen-Gry stadig synes det samme som aften-Gry, inden jeg handler på følelsen.

Som jeg ser det, handler det både om modenhed og vilje - modenheden til at se, at man er nødt til at sætte ind mod (for) følelsesladede handlinger/beslutninger og viljen til at gennemføre dén beslutning.
1
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 17482
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1092
Likede indlæg: 21926

Re: Følelser og vilje

Indlægaf Misantropen » 11. feb 2024, 00:46

abcd skrev:
Misantropen skrev:
abcd skrev:
Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.

Naragtig opførsel vil ofte afstedkomme følelser, men jeg synes ikke det kræver følelser at identificere naragtig opførsel. Hvis jeg får et hypotetisk spørgsmål: Er chefen en nar hvis han stjæler din cykel, vil jeg svare at ja, det er han, uden at jeg vil føle noget.

Man kan godt mene eller konstatere at chefen er en nar uden at man fx bliver vred, men for at man kan identificere chefen som en nar må man jo associere det at være en nar med en bestemt adfærd og negative følelser. Ellers ville man vel bruge et mere neutralt eller positivt ladet ord?

I sidste ende må al moral være baseret på at nogen føler noget på et eller andet tidspunkt. Tyveri er i sidste ende forkert fordi det får ofret til at føle noget. Men følelsen behøver ikke være nu og her, og den behøver ikke være min egen. Det kan meget vel være at jeg lærte at tyveri er forkert, inden jeg nåede at føle noget om tyveri - hvis jeg f.eks. som 3-årig blev irettesat for at tage en andens ting. Vi arver rigtigt/forkert fra tidligere generationer, vi lærer det af vores forældre, det er ikke bare baseret på hvad vi selv føler.

Hvis nu jeg synes chefen var en fin fyr, og jeg spillede golf med ham i weekenden, men jeg så fandt ud af at han stjal fra andre ansatte, kan det være jeg valgte at skære ham ud af mit liv på grund af moralen omkring tyveri, og valgte at ignorere mine følelser - som var at jeg gerne ville fortsætte med at hænge ud med ham. I så fald vælger jeg direkte kontra til mine følelser fordi jeg synes den nedarvede moral er vigtigere end hvad jeg føler nu og her.

Hvis du som barn lærer noget der føles forkert eller ligegyldigt for dig som voksen vil du kunne mærke at det ikke føles rigtigt for dig at bevare den overbevisning. Et eksempel kan være religion, og det at være opvokset i et stærkt troende hjem. Et barn kan jo også sagtens mærke hvis noget føles forkert for dem, selvom det strider mod hvad de har lært. De forstår bare ikke altid hvorfor.

Kunne du acceptere at "din" chef stjal ville det næppe være noget problem at ignorere dine følelser og hvad du burde føle. Handler man alene ud fra andres moral og ideer er man jo kuet.
0
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 11. feb 2024, 02:26

Misantropen skrev:
abcd skrev:
Misantropen skrev:
abcd skrev:
Misantropen skrev:Hvordan kan man komme til den konklusion, at ens chef er en nar, uden at man samtidig reagerer følelsesmæssigt? Chefen må gøre noget der vækker en vrede, afsky, foragt etc. Ellers ville man vel være indifferent og upåvirket af chefens adfærd og tilstedeværelse.

Naragtig opførsel vil ofte afstedkomme følelser, men jeg synes ikke det kræver følelser at identificere naragtig opførsel. Hvis jeg får et hypotetisk spørgsmål: Er chefen en nar hvis han stjæler din cykel, vil jeg svare at ja, det er han, uden at jeg vil føle noget.

Man kan godt mene eller konstatere at chefen er en nar uden at man fx bliver vred, men for at man kan identificere chefen som en nar må man jo associere det at være en nar med en bestemt adfærd og negative følelser. Ellers ville man vel bruge et mere neutralt eller positivt ladet ord?

I sidste ende må al moral være baseret på at nogen føler noget på et eller andet tidspunkt. Tyveri er i sidste ende forkert fordi det får ofret til at føle noget. Men følelsen behøver ikke være nu og her, og den behøver ikke være min egen. Det kan meget vel være at jeg lærte at tyveri er forkert, inden jeg nåede at føle noget om tyveri - hvis jeg f.eks. som 3-årig blev irettesat for at tage en andens ting. Vi arver rigtigt/forkert fra tidligere generationer, vi lærer det af vores forældre, det er ikke bare baseret på hvad vi selv føler.

Hvis nu jeg synes chefen var en fin fyr, og jeg spillede golf med ham i weekenden, men jeg så fandt ud af at han stjal fra andre ansatte, kan det være jeg valgte at skære ham ud af mit liv på grund af moralen omkring tyveri, og valgte at ignorere mine følelser - som var at jeg gerne ville fortsætte med at hænge ud med ham. I så fald vælger jeg direkte kontra til mine følelser fordi jeg synes den nedarvede moral er vigtigere end hvad jeg føler nu og her.

Hvis du som barn lærer noget der føles forkert eller ligegyldigt for dig som voksen vil du kunne mærke at det ikke føles rigtigt for dig at bevare den overbevisning. Et eksempel kan være religion, og det at være opvokset i et stærkt troende hjem. Et barn kan jo også sagtens mærke hvis noget føles forkert for dem, selvom det strider mod hvad de har lært. De forstår bare ikke altid hvorfor.

Kunne du acceptere at "din" chef stjal ville det næppe være noget problem at ignorere dine følelser og hvad du burde føle. Handler man alene ud fra andres moral og ideer er man jo kuet.


Man er ikke en ø. Ens moral er i høj grad påvirket af hvor og hvornår man er vokset op. Når Frankrig og Tyskland kan gå i krig f.eks., er det ikke et tilfælde at tusinder af unge franskmænd dør for Frankrig, og tusinder af unge tyskere dør for Tyskland.
0
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 11. feb 2024, 09:06

Ata skrev:Da jeg var yngre kunne jeg oftere have den følelse af at "hjertet siger et og hjernen siger noget andet". Men med alderen har jeg lært at tune ind på, hvad der faktisk sker i mig, og nu oplever jeg slet ikke det modsætningsforhold mere. Tværtimod har jeg erfaret, at tvivl og usikkerhed ofte handler om modsatrettede eller ambivalente føleler, som bliver klarere ved at jeg går ind i dem og undersøger dem. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne tænke mig frem gennem livet på nogen meningsfuld måde.


Jo længere man når i livet, jo flere beslutninger har man truffet. I takt med at man træffer beslutninger, bliver følelserne mindre relevante, for beslutningen er lukket. Jeg har f.eks. besluttet at jeg bliver boende i mit hus indtil børnene flytter hjemmefra. Det kan jeg føle frem og tilbage omkring, for jeg er faktisk ikke supervild med at være husejer, jeg føler det som en byrde, men jeg har besluttet det fordi jeg mener at det er det rigtige valg af en række årsager. Og fra det tidspunkt jeg har truffet beslutningen, er mine følelser omkring det ligegyldige, jeg følger min beslutning til dørs, uanset hvad jeg måtte føle.
1
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 11. feb 2024, 09:14

Ata skrev:
abcd skrev:
Ata skrev:Da jeg var yngre kunne jeg oftere have den følelse af at "hjertet siger et og hjernen siger noget andet". Men med alderen har jeg lært at tune ind på, hvad der faktisk sker i mig, og nu oplever jeg slet ikke det modsætningsforhold mere. Tværtimod har jeg erfaret, at tvivl og usikkerhed ofte handler om modsatrettede eller ambivalente føleler, som bliver klarere ved at jeg går ind i dem og undersøger dem. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne tænke mig frem gennem livet på nogen meningsfuld måde.


Jo længere man når i livet, jo flere beslutninger har man truffet. I takt med at man træffer beslutninger, bliver følelserne mindre relevante, for beslutningen er lukket. Jeg har f.eks. besluttet at jeg bliver boende i mit hus indtil børnene flytter hjemmefra. Det kan jeg føle frem og tilbage omkring, for jeg er faktisk ikke supervild med at være husejer, jeg føler det som en byrde, men jeg har besluttet det fordi jeg mener at det er det rigtige valg af en række årsager. Og fra det tidspunkt jeg har truffet beslutningen, er mine følelser omkring det ligegyldige, jeg følger min beslutning til dørs, uanset hvad jeg måtte føle.

Ja, det kan jeg godt høre. Det lyder som du gør sådan på mange områder. Måske virker det for dig? For mig ville det blive et ret trist liv, men jeg er også en meget følelsesbetonet person, så det ville være det samme som at lukke hovedparten af min personlighed ned.:)


Jeg synes der er noget fredfyldt i at vælge sin vej og vandre den. Det giver ro i hovedet at man ikke konstant skal overveje hvad der mon er nede ad sidevejene.
2
Kisser
Indlæg: 1083
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 241
Likede indlæg: 2847

Re: Følelser og vilje

Indlægaf Kisser » 14. feb 2024, 19:22

Det er en super interessant diskussion!

Jeg træffer alle store beslutninger med min mavefornemmelse. Det gjorde jeg også, da vi netop købte hus. Dog er den beslutning faktisk også noget mere fornuftspræget end jeg plejer at være. Og jeg har helt klart haft mere uro og mere tvivl her, end jeg har ved de beslutninger, der er taget 100% udfra mavefornemmelse.

Jeg hørte for nylig en lydbog, som var skrevet af Eske Willerslev og Kristian Leth. Den var ret god og der argumenterede EW faktisk for at mavefornemmelsen kan være et resultat af alle mulige input, som vi ikke er bevidste om, fordi vi ikke kan nå at fordøje alle de informationer. Så han mente at mavefornemmelsen var meget relevant at navigere efter. Det er jeg sjovt nok helt enig i.
1
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 14. feb 2024, 19:57

Kisser skrev:Det er en super interessant diskussion!

Jeg træffer alle store beslutninger med min mavefornemmelse. Det gjorde jeg også, da vi netop købte hus. Dog er den beslutning faktisk også noget mere fornuftspræget end jeg plejer at være. Og jeg har helt klart haft mere uro og mere tvivl her, end jeg har ved de beslutninger, der er taget 100% udfra mavefornemmelse.

Jeg hørte for nylig en lydbog, som var skrevet af Eske Willerslev og Kristian Leth. Den var ret god og der argumenterede EW faktisk for at mavefornemmelsen kan være et resultat af alle mulige input, som vi ikke er bevidste om, fordi vi ikke kan nå at fordøje alle de informationer. Så han mente at mavefornemmelsen var meget relevant at navigere efter. Det er jeg sjovt nok helt enig i.


Intuition er en genvej til beslutninger. Intuition er lidt ligesom hjernens ChatGPT. Den er imponerende til at komme med et svar meget hurtigt, men man bør nok gå svaret efter, for den skyder også jævnligt ved siden af.

Jo mere tid man har til at træffe en beslutning, jo mere kan man vel erstatte intuition med reel analyse.
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 21336
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 786
Likede indlæg: 45370

Re: Følelser og vilje

Indlægaf paint » 14. feb 2024, 22:01

Mennesket har via evolutionen, erhvervet sig en virkelig god evne til at vurdere andre mennesker, meget hurtigt. Formentlig fordi det var vigtigt for vores overlevelse, at vi kunne vurdere andre mennesker.
I et studie blev hjernemekanismer, der havde med førstehåndsindtryk at gøre – faktisk det, som mange kalder ”intuition”, undersøgt.
Nedenstående er, hvad man fandt ud af:

”De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre – amygdala og posterior cingulate cortex – som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker.
Amygdala er blevet sat i forbindelse med følelsesmæssig regulering, og posterior cingulate cortex er aktiv, når vi tillægger situationer værdi.
Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi os virkelig gode førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.” https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa ... enner-med/

Ovenstående bygger på dette studie. https://www.nature.com/articles/nn.2278
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
abcd
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 360
Likede indlæg: 12462

Re: Følelser og vilje

Indlægaf abcd » 15. feb 2024, 06:55

paint skrev:Mennesket har via evolutionen, erhvervet sig en virkelig god evne til at vurdere andre mennesker, meget hurtigt. Formentlig fordi det var vigtigt for vores overlevelse, at vi kunne vurdere andre mennesker.
I et studie blev hjernemekanismer, der havde med førstehåndsindtryk at gøre – faktisk det, som mange kalder ”intuition”, undersøgt.
Nedenstående er, hvad man fandt ud af:

”De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre – amygdala og posterior cingulate cortex – som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker.
Amygdala er blevet sat i forbindelse med følelsesmæssig regulering, og posterior cingulate cortex er aktiv, når vi tillægger situationer værdi.
Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi os virkelig gode førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.” https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa ... enner-med/

Ovenstående bygger på dette studie. https://www.nature.com/articles/nn.2278


Og det er vel den mekanisme som nogle gange kan forråde mennesker når de bliver forført af psykopater eller andre mørke personligheder.
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 21336
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 786
Likede indlæg: 45370

Re: Følelser og vilje

Indlægaf paint » 15. feb 2024, 08:40

abcd skrev:
paint skrev:Mennesket har via evolutionen, erhvervet sig en virkelig god evne til at vurdere andre mennesker, meget hurtigt. Formentlig fordi det var vigtigt for vores overlevelse, at vi kunne vurdere andre mennesker.
I et studie blev hjernemekanismer, der havde med førstehåndsindtryk at gøre – faktisk det, som mange kalder ”intuition”, undersøgt.
Nedenstående er, hvad man fandt ud af:

”De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre – amygdala og posterior cingulate cortex – som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker.
Amygdala er blevet sat i forbindelse med følelsesmæssig regulering, og posterior cingulate cortex er aktiv, når vi tillægger situationer værdi.
Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi os virkelig gode førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.” https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa ... enner-med/

Ovenstående bygger på dette studie. https://www.nature.com/articles/nn.2278


Og det er vel den mekanisme som nogle gange kan forråde mennesker når de bliver forført af psykopater eller andre mørke personligheder.


Det korte svar er ja. sandsynligvis. Hvis en person evner at sende en verbal + non-verbal signalsekvens, der indikerer 'ikke farlig > tillidsvækkende, hvilket den type personer ofte er mestre i. så ryger vi sikkert i med begge ben, desværre.
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra

Tilbage til "Livets forhold"