Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

[LittleLemon]

Jeg overholdt retningslinjerne under mine graviditeter og synes ikke det var noget særligt offer.
I forvejen røg jeg ikke, drak sjældent og kun en smule, så det var nemt helt at undgå.

Parfumen blev droppet og alt kropspleje, vaskemiddel og makeup skiftet ud til noget uden parfumer og parabener. Efterfølgende er jeg fortsat med at bruge produkter uden de ting.

Jeg savnede at kunne spise koldrøget laks og at farve hår, men bortset fra det, så led jeg ikke under at følge anbefalingerne.

[Zombie]

Sundhedsstyrelsen skal jo anbefale, hvad der er bedst. Så de råder til broccoli fremfor fredagsslik, og deslige.

Men det er råd og anbefalinger. Det er ikke ulovligt at gøre noget andet, med mindre det får en fagperson til at betvivle forældreevnen. Ens barn kan spise slik hver eneste dag med sodavand, og man kan tylle en øl og 4 kopper kaffe som gravid. I princippet.


Jeg synes, problemet handler om forældreskabet og synet på det. Forældrene bør være kaptajner, der sætter kursen for deres familie. Og i havet skal de navigerer anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsplejersken, skoletandpleje, Aula-info, pædagoger siger husk dit-og-dat, bedsteforældrene har en tredje holdning, osv.
Men mange forældre er for usikre. Og de tror, anbefalinger er lov.


Sundhedsstyrelsen skal anbefale, hvad der objektivt er bedst. Hvis det er at leve af klidkiks og levertran, skal det være deres anbefaling, og så kan vi vel skide hul i det på forgodtbefindende som vi selv vurderer, at vi vil leve vores liv og skabe barndommen for vores børn.

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

[Aragorn]

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

Sagde du lige at folk var mindre følsomme og mindre pivede før i tiden?

[Lys]

Sundhedsstyrelsen skal jo anbefale, hvad der er bedst. Så de råder til broccoli fremfor fredagsslik, og deslige.

Men det er råd og anbefalinger. Det er ikke ulovligt at gøre noget andet, med mindre det får en fagperson til at betvivle forældreevnen. Ens barn kan spise slik hver eneste dag med sodavand, og man kan tylle en øl og 4 kopper kaffe som gravid. I princippet.


Jeg synes, problemet handler om forældreskabet og synet på det. Forældrene bør være kaptajner, der sætter kursen for deres familie. Og i havet skal de navigerer anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsplejersken, skoletandpleje, Aula-info, pædagoger siger husk dit-og-dat, bedsteforældrene har en tredje holdning, osv.
Men mange forældre er for usikre. Og de tror, anbefalinger er lov.


Sundhedsstyrelsen skal anbefale, hvad der objektivt er bedst. Hvis det er at leve af klidkiks og levertran, skal det være deres anbefaling, og så kan vi vel skide hul i det på forgodtbefindende som vi selv vurderer, at vi vil leve vores liv og skabe barndommen for vores børn.

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

Det er vel de færreste, der er bange for myndighederne som sådan. Måske snarere selvbestaltede mom police-typer, der kommenterer ens halve glas vin eller springer en over med “du skal vel ikke have noget?”-bemærkninger.

Jeg er meget enig med dig i, at man selv vælger og gør hvad man synes. Men det kan være svært at vælge hvad der så er vigtigst, når alle anbefalinger er rangeret lige højt. Og så er der hele “og så dør baby”-skrækken, hvis man nu sprang en anbefaling over og der så var noget galt. Var det så derfor?

[POCKETKITTEN]

Njah. I begge graviditeter har jeg været så striks, at jeg end ikke har villet drikke såkaldt alkoholfri produkter med op til de 0,5 pct. Stoppede selvfølgelig også med hhv. rygning og nikotintyggegummi og med at bruge decideret parfume.

Men jeg har alligevel nok drukket et halvt glas rødvin 3-4-5 gange ved festlige lejligheder fordelt over hele min anden graviditet. Og desværre også spist meget usundt.

Det har plaget min samvittighed. Jeg har også drukket 2-3 kopper kaffe dagligt for at kunne hænge sammen på arbejdet, samt fået lavet negle og brugt almindelig pleje og make-up, som ikke nødvendigvis er allergivenlige produkter.

I første graviditet var jeg mere pernitten, men jeg har været ret psykisk presset over mit arbejde under den anden og havde simpelthen ikke overskud til at gøre det bedre, end jeg gjorde.

Jeg læste den samme tråd på Reddit og blev ramt ret meget på samvittigheden, da jeg læste, hvor ultraforsigtigt andre gebærdede sig.

Jeg har heldigvis et sundt og rask barn. Jeg ville have pisket mig selv over de lejlighedsvise halve glas og McDonalds-maden, hvis der havde været så meget som en krøllet tå.

[englishchannel]

Det er vel de færreste, der er bange for myndighederne som sådan. Måske snarere selvbestaltede mom police-typer, der kommenterer ens halve glas vin eller springer en over med “du skal vel ikke have noget?”-bemærkninger.

Jeg er meget enig med dig i, at man selv vælger og gør hvad man synes. Men det kan være svært at vælge hvad der så er vigtigst, når alle anbefalinger er rangeret lige højt. Og så er der hele “og så dør baby”-skrækken, hvis man nu sprang en anbefaling over og der så var noget galt. Var det så derfor?

Præcis, og samtidig er det så uoverskueligt at vurdere, hvad man præcis risikerer ved ikke at følge bestemte anbefalinger, fordi det hele sammenkoges i en "så dør baby!"-agtig retorik.

Jeg blev overrasket over, at Storbritannien indtil 2016 (!) havde en anbefaling, der sagde "højest 1-2 genstande 1-2 gange om ugen" (dvs. 1 glas hvidvin på 175 ml ca. 1-2 gange om ugen). I forbindelse med at dette blev ændret til "ingen alkohol overhovedet", lavede man nogle studier for at finde ud af, hvad konsekvensen af alkoholindtag i det omfang var.

Konklusionen var, at der var 8% større risiko for at få et barn med lav fødselsvægt, hvis man drak et par glas vin om ugen gennem graviditeten end hvis man slet ikke drak. Og det er ikke fordi, at man skal underkende risikoen for lav fødselsvægt, men der er ikke engang tale om en fordobling af risikoen, men en 8% stigning ved et regelmæssigt alkoholindtag gennem hele graviditeten.

Jo mere jeg kigger ind studierne bag de forskellige anbefalinger, desto flere af den slags resultater falder jeg over. I Jean Twenges bog "The Impatient Woman's Guide to Getting Pregnant" undersøger hun bl.a. myterne omkring ældre kvinders fertilitet, og der viste det sig, at den ofte citerede statistik omkring en fordobling af riskoen for misdannelser ved mødre over en vis alder, var en ændring fra 1/1000 for kvinder i 20'erne til 1/500 for kvinder i slut-trediverne (eller noget i den stil). Så ja, på papiret en fordobling, men i praksis en ændring fra en ekstremt lille risiko til en meget lille risiko.

Jeg bliver faktisk ret sur over, at diskursen omkring kvinder og graviditet er så firkantet og ugennemsigtig, og det virker som om, at nærved teoretiske risici ophøjes til sandheder uden tanke for, hvordan dette påvirker kvinders velfærd i en situation, hvor kvinderne i forvejen er sårbare.

[Zombie]

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

Sagde du lige at folk var mindre følsomme og mindre pivede før i tiden?

Nej, de var slatne med andre ting før i tiden. Forældre er forfærdelige - mig selv inklusive.

[Zombie]

Sundhedsstyrelsen skal jo anbefale, hvad der er bedst. Så de råder til broccoli fremfor fredagsslik, og deslige.

Men det er råd og anbefalinger. Det er ikke ulovligt at gøre noget andet, med mindre det får en fagperson til at betvivle forældreevnen. Ens barn kan spise slik hver eneste dag med sodavand, og man kan tylle en øl og 4 kopper kaffe som gravid. I princippet.


Jeg synes, problemet handler om forældreskabet og synet på det. Forældrene bør være kaptajner, der sætter kursen for deres familie. Og i havet skal de navigerer anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsplejersken, skoletandpleje, Aula-info, pædagoger siger husk dit-og-dat, bedsteforældrene har en tredje holdning, osv.
Men mange forældre er for usikre. Og de tror, anbefalinger er lov.


Sundhedsstyrelsen skal anbefale, hvad der objektivt er bedst. Hvis det er at leve af klidkiks og levertran, skal det være deres anbefaling, og så kan vi vel skide hul i det på forgodtbefindende som vi selv vurderer, at vi vil leve vores liv og skabe barndommen for vores børn.

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

Det er vel de færreste, der er bange for myndighederne som sådan. Måske snarere selvbestaltede mom police-typer, der kommenterer ens halve glas vin eller springer en over med “du skal vel ikke have noget?”-bemærkninger.

Jeg er meget enig med dig i, at man selv vælger og gør hvad man synes. Men det kan være svært at vælge hvad der så er vigtigst, når alle anbefalinger er rangeret lige højt. Og så er der hele “og så dør baby”-skrækken, hvis man nu sprang en anbefaling over og der så var noget galt. Var det så derfor?

Men mom police kan også være pædagoger, der synes barnet selv skal tage jakke og sko af om morgenen, hvor det i forvejen er 50/50 om det bliver en god aflevering uden gråd. Eller tandlægen, der sender blikke, fordi det utrygge soveskovl-barn stadig bruger sut om natten, eller eller eller.

Min pointe er, at man må turde stå ved sig selv og sætte sin kurs som forælder, for selv som fagperson må jeg sige, at der er alt for mange anbefalinger i øst og vest, fordi de forskellige områder ikke sammenligner noter og derfor bare spytter anbefalinger ud i ét væk, så det ender som støj.
På mit arbejde i en børnehave har vi strukturer og arbejdsgange, der gør at vi følger det hele "perfekt", men jeg håber ved gud ikke, at børnene går hjem til mere af det samme i hjemmet. Derhjemme må børnene gerne ses som individer (det kan de kum begrænset i nogen omfang, i pasningen) og fællesskabet, der skal tages hensyn til, er jævnt mindre end i institutionen.

Som forælder med en ret tung diagnose i rygsækken, har det været grænseoverskridende og angstfyldt at holde fast på noget af mit, fordi jeg kan være bange for, i særligt grad at blive dømt på min forælderevne. Det var fx svært at stå ved over for SP, at jeg ikke ville vække min søn X antal gange om natten for at give flaske, da han allerede fra spæd sov igennem mange nætter. Han holdt så sin kurve fint, og var den næstøverste, så hun måtte jo give sig ift. at det ikke var nødvendigt. Jeg er søvn-facist, også i jobbet, så det var en kæphest jeg havde og holdt fast i.

Jeg vil ikke sige, at jeg er perfekt, for der er også ting hvor jeg har bøjet mig, selvom jeg ikke syntes, det var en god idé.

Men jeg synes ikke, der er noget i vejen med vidensdeling, hvad anbefalingerne jo i høj grad er. Hvad man så bruger den viden til, er op til en selv... det mest ekstreme eksempel er dem, der ikke vaccinerer deres børn og det må de jo gerne. Ja, folk kommenterer det nok, men i det mindste står man på mål for ens egne ideer om forældreskabet og ens børn. (Jeg vaccinerer selv.)

[Lys]

Sundhedsstyrelsen skal jo anbefale, hvad der er bedst. Så de råder til broccoli fremfor fredagsslik, og deslige.

Men det er råd og anbefalinger. Det er ikke ulovligt at gøre noget andet, med mindre det får en fagperson til at betvivle forældreevnen. Ens barn kan spise slik hver eneste dag med sodavand, og man kan tylle en øl og 4 kopper kaffe som gravid. I princippet.


Jeg synes, problemet handler om forældreskabet og synet på det. Forældrene bør være kaptajner, der sætter kursen for deres familie. Og i havet skal de navigerer anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsplejersken, skoletandpleje, Aula-info, pædagoger siger husk dit-og-dat, bedsteforældrene har en tredje holdning, osv.
Men mange forældre er for usikre. Og de tror, anbefalinger er lov.


Sundhedsstyrelsen skal anbefale, hvad der objektivt er bedst. Hvis det er at leve af klidkiks og levertran, skal det være deres anbefaling, og så kan vi vel skide hul i det på forgodtbefindende som vi selv vurderer, at vi vil leve vores liv og skabe barndommen for vores børn.

Folk er for slatne i dag. De føler sig kritiseret og truet over anbefalinger, når der ikke sidder nogen nisse og holder øje, om de får en enkelt kop kaffe for meget den dag eller lige smagte på gemalens snaps inden han tog resten af glasset.

Det er vel de færreste, der er bange for myndighederne som sådan. Måske snarere selvbestaltede mom police-typer, der kommenterer ens halve glas vin eller springer en over med “du skal vel ikke have noget?”-bemærkninger.

Jeg er meget enig med dig i, at man selv vælger og gør hvad man synes. Men det kan være svært at vælge hvad der så er vigtigst, når alle anbefalinger er rangeret lige højt. Og så er der hele “og så dør baby”-skrækken, hvis man nu sprang en anbefaling over og der så var noget galt. Var det så derfor?

Men mom police kan også være pædagoger, der synes barnet selv skal tage jakke og sko af om morgenen, hvor det i forvejen er 50/50 om det bliver en god aflevering uden gråd. Eller tandlægen, der sender blikke, fordi det utrygge soveskovl-barn stadig bruger sut om natten, eller eller eller.

Min pointe er, at man må turde stå ved sig selv og sætte sin kurs som forælder, for selv som fagperson må jeg sige, at der er alt for mange anbefalinger i øst og vest, fordi de forskellige områder ikke sammenligner noter og derfor bare spytter anbefalinger ud i ét væk, så det ender som støj.
På mit arbejde i en børnehave har vi strukturer og arbejdsgange, der gør at vi følger det hele "perfekt", men jeg håber ved gud ikke, at børnene går hjem til mere af det samme i hjemmet. Derhjemme må børnene gerne ses som individer (det kan de kum begrænset i nogen omfang, i pasningen) og fællesskabet, der skal tages hensyn til, er jævnt mindre end i institutionen.

Som forælder med en ret tung diagnose i rygsækken, har det været grænseoverskridende og angstfyldt at holde fast på noget af mit, fordi jeg kan være bange for, i særligt grad at blive dømt på min forælderevne. Det var fx svært at stå ved over for SP, at jeg ikke ville vække min søn X antal gange om natten for at give flaske, da han allerede fra spæd sov igennem mange nætter. Han holdt så sin kurve fint, og var den næstøverste, så hun måtte jo give sig ift. at det ikke var nødvendigt. Jeg er søvn-facist, også i jobbet, så det var en kæphest jeg havde og holdt fast i.

Jeg vil ikke sige, at jeg er perfekt, for der er også ting hvor jeg har bøjet mig, selvom jeg ikke syntes, det var en god idé.

Men jeg synes ikke, der er noget i vejen med vidensdeling, hvad anbefalingerne jo i høj grad er. Hvad man så bruger den viden til, er op til en selv... det mest ekstreme eksempel er dem, der ikke vaccinerer deres børn og det må de jo gerne. Ja, folk kommenterer det nok, men i det mindste står man på mål for ens egne ideer om forældreskabet og ens børn. (Jeg vaccinerer selv.)

Jeg tror måske bare ikke, at jeg er enig i at det er nødvendig med anbefalinger på alting til forældre - hvis man så alligevel er nødt til at vælge imellem dem for at kunne være i det. For så er det jo netop bare støj.

[godtnavn]

Jeg synes omvendt det er rart der er anbefalinger om det hele, så det ikke bliver en tilfældig sundhedsplejerskes egen vurdering af hvad der er bedst. Jeg har i hvert fald fundet meget tryghed i at følge anbefalingerne selvom sp sagde noget andet, fordi det gav mig bekræftigelse i at det jeg gjorde var rigtigt selvom sp rådede til andet, især som førstegangsmor var det rart med anbefalingerne.

[Lys]

Jeg synes omvendt det er rart der er anbefalinger om det hele, så det ikke bliver en tilfældig sundhedsplejerskes egen vurdering af hvad der er bedst. Jeg har i hvert fald fundet meget tryghed i at følge anbefalingerne selvom sp sagde noget andet, fordi det gav mig bekræftigelse i at det jeg gjorde var rigtigt selvom sp rådede til andet, især som førstegangsmor var det rart med anbefalingerne.

Og det er jo helt fair. Men har du så fulgt alle anbefalinger uden undtagelse? Eller har du også valgt ud?

[Kerrigan]

Jeg føler ikke, at jeg har måtte leve asketisk eller ændre min levevis de gange jeg har været gravid. I forvejen drikker jeg ikke, ryger ikke, spiser ikke dyr, bruger minimalt med parfume etc.

x2
Jeg kan heller ikke lide kaffe. Det sværeste har været at skære stærk lakrids fra, og det er ikke altid lykkedes.

Jeg er derudover meget glad for motion, og har været meget aktiv under begge graviditeter, hvilket jeg tror har gjort graviditetsforløbene nemme.
Så meget at min indiske svigerfamilie blev bekymrede. Men deres syn på en normal graviditet er noget med slappe af og "spise for to".

Jeg har dog taget medicin for min adhd i min anden graviditet (blev diagnosticeret kort før jeg blev gravid med nr. 2). Dette i samarbejde og aftalt med min psykiater.

[godtnavn]

Jeg synes omvendt det er rart der er anbefalinger om det hele, så det ikke bliver en tilfældig sundhedsplejerskes egen vurdering af hvad der er bedst. Jeg har i hvert fald fundet meget tryghed i at følge anbefalingerne selvom sp sagde noget andet, fordi det gav mig bekræftigelse i at det jeg gjorde var rigtigt selvom sp rådede til andet, især som førstegangsmor var det rart med anbefalingerne.

Og det er jo helt fair. Men har du så fulgt alle anbefalinger uden undtagelse? Eller har du også valgt ud?

Under graviditeten har jeg fulgt alle, der var jo heller ikke voldsomt mange synes jeg, og gav som sagt ikke rigtig afkald på noget for at følge dem. Det er ikke gået noget af mig ved at drikke en danskvand når jeg var ude og optræde i stedet for en øl, det er oftest når jeg optræder at jeg efterfølgende ender i byen så jeg drikker i forvejen sjældent og har haft lige så fine aftener uden øllen.

Som mor har jeg fulgt dem der gav mening, kan ikke lige komme på en af de officielle jeg er gået i mod, men omvendt har jeg næppe heller haft kendskab til dem alle, men har gået i mod noget af det sp sagde efter en googling fortalte mig at de officielle anbefalinger var som jeg selv tænkte, så der valgte jeg at følge dem fremfor min sp's råd.

Jeg synes man skal følge dem der giver mening for ens egen familie, og ser ikke skævt til folk der ikke følger dem alle (i forsvarlig grad selvfølgelig, hvis en gravid drak sig tæskefuld ville jeg nok se skævt til hende, men ikke ved et halvt glas vin, omend jeg aldrig selv ville drikke et glas som gravid) men jeg synes det er godt der er anbefalinger så man ved hvad der er det bedste, og så kan man vælge om man vil det eller ej. Lidt ligesom f.eks. officielle kostråd, jeg synes det er fint de er der selvom jeg nogle somre helt sikkert har spist flere is end kostrådene råder til.