Deal breakers

[Garfield]

Inspireret af snakken om deal breakers i parforhold, så er jeg nysgerrig efter at høre nogle af jeres. Jeg har ikke selv en liste over sådanne, men bør jo nok få formuleret nogle tanker inden jeg begiver mig ud på dating-scenen.

Så hvad er deal breakers for jer? Hvad kan I absolut ikke acceptere i et parforhold?

[Hunkat]

Jeg synes det er svært at sige at det og det ville bare være for meget. Generelt er det som regel en kombi af ting.

Men øhm... hvis jeg skulle lave en liste ville jeg nok sætte mig ned og se luksusfælden. Der er godt nok mange personlighedstræk i det program hvor jeg tænder helt af. Nul kommunikation, total arrogant holdning til egne/andres penge og/eller privatliv.

[Dirtylittledevil]

Hvis personen gang på gang overhovedet ikke respekterer noget jeg beder pænt om.

Hvis jeg graver lidt tilbage i tiden husker jeg især én mand. Det var som om han var helt paralyseret af det faktum at jeg vejede for meget. Han kunne slet ikke lade være med at nævne det i tide og utide. Selvom jeg fortalte ham at jeg godt vidste det og at jeg selv var ked af at veje for meget og at jeg gerne ville deale med det i mit eget tempo og uden hentydninger fra ham.
Jeg skar det endda ud i pap, vil du ikke godt lade være med at snakke om min krops størrelse og min vægt. Bare find et andet emne at snakke om.

Men nej. Det lykkedes ham ikke, selvom han lovede at det skulle han nok.
Utallige gange kom han med de mest mærkværdige kommentarer som hentydede til min vægt. Fx "Nå men så er du vel rigtig gået på skrap slankekur nu?" eller "Ja damen i butikken lovede mig at det var slankechokolade så du også kunne spise af det" eller "Min bedste ven har bryllupsdag i dag, hans kone er forresten OGSÅ en stor pige, ligesom dig!"
Hvis nu jeg selv snakkede en masse om slankekure osv så kunne jeg skam godt forstå at han sagde de ting, men det gjorde jeg ikke. Jeg prøvede for alt i verden at undgå snak om min krop.

Derudover var han slem til at afbryde. Jeg er ikke typen der taler og taler i en lang strøm, jeg tror i forvejen jeg lytter mere end jeg taler. Men med ham var det da helt skørt. Når han mente jeg havde sagt noget der var forkert eller som han havde en kommentar til, så lod han mig ikke engang tale ud, i stedet brugte han den der med at løfte hånden op og ligesom bare overdøve mig med en høj lyd a la "AB-BAB-BAB-BAB-SCHHHHH!!!" indtil jeg simpelthen tiede stille i forundring...

Det blev hurtigt for meget for mig.

[decibell]

Utroskab. Og mangel på respekt for min person og mine følelser. Hvis han er en "det er jo bare et dyr"-person. Og hvis han har lidt for travlt med at tale dårligt om andre hele tiden, eller det altid er de andre, der er noget galt med. Og i det hele taget har et negativt livssyn. Det gider jeg ikke spilde min tid på.

[canoodle]

Inden jeg møder et menneske, er der helt klart flere end der er i et parforhold.

Men manglende kommuniktation, ansvarstagen og hensynstagen er big ones. Altså udover de klassiske som vold, løgn osv.

[Ado]

Forbrug af hash og andre euforiserende stoffer.

Dårlig hygiejne.

Bedrevidende.

Selvfedme.

Racistisk.

Total ligegyldighed med sit ydre.

[Joe]

-Jalousi i voldsom grad.
Jeg magter ikke at blive mistænkeliggjort, begrænset i ellers helt uproblematiske ting, manipuleret og kigget over skulderen. Jeg magter heller ikke at skulle stå til regnskab for, hvad jeg har lavet, mens jeg var single. Synes seriøst jalousi er noget af det mest uflatterende.

- Mange evne til at kunne tackle konflikter.
Her taler jeg både om dem der hidser sig op, råber, kaster med tingene, og det der er værre, men også om folk der bare klapper i, til man selv har regnet ud, hvad man nu har gjort galt.

- Et menneskesyn, jeg ikke er enig i.
Og her taler vi både racisme, sexisme, homofobi, og alt muligt andet hvor man mener, at andre automatisk er meget mindre værd. Det er meget vigtigt for mig, at man behandler andre ordentligt, og det skal en partner også gøre.

- Hårde stoffer og slagsmål.
Jeg gider simpelthen ikke være nervøs for om en partner gør skade på sig selv eller andre, når han er i byen. Jeg gider ikke tilbringe tid med folk der har indtaget hårde stoffer (har dog ikke problemer med hash) og de der mænd, der benytter enhver anledning til at komme op og slås, når de er i byen, dem gider jeg ikke.

Det er de vigtigste dealbreakers, tror jeg.
Af ting jeg frasorterer på, inden jeg overhovedet er faldet for personen, er mere overfladiske ting som manglende evne til at formulere sig skriftligt, grimme tænder, dårlig ånde, manglende humor, manglende intelligens, m.m.

[Madam Pomfrey]

Jeg er jo en sat kvinde, og selvom min mand til stadighed og med jævne mellerum præsenter sider af sig selv, jeg finder meget let flatterende, ja så har ingen af de været dealbreakers, - måske hvis han havde præsenteret mig for dem alle samtidig eller hvis han ikke havde taget til sig at jeg fandt dem ucharmerende og unødvendige.

Så hvis jeg rent teoretisk skal finde dealbreakers så må det være

- Ingen livsambitioner, - det handler ikke om uddannelsesniveau, men om lysten og evnen til at blive til noget, og være i et job man trives i, og som bidrager til ens livskvalitet, at man føler man gør en forskel, går glad og tilfreds hjem.

- rådden økonomi

- utroskab

- dårlig kemi med min familie, - i en vis udstrækning ville det være acceptabelt, de behøver ikke sidde lårene af hinanden

[Madam Pomfrey]

Alle andre end livsambitioner kan jeg nu godt arbejde med dog ikke systematisk utroskab. Men en enkelt svipser. Herregud. (Men fortæl det ikke til nogen...)

Jeg ville nok også kunne tilgive en enkelt "svipser" som jeg var vidende om... Men det ville alligevel sætte sine spor tænker jeg, som vel også bliver en form for deal-breaker, eller optakten til det.

Rådden økonomi, der mener jeg virkelig rådden, - jeg er ikke på WH1971-niveau Men der skal altså ikke vælte regninger ind fra RKI, forbrugsgoder skal ikke købes på afbetaling, man skal ikke sidde d. 10'ende i måneden, måske endda før, og overveje hvordan man nu får mad resten af måneden. Det er bare for opslidende. Min søster samlede op på sådan en, - det gik ok da de var to om udgifterne, og hun fik ham ud af alt det lort, med enkelte tilbagefald, og masser af jammer over aldrig at have råd, og hun kunne jo sagtens og bla bla bla. Da han sluttede deres forhold røg han lige tilbage i gamle mønstre. Hun får børnebidraget uden brok dog, men må tit høre på så meget andet lort om penge.

[Elvispop]

Stædighed - som i manglende evne til at indrømme sine egne fejl.
Egoisme - sætter ALTID sig selv først.
Overfladisk - JA jeg har grimme tænder, men det ændrer sgu ikke hvem jeg er.
Rengøringsfreak - NEJ, hjemmet behøver ikke at være klar til royalt besøg hele tiden.

[Fru Sunshine]

Dovenskab
Egoisme
Overforbrug af alting
Forkælelse på pattebarnsniveau
Dårlig hygiejne
Fedme
Manglende respekt og tolerance
Manglende humor
Og ikke mindst vold - det være sig både fysisk og psykisk.

[Ado]

Jeg bliver altså nødt til at tilføje: Nogenlunde pænt og normalt tøj.
Faktisk har jeg indtil i tirsdags troet jeg var ligeglad med sådan noget. Men når det ligner tøj der er trukket op af en tøjcontainer, står jeg af.

Skæg plejer jeg også at være vild med. Men det må simpelthen ikke være for langt. Det skal være trimmet og plejet.

En mand, der konstant er på kontanthjælp uden realistiske ambitioner, kommer heller ingen vegne med mig.

[In_your_eyes]

Hvis han vil bestemme, hvordan jeg skal klæde mig, men kun selv gider gøre et absolut minimum ud af sin egen påklædning/fremtoning, fordi "det kan jeg ikke finde ud af/det siger mig ikke noget" Hør her Bassemand, hvis du kan finde ud af at have en holdning til min påklædning, kan du dælme også finde ud af at have en holdning til din egen.

Manglende personlig hygiejne.

Holdningen " det har jeg ikke selv et problem med, ergo behøver vi ikke løse problemet, for det er bare noget pjat"

Løfter, der gentagne gange ikke bliver overholdt.

Egoisme.

For stor forskel på seksuelle præferancer.

Negative kommentarer omkring min krop. Hør nu her, sådan så jeg ud, da du mødte mig, så du vidste hvad du gik ind til, så drop det.. Nej vent, farvel makker

[Garfield]

Alle andre end livsambitioner kan jeg nu godt arbejde med dog ikke systematisk utroskab. Men en enkelt svipser. Herregud. (Men fortæl det ikke til nogen...)

Det er jeg også blevet klogere på og jeg tror godt, jeg kunne leve med julefrokost-knald eller have et decideret åbent forhold, men der skulle være klare aftaler og ærlighed omkring det.

Jeg fandt ud af at min kæreste gennem seks år havde haft affærer og han fik en chance mere, men efterhånden som jeg fandt ud af mere og mere, blev det klart at der er alt for mange løgne omkring ham og de affærer han har er længerevarende forhold ved siden af. Det er som om han slet ikke kan lade være med at lyve. Jeg havde fundet ud af, at han havde mødt én af kvinderne til et arrangement, men da jeg spurgte ham, hvordan han havde mødt hende, sagde han noget andet. Aj, men for fanden, du har jo lagt et billede af din storebror op på Facebook fra arrangementet og der står kvindemennesket sku da i baggrunden, din knold. Én af de virkelig afgørende løgne var da jeg spurgte ham om de havde brugt kondom hver gang. Han sagde "ja". Kvinden, han havde været sammen med, sagde "ja, undtagen de sidste par gange". Så går det ligesom over i at være løgne, der sætter mit helbred på spil.

Så for mig vil en dealbreaker være ærlighed. Problemet er bare at jeg jo ikke fangede ham i løgne før der var gået 5,5 år, så jeg ved ikke, hvordan man kan beskytte sig selv mod en sådan person...

[Peanutbutt]

Alt er relativt, men de her ting er for mig enten enormt usexede eller også vil vi bare ikke kunne tale sammen:
(Altså udover vold, dårlig hygiejne, utroskab og alt sådan noget)

Manglende lyst/evne til at kommunikere, forstå, respektere og acceptere
En mand, der ikke synes, han kan/bør ændre uhensigtsmæssigheder for 'sådan er jeg og har altid været det. Det er for sent.'
En mand, der ikke som udgangspunkt har forståelse og udviser omsorg for de svageste
En mand, der ikke har noget, han synes han er god til og som ikke har drømme og ambitioner
En mand, der går op i penge på Liberal Alliance-måden
Ukontrollerede afhængighedstendenser (af mad, alkohol, træning, arbejde, penge, stoffer, sex, computerspil - alt)
Ugenerøsitet (af venlighed, opmærksomhed, interesse, tid, penge)
Ingen viden om, eller interesse for, omverdenen
En mand, som synes, at det er hyggeligt(?) og nødvendigt at småskændes eller storskændes
En mand, der let bliver frustreret, irriteret, hidsig eller vred
En mand, der ikke har en smag eller et forbrug af kulturprodukter (bøger, musik, film, whatever)
En mand, der ikke slår edderkopperne eller kakerlakkerne ihjel (eller fjerner dem), fordi han heller ikke kan lide dem
Stor forfængelighed (hvad det så er for mig)
Meget lav forfængelighed (hvad det så er for mig)
Meget ekstrovert/festtype - eller en person, hvor der altid skal ske noget
Lav sexlyst
En mand, som ikke respekterer og anerkender andres viden og ekspertise
En mand, der har brug for, at vi bliver et sammenklistret 'Vi' - "Hvad synes du om maden?" "VI synes det smagte godt"
En happy-go-lucky type, der altid ser det positive i alting
En mand, der ikke kan være meget, meget mørk, kynisk og grov i sin humor - eller som ikke kan aflæse sarkasme og ironi