Akehurst2 skrev:Jeg synes, det er bekymrende at så mange har fokus på, om man kunne have sagt nej, men ikke gjorde det, og så lidt på, om man jo kunne have sagt ja, men heller ikke gjorde det.
Men det er jo omdrejningspunktet og hele kernen i denne sag. Det er forskellen på om de er skyldige eller uskyldige. Selvfølgelig skal der da være fokus på det!
Det er muligt, kvinden ikke har givet tydeligt nok udtryk for, at hun ikke havde lyst - det må man gå ud fra, når dommen er som den er. Men hvorfor er der slet ikke fokus på, om hun på nogen måde gav udtryk for at have lyst? Hvorfor er fraværet af u-lyst nok til at bruge en kvinde? Hvorfor skal hun ikke vise lyst?
Fordi nu fungerer det sådan - både i loven og i den virkelige verden - at man har et ansvar for sig selv og for at give udtryk for hvad man vil og hvad man ikke vil. Hvorfor bliver I ved med at antage at hun i situationen ikke havde lyst? Er det fordi at I selv ikke kan forestille jer at have lyst? Det kan I altså bare ikke trække ned over hovedet på andre. Vi har tre ud af fire personer, der siger at hun havde lyst, så hvad med at vi som udgangspunkt ligger det til grund! Hun påstår ikke engang selv, at hun sagde fra. Hun påstår at hun ikke var i stand til, men det troede hverken retsmedicineren eller dommerne på.
Og inden der igen er nogen, der skriver noget med at skal vi nu have underskrevne kontrakter og vidner til sex, så er det selvfølgelig ikke det, jeg mener. Men man kan jo sige ja og på anden måde verbalt give udtryk for lyst, man kan selv tage tøjet af, tage initiativ til at klæde den anden af, kysse, kæle, på alle måder være initiativtagende og vise, at man er med på det, der skal ske.
Men hvis du vil have krav om at man skal sikre sig utvetydigt accept, så skal det jo også kunne bevises. Det bliver jo afgørende for om man kan dømmes for voldtægt. Hvordan vil du gøre det. Og hvor tit skal man sikre sig accept undervejs. Hun kunne jo tænkes at skifte mening undervejs, det er hendes ret, og hvis hun ikke selv længere har et ansvar for at ytre eller yde modstand, men det er fyrens pligt at sikre sig accept, så er han jo nødt til at spørge jævnligt undervejs. Det er ret nemt at se, hvorfor det ikke holder i virkelighedens verden.
Altså, hvor dumme har mænd lov til at være, sådan sat på spidsen?
Hvor ansvarsløse har kvinder lov til at være, og stadig trække offerkortet? Det er mændene, der er offeret her. Det er dem der er udsat for mistanke om voldtægt, hvilket er et stort overgreb i sig selv, og selvom de blev frikendt, så skal de stadig udsættes for at kvinder uden videre antager at de var nogle svin, og at der var tale om voldtægt UANSET HVAD.
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.