Advocatus-Diaboli skrev:avdotja skrev:Advocatus-Diaboli skrev:avdotja skrev: Vi er såmænd mange der mener at lovgivningen er forkert og bør ændres, så den ikke længere pålægger offeret ansvaret for at sige tydeligt nej til overgrebet.
Men hvor har du det fra? At de skal sige tydeligt nej? Det står ingen steder i voldtægtsparagraffen..
Og hvordan vil du løse bevisbyrden, hvis det kræver at man skal kunne bevise modparten har sagt ja. Det er jo umuligt!
Måske ikke, men det er tilsyneladende retspraksis.
Nej, det er ikke. Loven siger at hvis du bliver tvunget til sex ved vold eller trusler, eller hvis du er "ude af stand til at modsætte sig handlingen", SÅ er det voldtægt. At "modsætte sig handlingen" behøver ikke ske verbalt. Det kan også ske non-verbalt. Hvis man ikke truer hende til sex, og hvis hun ikke modsætter sig sex hverken verbalt eller non-verbalt, så har manden da absolut heller ingen grund til at antage at han er ved at voldtage hende.
Praksis er derfor også, at hvis du ikke bliver truet eller hvis du ikke har modsat dig handlingen, så bliver den anden heller ikke dømt for voldtægt - og sådan skal det også være! Det er også dét som dine links viser. Ellers kunne enhver der har fortrudt dagen efter, jo komme og anklage én for voldtægt.
Strfl. § 216, stk. 1, nr. 2, forudsætter jo tillige til gerningsindholdets opfyldelse, at tiltalte indså eller i hvert fald måtte indse, at personen faktisk befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Hvis personen faktisk - subjektivt -
var ude af stand til at modsætte sig handlingen, men tiltalte hverken indså eller burde have indset dette, er der ikke forsæt til voldtægt efter stk. 1, nr. 2. Derfor er det måske nok juridisk holdbart, at der ikke i den konkrete sag foreligger en voldtægt, da pigen jo var ved bevidsthed og "valgte" ikke at modsætte sig,
men det kan vel godt diskuteres, om det også etisk set er holdbart, at lovgivningen faktisk tillader sex med personer, der befinder sig i en tilstand, hvor de muligvis ikke er i stand til at træffe fornuftige beslutninger, men dog trods alt (fysisk) er i stand til at gøre modstand.
Der findes jo adskillige eksempler på lovgivning, som beskytter personer mod deres egne dårlige beslutninger, og som dermed forsøger at forhindre udnyttelse af personer, der vel nok er i stand til at handle, men ikke i stand til at handle fornuftigt, så jeg kan ikke se, hvorfor noget lignende ikke skulle kunne fungere i relation til voldtægt.
Personligt synes jeg f.eks., at det ville være fint med en tilføjelse til § 216, der sigter på tilfælde, hvor tiltalte dyrker sex med en person, som måske nok objektivt set er i stand til at modsætte sig handlingen,
men som kendeligt for tiltalte befinder sig i en tilstand, hvor personen f.eks. som følge af alkoholindtagelse må anses for utilregnelig, medmindre personen udtrykkeligt har givet sit (verbale eller non-verbale) samtykke.