Organdonation.

[icelady]

http://www.dr.dk/nyheder/indland/organdonorforening-ikke-donorer-boer-komme-bagerst-i-koeen

Jeg læste denne og tænkte "Nej." Personligt kan jeg ikke lide den der "yde for at nyde"-mentalitet.

Desuden kan der være visse forhindringer; folk som har brug for et organ men ikke kan donere, pga sygdom/medicin. Hvordan er de stillet?

Jeg tror man kunne komme organ-manglen til livs (i det mindste formindske manglen) hvis organ-donation var et aktivt fra-valg, fremfor et til-valg.

[dykkersild]

Jeg er tilhænger af den svenske model hvor man automatisk er tilmeldt som 18-årig hvis man ikke aktivt melder det fra. Dette ville betyde, at det ville være nødvendigt at tale om emnet dels derhjemme og dels i skolen. Det tror jeg, ville være en win-win situation.

Jeg har meldt mig fordi det føles rigtigt for mig. Jeg er ikke tilhænger af "yde for at nyde" men kan ikke undsige mig, at nogle få argumenter imod egen donation, kan få mig til at tænke mit.

[LadyFox]

Nej til at priotere modtagere efter hvorvidt de står som organdonorer.
Nej til automatisk tilmelding til register som donor.

^ This.

[JoyNips]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Jeg er til gengæld klart tilhænger af automatisk tilmelding og aktiv framelding. Måske ikke som 18-årig, men så måske i forbindelse med at man tager kørekort. Det er vel trods alt i trafikken, at rigtig mange ulykker sker...
Jeg tror, at rigtig mange, som egentlig er positive overfor at være organdonorer, ikke er tilmeldt af forglemmelse/dovenskab etc.

[Akehurst2]

Jeg kan slet ikke forlige mig med tanken om, at man automatisk er statens reservedelslager.

Det er min krop. Jeg bestemmer, hvad der skal ske med den, også når jeg er død. Mine pårørende kan have en holdning, men staten og fremmede mennesker skal i den grad blande sig uden om.

[Akehurst2]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Enig. Og så er den type argumentation farlig - for hvad så med dem, der ikke har forvaltet deres sundhed optimalt? Skal de også bagest i køen?

I øvrigt gad jeg godt vide, om det så også gælder bloddonation, hvor man kun må få, hvis man giver (forudsat at man kan give).

Helt grundlæggende er det jo donationer - altså gaver. Det er ikke ydelser i et gensidigt forpligtende forhold.

[dykkersild]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Jeg er til gengæld klart tilhænger af automatisk tilmelding og aktiv framelding. Måske ikke som 18-årig, men så måske i forbindelse med at man tager kørekort. Det er vel trods alt i trafikken, at rigtig mange ulykker sker...
Jeg tror, at rigtig mange, som egentlig er positive overfor at være organdonorer, ikke er tilmeldt af forglemmelse/dovenskab etc.

Det med kørekortet holder ikke - det er ikke alle der tager/har et kørekort.

Resten af dit indlæg er jeg helt enig i.

[JoyNips]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Jeg er til gengæld klart tilhænger af automatisk tilmelding og aktiv framelding. Måske ikke som 18-årig, men så måske i forbindelse med at man tager kørekort. Det er vel trods alt i trafikken, at rigtig mange ulykker sker...
Jeg tror, at rigtig mange, som egentlig er positive overfor at være organdonorer, ikke er tilmeldt af forglemmelse/dovenskab etc.

Det med kørekortet holder ikke - det er ikke alle der tager/har et kørekort.

Resten af dit indlæg er jeg helt enig i.

Jeg mener heller ikke, at alle tager kørekort. Jeg mener, at jeg ville finde det rimeligt, om alle der tog kørekort, automatisk blev tilmeldt donorregisteret - ligesom at alle, der tager kørekort i dag skal igennem et førstehjælpskursus.

[dykkersild]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Jeg er til gengæld klart tilhænger af automatisk tilmelding og aktiv framelding. Måske ikke som 18-årig, men så måske i forbindelse med at man tager kørekort. Det er vel trods alt i trafikken, at rigtig mange ulykker sker...
Jeg tror, at rigtig mange, som egentlig er positive overfor at være organdonorer, ikke er tilmeldt af forglemmelse/dovenskab etc.

Det med kørekortet holder ikke - det er ikke alle der tager/har et kørekort.

Resten af dit indlæg er jeg helt enig i.

Jeg mener heller ikke, at alle tager kørekort. Jeg mener, at jeg ville finde det rimeligt, om alle der tog kørekort, automatisk blev tilmeldt donorregisteret - ligesom at alle, der tager kørekort i dag skal igennem et førstehjælpskursus.

Ah - på den måde.

[Akehurst2]

Jeg bliver ærligt talt ret vred, når jeg læser argumentationen fra 7liv:

Det er en argumentation mod free-riders. Hvis man selv vil efterstræbe at modtage et organ, men ikke aflevere, kører man på fribillet. Man ønsker ikke at bidrage til den sociale aktivitet, der er forudsætningen for, at vi har organer til rådighed. Derfor er argumentationen, at så bør den person komme sidst i køen, siger Peter J. Hancke Rossel, der er bestyrelsesmedlem i 7liv og lektor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Det er folks kroppe, du taler om. Du kan da ikke gøre dig til dommer over, hvad folk skal og vil lægge krop til.

Jeg synes, 7liv skal overveje meget nøje, om det er den argumentation, de vil lægge for dagen, for det risikerer at støde folk. Hvis man gerne vil overbevise nogen om noget, så er det virkelig dårlig stil at skamme dem ud og kalde dem grimme, nedladende ting.

[LaScrooge]

Jeg bliver ærligt talt ret vred, når jeg læser argumentationen fra 7liv:

Det er en argumentation mod free-riders. Hvis man selv vil efterstræbe at modtage et organ, men ikke aflevere, kører man på fribillet. Man ønsker ikke at bidrage til den sociale aktivitet, der er forudsætningen for, at vi har organer til rådighed. Derfor er argumentationen, at så bør den person komme sidst i køen, siger Peter J. Hancke Rossel, der er bestyrelsesmedlem i 7liv og lektor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Det er folks kroppe, du taler om. Du kan da ikke gøre dig til dommer over, hvad folk skal og vil lægge krop til.

Jeg synes, 7liv skal overveje meget nøje, om det er den argumentation, de vil lægge for dagen, for det risikerer at støde folk. Hvis man gerne vil overbevise nogen om noget, så er det virkelig dårlig stil at skamme dem ud og kalde dem grimme, nedladende ting.

Jeg synes det er den helt forkerte kontekst at introducere begrebet free riders i. Det antyder en meget kalkuleret egoisme, som jeg har svært ved at forene med situationer hvor organtransplantation er inde i billedet. Så jeg er helt enig med dig i at det er et vældigt kontraproduktivt perspektiv at lægge ind over det.


Jeg er lidt uafklaret om spørgsmålet i sig selv. Jeg synes ikke at nogen har ret til noget fra ens krop, heller ikke selvom man ikke selv skal bruge det mere. Omvendt er der en chance for, at mange flere ville donere, hvis de tog stilling. Og det ser jeg som en god ting.

Derfor tror jeg egentlig, at jeg går ind for automatisk tilmelding når man bliver myndig. Jeg synes omvendt ikke, at nogen skal ende med ufrivilligt at donere, fordi de var 18 år og 2 dage da de blev kørt ned, så måske kunne man indføre en 6 måneders overvejelsesperiode, hvor man kunne gå ind og melde sig fra og til, og i denne periode kunne ens organer kun transplanteres, hvis man havde klikket ja.

[dykkersild]

Jeg bliver ærligt talt ret vred, når jeg læser argumentationen fra 7liv:

Det er en argumentation mod free-riders. Hvis man selv vil efterstræbe at modtage et organ, men ikke aflevere, kører man på fribillet. Man ønsker ikke at bidrage til den sociale aktivitet, der er forudsætningen for, at vi har organer til rådighed. Derfor er argumentationen, at så bør den person komme sidst i køen, siger Peter J. Hancke Rossel, der er bestyrelsesmedlem i 7liv og lektor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Det er folks kroppe, du taler om. Du kan da ikke gøre dig til dommer over, hvad folk skal og vil lægge krop til.

Jeg synes, 7liv skal overveje meget nøje, om det er den argumentation, de vil lægge for dagen, for det risikerer at støde folk. Hvis man gerne vil overbevise nogen om noget, så er det virkelig dårlig stil at skamme dem ud og kalde dem grimme, nedladende ting.

Jeg synes det er den helt forkerte kontekst at introducere begrebet free riders i. Det antyder en meget kalkuleret egoisme, som jeg har svært ved at forene med situationer hvor organtransplantation er inde i billedet. Så jeg er helt enig med dig i at det er et vældigt kontraproduktivt perspektiv at lægge ind over det.


Jeg er lidt uafklaret om spørgsmålet i sig selv. Jeg synes ikke at nogen har ret til noget fra ens krop, heller ikke selvom man ikke selv skal bruge det mere. Omvendt er der en chance for, at mange flere ville donere, hvis de tog stilling. Og det ser jeg som en god ting.

Derfor tror jeg egentlig, at jeg går ind for automatisk tilmelding når man bliver myndig. Jeg synes omvendt ikke, at nogen skal ende med ufrivilligt at donere, fordi de var 18 år og 2 dage da de blev kørt ned, så måske kunne man indføre en 6 måneders overvejelsesperiode, hvor man kunne gå ind og melde sig fra og til, og i denne periode kunne ens organer kun transplanteres, hvis man havde klikket ja.

Dit sidste afsnit er faktisk en rigtig god pointe - der giver fuldstændig mening. F.eks. give "arvinge" - dvs. nok mest forældre/søskende retten til at tage beslutningen på personen vegne i et tidsrum på 6 mdr.

[Akehurst2]

Jeg er lidt uafklaret om spørgsmålet i sig selv. Jeg synes ikke at nogen har ret til noget fra ens krop, heller ikke selvom man ikke selv skal bruge det mere. Omvendt er der en chance for, at mange flere ville donere, hvis de tog stilling. Og det ser jeg som en god ting.

Men der er så meget, der er ønskværdigt i vores samfund. Må man så også have formodet samtykke til at donere blod, at give sit gamle tøj til landsindsamlingen, at arbejde frivilligt og hjælpe gamle damer over gaden - medmindre, man aktivt har sagt nej?

Jeg kan ikke rigtig se, at organdonation afskiller sig fra alle mulige andre ting, det kunne være virkelig rart, at folk bidrog til. Heller ikke selvom det handler om at redde liv - det gør bloddonation jo fx også.

Og det med, at man jo ikke har brug for organerne længere køber jeg ikke rigtig. Hvem bestemmer, hvad jeg "bruger" min krop til? Må jeg ikke synes, at det er at bruge den at komme den hel i kisten eller ikke at blive skåret op, når jeg er død eller at det er at "bruge den" at min krop skal kunne være både hjerte- og hjernedød og tilstede i hel tilstand for mine pårørende, så de kan sige farvel?

[LaScrooge]

Men der er så meget, der er ønskværdigt i vores samfund. Må man så også have formodet samtykke til at donere blod, at give sit gamle tøj til landsindsamlingen, at arbejde frivilligt og hjælpe gamle damer over gaden - medmindre, man aktivt har sagt nej?

Jeg kan ikke rigtig se, at organdonation afskiller sig fra alle mulige andre ting, det kunne være virkelig rart, at folk bidrog til. Heller ikke selvom det handler om at redde liv - det gør bloddonation jo fx også.

Og det med, at man jo ikke har brug for organerne længere køber jeg ikke rigtig. Hvem bestemmer, hvad jeg "bruger" min krop til? Må jeg ikke synes, at det er at bruge den at komme den hel i kisten eller ikke at blive skåret op, når jeg er død eller at det er at "bruge den" at min krop skal kunne være både hjerte- og hjernedød og tilstede i hel tilstand for mine pårørende, så de kan sige farvel?

Jeg er helt enig i det sidste. Jeg synes ikke at nogen kan gøre fordring på ens krop eller dele af den, nogensinde, uanset hvad, med mindre man selv ønsker at donere den til det ene eller det andet formål.

Gode spørgsmål du stiller ovenfor. For mig adskiller tøjdonation sig fra organdination ved, at organer kan redde liv og der er færre af dem, end der er beklædningsdele i verden. Ligeledes er der et beredskab omkring både donationen og transplantationen som er meget anderledes en tøjindsamling og -donation. Jeg rangerer donation af organer og klarhed om spørgsmålet højere end mange andre tin,g der i større eller mindre grad ville være et gode for fællesskabet, fordi de angår noget vigtigere, nemlig menneskeliv. Og derfor synes jeg også det er vigtigt at vi som mennesker tager stilling til det. Fordi man kan redde liv ved at gøre det.

Jeg synes som sagt ikke at nogen skal donere uden at have taget stilling. Men jeg synes godt, at man kan blive anmodet kraftigt om at tage stilling.

[paint]

Modstanden mod organdonation, skal muligvis søges i at det har fået et lidt halvdårligt ry. F.eks, er det velkendt at lægestuderende, kan finde på at gå rundt og klaske hinanden i røven, med en arm (med hånd) fra én eller anden afdød, som har skænket sin krop til videnskaben.

For nogle år tilbage, var der et større drama i forbindelse med en noget makaber hændelse i nærheden af Panum ved Fælledparken. To fødder, med tilhørende ben, stak op af græsset. Man troede første omgang, at der var tale om et grufuldt drab. Det viste sig ved en nærmere undersøgelse at det 'kun' var de to ben, der stak op af græsset – samt at de kom ovre fra Panum-Instituttet (og de var ikke selv gået over i Fælledparken) Man fandt aldrig ud af, hvem de skyldige var. Men den slags respektløs behandling af afdøde personer, er ikke ligefrem en reklame for donationer.