Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1963
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 421
Likede indlæg: 4834

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf milisa » 19. apr 2016, 15:50

Jeg har udfyldt "min sidste vilje", hvor der står, at jeg er hamrende ligeglad... Jeg er jo lissom død, så begravelsen er jo altså ikke for min skyld - og jeg finder jo heller ikke ligefrem ud af det, hvis mine efterladte ikke efterkommer mit ønske!

Jeg har alligevel skrevet nogle ting ned, fordi jeg har set, hvad det har gjort ved mennesker i sorg at skulle forholde sig til alt det praktiske omkring en begravelse. Så jeg har givet dem nogle ideer og forslag (absolut ingen blomster, den billigste kiste, økologisk hvis muligt osv), men også skrevet, at jeg ikke vil hjemsøge dem, hvis de ikke efterkommer mine tanker. :)
0
Tally-ho
Brugeravatar
Sunbeam
Indlæg: 46
Tilmeldt: 4. jan 2016, 06:22
Kort karma: 7
Likede indlæg: 44

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sunbeam » 26. apr 2016, 22:56

Næh, men nu regner jeg heller ikke med at dø lige foreløbig :P. Jeg ved dog, at jeg gerne vil kremeres. Jeg regner også med at skulle i de ukendtes grav, da det vist er riiimelig dyrt at have et gravsted, og den udgift og forpligtigelse vil jeg ikke pålægge mine efterladte - med mindre de selv udtrykker ønske om det, selvfølgelig. Resten har jeg ikke taget stilling til, og jeg er sådan set også ret ligeglad. Når jeg er død, er jeg død, og det behøver ikke være "i min ånd" - jeg er jo alligevel død og aner ikke, hvad der foregår :P. Men jeg vil da nok gøre mig nogle overvejelser på et tidspunkt, som jeg fortæller videre til fremtidige børn eller lignende - mest for at gøre det nemmere og mere overskueligt for mine efterladte at planlægge.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5115
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1220
Likede indlæg: 20845

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Zombie » 27. apr 2016, 13:09

Jeg skal kremeres og i den umærkede fællesgrav på Bispebjerg, ligesom min mormor og morfar. Og i kirken skal der spilles "What A Wonderful World".

Derudover er det et absolut must, at der drikkes kakao til gravøllet, og serveres lagkage med banan og jordbær.

Vigtigst af alt, har jeg en konvolut med koder til diverse medier online m.v. - den skal min søster have, så hun kan slette Facebook osv.
Alt hvad jeg ejer, går i øvrigt også til hende, hun er også eneste som tilgodeses fra forsikring osv. Hun står til at få cirka 1,2 mio. kroner hvis jeg dør ved et uheld. :gruble:
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 478
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 40
Likede indlæg: 796

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sukisaki » 28. apr 2016, 07:43

Inspireret af bl.a. denne tråd, fik jeg en snak med min søster og farmor om hvad vi gerne vil have der sker med os når vi dør. Det var egentlig meget rart - så er der ikke nogen der skal prøve at gætte hvad vi ville have ønsket når den tid kommer.
2
Kisser
Indlæg: 1055
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2715

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Kisser » 30. apr 2016, 09:45

Jeg er gudskelov gift, så min mand er min nærmeste pårørende. Derfor føler jeg ikke det store behov for at tage stilling til noget, for begravelser er jo nu engang for de levende. Min morfars bisættelse var speciel på den knap så fede måde. Min mor havde slået hånden af ham, men fik et par år inden han døde igen kontakt med ham. Da han døde fik hun også kontakt med sin søster og de blev - i en kort periode - forsonet. Præstens tale handlede derfor - lidt for meget - om at min morfar ikke havde haft god kontakt til familien. Dét syntes jeg var ret upassende og i den forbindelse overvejede jeg at få lavet "min sidste vilje", men fik det aldrig gjort. Nu er jeg jo så blevet gift og derfor føler jeg ikke længere det store behov for det. Men jeg kunne da godt finde på at spørge min mand, om han ville foretrække, at jeg havde taget stilling.

Jeg er forresten også organdoner - vistnok uden mulighed for indsigelse fra pårørende.
0
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6633

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Sophaya » 30. apr 2016, 17:21

Jeg vil selv rigtig gerne have sådan en urne, der bruger ens aske som næring til et træ. Jeg håber det er mere udbredt og udviklet når det bliver min tid :)

Min mor har fortalt min søster og jeg, at hun gerne vil brændes og spredes i havet et bestemt sted. Hun har vidst fået ordnet papirarbejdet til det. Hun vil ikke have et gravsted, og hun vil ikke have at vi bruger en masse penge på bisættelse, så det skal være en enkel affære og så en askespredning.
0
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf twinkle » 30. apr 2016, 21:09

Jeg vil ikke have en kirkelig hændelse, selv om jeg egentlig er medlem af folkekirken. Jeg vil gerne have en stille og rolig bisættelse, og så skal jeg kremeres. Bagefter skal der afholdes uformelt mindesamvær med sønderjysk kaffebord, hvor deltagerne forhåbentligt vil mindes mig og de gode stunder vi har haft sammen.
Jeg vil ikke have et gravsted, og det skal være op til mine pårørende at bestemme, hvor min aske skal spredes.
Jeg er tilmeldt som organdonor, og de må tage alt det de kan bruge.

Vi begravede min far for en måned siden. Han var syg af kræft, og vi nåede heldigvis at få talt alle ting igennem med ham. Vi gjorde ham klar i kapellet, på sygehuset hvor han døde. Så blev selve bisættelsen afholdt. Vi sang to salmer - nu titte til hinanden og altid frejdig når du går. Så blev Roy Orisons "In dreams" spillet, hvorefter kisten blev båret ud til Kim Larsens "om lidt bli'r her stile". Så lagde vi hvide liljer på kisten, og han blev kørt af sted. Bagefter afholdte vi mindesamvær i mine forældres hjem, hvor vi havde lejet en pølsevogn. Min far elskede pølser, Cocio, fadøl og kaffepunch, så det var der i rigelige mængder. Det var sådan en god dag, og en fantastisk måde at fejre de 55 år han trods alt levede.
Nu skal han nedsænkes i Sveriges største sø - vi havde mulighed for at vælge en sø urne til asken, som er 100% opløst efter 20 min. i vand. Vi har lejet et hus helt ned til vandet, hvor vi tager en lille mini ferie ud over, at han skal til sit sidste hvilested.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1936
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9665

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Tanten » 30. apr 2016, 21:31

I forbindelse med min fars død for 5 år siden, oplevede jeg, hvordan der opstod en stor konflikt mellem min mor og min farbror, der gjorde tiden op til og efter begravelsen endnu mere smertefuld, end den ellers ville have været. De taler stadig ikke sammen, efter at have kendt hinanden i 48 år.

Det fik mig til at overveje meget grundigt, hvad der skal ske med mig efter min død, især fordi, mine sønner i en periode sidste år ikke var på talefod.

Jeg er med på, at det ikke forhindrer uenighed, men det giver en rettesnor, som de begge kan læne sig op ad, hvis de er usikre eller uenige om, hvad der skal ske, når jeg er død. Det er ikke fordi, det betyder enormt meget for mig, hvad der skal ske med mig, når jeg først er død, men jeg ville dæleme være ked af, hvis mine sønner blev uvenner over noget i den forbindelse.

Jeg har derfor bestilt en særlig mappe, hvor jeg har noteret ned, at jeg gerne vil brændes, have en lille sten med mit navn i græsset eller under et træ på Vestre Kirkegård i Aarhus, hvor min far og min mormor og morfar er begravet, men at der ikke skal være en grav, der kræver pasning. Jeg har foreslået, at at de kan få kaffe på Thors Mølle eller Skovmøllen, hvor jeg holder af at komme, og hvilke salmer, de kan synge. Jeg har noteret, at jeg har et ret stor netværk, som jeg synes, skal være velkomne ved bisættelsen. Jeg vil gerne have den billigste kiste, gerne en miljøvenlig variant, og en urne, der nedbrydes og går i ét med naturen - jeg håber, man kan få sådan en her, når jeg dør: http://www.mx.dk/nyheder/global/story/30638038
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1936
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9665

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf Tanten » 30. apr 2016, 21:40

Jeg er ikke kristen, men jeg har valgt at forblive i Folkekirken, bl.a. af hensyn til mine sønner, da det er en utrolig hjælp at have præsten, der klarer rigtig meget af det rituelle og praktiske omkring bisættelsen, som man kan have svært ved at overskue og planlægge selv i den akutte sorgfase. Og så har jeg altid holdt af kirkens rum og de smukke salmer og elsker selv at synge.
0
Brugeravatar
didas
Indlæg: 2145
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:28
Kort karma: 404
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 5792

Re: Din sidste vilje - har du taget stilling til det.

Indlægaf didas » 30. apr 2016, 22:35

De eneste ting, jeg har taget stilling til er, at jeg gerne vil have en kirkelig begravelse, jeg vil absolut ikke brændes så der er nogen, der kommer til at hænge på et gravsted :-D

Og så vil jeg gerne have, at der bliver sunget Hjerte, løft din glædes vinger, som betyder meget for mig. Min mor havde det indgraveret på et hjertevedhæng, hun fik at mig og min søster og aldrig tog af, hun havde den stadig på, da hun blev begravet, det står på hendes gravsten og jeg har det tatoveret på min skulder til minde om hende.

Udover det, er der frit slag. Jeg har ingen partner eller børn, og hvis der heller ikke kommer det, vil det sandsynligvis være min søster, der står som eneansvarlig. Jeg håber, når den tid kommer at jeg har penge nok på kontoen til ikke at være en økonomisk byrde.

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor dyr en begravelse egentlig er, især ved kistebegravelse som i min mors tilfælde. Vi var oppe at runde omkring 50.000kr inkl. alt.
0
I was dropped as a baby into a pool of awesomeness and glitter :dance:

Tilbage til "Livets forhold"