LaScrooge skrev:
Man kan synes, at folk skal have lov til at få chancen inden de smides ud. Det er jeg enig i i alle andre tilfælde. Men når det er mennesker, man ved ikke bidrager med noget positivt og som heller ikke har det som formål, fordi man har måneders evidens herfor fra andre debatsider, ville det så ikke være okay at beskytte denne debat mod deres destruktive og trættende tilstedeværelse?
Det synes jeg bestemt ikke. Hvor har man denne "viden" fra? Ville en anden moderator "vide" det samme, og dermed banne vedkommende? Og du kan ikke bruge historik på et andet site som "evidens" for at vedkommende vil gøre det samme her. Det svarer til at sige: "Du har slået 9 seks'ere i træk med en terning. Jeg banner dig præventivt før dit 10. slag, fordi jeg "ved" det også bliver en seks'er, og jeg synes det er træls at du slår seks'ere."
Og hvad så hvis folk ikke bidrager positivt? Det er jo ikke deres ansvar eller pligt at bidrage positivt. Det betyder ikke at man direkte bidrager negativt, for der er ikke kun de to poler. Der er et hav af gråzoner, hvor vi er mange som er tilfredse med bare at være os selv i, og så læse og skrive lidt på må og få. Hvor mange gange har man ikke set et temmelig negativt indlæg, som indeholder: "Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg. Bare have luft, tror jeg."
"Trælse indlæg?" Efter hvilken målestok? Nogen synes indforstået snak er træls. Nogen synes manglende trimning af indlæg er træls. Nogen synes rablen er træls. Hvis vi banner alt hvad der er træls, hvor meget frihed tror du så der er tilbage? Hvor meget lyst tror du der er til at være her?
Som jeg skriver i DD-tråden, så synes jeg, at vi er i stand til at drive en spændende debat med masser af kød på emnerne uden sådanne træls typer. Vi har ikke brug for dem og de har ikke krav på at være her.
Det er præcis den tankegang som debathøvdingen havde på den gamle debat, og se hvad det gjorde ved stedet.
Hvis en anden debattør er et problem for dig, så sæt vedkommende på ignore. Slå notifikationer fra, så du ikke bliver notificeret om citater og whatnot. Men til tilkommer altså moderatorerne, og ikke os, at beslutte om andre skal kunne se vedkommende og om vedkommende må være her.
Og bemærk: det er udelukkende dem vi kan genkende som trolls der skal have denne behandling.
"Dem vi kan genkende"??? Er vi da én homogen masse med fælles vilje? Hvad nu hvis "vi" ikke er enige indbyrdes? Hvem skal så have gennemtrumfet beslutningen? Jeg betragter ikke dig som en trold. Jeg synes dog en del af dine indlæg er trælse. Skal du så ikke bannes, jf. dit eget forslag?
Så det er ikke fordi der skal være frit lejde til at anmelde til højre og venstre, fordi man synes nogen er irriterende, polemiske eller provokerende.
Men der ER jo frit lejde til at anmelde til højre og venstre nu. Og så er det op til moderatorerne om de vil gøre det, eller sende dig en tur til afkøling. Jeg synes det er en dårlig idé at begynde at banne folk som "vi" "ved" er trolls præventivt, når vi har en ignore-funktion, der befrier os.
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.