Snik-snak tråd for forældre?

[FruKuk]

Vi hentede børn kl 7 ... store barn skulle på arbejde - "lille barn" skulle hjem og sove. Lasse havde været hjemme hos Louise i går for at se VM i cheerleading (svigerbarn deltog) - så det var blevet meget sent (tidligt) inden de kom i seng ...så nu er Louise kørt på arbejde, og Lasse gået i seng - har lovet at hente Louise når hun har fri, og overlade bilen til hende, så hun kan komme hjem og sove, inden hun skal være barpige til aftenens boksestævne.

Jeg glæder mig til at have store børn Det lyder simpelthen så hyggeligt.

Det er det faktisk også, det er totalt fuldt af mange opture og se hvor godt ens børn trives som store / voksne ... så ved man at man har gjort det godt.

Jeg krydser mine små fede fingre for, at mine ender ud med at være ordentlige voksne. Nogle dage kan jeg sgu godt tvivle lidt...

[Sorenspige]

Valmue, er udslættet forsvundet? Og hvordan med feberen?

Hvis det stadig er der i morgen, ville jeg give lægen et kald.

[Sorenspige]

Vi læser godnathistorier hver aften, men han ligger dog ikke i sengen, da han gerne vil se billeder.

Når han kommer i seng, synges der to sange, hvor han ligger stille og roligt. Når de er slut, sætter han sig op igen .

Er det lange eller korte historier? Kan man skifte bogen ud med en der ikke er billeder i så han skal ligge og lytte? Ej hvad ved jeg om andres børn

Det er korte historier (fx Totte-bøger), og da vi prøvede historier uden billeder, fangede det ham ikke endnu. Tænker, at han stadig er lidt for lille til det (2,5 år).

Hvad med lydbøger. Peter Plyds eller >Peter Pedal ol.? Der er ihf ikke noget at kigge på der kan distrahere fra det at skulle ligge og hvile. Jeg forestille mig den energi en 2.5 årig slæber rundt på og de "undskyldninger" der kan være i sådan en lille ivrig krop for at komme op og se billeder for at slippe for at sove (jeg har aldrig haft problemet så må nøjes med forestillingerne)

Vi har ikke prøvet med lydbøger eller fx mindfullness. Jeg overvejede det på et tidspunkt.

Det er bare ikke sådan, at han okser rundt og hopper op og ned. Han ligger bare og snakker og fortæller i rigtig lang tid.

[Sorenspige]

Tak for jeres indlæg og grønne kort omkring R. Min usikkerhed er desværre er tilbagevendende problem, især når nogen så direkte siger noget.

Alt andet er R kommet efter, og jeg har nok troet, at det med tøjet også ville komme af sig selv. Vi vil selvfølgelig øve med ham, for det er vigtigt at blive selvhjulpen. Men samtidig skal der også være plads til at være 2,5 år og have fokus på andre ting.

[Valmue]

Valmue, er udslættet forsvundet? Og hvordan med feberen?

Hvis det stadig er der i morgen, ville jeg give lægen et kald.

Det var heldigvis stort set forsvundet i går, huden skal bare lige blive helt sig selv igen Og feberen er os forsvundet.

Nøj hvor begynder sådan en lille frøken på 13 måneder at have meninger om tingene

[Thestral]

Vi læser godnathistorier hver aften, men han ligger dog ikke i sengen, da han gerne vil se billeder.

Når han kommer i seng, synges der to sange, hvor han ligger stille og roligt. Når de er slut, sætter han sig op igen .

Er det lange eller korte historier? Kan man skifte bogen ud med en der ikke er billeder i så han skal ligge og lytte? Ej hvad ved jeg om andres børn

Det er korte historier (fx Totte-bøger), og da vi prøvede historier uden billeder, fangede det ham ikke endnu. Tænker, at han stadig er lidt for lille til det (2,5 år).

Hvad med lydbøger. Peter Plyds eller >Peter Pedal ol.? Der er ihf ikke noget at kigge på der kan distrahere fra det at skulle ligge og hvile. Jeg forestille mig den energi en 2.5 årig slæber rundt på og de "undskyldninger" der kan være i sådan en lille ivrig krop for at komme op og se billeder for at slippe for at sove (jeg har aldrig haft problemet så må nøjes med forestillingerne)

Vi har ikke prøvet med lydbøger eller fx mindfullness. Jeg overvejede det på et tidspunkt.

Det er bare ikke sådan, at han okser rundt og hopper op og ned. Han ligger bare og snakker og fortæller i rigtig lang tid.

Jeg tænkte mere at han lå og lyttede og når han så kunne fornemme at historien var ved at være forbi, så skulle op og se billeder og på den måde "holder gang i sig selv" De unger kender jo historierne fra den ene ende til den anden, men igen hvad ved jeg om sådan noget

[Thestral]

Jeg brugte også samsovning og det hjalp gevaltigt på hendes søvnmønster at hun bare kunne række sin lille buttede hånd ud og røre ved mig og se at jeg ikke var væk eller noget. For det meste vågnede jeg ved det og kunne nusse hende på kinden og så sov hun igen. Det gjorde en væsentlig forskel på min søvn også at jeg ikke skulle, ud af sengen og ind til hende og trøste et grædende barn og så bruge tid på at falde i søvn igen. Jeg tror hun skred for alvor da hun skulle i skole for "store børn sover jo alene mor" men hun har da været forbi i perioder alligevel hvis livet har drillet lidt, siden

[Sorenspige]

Thestral, vi sidder med ham og læser, inden han så kommer over i sin seng, hvis vi synger to sange.

Han sover stadig i tremmeseng, så når han kommer i juniorseng kan vi måske være i sengen.

[girl_beat]

Argh, må jeg lige lukke damp ud?!

Vi er en 'moderne familie' med to bonusbørn, hvor samarbejdet med børnenes mor ofte saboteres af hendes jalousi/psykiske sygdom/magtkampe. Det er blevet lidt bedre det seneste år, men er stadig belastende og temmelig gennemskueligt; det handler nemlig mere om at straffe min kæreste end om at finde en løsning til børnenes bedste. Problemet består i, at min kæreste er tæt på at have givet op, dvs. at han ikke reagerer og dermed ikke får sagt fra overfor hendes urimeligheder. Det giver anledning til en del uenighed herhjemme, fordi jeg slet ikke kan acceptere den opførsel, mens han mest bare lader det fare. Og midt i det hele står børnene, som jo godt kan mærke at der er spændinger. Hvad i alverden gør man i sådan en situation?

[Thestral]

Argh, må jeg lige lukke damp ud?!

Vi er en 'moderne familie' med to bonusbørn, hvor samarbejdet med børnenes mor ofte saboteres af hendes jalousi/psykiske sygdom/magtkampe. Det er blevet lidt bedre det seneste år, men er stadig belastende og temmelig gennemskueligt; det handler nemlig mere om at straffe min kæreste end om at finde en løsning til børnenes bedste. Problemet består i, at min kæreste er tæt på at have givet op, dvs. at han ikke reagerer og dermed ikke får sagt fra overfor hendes urimeligheder. Det giver anledning til en del uenighed herhjemme, fordi jeg slet ikke kan acceptere den opførsel, mens han mest bare lader det fare. Og midt i det hele står børnene, som jo godt kan mærke at der er spændinger. Hvad i alverden gør man i sådan en situation?

I er de bedste forældre over for børnene i overhovedet kan være.

Når du ikke kan være mere specifik er det svært at hjælpe med noget konkret, men jeg kan godt huske dig fra Jubii.

[girl_beat]

Argh, må jeg lige lukke damp ud?!

Vi er en 'moderne familie' med to bonusbørn, hvor samarbejdet med børnenes mor ofte saboteres af hendes jalousi/psykiske sygdom/magtkampe. Det er blevet lidt bedre det seneste år, men er stadig belastende og temmelig gennemskueligt; det handler nemlig mere om at straffe min kæreste end om at finde en løsning til børnenes bedste. Problemet består i, at min kæreste er tæt på at have givet op, dvs. at han ikke reagerer og dermed ikke får sagt fra overfor hendes urimeligheder. Det giver anledning til en del uenighed herhjemme, fordi jeg slet ikke kan acceptere den opførsel, mens han mest bare lader det fare. Og midt i det hele står børnene, som jo godt kan mærke at der er spændinger. Hvad i alverden gør man i sådan en situation?

I er de bedste forældre over for børnene i overhovedet kan være.

Når du ikke kan være mere specifik er det svært at hjælpe med noget konkret, men jeg kan godt huske dig fra Jubii.

Ah, ja, det kan jeg jo godt se

Men der er tusindvis af eksempler - det vil bare være let genkendeligt, hvis jeg går for meget i detaljer. Hvis andre herinde står i en lignende situation, eller kender nogen der gør, vil jeg meget gerne høre om jeres erfaringer anyway

[xxx---xxx]

Vi fik uanmeldt besøg i dag af min far og hans kone. Vi har ikke det tætteste forhold, men begge parter forsøger at ses lidt mere pga. R.

Selvom min fars kone egentlig er sød og rar, så kan hun gøre mig så usikker. Hun syntes fx, det var chokerende, at R ikke kunne tage alt tøj på selv - og endnu værre var det, at han ikke viser interesse for det. Hendes andet barnebarn (min "papnevø") er 2 mdr. yngre og kan åbenbart tage alt tøj af og på selv (hvilket jo er flot).

Hun har altid sammenlignet de to, og R har aldrig været hurtig på det motoriske område. Til gengæld har han kunnet farverne, siden før han blev to, han kan tælle til 10, og så kan han genkende alle bogstaverne, hvilket hans fætter ikke kan.

Men det ser/hører hun slet ikke. Hun har altid kun set alt det, som R ikke kan .

Jeg kan så tilføje, at hun er pædagog...

Denne debat driller mig til tider og sender mig længere ned på siden end jeg har læst.
Derfor den sene kommentar til dit indlæg

Men hun burde da bare flette næbbet. Hun kan da ikke være en særlig god pædagog siden hun ikke ved at der er forskel på børn

Hvor er det godt at hun ikke har mødt N så. For han er fuldstændig ligeglad med sit tøj. Og gider slet ikke prøve.
Men ved du hvad. Jeg tror næppe at jeg kommer til at klæde ham på som 15 årig.

Jeg kan godt forstå du bliver usikker. Det var jeg også blevet i sær når det kommer fra en person indenfor det fag.
Men hvad jeg indtil videre har lært så er der ofte pædagoger som er virkelige gode på deres arbejdsplads men på hjemmefronten går det sku ikke så godt med at lære deres egne børn hvordan verden er.

[FruKuk]

Jeg hjælper stadig min 6 årige i tøjet. Ikke fordi, at hun ikke kan selv, men fordi det er hyggeligt og en god måde at luske sig til kys og kram

Den 3 årige kan knap tage et par strømper af, hvis der er den mindste chance for, at han kan charme, hyle, skabe sig til hjælp. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan han klare strømper, underbukser, bukser og jakke/flyverdragt. Satser på, at børnehaven lærer ham resten...

[Skralde]

Min lille pige har haft sin sidste dag i børneren i dag Det er ubegribeligt at den der lille pige, som liiige er kommet til verden, allerede skal starte i mini-sfo
Hun havde en rigtig god dag, selv om den også var vemodig for både mor og barn

"Lidt" billeder fra dagen:

[Skralde]