Hvordan sikrer vi vores retsstat OG dømmer voldtægtsforbrydere?

[Stars]

Det er også urealistisk at de fleste sager bliver anmeldt hvis man SKAL møde op personligt på en station for at anmelde.

Her tænker jeg på at der er meget langt mellem stationerne nogen steder. Det var måske fint nok hvis der var stationer med døgnåbent i alle byer med over 10.000 indbyggere.

Du er blevet voldtaget, føler dig brugt og beskidt og det eneste du har lyst til er at gå i bad og lukke dig inde i dit hjem.

Du har IKKE lyst til at vente måske 12-18 timer for så at transportere dig op til 50 km for at finde en politistation, hvor man så skal udsættes for hvad der minder om et nyt overgreb.

Altså det gælder jo for alle forbrydelser. Det er jo ikke sådan at den har døgnåbent og ligger lige rundt om hjørnet for voldsofre, røveriofre osv. mens voldtægtsofre skal køre 50 km.

Og hvilke kriminalitetsofre har lyst til at gennengå en masse politistuff?

Undersøgelserne kommer man ikke uden om, men måske kunne man ændre rammen omkring dem så det var mindre ubehageligt?

Ganske mange forbrydelser behøver du ikke møde personligt op på stationen, men kan anmeldes over nettet ... Deri forskellen.

[Advocatus-Diaboli]

I øvrigt, en anden - særdeles relevant oplysning er at anklager om voldtægt ikke kan trækkes tilbage medmindre ofret/anklageren nægter at vidne eller selv "indrømmer" at anklagen er falsk.

Der ER skaden jo ligesom også sket.

Jeg siger ikke at der ikke findes dumme kællinger der anklager en uskyldig fyr for sex de har fortrudt eller for at få hævn. Selvfølgelig findes de - men statistikken siger at det drejer sig om 7,3% af alle anmeldelser - og at disse 7,3% har en yderst stor fejlmargin (den ene vej!)

Det passer ikke. Statistikken siger at 7,3 % af anmeldelserne bliver afsløret som falske. Dertil skal der lægges et ukendt mørketal til. I 2014 endte 19 % af sagerne med at tiltalte blev fundet skyldig. Så i princippet kunne 81 % af anmeldelserne være falske.

Første skridt til at få tydeliggjort dette må være at give en person lov til at trække anklagen tilbage uden at hun (eller han) skal anklages for falsk anklage!

Hvorfor i alverden skulle man dog indføre frit lejde for at beskylde et andet menneske for voldtægt, hvis det viser sig at anklagen ikke holder i retten?

[Advocatus-Diaboli]

Vi beskytter de skyldige med sådan en attitude - og victim blamer for fuld skrue.

NEJ! Vi beskytter uskyldige mennesker i at blive straffet pga. anklager. De er først skyldige, når og hvis de bliver dømt.

[Advocatus-Diaboli]

Det er fredag, og jeg tænker, hun er for fuld og måske skal have hjælp.
...
Jeg ringer derefter til politiet, men hun vil ikke tale med dem. Hendes forældre ved ikke, hun er i byen og hun er under 18.
...
Jeg forklarer det til politiet. Der beder mig tage hjem, for vil hun ikke selv anmelde voldtægten, så er der ingen grund til, de taler med hende.
...
Jeg stemmer for, vi begynder med en ændring allerede der.

Jeg stemmer for at vi begynder at opdrage unge piger til en adfærdsændring, så umyndige piger ikke går i byen uden deres forældres vidende og måske drikker sig i hegnet (ISÆR hvis de ved at de eksempelvis har sukkersyge og alkoholpromille og diabetes er en dårlig kombination, for nu at perspektivere lidt). Hvis de kunne lære ikke at bringe sig selv i den slags ugennemtænkte situationer, som de ikke kan styre, så kunne vi undgå en masse voldtægter præventivt, hvilket må være det billigste og mest effektive trick.

Og når det så alligevel går galt, så kunne vi måske også opdrage dem til at tage på skadestuen og blive undersøgt og få sikret spor, som kan overdrages til politiet, i stedet for at gå hjem og slette beviserne og nægte at tale med politiet - og så bagefter pive over at det er helt vildt svært at få en fyr dømt for voldtægt..

Det er muligt at de synes det er ydmygende.. Det er det også for en fyr at blive anholdt og falsk anklaget for voldtægt og skulle forklare sine venner, familie og kolleger, hvorfor han er fraværende eller skal i retten. Men hvis pigerne mener at ydmygelsen vejer tungere end at skulle sikre beviser og snakke med myndighederne, så skal de heller ikke pive bagefter, hvis der ikke er nogen der dømmes. For hvis man ikke engang vil tage ansvar for at ikke at anbringe sig i højrisici-situationer, hvis de ikke vil ytre eller yde modstand, hvis de ikke vil medvirke til sporsikring eller samtaler med myndigheder - så kan de eddermame takke sig selv!

[Stars]

Jeg stemmer for at vi begynder at opdrage unge piger til en adfærdsændring, så umyndige piger ikke går i byen uden deres forældres vidende og måske drikker sig i hegnet (ISÆR hvis de ved at de eksempelvis har sukkersyge og alkoholpromille og diabetes er en dårlig kombination, for nu at perspektivere lidt). Hvis de kunne lære ikke at bringe sig selv i den slags ugennemtænkte situationer, som de ikke kan styre, så kunne vi undgå en masse voldtægter præventivt, hvilket må være det billigste og mest effektive trick.

Lære pigerne ikke at gå i byen, eller lære pigerne at fortælle forældrene, at de gør det?

Jeg vil meget gerne have opskriften på det første, hvis du har den
Den anden er ifølge de sagsbehandlere og familievejledere jeg har mødt, dybt forkert, fordi det signalerer, at du som forælder synes det er helt fjong, at hun render rundt om natten og drikker.

Jeg har en datter på 16, og når de mødes, er det mindst halvdelen af forældrene, der ikke har fået korrekt besked om, hvad de laver og hvor de er ("jeg sover hos Amalie" når sandheden er, at de er nede på den lokale folkeskole/ park/ legeplads og drikke. Og ja - måske sover hun hos Amalie, men måske sover hun i virkeligheden hos Emil.)

[A 7]

Jeg stemmer for at vi begynder at opdrage unge piger til en adfærdsændring, så umyndige piger ikke går i byen uden deres forældres vidende og måske drikker sig i hegnet (ISÆR hvis de ved at de eksempelvis har sukkersyge og alkoholpromille og diabetes er en dårlig kombination, for nu at perspektivere lidt). Hvis de kunne lære ikke at bringe sig selv i den slags ugennemtænkte situationer, som de ikke kan styre, så kunne vi undgå en masse voldtægter præventivt, hvilket må være det billigste og mest effektive trick.

Og når det så alligevel går galt, så kunne vi måske også opdrage dem til at tage på skadestuen og blive undersøgt og få sikret spor, som kan overdrages til politiet, i stedet for at gå hjem og slette beviserne og nægte at tale med politiet - og så bagefter pive over at det er helt vildt svært at få en fyr dømt for voldtægt..

Det er muligt at de synes det er ydmygende.. Det er det også for en fyr at blive anholdt og falsk anklaget for voldtægt og skulle forklare sine venner, familie og kolleger, hvorfor han er fraværende eller skal i retten. Men hvis pigerne mener at ydmygelsen vejer tungere end at skulle sikre beviser og snakke med myndighederne, så skal de heller ikke pive bagefter, hvis der ikke er nogen der dømmes. For hvis man ikke engang vil tage ansvar for at ikke at anbringe sig i højrisici-situationer, hvis de ikke vil ytre eller yde modstand, hvis de ikke vil medvirke til sporsikring eller samtaler med myndigheder - så kan de eddermame takke sig selv!

Enig. Og bearbejde pigernes/kvindernes holdning om at det er ydmygende. Jeg tror, mange forudrettede synes, det er skamfuldt og ydmygende at skulle i retten og anklage/sagsøge en gerningsmand, uanset om forurettelsen er en voldtægt, en modbydelig ekskone, der anklager falsk for incest, eller et offer for et Nigeriabrev. Og der trænger vi til en generel holdningsændring.

[paint]

Jeg synes egentlig at DR- Deadline, kom meget godt rundt om (nogle af) problemstillingerne, i udsendelsen forleden https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadli ... 20#!/04:12 (nogle minutter inde i udsendelsen)
Her havde man formanden for dommerforeningen samt Professor og Dr.jur Eva Schmidt i studiet.

Schmidt imødegik anklagerne om, at politiet var uempatiske og kritiske, overfor kvinderne med, at det faktisk er politiets opgave at stille kritiske spørgsmål. Men ikke fordi de ikke tror på kvinden, men fordi de skal sikre sig, at anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden i en evt. retssag. Hvordan man end vender og drejer det, så er det vilkårene i et retssystem, at der skal kunne løftes en bevisbyrde. Og det gælder ikke kun i voldtægtssager. Men i netop voldtægtssager, er det helt sikkert mere 'følsomt' og belastende at få stillet kritiske spørgsmål, fordi det måske opleves som manglende tiltro til, hvad kvinden siger. Men sagen er jo, at det netop er de spørgsmål, som en forsvarer vil slå ned på i en retssag – derfor kræver anklagemyndigheden af politiet, at der stilles kritiske spørgsmål som:
lagde du ikke selv op til det? Var du udfordrende klædt og agerede udfordrende? Er du sikker på at manden ikke troede at du gerne ville? Etc. etc.

Noget helt andet er, at man måske som i England, kunne oprette særlige afdelinger, som udelukkende tager sig af sexuelle forbrydelser, og hvor personalet (politiet) er særligt uddannet til at håndtere den slags sager. Der har i øvrigt været en hel udsendelsesrække på TV, om arbejdet i disse afdelinger, hvor man følger politiet, når de arbejder med den type sager – der strækker sig fra børneporno, sexovergreb på mindreårige og til hustruvold, voldtægt etc. De enkelte politifolk, er særligt uddannet og har særlige erfaringer, i hver deres område. Og som det blev vist i udsendelsesrækken, er antallet af domfældelser steget markant, efter man indførte denne praksis – netop fordi det netop er specialister som arbejder med sagerne. (jeg kan desværre ikke huske, hvilken kanal denne udsendelsesrække blev vist på. Men det er et par måneder siden)

[LaScrooge]

Jeg har i min tid været med til at anmelde to voldelige overfald og tre økonomiske forbrydelser.

Jeg kan slet ikke genkende den udlægning af politiets ageren.

Hvilken udlægning? At de er kritiske?

[Slettet bruger]

Evt. handler kvindernes oplevelse af politiet også om forventningsafstemning.

Hvis de tror det drejer sig om at politiet er en slags sygeplejersker der ukritisk tror på dem og nurser dem, så vil de opleve deres adfærd som en generende kontrast.

Det problem kunne måske formindskes ved at lave en video på 45 minutter om hvordan det foregår med sådan en anmeldelse og hvorfor det skal foregå på den måde, og så vise den for eleverne i 9. eller 10. klasse. Man ka også lave nogen kortere klip og smide dem på youtube, så er der nok nogen af de unge der ser dem af egen drift, hvilket muligvis ville hæve vidensniveauet om hvordan den slags foregår i praksis.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg stemmer for at vi begynder at opdrage unge piger til en adfærdsændring, så umyndige piger ikke går i byen uden deres forældres vidende og måske drikker sig i hegnet (ISÆR hvis de ved at de eksempelvis har sukkersyge og alkoholpromille og diabetes er en dårlig kombination, for nu at perspektivere lidt). Hvis de kunne lære ikke at bringe sig selv i den slags ugennemtænkte situationer, som de ikke kan styre, så kunne vi undgå en masse voldtægter præventivt, hvilket må være det billigste og mest effektive trick.

Lære pigerne ikke at gå i byen, eller lære pigerne at fortælle forældrene, at de gør det?

Lærer pigerne at tænke sig om og ikke at sætte sig selv i højrisiko-situationer. Man kan sagtens gå i byen og have det sjovt, uden at man skal tage unødvendige risici. Man kan sagtens lære piger, at det måske ikke er skide smart at drikke sig så skidefuld, at man ikke kan kontrollere sin sukkersyge. At man sender nogle bestemte signaler, når man begynder at give drenge lapdance. At det måske er mere praktisk at éns forældre ved man er i byen, så man kan få et lift hjem af dem, i stedet for at skulle stavre fuld og alene hjem.

[Slettet bruger]

Evt. handler kvindernes oplevelse af politiet også om forventningsafstemning.

Hvis de tror det drejer sig om at politiet er en slags sygeplejersker der ukritisk tror på dem og nurser dem, så vil de opleve deres adfærd som en generende kontrast.

Det problem kunne måske formindskes ved at lave en video på 45 minutter om hvordan det foregår med sådan en anmeldelse og hvorfor det skal foregå på den måde, og så vise den for eleverne i 9. eller 10. klasse. Man ka også lave nogen kortere klip og smide dem på youtube, så er der nok nogen af de unge der ser dem af egen drift, hvilket muligvis ville hæve vidensniveauet om hvordan den slags foregår i praksis.

Men hvorfor skal en anmeldelse af voldtægt behandles anderledes end anmeldelser om alt muligt andet?

Jeg har netop lavet en anmeldelse. Politiet kørte ud til mig, talte pænt med mig, noterede ned og gav mig oplysninger om, hvad der ville ske fremover og hvordan jeg kunne komme i kontakt med dem, hvis det skete yderligere.

Det finder jeg som værende ganske passende adfærd. Også i voldtægtssager.

Det ved vi jo ikke om de gør. Vi har jo ikke gennemgået samtlige forbrydelser og tjekket hvordan de skal anmeldes.

Mon ikke der er andre forbrydelser der skal anmeldes på den måde. og der må være en grund til det.

Ku faktisk godt tænke mig at vide hvor mange forbrydelser er anmeld-på-nettet og hvor mange er mød-op-og-anmeld.

Ja det ville være spøjst hvis det kun var voldtægt der var mød-op, men det tænker jeg ikke det er.

[A 7]

Evt. handler kvindernes oplevelse af politiet også om forventningsafstemning.

Hvis de tror det drejer sig om at politiet er en slags sygeplejersker der ukritisk tror på dem og nurser dem, så vil de opleve deres adfærd som en generende kontrast.

Det problem kunne måske formindskes ved at lave en video på 45 minutter om hvordan det foregår med sådan en anmeldelse og hvorfor det skal foregå på den måde, og så vise den for eleverne i 9. eller 10. klasse. Man ka også lave nogen kortere klip og smide dem på youtube, så er der nok nogen af de unge der ser dem af egen drift, hvilket muligvis ville hæve vidensniveauet om hvordan den slags foregår i praksis.

Men hvorfor skal en anmeldelse af voldtægt behandles anderledes end anmeldelser om alt muligt andet?

Jeg har netop lavet en anmeldelse. Politiet kørte ud til mig, talte pænt med mig, noterede ned og gav mig oplysninger om, hvad der ville ske fremover og hvordan jeg kunne komme i kontakt med dem, hvis det skete yderligere.

Det finder jeg som værende ganske passende adfærd. Også i voldtægtssager.

Det ved vi jo ikke om de gør. Vi har jo ikke gennemgået samtlige forbrydelser og tjekket hvordan de skal anmeldes.

Mon ikke der er andre forbrydelser der skal anmeldes på den måde. og der må være en grund til det.

Ku faktisk godt tænke mig at vide hvor mange forbrydelser er anmeld-på-nettet og hvor mange er mød-op-og-anmeld.

Ja det ville være spøjst hvis det kun var voldtægt der var mød-op, men det tænker jeg ikke det er.

Ved de voldsanmeldelser, jeg har hørt om, skulle den forudrettede i hvert fald selv møde op på stationen. EFTER at have været på skadestuen og afgivet forklaring, blevet tilset, og få lægens vurdering af, hvorvidt forklaringen virkede troværdig og hang sammen med de eventuelle skader, der kunne ses.

[Slettet bruger]

Jeg har anmeldt forbrydelser over nettet, hvorefter politiet er kommet til mig. Jeg har aldrig været på en politistation i forbindelse med en anmeldelse.

Som vidne har jeg oplevet det samme.

Ja og det kan så være anderledes for nogen forbrydelser du ikke har prøvet at anmelde.