sigge skrev:Den bygning, jeg bor i, har tidligere været hotel, men er nu lavet om til lejligheder. Det betyder, at vi har sådan en lang gang med lejligheder på begge sider i stedet for en traditionel opgang. Min lejlighed er den sidste, og min hoveddør ligger helt nede for enden af den gang. Vi har nogle ret larmende gulve og ikke specielt lydisolerende vægge, så jeg kan høre i hele min lejlighed, når nogen går ned ad denne gang. I går midt på dagen er jeg inde i min stue, og kan høre nogen på vej hen ad gangen (det er der ikke noget mærkelig i, det kunne sagtens være min genbo, som har dør lige overfor mig), derefter bliver håndtaget på min hoveddør trykket hårdt ned en enkelt gang, den er så låst, så det sker der ikke noget ved, og så kan jeg høre personen gå væk igen hen ad gangen i rask tempo. Det var eddermame creepy!
Altså enhver person med et legitimt ærinde ville da forsøge at komme i kontakt med mig ved 1)at ringe på min dørtelefon og 2)banke på døren i stedet for bare at forsøge at lukke sig selv ind. Nu var vedkommende så kommet ind i opgangen uden at ringe på dørtelefonen, så enten bor vedkommende her i ejendommen, eller også er h*n blevet lukket ind i opgangen af en anden. Men altså, hvad ville h*n i min lejlighed? Det er i sådanne situationer, jeg godt kunne ønske mig en vagthund eller en kæreste til at passe på mig.
Det er så gustent sådan noget Jeg oplevede det samme en enkelt gang mens jeg boede på kollegie. Dengang var min daværende kæreste og jeg flyttet sammen i en større lejlighed på kollegiet og den lå netop også for enden af en svalegang på 1. sal. Jeg var alene hjemme og pludselig bliver der taget i døren uden at der blev banket på først (og nej det var ikke kæresten). Vedkommende her blev så stående lidt tid før han så gik væk igen.
Jeg bliver mere og mere glad for at være vant til at låse min dør også selvom jeg er hjemme