Hvem har magten?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Grissebassen » 3. maj 2016, 13:07

A 7 skrev:
Grissebassen skrev:Det er vist rigtigt, at der i København er 100.000 flere singlekvinder end singlemænd. Hvad man har baseret det på, ved jeg ikke. Der kan jo sagtens være en skævvridning i statistikken, fx set i forhold til at par der ikke bor sammen ikke medregnes.

Jeg oplever personligt det samme som trådstarter. Jeg oplever aldrig at mænd viser andet end overfladisk interesse i mig. Omvendt forholder jeg mig selv temmelig passivt. Men jeg føler, at mændende sidder på magten, fordi det er dem der typisk forventes at tage initiativ. Ergo er det dem, der sætter tingene i gang, og til at starte med har indflydelsen på, om der overhovedet sker noget.
Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.

Nu er det jo svært at definere magt i den her sammenhæng. Det er klart, at dem som tager initiativ også oplever flere afvisninger. Men her opfatter jeg magt, som den der aktivt sætter gang i begivenhederne, og som den der har størst chance for at finde en partner. Som initiativtager kan det godt være man oplever afvisninger, men rykker man videre til den næste osv, skal man nok få et ja på et tidspunkt. Som den passive er man derimod afhængig af, at der er en anden der tager det indledende skridt. Og der kan altså godt gå meget langt i mellem det sker, mens initiativtageren selv kan styre tempoet.


Så du føler at mændene afkoder dig forkert, når du tager initiativ, men synes samtidig at det er meget nemt at afkode dem?

Det er slet ikke det, jeg siger. Men mange af dem indleder direkte med at fortælle, at de ikke er interesseret i noget seriøst. Så allerede der, kan jeg sortere fra. Hvis de indleder mere neutralt, kan jeg selv pointere fra start, hvad jeg leder efter, og lade det være op til dem og vurdere, om vi er enige på det punkt. Der er bare forskel på at være mand og kvinde på datingmarkedet. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan vi afkoder hinanden, men at gøre med biologi og de kulturelle normer, der er tillagt vores køn - og det har jeg kun en begrænset indflydelse på.
Senest rettet af Grissebassen 3. maj 2016, 13:12, rettet i alt 2 gange.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Grissebassen » 3. maj 2016, 13:10

Zombie skrev:
Grissebassen skrev:Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.


Jeg er ikke enig med dig, men samtidig afviser jeg ikke din oplevelse, som jeg tror er 100% korrekt. Og jeg ved også, at en del andre kvinder oplever det samme som dig.

Når jeg alligevel er uenig, så skyldes det at jeg oplever, at man selv har en kæmpe magt ift. hvordan man opfattes og hvordan man styrer situationen. Hvordan mænd opfatter mit initiativ, handler i min verden 100% om, hvordan jeg henvender mig, hvad jeg siger og hvilke signaler jeg sender, både i den første situation hvor kontakt skabes og senere når relationen udfolder sig, på den ene eller anden måde.
Samtidig er det ikke i min verden op til manden at bestemme, hvorvidt vi knalder eller om vi dater med henblik på noget mere seriøst. Det er op til os begge to. Jeg har lige så meget at skulle have sagt, både ift. hvordan jeg rammesætter vores spirende relation og om jeg vælger at trække stikket, fordi jeg finder ham for seriøs eller useriøs.

Jeg ved, at jeg tilgår dating og al den slags meget anderledes end flertallet. Jeg er meget påvirket af min omgangskreds, hvor rigtig mange af mine venner er inspireret af The Game. Ja, nu kommer der måske et ramaskrig. ;) Men de er ikke creeps, der narrer og snyder kvinder, tværtimod handler 98% af pick-up for dem, om at få rammesat relationen på en god måde, så begge er enige om hvad der skal ske og hvad det betyder. Og de har fokus på, at måden de henvender sig til en kvinde, kan påvirke hendes syn på både dem som personer samt interaktionens betydning, hvilket begge er faktorer der påvirker hvordan en potentiel relation kan udvikle sig.
Ovenstående gælder både de, som søger fast forhold og de, som kun ønsker seksuelle relationer. Sådan forhindrer de misforståelser, og at blive stemplet som nederen typer der udnytter kvinder.

Jeg er også inspireret af The Game i ovenstående tankegang. Jeg tænker over, hvordan jeg tilgår andre mennesker og jeg "øver" mig, i den forstand at hvis jeg oplever at blive "misforstået" eller mistolket når jeg henvender mig til en fyr, så prøver jeg at ændre en anelse på min tilgang, næste gang jeg møder en fyr som jeg vil tage initiativ overfor. Det kan være de mindste ting, der gør forskellen.

Jeg har samme tilgang i mit professionelle arbejde med mennesker. Og refleksion over egen praksis, hvadend det er i professionelt eller privat regi, vil kvalificere ens erfaring og dermed også ens evner. Det gælder stort set alt her i livet.

Herinde og sammen med mine nærmeste er jeg en crazy nørd. Men i virkelighedens verden opfattes jeg som yderst social, empatisk, indlevende og charmerende. Sådan var jeg ikke for 10 år siden, men jeg har øvet mig. Og jeg tror ikke på, at jeg ikke selv har en eller anden indvirkning på, hvordan andre opfatter mig eller hvordan mine relationer udvikler sig. :)

Jeg kan sagtens følge dig og er enig i, at det i høj grad handler om social intelligens og om at spille spillet godt.
Og måske er det mig, der er naiv på det punkt, og måske en anelse pladderromantisk. Men jeg vil ikke spille spil for at finde en mand. Jeg vil være mig selv, og jeg vil vælges for den jeg er. Jeg siger ikke det er en dårlig ting at tillære sig evner for at kunne have større indvirkning på, hvordan relationer udvikler sig. For mig er det bare en for høj pris at betale for at finde en partner. Jeg har været i et forhold med mig selv hele mit liv, og skal være det resten af mit liv. Og så er det også det forhold jeg prioriterer højest, i hvert fald ind til jeg en dag møder en, jeg synes er fantastisk nok til at dele førstepladsen med mig selv.
1
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 813
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 35
Likede indlæg: 797

Re: Hvem har magten?

Indlægaf A 7 » 3. maj 2016, 13:35

Grissebassen skrev:
A 7 skrev:
Grissebassen skrev:Det er vist rigtigt, at der i København er 100.000 flere singlekvinder end singlemænd. Hvad man har baseret det på, ved jeg ikke. Der kan jo sagtens være en skævvridning i statistikken, fx set i forhold til at par der ikke bor sammen ikke medregnes.

Jeg oplever personligt det samme som trådstarter. Jeg oplever aldrig at mænd viser andet end overfladisk interesse i mig. Omvendt forholder jeg mig selv temmelig passivt. Men jeg føler, at mændende sidder på magten, fordi det er dem der typisk forventes at tage initiativ. Ergo er det dem, der sætter tingene i gang, og til at starte med har indflydelsen på, om der overhovedet sker noget.
Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.

Nu er det jo svært at definere magt i den her sammenhæng. Det er klart, at dem som tager initiativ også oplever flere afvisninger. Men her opfatter jeg magt, som den der aktivt sætter gang i begivenhederne, og som den der har størst chance for at finde en partner. Som initiativtager kan det godt være man oplever afvisninger, men rykker man videre til den næste osv, skal man nok få et ja på et tidspunkt. Som den passive er man derimod afhængig af, at der er en anden der tager det indledende skridt. Og der kan altså godt gå meget langt i mellem det sker, mens initiativtageren selv kan styre tempoet.


Så du føler at mændene afkoder dig forkert, når du tager initiativ, men synes samtidig at det er meget nemt at afkode dem?

Det er slet ikke det, jeg siger. Men mange af dem indleder direkte med at fortælle, at de ikke er interesseret i noget seriøst. Så allerede der, kan jeg sortere fra. Hvis de indleder mere neutralt, kan jeg selv pointere fra start, hvad jeg leder efter, og lade det være op til dem og vurdere, om vi er enige på det punkt. Der er bare forskel på at være mand og kvinde på datingmarkedet. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan vi afkoder hinanden, men at gøre med biologi og de kulturelle normer, der er tillagt vores køn - og det har jeg kun en begrænset indflydelse på.

Virkelig? De indleder med at fortælle at de ikke er interesserede i noget seriøst? Hvis de selv er den aktive vel at mærke? Men ikke, hvis du starter med at henvende dig til dem? Det lyder meget mystisk i mine ører.

Og det er fair nok at være underlagt kulturelle og biologiske normer, men når du skriver at du tit føler at man bliver opfattet som desperat, når man som kvinde tager iniativ, så handler det jo netop ikke om generelle normer, men om at de specifikke mænd netop opfatter DIG som desperat. Og der blev jeg også nysgerrig på, hvordan den opfattelse kommer til udtryk? Er det igen noget, de direkte siger, eller er det faktisk bare din tolkning?
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 14:38

seabear skrev:Gid at det var legende let at blive opfattet social, empatisk, indlevende og charmerende over det modsatte køn i stedet for at være en sølle nørd :gruble: .


Jeg skrev også noget med, at det tog mig 10 år. ;)

I øvrigt er det ikke sølle. Jeg er stadig nørd. Men har f.eks. lært ikke at holde enetale om Star Trek.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Zombie » 3. maj 2016, 14:42

Grissebassen skrev:
Zombie skrev:
Grissebassen skrev:Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.


Jeg er ikke enig med dig, men samtidig afviser jeg ikke din oplevelse, som jeg tror er 100% korrekt. Og jeg ved også, at en del andre kvinder oplever det samme som dig.

Når jeg alligevel er uenig, så skyldes det at jeg oplever, at man selv har en kæmpe magt ift. hvordan man opfattes og hvordan man styrer situationen. Hvordan mænd opfatter mit initiativ, handler i min verden 100% om, hvordan jeg henvender mig, hvad jeg siger og hvilke signaler jeg sender, både i den første situation hvor kontakt skabes og senere når relationen udfolder sig, på den ene eller anden måde.
Samtidig er det ikke i min verden op til manden at bestemme, hvorvidt vi knalder eller om vi dater med henblik på noget mere seriøst. Det er op til os begge to. Jeg har lige så meget at skulle have sagt, både ift. hvordan jeg rammesætter vores spirende relation og om jeg vælger at trække stikket, fordi jeg finder ham for seriøs eller useriøs.

Jeg ved, at jeg tilgår dating og al den slags meget anderledes end flertallet. Jeg er meget påvirket af min omgangskreds, hvor rigtig mange af mine venner er inspireret af The Game. Ja, nu kommer der måske et ramaskrig. ;) Men de er ikke creeps, der narrer og snyder kvinder, tværtimod handler 98% af pick-up for dem, om at få rammesat relationen på en god måde, så begge er enige om hvad der skal ske og hvad det betyder. Og de har fokus på, at måden de henvender sig til en kvinde, kan påvirke hendes syn på både dem som personer samt interaktionens betydning, hvilket begge er faktorer der påvirker hvordan en potentiel relation kan udvikle sig.
Ovenstående gælder både de, som søger fast forhold og de, som kun ønsker seksuelle relationer. Sådan forhindrer de misforståelser, og at blive stemplet som nederen typer der udnytter kvinder.

Jeg er også inspireret af The Game i ovenstående tankegang. Jeg tænker over, hvordan jeg tilgår andre mennesker og jeg "øver" mig, i den forstand at hvis jeg oplever at blive "misforstået" eller mistolket når jeg henvender mig til en fyr, så prøver jeg at ændre en anelse på min tilgang, næste gang jeg møder en fyr som jeg vil tage initiativ overfor. Det kan være de mindste ting, der gør forskellen.

Jeg har samme tilgang i mit professionelle arbejde med mennesker. Og refleksion over egen praksis, hvadend det er i professionelt eller privat regi, vil kvalificere ens erfaring og dermed også ens evner. Det gælder stort set alt her i livet.

Herinde og sammen med mine nærmeste er jeg en crazy nørd. Men i virkelighedens verden opfattes jeg som yderst social, empatisk, indlevende og charmerende. Sådan var jeg ikke for 10 år siden, men jeg har øvet mig. Og jeg tror ikke på, at jeg ikke selv har en eller anden indvirkning på, hvordan andre opfatter mig eller hvordan mine relationer udvikler sig. :)

Jeg kan sagtens følge dig og er enig i, at det i høj grad handler om social intelligens og om at spille spillet godt.
Og måske er det mig, der er naiv på det punkt, og måske en anelse pladderromantisk. Men jeg vil ikke spille spil for at finde en mand. Jeg vil være mig selv, og jeg vil vælges for den jeg er. Jeg siger ikke det er en dårlig ting at tillære sig evner for at kunne have større indvirkning på, hvordan relationer udvikler sig. For mig er det bare en for høj pris at betale for at finde en partner. Jeg har været i et forhold med mig selv hele mit liv, og skal være det resten af mit liv. Og så er det også det forhold jeg prioriterer højest, i hvert fald ind til jeg en dag møder en, jeg synes er fantastisk nok til at dele førstepladsen med mig selv.


Ehrm, jeg spiller ikke spil. Jeg er meget, meget autentisk og kongruent, men jeg forstår hvordan man lytter, snakker, flirter osv. Og jeg ved, hvordan jeg skal gebærde mig i forskellige sociale situationer.
At differentiere, gør vi alle. Du er anderledes i byen med vennerne end på jobbet. Det er det samme jeg gør, jeg er måske bare lidt mere bevidst om det, så jeg ikke får sendt de forkerte signaler ift. hvad jeg leder efter.

At spille spil når man dater, er at skyde sig selv i foden.
2
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 813
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 35
Likede indlæg: 797

Re: Hvem har magten?

Indlægaf A 7 » 3. maj 2016, 15:28

JessicaD skrev:
A 7 skrev:
Virkelig? De indleder med at fortælle at de ikke er interesserede i noget seriøst? Hvis de selv er den aktive vel at mærke? Men ikke, hvis du starter med at henvende dig til dem? Det lyder meget mystisk i mine ører.


Jeg synes faktisk, at de fleste er ret hurtige til at sige, hvad de søger, når de selv skriver. Det giver jo heller ingen mening for en fyr at sidde og skrive en masse med en, som er interesseret i noget mere seriøst, hvis han bare skal finde en date/knald til i aften.

Jeg har dog også den oplevelse, at hvis man selv skriver, så er det som om, de tror, at de kan tillade sig mere. Det gælder også irl i øvrigt. Jeg har fx. prøvet at være lidt frisk i byen og hive en mand ud på dansegulvet og kysse ham ret hurtigt. Da jeg så spørger, hvad han hedder, siger han, at det vil han kun sige, hvis jeg går med hjem og knalder. WHAT! :D Den sætning havde jeg jo aldrig fået, hvis manden selv var kommet hen til mig og skulle starte en samtale. :stoned: Men det giver vel også god mening egentlig. Hvis en mand selv henvender sig, så har han jo allerede interessen. Hvis kvinden henvender sig, så er han måske ikke interesseret i hende - men hvis der falder lidt sex af, så lad gå. :D Det er lidt den fornemmelse, jeg har af det generelt. Hvis en mand er interesseret, så skriver han altid selv. Hvis man selv skriver, tror de, at man vil knalde. :stoned:


Det tror jeg sagtens, du kunne. Jeg tvivler på, det har betydning at du tog initiativet. Det, der har betydning, er at du kyssede ham hurtigt.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Grissebassen » 3. maj 2016, 18:01

A 7 skrev:
Grissebassen skrev:
A 7 skrev:
Grissebassen skrev:Det er vist rigtigt, at der i København er 100.000 flere singlekvinder end singlemænd. Hvad man har baseret det på, ved jeg ikke. Der kan jo sagtens være en skævvridning i statistikken, fx set i forhold til at par der ikke bor sammen ikke medregnes.

Jeg oplever personligt det samme som trådstarter. Jeg oplever aldrig at mænd viser andet end overfladisk interesse i mig. Omvendt forholder jeg mig selv temmelig passivt. Men jeg føler, at mændende sidder på magten, fordi det er dem der typisk forventes at tage initiativ. Ergo er det dem, der sætter tingene i gang, og til at starte med har indflydelsen på, om der overhovedet sker noget.
Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.

Nu er det jo svært at definere magt i den her sammenhæng. Det er klart, at dem som tager initiativ også oplever flere afvisninger. Men her opfatter jeg magt, som den der aktivt sætter gang i begivenhederne, og som den der har størst chance for at finde en partner. Som initiativtager kan det godt være man oplever afvisninger, men rykker man videre til den næste osv, skal man nok få et ja på et tidspunkt. Som den passive er man derimod afhængig af, at der er en anden der tager det indledende skridt. Og der kan altså godt gå meget langt i mellem det sker, mens initiativtageren selv kan styre tempoet.


Så du føler at mændene afkoder dig forkert, når du tager initiativ, men synes samtidig at det er meget nemt at afkode dem?

Det er slet ikke det, jeg siger. Men mange af dem indleder direkte med at fortælle, at de ikke er interesseret i noget seriøst. Så allerede der, kan jeg sortere fra. Hvis de indleder mere neutralt, kan jeg selv pointere fra start, hvad jeg leder efter, og lade det være op til dem og vurdere, om vi er enige på det punkt. Der er bare forskel på at være mand og kvinde på datingmarkedet. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan vi afkoder hinanden, men at gøre med biologi og de kulturelle normer, der er tillagt vores køn - og det har jeg kun en begrænset indflydelse på.

Virkelig? De indleder med at fortælle at de ikke er interesserede i noget seriøst? Hvis de selv er den aktive vel at mærke? Men ikke, hvis du starter med at henvende dig til dem? Det lyder meget mystisk i mine ører.

Og det er fair nok at være underlagt kulturelle og biologiske normer, men når du skriver at du tit føler at man bliver opfattet som desperat, når man som kvinde tager iniativ, så handler det jo netop ikke om generelle normer, men om at de specifikke mænd netop opfatter DIG som desperat. Og der blev jeg også nysgerrig på, hvordan den opfattelse kommer til udtryk? Er det igen noget, de direkte siger, eller er det faktisk bare din tolkning?

Til det første, så kommer det mest til udtryk på datingsider, men også i høj grad i nattelivet.

Til det andet, så var det kun en lille del af mine årsager til ikke at tage initiativ. Men jeg har fx oplevet, at hvis jeg indleder en samtale med en mand i byen, helt uden bagtanker, er responsen enten afvisende eller meget intetsigende. Så det er min tolkning. Det kan selvfølgelig godt være, at det er mig specifikt det handler om. Men jeg kender heller ingen af mine veninder, der har haft succes med at tage initiativ.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Grissebassen » 3. maj 2016, 18:03

Zombie skrev:
Grissebassen skrev:
Zombie skrev:
Grissebassen skrev:Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.


Jeg er ikke enig med dig, men samtidig afviser jeg ikke din oplevelse, som jeg tror er 100% korrekt. Og jeg ved også, at en del andre kvinder oplever det samme som dig.

Når jeg alligevel er uenig, så skyldes det at jeg oplever, at man selv har en kæmpe magt ift. hvordan man opfattes og hvordan man styrer situationen. Hvordan mænd opfatter mit initiativ, handler i min verden 100% om, hvordan jeg henvender mig, hvad jeg siger og hvilke signaler jeg sender, både i den første situation hvor kontakt skabes og senere når relationen udfolder sig, på den ene eller anden måde.
Samtidig er det ikke i min verden op til manden at bestemme, hvorvidt vi knalder eller om vi dater med henblik på noget mere seriøst. Det er op til os begge to. Jeg har lige så meget at skulle have sagt, både ift. hvordan jeg rammesætter vores spirende relation og om jeg vælger at trække stikket, fordi jeg finder ham for seriøs eller useriøs.

Jeg ved, at jeg tilgår dating og al den slags meget anderledes end flertallet. Jeg er meget påvirket af min omgangskreds, hvor rigtig mange af mine venner er inspireret af The Game. Ja, nu kommer der måske et ramaskrig. ;) Men de er ikke creeps, der narrer og snyder kvinder, tværtimod handler 98% af pick-up for dem, om at få rammesat relationen på en god måde, så begge er enige om hvad der skal ske og hvad det betyder. Og de har fokus på, at måden de henvender sig til en kvinde, kan påvirke hendes syn på både dem som personer samt interaktionens betydning, hvilket begge er faktorer der påvirker hvordan en potentiel relation kan udvikle sig.
Ovenstående gælder både de, som søger fast forhold og de, som kun ønsker seksuelle relationer. Sådan forhindrer de misforståelser, og at blive stemplet som nederen typer der udnytter kvinder.

Jeg er også inspireret af The Game i ovenstående tankegang. Jeg tænker over, hvordan jeg tilgår andre mennesker og jeg "øver" mig, i den forstand at hvis jeg oplever at blive "misforstået" eller mistolket når jeg henvender mig til en fyr, så prøver jeg at ændre en anelse på min tilgang, næste gang jeg møder en fyr som jeg vil tage initiativ overfor. Det kan være de mindste ting, der gør forskellen.

Jeg har samme tilgang i mit professionelle arbejde med mennesker. Og refleksion over egen praksis, hvadend det er i professionelt eller privat regi, vil kvalificere ens erfaring og dermed også ens evner. Det gælder stort set alt her i livet.

Herinde og sammen med mine nærmeste er jeg en crazy nørd. Men i virkelighedens verden opfattes jeg som yderst social, empatisk, indlevende og charmerende. Sådan var jeg ikke for 10 år siden, men jeg har øvet mig. Og jeg tror ikke på, at jeg ikke selv har en eller anden indvirkning på, hvordan andre opfatter mig eller hvordan mine relationer udvikler sig. :)

Jeg kan sagtens følge dig og er enig i, at det i høj grad handler om social intelligens og om at spille spillet godt.
Og måske er det mig, der er naiv på det punkt, og måske en anelse pladderromantisk. Men jeg vil ikke spille spil for at finde en mand. Jeg vil være mig selv, og jeg vil vælges for den jeg er. Jeg siger ikke det er en dårlig ting at tillære sig evner for at kunne have større indvirkning på, hvordan relationer udvikler sig. For mig er det bare en for høj pris at betale for at finde en partner. Jeg har været i et forhold med mig selv hele mit liv, og skal være det resten af mit liv. Og så er det også det forhold jeg prioriterer højest, i hvert fald ind til jeg en dag møder en, jeg synes er fantastisk nok til at dele førstepladsen med mig selv.


Ehrm, jeg spiller ikke spil. Jeg er meget, meget autentisk og kongruent, men jeg forstår hvordan man lytter, snakker, flirter osv. Og jeg ved, hvordan jeg skal gebærde mig i forskellige sociale situationer.
At differentiere, gør vi alle. Du er anderledes i byen med vennerne end på jobbet. Det er det samme jeg gør, jeg er måske bare lidt mere bevidst om det, så jeg ikke får sendt de forkerte signaler ift. hvad jeg leder efter.

At spille spil når man dater, er at skyde sig selv i foden.

Jeg siger ikke, at du spiller spil (det første var ment som en metafor for social intelligens). Jeg siger, at jeg ville føle, at jeg spillede et spil, hvis jeg skulle gå rundt og være meget selvbevidst i dating relaterede scenarier. Det handler om mig som person, og dermed ikke sagt at det også gør sig gældende for dig - vi er jo alle forskellige.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Animi » 4. maj 2016, 06:59

Jeg tænker også det har meget med måden at gøre og ikke kønnet. Eller at nogen mænd bare er nogen idioter, der gerne vil være 'jægeren' :lol: De få gange jeg har taget initiativet, har mændene altid sagt at de synes det var fedt, at jeg ikke bare sad passiv og ventede på at de henvendte sig. De kunne godt lide at de for en gangs skyld, følte at nogen gad dem og ikke omvendt :D
4
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Grissebassen » 4. maj 2016, 07:29

Samano skrev:
Grissebassen skrev:
A 7 skrev:
Grissebassen skrev:
A 7 skrev:
Grissebassen skrev:Det er vist rigtigt, at der i København er 100.000 flere singlekvinder end singlemænd. Hvad man har baseret det på, ved jeg ikke. Der kan jo sagtens være en skævvridning i statistikken, fx set i forhold til at par der ikke bor sammen ikke medregnes.

Jeg oplever personligt det samme som trådstarter. Jeg oplever aldrig at mænd viser andet end overfladisk interesse i mig. Omvendt forholder jeg mig selv temmelig passivt. Men jeg føler, at mændende sidder på magten, fordi det er dem der typisk forventes at tage initiativ. Ergo er det dem, der sætter tingene i gang, og til at starte med har indflydelsen på, om der overhovedet sker noget.
Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.

Nu er det jo svært at definere magt i den her sammenhæng. Det er klart, at dem som tager initiativ også oplever flere afvisninger. Men her opfatter jeg magt, som den der aktivt sætter gang i begivenhederne, og som den der har størst chance for at finde en partner. Som initiativtager kan det godt være man oplever afvisninger, men rykker man videre til den næste osv, skal man nok få et ja på et tidspunkt. Som den passive er man derimod afhængig af, at der er en anden der tager det indledende skridt. Og der kan altså godt gå meget langt i mellem det sker, mens initiativtageren selv kan styre tempoet.


Så du føler at mændene afkoder dig forkert, når du tager initiativ, men synes samtidig at det er meget nemt at afkode dem?

Det er slet ikke det, jeg siger. Men mange af dem indleder direkte med at fortælle, at de ikke er interesseret i noget seriøst. Så allerede der, kan jeg sortere fra. Hvis de indleder mere neutralt, kan jeg selv pointere fra start, hvad jeg leder efter, og lade det være op til dem og vurdere, om vi er enige på det punkt. Der er bare forskel på at være mand og kvinde på datingmarkedet. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan vi afkoder hinanden, men at gøre med biologi og de kulturelle normer, der er tillagt vores køn - og det har jeg kun en begrænset indflydelse på.

Virkelig? De indleder med at fortælle at de ikke er interesserede i noget seriøst? Hvis de selv er den aktive vel at mærke? Men ikke, hvis du starter med at henvende dig til dem? Det lyder meget mystisk i mine ører.

Og det er fair nok at være underlagt kulturelle og biologiske normer, men når du skriver at du tit føler at man bliver opfattet som desperat, når man som kvinde tager iniativ, så handler det jo netop ikke om generelle normer, men om at de specifikke mænd netop opfatter DIG som desperat. Og der blev jeg også nysgerrig på, hvordan den opfattelse kommer til udtryk? Er det igen noget, de direkte siger, eller er det faktisk bare din tolkning?

Til det første, så kommer det mest til udtryk på datingsider, men også i høj grad i nattelivet.

Til det andet, så var det kun en lille del af mine årsager til ikke at tage initiativ. Men jeg har fx oplevet, at hvis jeg indleder en samtale med en mand i byen, helt uden bagtanker, er responsen enten afvisende eller meget intetsigende. Så det er min tolkning. Det kan selvfølgelig godt være, at det er mig specifikt det handler om. Men jeg kender heller ingen af mine veninder, der har haft succes med at tage initiativ.


Hvad siger du så når jeg siger at nok 90% af mine veninder har fået deres kæreste ved selv at tage initiativ? Og jeg endnu har til gode at nogle af dem bliver tolket som desperate, slutty eller noget i den stil?

For jeg køber slet ikke den der med at det har noget med køn at gøre. Jeg tror i højere grad det har noget med ens egen måde at gå til tingene på. Jeg har sgu flere mandlig venner der er blevet set som desperat :lol: Men det vel meget naturligt når de halv fulde klokken 5 om natten prøver at finde sig en date :lol:

Så siger jeg ikke noget, andet end godt for dem :) Det eneste jeg har forholdt mig til, er hvad JEG oplever, og ikke hvad jeg tror at andre kvinder oplever. Og selvfølgelig har ens egen måde at gå til tingene på enormt meget at gøre med det (men det mener jeg også at køn har - jeg køber i hvert fald ikke, at køn ikke skulle have noget som helst at gøre med det). Men som jeg skriver et andet sted, har jeg valgt at lægge kræfterne et andet sted, end i at lære at tage initiativ på den "rigtige" måde.
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 4. maj 2016, 10:53

Overall ja, så har kvinder "magten", dvs de er det kræsne selektive køn. Men som hovedregel, så er mændene mere bredt villige til at knalde hhv. etablere parforhold end kvinderne er.

Der er så en masse modifikationer der mudrer billedet, f.eks. er det typisk mændene der tager det første initiativ. Det kan måske opfattes som "magt" set fra kvindesiden af, mens det fra mandesiden kan opfattes som træls at det fungerer sådan at han skal kontakte en masse piger og så blive afvist en masse gange.

En anden modifikation er mænd i topenden af attraktivitet, der har interesse fra så mange kvinder at man kan vælge og vrage. Det findes skam, men der er ikke så mange af os :) Det kan evt. opfattes af nogen kvinder som om mændene har magten, da kvinderne ofte vil være interesseret i disse mænd, hvor de så oplever at han har magten fordi han kan snuppe en anden.

Og dem er der vel masser af, hvis der er nogen få mænd på et kvindestudium ændrer det også det hele.

Der også noget med kvinder i slut 30erne, der kan opleve de ikke har magten, fordi de leder efter en mand-og-børn far, og det er ikke nemt at finde en man synes godt om.

Ikke så mærkeligt folk har vist forskeligt syn på det, alt efter hvad for en "niche" man er i og hvor man er henne i sit liv.
1
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 4. maj 2016, 10:56

Zombie skrev:At kvinder skulle have en særlig magt, er en myte. For de har kun rig adgang til mænd, de måske ikke har særlig interesse i. Det samme gør sig gældende for mænd, sådan set.
Derfor er det mig en gåde, at myten er så vedholdende.


Den onde fes gave :) "Du kan få alle de mænd du vil, men kun dem du finder frastødende!"
5
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 4. maj 2016, 11:04

Ado skrev:Min erfaring er, at det er ret let at finde en date. Men at mange mænd:

1) Bare gerne vil have sex.
2) Seriedater.
3) Ghoster.


Yes, og det er så et mindretal af mændene på siden/appen der gør det. Det er meget ulige fordelt. Med noget selvopfundet statistik til at illustrere, der er det nok noget i retning af at 50% af mændene kæmper for overhovedet at få et svar, 30% af dem får en date i ny og næ hvor de skal skrive en masse hver gang, mens 20% - og det er så den gruppe kvinderne kender bedst, fordi det er dem i tager på dates med - gør som du beskriver, fordi de kan.

Mændenes opfattelse af kvinderne vil tilsvarende være helt forskellig alt efter hvilken gruppe de er i, de 50%, der er mange af dem der er småbitre og småmisogyne, midtergruppen synes kvinder er søde men lidt kræsne, og de 20% opfatter kvinder som evigt interesserede i dates og sex.

Hvis mænd fra de forskellige grupper snakker sammen om kvinder vil de også være ekstremt uenige om "hvordan kvinder er", pga deres helt forskellige erfaringsgrundlag.
1
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4061
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 107
Likede indlæg: 3672

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 4. maj 2016, 11:45

Mænd har magten. Kvinder er mere tilbageholdne med uforpligtende sex og generelt mere interesseret i længerevarende forhold. Men forskellige ting har gjort at det er let nok at få uforpligtende sex hvis det er det man vil have, så kvinder har mistet deres forhandlingsmagt. Det er nu meget lettere at have en række kvinder man er mere løst forbundet med uden at være nød til at forpligte sig mere eller behøve at give eksklusivitet. Det er Dating Apocalypse.
0
Grab them by the pussy
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 4. maj 2016, 12:45

Vlad Kalashnikov skrev:Mænd har magten. Kvinder er mere tilbageholdne med uforpligtende sex og generelt mere interesseret i længerevarende forhold. Men forskellige ting har gjort at det er let nok at få uforpligtende sex hvis det er det man vil have, så kvinder har mistet deres forhandlingsmagt. Det er nu meget lettere at have en række kvinder man er mere løst forbundet med uden at være nød til at forpligte sig mere eller behøve at give eksklusivitet. Det er Dating Apocalypse.


Nja, igen så er "Dating Apocaypse" jo kun noget for de mænd er kan finde ud af netdating.

Jeg er en total klovn til netdating, så hvis jeg var single, så ville jeg formentlig have MISTET magt på grund af smartphone-dating, fordi de chicks jeg skulle bage på så ville være optaget af netdating i stedet for?
0

Tilbage til "Forhold og sex"