hotlips skrev:Jeg synes ikke den har meget tilfælles med Plejebo og jeg tror ikke der er nogen risiko for hun er uskyldig.
Jeg har også siddet og fulgt med bla idag og de ting der er kommet frem fra forklaringer omkring forløbet, bla at hun kaldte hjertestop på.en patient der stadig havde puls hvor den så forsvandt.. Og flere patienter der har vist sig at have modtaget dødelige doser af medicin der ikke var ordineret til dem og som ingen vil vedkende sig, de ting er enkelt vis så suspekte at det skulle være meldt til politiet selv uden der var et bud på hvem der stod bag de ting.
Og hun er jo anklaget for en række ting bla for at udsætte sin datter for fare og for tyveri af medicin så spørgsmålet er mest hvor meget hun bliver dømt for.
Jeg har læst minut-til-minut-referatet fra retssagen og det etableres, at det er almindelig praksis at kalde hjertestop hvis der er den mindste risiko for det. Flere siger "hellere én gang for meget end en gang for lidt.", bl.a. fordi der også tililer specialiseret personale ved kaldet. Der kan stadig være puls selvom der er respirationsstop, hvilket tiltalte angiver som forklaring på at hun kaldte hjertestop. Den praksis bekræftes og billiges af andre vidner.
Andre problemer er den angiveligt højere prævalens af dødsfald under tiltaltes vagter. Her er problemet (for anklageren), at der byttes vagter indbyrdes og at byttet ikke altid registreres. Det kan derfor ikke dokumenteres, at der er det sammenfald mellem tiltaltes vagter og flere dødsfald som anklageren forsøger at etablere.
Et andet problem er registreringen af medicin. Sygeplejerskerne har adgang til medicinen via personlige nøglebrikker, men der er nøglebrikker frit tilgængelige som ikke registrerer hvem der anvender dem. De er beregnet til fx praktikanter. Den afhørte overlæge (som er kærester med hovedvidnet) har selv attesteret at han gør brug af dem - også selvom han som læge ikke må have adgang til medicinen. Der kan altså sagtens være medicin i omløb uden at nogen ved hvem der har taget det.
I forbindelse hermed vidner flere om, at det heller ikke altid registreres når man giver medicin til patienter, ligesom man også passer hinandens patienter også på tværs af afdelinger. Akutafdelingen er opdelt i 3 afsnit og sygeplejerskerne hjælper gerne hinanden på tværs, selvom deres vagt er på et andet afsnit. Det er almindelig praksis at man giver fx smertelindrende til patienter der ikke er ens egne. Den praksis billiger afdelingssygeplejersken, som også vidner. Og eftersom det ikke altid noteres, hverken i IT-systemet Opus Medicin eller på patientens journal, er der faktisk en risiko for overmedicinering, alene af den grund.
Hovedvidnet påstår, at hun ikke kan forstå at to af dem der døde, døde, for så dårlige var de ikke. Et andet vidne, en modtagelseslæge mener jeg, meddeler dog, at man i begge tilfælde faktisk betragtede patienterne som terminale. Den ene fik ordineret "kærlig pleje".
En ting jeg synes er bemærkelsesværdig er, at hovedvidnet på vagten d. 28. april sender smsser til sin kæreste om, at tiltalte har "sin første mors", hvorefter det viser sig, at patienten rent faktisk ikke er død på det tidspunkt.
To uger inden lufter hun første gang sin mistanke i personalestuen, hvorefter hun taler med sin veninde om det (veninden er også sygeplejerske samme sted). De bliver enige om at være opmærksomme på tiltalte. Hun taler også med sin kæreste, overlægen, og han er med på sms på den pågældende vagt.
Så der er tid nok til at piske en stemning op, hvilket må siges at ske, når hun beskylder tiltalte for mord uden at nogen faktisk er afgået ved døden på det tidspunkt.
Hovedvidnet lægger sig også til at sove under vagten, hvilket er specielt, hvis hun rent faktisk frygter for patienternes liv, når de er i tiltaltes hænder.
Hovedvidnet påstår, at tiltalte påstod, at et af de angivelige ofre, Maggi, som overlevede, havde klaget over smerter i brystet, men at Maggi nægtede dette overfor vidnet. Maggi bekræfter dog selv, at hun rent faktisk havde brystsmerter.
De to sprøjter, som hovedvidnet så tiltalte have på sig mens hun stod bøjet over en af de omtalte patienter, indeholdt medicin til brug for to andre patienter. Den ene lå på en anden stue og havde epilepsi og skulle derfor bruge stesolid. Den anden skulle bruge morfin. Hun havde altså en valid grund til at have sprøjterne på sig.
I forhold til tiltaltes datter, kommer anklagen om forgiftning fra hendes ekskæreste. Han sender den til hendes forældre. De har et meget dårligt forhold til hinanden og kommunikerer mindst muligt.
Der er grupperinger de ansatte imellem.
Der er sladder om hinanden.
Der ses skævt til tiltalte, fordi hun efter en bytur tog en kollegas kæreste med hjem og fordi hun "fester med Falck" og poster billeder af det på facebook.
Hovedvidnet hører på et tidspunkt sladder om, at tiltalte har været sammen (seksuelt) med hendes kæreste, overlægen.
Der er opstået en fortælling blandt nogle om, at tiltalte er "dramatisk" og på en måde nyder dramaet på akutafdelingen.
Der er ringe registrering af hvem der tager medicin.
Der er ringe registrering af hvem der giver medicin til hvilke patienter og hvor meget der gives.
Der er ringe registrering af vagtbytte.
Man plejer hinandens patienter.
Oversygeplejersken aner ikke hvad der er praksis på gulvet.
Afdelingen er konsekvent underbemandet og har generelt en højere moralitetsrate end andre akutafsnit.
