Singletråden

[A 7]

Det er jo netop subjektivt. Jeg tolker "lidt ekstra berøringer" som at lægge en hånd på armen, når man tiltaler folk, lade et kram vare lidt længere end normalt osv., hvor man skal over i at strejfe bryster og nive i numse, før jeg vil kalde det klam opførsel.

Så tror jeg, hun havde skrevet det eksplicit, men ja, vi kan da ikke vide det.

[Mi55y]

Det er jo netop subjektivt. Jeg tolker "lidt ekstra berøringer" som at lægge en hånd på armen, når man tiltaler folk, lade et kram vare lidt længere end normalt osv., hvor man skal over i at strejfe bryster og nive i numse, før jeg vil kalde det klam opførsel.

Så tror jeg, hun havde skrevet det eksplicit, men ja, vi kan da ikke vide det.

Præcis derfor at jeg er gået ud fra, at der ikke er tale om direkte klam opførsel...

[Mulan]

Det er gode ting i kommer med, jeg havde egentlig lukket den - jeg brugte Rapfisks gode råd.

Grunden til at jeg finder det grænseoverskridende.. jow det er nok det her med at han liiige aer mig på låret, har en hånd bag mig og generelt bare rør for meget. Han sagde også nogle ting som.. "Du er så mystisk og det piner mig" eller noget andet lal i den stil.

Jeg synes det er et træls træk, som nogen mænd gør, hvor de ignorerer mine subtile hints om at jeg ikke ønsker det, og de så fortsætter. (Jeg rykker mig fysisk fra ham, jeg sætter mig ved siden af en anden, jeg går væk fra ham og generelt øger distancen mellem os) For det er åbenbart mit ansvar at sige meget tydeligt fra og ikke deres ansvar at sikre sig et tydeligt ja, før de begynder at røre ved mig, på en måde, der bare lii.. i ved... bare liige er for meget. Jeg har oplevet et par af dem og jeg er nok lidt små-allergisk over for det. Det med at det er HANS behov, der fuldstændigt overtrumfer mit og jeg skal skære det ud i pap, før han accepterer, at jeg ikke vil berøres konstant af en fremmed mand.

Det kan også sagtens være at jeg fuldstændig overfortolker og han bare ER en af de der røre-hele-tiden mennesker. Men han gjorde det kun på mig. Ikke min veninde og sjovt nok heller ikke på den store amerikanske mand.

Det sjove er, at de fleste mænd SAGTENS kan finde ud af det her. Han er så også prototypen på NiceGuytm og han har nu fortalt mig, at han bare vil være venner. Så det kan sagtens være, at det var hans hensigt all along, men nu er jeg også irriteret over, at jeg nu betvivler min egen dømmekraft omkring hans opførsel, for hvis han nu bare ville være venlig, så har jeg været træls. Og selvfed.

[DetSorteCirkus]

Det er gode ting i kommer med, jeg havde egentlig lukket den - jeg brugte Rapfisks gode råd.

Grunden til at jeg finder det grænseoverskridende.. jow det er nok det her med at han liiige aer mig på låret, har en hånd bag mig og generelt bare rør for meget. Han sagde også nogle ting som.. "Du er så mystisk og det piner mig" eller noget andet lal i den stil.

Jeg synes det er et træls træk, som nogen mænd gør, hvor de ignorerer mine subtile hints om at jeg ikke ønsker det, og de så fortsætter. (Jeg rykker mig fysisk fra ham, jeg sætter mig ved siden af en anden, jeg går væk fra ham og generelt øger distancen mellem os) For det er åbenbart mit ansvar at sige meget tydeligt fra og ikke deres ansvar at sikre sig et tydeligt ja, før de begynder at røre ved mig, på en måde, der bare lii.. i ved... bare liige er for meget. Jeg har oplevet et par af dem og jeg er nok lidt små-allergisk over for det. Det med at det er HANS behov, der fuldstændigt overtrumfer mit og jeg skal skære det ud i pap, før han accepterer, at jeg ikke vil berøres konstant af en fremmed mand.

Det kan også sagtens være at jeg fuldstændig overfortolker og han bare ER en af de der røre-hele-tiden mennesker. Men han gjorde det kun på mig. Ikke min veninde og sjovt nok heller ikke på den store amerikanske mand.

Det sjove er, at de fleste mænd SAGTENS kan finde ud af det her. Han er så også prototypen på NiceGuytm og han har nu fortalt mig, at han bare vil være venner. Så det kan sagtens være, at det var hans hensigt all along, men nu er jeg også irriteret over, at jeg nu betvivler min egen dømmekraft omkring hans opførsel, for hvis han nu bare ville være venlig, så har jeg været træls. Og selvfed.

Men det er da pisseligemeget, hvad man vil med hvem og omvendt, når det handler om at være opmærksom på og respektere andres velbehag og grænser! Hvis du trækker dig den første gang, han rører ved dig, skal han lade være med at skabe en anden gang.
Og seriøst, hvem kender ikke den kulturelle kode, der findes omkring visse steder på kroppen såsom lårene? Hvem aer en, de gerne vil være venner med, på lårene?

[Puffi]

Yay, hvor fedt Hvad skal I?

Knalde, tænker jeg

[Skralde]

Det er gode ting i kommer med, jeg havde egentlig lukket den - jeg brugte Rapfisks gode råd.

Grunden til at jeg finder det grænseoverskridende.. jow det er nok det her med at han liiige aer mig på låret, har en hånd bag mig og generelt bare rør for meget. Han sagde også nogle ting som.. "Du er så mystisk og det piner mig" eller noget andet lal i den stil.

Jeg synes det er et træls træk, som nogen mænd gør, hvor de ignorerer mine subtile hints om at jeg ikke ønsker det, og de så fortsætter. (Jeg rykker mig fysisk fra ham, jeg sætter mig ved siden af en anden, jeg går væk fra ham og generelt øger distancen mellem os) For det er åbenbart mit ansvar at sige meget tydeligt fra og ikke deres ansvar at sikre sig et tydeligt ja, før de begynder at røre ved mig, på en måde, der bare lii.. i ved... bare liige er for meget. Jeg har oplevet et par af dem og jeg er nok lidt små-allergisk over for det. Det med at det er HANS behov, der fuldstændigt overtrumfer mit og jeg skal skære det ud i pap, før han accepterer, at jeg ikke vil berøres konstant af en fremmed mand.

Det kan også sagtens være at jeg fuldstændig overfortolker og han bare ER en af de der røre-hele-tiden mennesker. Men han gjorde det kun på mig. Ikke min veninde og sjovt nok heller ikke på den store amerikanske mand.

Det sjove er, at de fleste mænd SAGTENS kan finde ud af det her. Han er så også prototypen på NiceGuytm og han har nu fortalt mig, at han bare vil være venner. Så det kan sagtens være, at det var hans hensigt all along, men nu er jeg også irriteret over, at jeg nu betvivler min egen dømmekraft omkring hans opførsel, for hvis han nu bare ville være venlig, så har jeg været træls. Og selvfed.

Puha, det ville jeg virkelig også finde grænseoverskridende!

[Skralde]

Og apropos grænseoverskridende, så var der en mand i toget i dag, der samtlige 28 min. sad og gloede direkte på mig. De to gange vi fik øjenkontakt, smilede han og blinkede han til mig og derefter kunne jeg mærke hans blik konstant på mig. Altså det var nok hans, knap så subtile, måde at flirte på, men nøøj han burde virkelig fatte et vink med en vognstang, da jeg de efterfølgende 24 min. sad helt skævt på sædet og nedstirrede vinduet i et forsøg på at undgå hans blik igen

[ManicNinja]

Og apropos grænseoverskridende, så var der en mand i toget i dag, der samtlige 28 min. sad og gloede direkte på mig. De to gange vi fik øjenkontakt, smilede han og blinkede han til mig og derefter kunne jeg mærke hans blik konstant på mig. Altså det var nok hans, knap så subtile, måde at flirte på, men nøøj han burde virkelig fatte et vink med en vognstang, da jeg de efterfølgende 24 min. sad helt skævt på sædet og nedstirrede vinduet i et forsøg på at undgå hans blik igen

Wauw, lyder ulækkert, alligevel ... Havde du ikke mulighed for at skifte plads?

[Skralde]

Og apropos grænseoverskridende, så var der en mand i toget i dag, der samtlige 28 min. sad og gloede direkte på mig. De to gange vi fik øjenkontakt, smilede han og blinkede han til mig og derefter kunne jeg mærke hans blik konstant på mig. Altså det var nok hans, knap så subtile, måde at flirte på, men nøøj han burde virkelig fatte et vink med en vognstang, da jeg de efterfølgende 24 min. sad helt skævt på sædet og nedstirrede vinduet i et forsøg på at undgå hans blik igen

Wauw, lyder ulækkert, alligevel ... Havde du ikke mulighed for at skifte plads?

Øh, jo det havde jeg da egentlig Jeg var lige væltet ud af sengen, da min eks pludselig ikke kunne aflevere vores datter alligevel og jeg havde end ikke fået kaffe(!), så så langt tænkte jeg åbenbart ikke

[Code71]

Nu har vi været på bakken hele dagen og lige kommet hjem. Den hyggeligste tur ever. Men jeg skulle hilse at sige at det kan være hårdt at være på date med en 4 årig, som har sukkerchok, på bakken

Så jeg tror jeg skal ha mig en morfar nu

Nu skal hun og jeg på den sådan første rigtige date på fredag. Det glæder jeg mig til Ud at spise og så i biografen. Hun har fået afsat hendes to børn og skal for første gang i år ud uden dem hehe

Ja og lørdag skal vi så til min bedste venindes datters fødselsdag. (inviteret uafhængig af hinanden)

[Juki]

Åh, jeg har brug for nogle råd!

Jeg har en aftale/date-tingeling i pinsen, altså om en uges tid, men jeg kan ikke finde ud af om jeg vil være en kost hvis jeg tager af sted, eller om det vil være kujonagtigt at aflyse

Egentlig bunder det nok i noget usikkerhed fra min side, men jeg er bange for at give ham falske forhåbninger hvis jeg tager af sted. Samtidig er jeg også bange for at jeg bliver glad(ere) for ham, og det så ikke kan lykkes, men så tænker jeg "hvo intet vover intet vinder".

Jeg kan bare ikke finde ud af det altså. Jeg vil jo heller ikke være en røv overfor ham.

Roden til mine spekulationer er afstanden, som jeg har skrevet om før. Han bor på sjælland, jeg i jylland. Umiddelbart ikke det store problem, men der er nogle ting der gør at vi ikke vil kunne ses særlig ofte formegentlig, og det ved jeg bare ikke om jeg kan "leve med" i længden.. Så ved jeg godt at man er nødt til at prøve tit, men åh, det er monstersvært synes jeg

Jeg kan også mærke at alle de spekulationer lægger en dæmper på min begejstring over at skulle mødes med ham. Det er nok det der irriterer mig mest.

Med ovenstående in mente, hvad vil så være mest fair at gøre overfor fyren? Ville I tage chancen og se hvad det kunne blive til, eller ville I også være tilbageholdende?

[Juki]

Altså vi er rigtig gode venner og har skrevet sammen længe efterhånden, men dog ikke mødt hinanden endnu grundet afstanden.

Jeg er måske også lidt bange for at miste det vi har nu, selvom vi lidt står ved en skillevej..

[Code71]

Altså vi er rigtig gode venner og har skrevet sammen længe efterhånden, men dog ikke mødt hinanden endnu grundet afstanden.

Jeg er måske også lidt bange for at miste det vi har nu, selvom vi lidt står ved en skillevej..

Jeg ville helt klart give det en chance. Men det er nok bare mig. Det kan være at det kan blive en rigtig god oplevelse og så opgive den pga nogle ting som kan ske i fremtiden? Det ville jeg nu ikke tænke så meget over. Men mere leve i nuet :-)

[Mulan]

Åh, jeg har brug for nogle råd!

Jeg har en aftale/date-tingeling i pinsen, altså om en uges tid, men jeg kan ikke finde ud af om jeg vil være en kost hvis jeg tager af sted, eller om det vil være kujonagtigt at aflyse

Egentlig bunder det nok i noget usikkerhed fra min side, men jeg er bange for at give ham falske forhåbninger hvis jeg tager af sted. Samtidig er jeg også bange for at jeg bliver glad(ere) for ham, og det så ikke kan lykkes, men så tænker jeg "hvo intet vover intet vinder".

Jeg kan bare ikke finde ud af det altså. Jeg vil jo heller ikke være en røv overfor ham.

Roden til mine spekulationer er afstanden, som jeg har skrevet om før. Han bor på sjælland, jeg i jylland. Umiddelbart ikke det store problem, men der er nogle ting der gør at vi ikke vil kunne ses særlig ofte formegentlig, og det ved jeg bare ikke om jeg kan "leve med" i længden.. Så ved jeg godt at man er nødt til at prøve tit, men åh, det er monstersvært synes jeg

Jeg kan også mærke at alle de spekulationer lægger en dæmper på min begejstring over at skulle mødes med ham. Det er nok det der irriterer mig mest.

Med ovenstående in mente, hvad vil så være mest fair at gøre overfor fyren? Ville I tage chancen og se hvad det kunne blive til, eller ville I også være tilbageholdende?

Måske bør du spørge dig selv, om dine grunde til ikke at tage afsted er bundet i angsten/det kujonagtige? Har i snakket om, hvad i gør, hvis i bliver (sorry) et item? Hvis det med afstanden ikke fandtes, ville du så tage afsted? kan du tage afsted og så bare nyde hans selskab?

[Juki]

Åh, jeg har brug for nogle råd!

Jeg har en aftale/date-tingeling i pinsen, altså om en uges tid, men jeg kan ikke finde ud af om jeg vil være en kost hvis jeg tager af sted, eller om det vil være kujonagtigt at aflyse

Egentlig bunder det nok i noget usikkerhed fra min side, men jeg er bange for at give ham falske forhåbninger hvis jeg tager af sted. Samtidig er jeg også bange for at jeg bliver glad(ere) for ham, og det så ikke kan lykkes, men så tænker jeg "hvo intet vover intet vinder".

Jeg kan bare ikke finde ud af det altså. Jeg vil jo heller ikke være en røv overfor ham.

Roden til mine spekulationer er afstanden, som jeg har skrevet om før. Han bor på sjælland, jeg i jylland. Umiddelbart ikke det store problem, men der er nogle ting der gør at vi ikke vil kunne ses særlig ofte formegentlig, og det ved jeg bare ikke om jeg kan "leve med" i længden.. Så ved jeg godt at man er nødt til at prøve tit, men åh, det er monstersvært synes jeg

Jeg kan også mærke at alle de spekulationer lægger en dæmper på min begejstring over at skulle mødes med ham. Det er nok det der irriterer mig mest.

Med ovenstående in mente, hvad vil så være mest fair at gøre overfor fyren? Ville I tage chancen og se hvad det kunne blive til, eller ville I også være tilbageholdende?

Måske bør du spørge dig selv, om dine grunde til ikke at tage afsted er bundet i angsten/det kujonagtige? Har i snakket om, hvad i gør, hvis i bliver (sorry) et item? Hvis det med afstanden ikke fandtes, ville du så tage afsted? kan du tage afsted og så bare nyde hans selskab?

Nej, det har vi ikke. Kun sådan overfladisk. Jeg har nok tænkt at der ikke har været grund til at tage sorgerne på forskud, men nu hvor det nærmer sig bliver jeg mega spændt og nervøs på at møde ham. På den gode måde.

Hvis han boede tættere på ville jeg uden at tøve tage af sted. Der er desuden heller ikke noget ved ham og hans væremåde, der får mig til at stoppe op og tænke at det er ikke okay eller det vil jeg ikke kunne leve med. Han er umiddelbart rigtig sød, omsorgfuld og opmærksom - uden det bliver kvalmende eller for meget.

Hvis ikke der sker noget i løbet af den næste uges tid, så tager jeg af sted. Det er jo ikke fordi vi skal giftes og stifte familie om 14 dage.

Jeg vil bare have det så dårligt med at såre ham, men det vil jeg jo kunne gøre uanset om afstanden var stor eller ej. Altså fx i forhold til om han bagefter får flere følelser for mig end omvendt.