Singletråden

[Aquadorable]

Jeg har hygget mig med at google en eks-flirt. Han er tilsyneladende tilbage med en Ph.D. på DTU, selv om jeg havde hørt, at han var droppet ud af kandidaten. Rigtig godt for ham, men hvad er der med mig og ingeniører?

Der kommer flere søde ingeniører i eftermiddag Glæder mig, til vi ses!

[Skralde]

Jeg har hygget mig med at google en eks-flirt. Han er tilsyneladende tilbage med en Ph.D. på DTU, selv om jeg havde hørt, at han var droppet ud af kandidaten. Rigtig godt for ham, men hvad er der med mig og ingeniører?

Der kommer flere søde ingeniører i eftermiddag Glæder mig, til vi ses!

Hvor?! Jeg har aldrig prøvet en ingeniør

[derived242]

Jeg savner virkelig min eks. Og det gør ondt at han ikke har spurgt mig om hvordan jeg har det. Og der gør ondt, at mens det er hårdt for mig at komme videre, så opfører han sig bare som om intet er sket.
Det er virkelig hårdt at vide, at mens han betyder ekstremt meget for mig, så betyder jeg åbenbart ikke specielt meget for ham.

Er PRÆCIS det samme sted.

Det er sgu noget lort!

Ja.
Jeg prøver at tænke sådan på det, at hans ligegyldighed nok er et udtryk for, at han ikke kan vise sin sårbarhed. At han faktisk ER påvirket, men ikke vil vise det til mig.
Og så tror jeg desværre, i mit tilfælde, at eks'en bare er mere afklaret end jeg måske er. Jeg ved godt, at vi slog op fordi det ikke fungerede og at vi ikke kan være sammen, men jeg savner de ting som var gode og jeg savner HAM. Også selvom han var lidt en idiot.

Er det ikke meget naturligt? Når man først har afsluttet forholdet må det vel på en eller anden vis være i orden at man vælger den tilgang som gør det nemmest for en selv (selvfølgelig uden at være en total røv overfor ens eks forstås)
Jeg tror ikke det har noget at gøre med hvem som betyder mest, bare at der er forskel på hvordan man vil håndtere det. Mit indtryk er, at kvinder meget gerne vil tale om ting og det har jeg aldrig oplevet skulle gøre noget godt for mig, jeg har egentlig helst ville have minimal kontakt med mine ekser indtil jeg var kommet mig følelsesmæssigt over dem.

[Skralde]

Jeg tvivler stærkt på, at i ikke betyder noget stadigvæk, men det kunne sagtens være en måde at passe på sig selv. Det med at lukke jer ude. Hvem ved, måske sidder de hver især og får mental støtte fra bedstevennen? Når man har været sammen med en i længere tid, så tager det sgu en kold skid, at blive ligeglad og det har ingen af jeres jo været. SÅ ja, i betyder noget stadigvæk, men folk slikker sår på forskellige måder. *kram*

Dette!

Det er 4,5 år siden jeg gik fra min eks - han var formentlig gået kort efter hvis jeg ikke havde, så vi var på sin vis enige. Jeg synes den gang at han virkede så kold og ligeglad og jeg begyndte at tvivle på om de næsten 5 år som vi havde haft sammen, slet ikke havde betydet noget for ham.
Af grundem, som jeg simpelthen ikke kan huske lige nu, kom vi ind på vores brud fornyeligt og her fortalte han mig at det havde været den værste tid for ham og han havde været helt hudløs i næsten et år efter. Det kom virkelig bag på mig. Men som han sagde; så var det jo ikke ligefrem fedt at skilte med.
Ergo, så tror jeg vitterligt at det hører til et fåtal af mennesker der er så kolde, at de ikke sørger efter et brud med en seriøs kæreste - de gør det bare ikke altid på samme måde som os selv

[klumphen]

Der kommer flere søde ingeniører i eftermiddag Glæder mig, til vi ses!

Hvor?! Jeg har aldrig prøvet en ingeniør

Det er helt klart noget du burde skrive på din bucket-liste

[Rapfisk]

Jeg har hygget mig med at google en eks-flirt. Han er tilsyneladende tilbage med en Ph.D. på DTU, selv om jeg havde hørt, at han var droppet ud af kandidaten. Rigtig godt for ham, men hvad er der med mig og ingeniører?

Der kommer flere søde ingeniører i eftermiddag Glæder mig, til vi ses!

Hvor?! Jeg har aldrig prøvet en ingeniør

Hahaha. Stalker-Aqua. Jeg glæder mig også til at se dig og herren i huset

Well, se, hvor det fik mig hen. Ingen verdens steder. Jeg kan ikke anbefale dem til folk, der har hovedet rigtigt skruet på

[Animi]

Er det ikke meget naturligt? Når man først har afsluttet forholdet må det vel på en eller anden vis være i orden at man vælger den tilgang som gør det nemmest for en selv (selvfølgelig uden at være en total røv overfor ens eks forstås)
Jeg tror ikke det har noget at gøre med hvem som betyder mest, bare at der er forskel på hvordan man vil håndtere det. Mit indtryk er, at kvinder meget gerne vil tale om ting og det har jeg aldrig oplevet skulle gøre noget godt for mig, jeg har egentlig helst ville have minimal kontakt med mine ekser indtil jeg var kommet mig følelsesmæssigt over dem.

I de fleste tilfælde kan jeg også sagtens forstå det, ingen tvivl om det. I det her tilfælde hvor han lovet mig at vi selvfølgelig stadigvæk vil være venner og tale sammen, der forstår jeg det ikke. Eller, så må man lade være med at love det til at starte med, eller melde ud hvis man fortryder.

[Skralde]

Jeg tvivler stærkt på, at i ikke betyder noget stadigvæk, men det kunne sagtens være en måde at passe på sig selv. Det med at lukke jer ude. Hvem ved, måske sidder de hver især og får mental støtte fra bedstevennen? Når man har været sammen med en i længere tid, så tager det sgu en kold skid, at blive ligeglad og det har ingen af jeres jo været. SÅ ja, i betyder noget stadigvæk, men folk slikker sår på forskellige måder. *kram*

Dette!

Det er 4,5 år siden jeg gik fra min eks - han var formentlig gået kort efter hvis jeg ikke havde, så vi var på sin vis enige. Jeg synes den gang at han virkede så kold og ligeglad og jeg begyndte at tvivle på om de næsten 5 år som vi havde haft sammen, slet ikke havde betydet noget for ham.
Af grundem, som jeg simpelthen ikke kan huske lige nu, kom vi ind på vores brud fornyeligt og her fortalte han mig at det havde været den værste tid for ham og han havde været helt hudløs i næsten et år efter. Det kom virkelig bag på mig. Men som han sagde; så var det jo ikke ligefrem fedt at skilte med.
Ergo, så tror jeg vitterligt at det hører til et fåtal af mennesker der er så kolde, at de ikke sørger efter et brud med en seriøs kæreste - de gør det bare ikke altid på samme måde som os selv

Jeg tror også, det i høj grad hænger sammen med, at mænd skal være "stærke." Det er et eller andet sted ikke i orden for en mand at græde og være ked af det.. Jeg håber, I forstår, hvad jeg mener, for jeg synes selvfølgelig, det er helt i orden og endda tilrådeligt for mænd at udtrykke sorg, men på samfundsplan ift. de stereotypiske kønsroller virker det bare ikke i orden. Små drenge, der slog sig, da jeg var barn, fik besked på at store drenge ikke græder, og det virker absurd, at de ikke skulle tage det med sig som en grundoverbevisning.

Jeg tror helt sikkert, de har ondt, men jeg tror også, de forsøger at redde ansigt.

Det er jeg også overbevist om er en stor del af grunden. Min eks. er i hvert fald i den grad ikke typen der har lyst til at vise at han er ked af det.

[Aquadorable]

Jeg har hygget mig med at google en eks-flirt. Han er tilsyneladende tilbage med en Ph.D. på DTU, selv om jeg havde hørt, at han var droppet ud af kandidaten. Rigtig godt for ham, men hvad er der med mig og ingeniører?

Der kommer flere søde ingeniører i eftermiddag Glæder mig, til vi ses!

Hvor?! Jeg har aldrig prøvet en ingeniør

Til vores åben hus-arrangement i den nye lejlighed i dag Jeg kan sikkert også skaffe dig en ingeniør - når man som jeg er næsten-gift med én af slagsen, så er der nok at tage af i vennekredsen

[derived242]

Er det ikke meget naturligt? Når man først har afsluttet forholdet må det vel på en eller anden vis være i orden at man vælger den tilgang som gør det nemmest for en selv (selvfølgelig uden at være en total røv overfor ens eks forstås)
Jeg tror ikke det har noget at gøre med hvem som betyder mest, bare at der er forskel på hvordan man vil håndtere det. Mit indtryk er, at kvinder meget gerne vil tale om ting og det har jeg aldrig oplevet skulle gøre noget godt for mig, jeg har egentlig helst ville have minimal kontakt med mine ekser indtil jeg var kommet mig følelsesmæssigt over dem.

I de fleste tilfælde kan jeg også sagtens forstå det, ingen tvivl om det. I det her tilfælde hvor han lovet mig at vi selvfølgelig stadigvæk vil være venner og tale sammen, der forstår jeg det ikke. Eller, så må man lade være med at love det til at starte med, eller melde ud hvis man fortryder.

Det er jeg enig i, klare linjer gør ting nemmest.
Det er bare meget nemt at sige at man selvfølgelig skal være venner, men i praksis tror jeg sjældent det kan fungere lige efter et forhold.
Hvis man i forvejen ikke er så god til at være sårbar er det svært at gribe fat i sin eks og sige at man egentlig ikke er så afklaret med det hele og at man har brug for afstand.

[ManicNinja]

Jeg savner virkelig min eks. Og det gør ondt at han ikke har spurgt mig om hvordan jeg har det. Og der gør ondt, at mens det er hårdt for mig at komme videre, så opfører han sig bare som om intet er sket.
Det er virkelig hårdt at vide, at mens han betyder ekstremt meget for mig, så betyder jeg åbenbart ikke specielt meget for ham.

Er PRÆCIS det samme sted.

Det er sgu noget lort!

Ja.
Jeg prøver at tænke sådan på det, at hans ligegyldighed nok er et udtryk for, at han ikke kan vise sin sårbarhed. At han faktisk ER påvirket, men ikke vil vise det til mig.
Og så tror jeg desværre, i mit tilfælde, at eks'en bare er mere afklaret end jeg måske er. Jeg ved godt, at vi slog op fordi det ikke fungerede og at vi ikke kan være sammen, men jeg savner de ting som var gode og jeg savner HAM. Også selvom han var lidt en idiot.

Er det ikke meget naturligt? Når man først har afsluttet forholdet må det vel på en eller anden vis være i orden at man vælger den tilgang som gør det nemmest for en selv (selvfølgelig uden at være en total røv overfor ens eks forstås)
Jeg tror ikke det har noget at gøre med hvem som betyder mest, bare at der er forskel på hvordan man vil håndtere det. Mit indtryk er, at kvinder meget gerne vil tale om ting og det har jeg aldrig oplevet skulle gøre noget godt for mig, jeg har egentlig helst ville have minimal kontakt med mine ekser indtil jeg var kommet mig følelsesmæssigt over dem.

Jeg er af hunkøn og har det som dig. Eller i hvert fald: Hvis jeg har behov for at tale om bruddet, så er det IKKE eks'en, jeg vil vende det med! Og jeg vil også meget betakke mig for at han opsøger mig i det eller andre ærinder - i hvert fald de første måneder!

[Planten]

Jeg har fået havemøbler - altså købt - så der er kold hvidvin på min terrasse!

[Sophaya]

Jeg har smidt en flaske rose i køleren og får besøg af en sød veninde, der vil lave mad til mig

[Puffi]

Jeg er røget lidt ned i et hul.

Så jo ung mand i går og han var sød og sprød osv. og vi snakkede rigtig godt sammen. Selve knalde-delen var dog sådan lidt, hmm, som om han prøvede for hårdt. Som om målet bare var at give den gas og som om han troede at bare han roterede penis nok, så ville jeg ryge helt op.
Er dog sikker på, at det sagtens kunne blive ret herligt efter et par gange, han havde klart skills. Og han var så sød og gav komplimenter og kaldte min krop lækker og var god til at nusse osv.

Vi snakkede så i morges om vi skulle ses igen og det syntes han og det synes jeg jo også. Og krammede og kyssede farvel. Men så i beskeder i dag, er han blevet meget kort i sine svar. Han skulle arbejde, jovist, men i går arbejdede han også og der skrev eller snappede han ved enhver lejlighed.

Jeg gik så tilbage på tinder og skrev med en anden - et tidligere match (også en 28-årig, cougaren fortsætter ) - og kom til at se, at han har fjernet matchet Men han har ikke fjernet mig på facebook. Det er meget forvirrende og jeg er faktisk lidt træt af det. "Jeg er altid ærlig". Undtagen når det kommer til faktisk at SIGE, at man ikke vil ses igen. Jeg maler måske fanden på væggen. God knows, jeg har grund nok til det med de svin, jeg har været rendt ind i.


Hullet gøres så kun større af at INGEN har spurgt hvordan det gik i går. Ingen! Ikke min veninde, ikke min lillebrors kæreste, ingen. Dét gør ondt. Helt ind.

[Muspel]

Jeg er røget lidt ned i et hul.

Så jo ung mand i går og han var sød og sprød osv. og vi snakkede rigtig godt sammen. Selve knalde-delen var dog sådan lidt, hmm, som om han prøvede for hårdt. Som om målet bare var at give den gas og som om han troede at bare han roterede penis nok, så ville jeg ryge helt op.
Er dog sikker på, at det sagtens kunne blive ret herligt efter et par gange, han havde klart skills. Og han var så sød og gav komplimenter og kaldte min krop lækker og var god til at nusse osv.

Vi snakkede så i morges om vi skulle ses igen og det syntes han og det synes jeg jo også. Og krammede og kyssede farvel. Men så i beskeder i dag, er han blevet meget kort i sine svar. Han skulle arbejde, jovist, men i går arbejdede han også og der skrev eller snappede han ved enhver lejlighed.

Jeg gik så tilbage på tinder og skrev med en anden - et tidligere match (også en 28-årig, cougaren fortsætter ) - og kom til at se, at han har fjernet matchet Men han har ikke fjernet mig på facebook. Det er meget forvirrende og jeg er faktisk lidt træt af det. "Jeg er altid ærlig". Undtagen når det kommer til faktisk at SIGE, at man ikke vil ses igen. Jeg maler måske fanden på væggen. God knows, jeg har grund nok til det med de svin, jeg har været rendt ind i.


Hullet gøres så kun større af at INGEN har spurgt hvordan det gik i går. Ingen! Ikke min veninde, ikke min lillebrors kæreste, ingen. Dét gør ondt. Helt ind.

Først et stort kram. Den er ikke rar. Kunne de for pokker da bare melde ud!

Og det med dem, der ikke spørger. Jeg oplever lidt, at mine veninder og søster i parforhold simpelthen ikke aner, hvordan de skal snakke med mig om dates. Som om, de er bange for at sige det forkerte. Eller som om, de helt har glemt, hvordan det var - og derfor er ret ... Ehm ... Kejtede omkring det? Måske er det det, der er på spil? Eller hvad tænker du?