Singletråden

[Marioneta]

Tror du ikke, at det er fordi han er den i dit liv hidtil, der passer bedst ind i den plads, du har til mandligt selskab lige nu?

For noget tid siden skrev én herinde (Planten, måske? ) et klogt indlæg om det med at savne ekser og tidligere flirts som en måde at sætte ansigt på en trang, mere end det handler om den konkrete mand (eller kvinde). Kan det være sådan noget, der er på spil?

Jo, for om 2 uger opstarter jeg IVF med donorsæd, hvilket jeg giver 30.000 kr for. Og det er jeg opsat på skal lykkedes og jeg har det rigtigt godt med det. Ja, det er af nød, at jeg gør det, for jeg ville da hellere have en mand at få et barn med, især for barnets skyld. Men jeg tror inderst inde også at det måske endda er bedst for mig at være enlig mor lige nu. Jeg havde svært ved at leve op til forpligtelserne som mor, kæreste og arbejder, da jeg var i mit sidste forhold og jeg gik ned med flaget. Men nu er jeg kun mor og arbejder og det kører fint, når jeg ikke skal leve op til en kæreste-rolle samtidig. Så kan jeg måske få overskud til den rolle, når mine børn er blevet ældre, men lige nu tror jeg faktisk at det er bedst at lade være.

Men jeg savner stadig at have en mand i mit liv på et eller andet niveau. Nu jeg tænker på det, så har jeg haft en b-ven, som jeg har mødtes meget lidt med undervejs, men som jeg har kunne chatte lidt med, når jeg havde behovet for det. Men han er nu helt forsvundet ud af mit liv og det er faktisk i den forbindelse og samtidig opstart af behandling, hvor jeg så har droppet alt dating, at lysten til at kontakte den gamle flirt er kommet.

Jeg har tænkt en del over hvorfor lysten er kommet og det er ikke fordi jeg vil have ham eller vil ødelægge hans forhold. Vi skrev bare godt sammen og oprindeligt ville han gerne fortsætte, men jeg fik så brændt en bro på et tidspunkt. Men lige nu kunne jeg godt bare bruge hans selskab på det niveau det nu engang kun kan være og lige netop med ham ved jeg at det aldrig bliver til mere og det giver egentligt også lidt tryghed. Så kan jeg fortsætte min plan og samtidig have lidt mandligt selskab.

[Planten]

Ih altså, kender I det, når man gerne vil kontakte en eks, men man ved godt, at det er en enorm dårlig ide?

Jeg har de sidste par måneder haft en lyst til at kontakte en gammel flirt. Jeg har bare sådan lyst til at chatte med ham. Jeg har tænkt over hvorfor jeg egentligt gerne vil og det er ikke fordi jeg vil være kæreste med ham. Men det er kommet efter jeg er begyndt i fertilitetsbehandling for ar få et donorbarn og jeg derfor er holdt op med at date. Så jeg savner en mand at chatte med sådan en gang imellem og jeg tror ikke, at det bunder ret meget dybere. Vi havde vildt god skrive-kemi, hvis man kan kalde det dét. Men han gik tilbage til sin eks og er der stadig. Han ville dog fortsat gerne holde kontakten, men jeg var i en dårlig periode i mit liv og det endte med at jeg ikke behandlede ham helt godt. Hvilket jeg også senere undskyldte for. Ej, jeg ved ikke, hvorfor lige det er ham, jeg tænker på, nu hvor jeg er i gang med mit projekt og er virkelig opsat på det. Jeg skal jo ikke finde en mand, som kan forpurre projektet, men lige netop ham her ved jeg jo, at det ikke kommer til at ske.

Tror du ikke, at det er fordi han er den i dit liv hidtil, der passer bedst ind i den plads, du har til mandligt selskab lige nu?

For noget tid siden skrev én herinde (Planten, måske? ) et klogt indlæg om det med at savne ekser og tidligere flirts som en måde at sætte ansigt på en trang, mere end det handler om den konkrete mand (eller kvinde). Kan det være sådan noget, der er på spil?

Det var nemlig mig. Og jeg mener det stadig

Og med det sagt marionetta, så skriver jeg også med en fra min fortid, som jeg ikke gider være kæreste med, men vi kysser så godt!

[Marioneta]

Det var nemlig mig. Og jeg mener det stadig

Og med det sagt marionetta, så skriver jeg også med en fra min fortid, som jeg ikke gider være kæreste med, men vi kysser så godt!

Jeg skal så ikke kysse med ham her. Der var også noget seksuelt, som ikke var helt optimalt imellem os, så det er slet ikke bevæggrunden for at kontakte ham. Jeg vil bare gerne skrive med ham en gang imellem. Jeg ender nok også med at skrive, men tror ikke, at han gider svare, da jeg jo fik brændt en bro dengang.

[Marioneta]

Men hvorfor så overhovedet sætte ham i en situation hvor han skal tage stilling til om- og hvad han skal svare, nu hvor han er i forhold og det tilsyneladende er afsluttet mellem jer?

Oprindeligt beholdt vi jo kontakten, selvom han var i forholdet igen. Det var bare venskabeligt, men fungerede ikke helt for mig, så jeg endte jo så med at skræmme ham væk. Nu er jeg jo så klar til et venskabeligt bekendtskab og har lyst til at skrive til ham. Det har jeg haft i nok tre måneder nu og jeg tror ikke, at lysten forsvinder snarligt, hvis jeg bliver gravid med donorsæd og derfor vælger et liv i nogle år, hvor jeg ikke skal date, da jeg slet ikke vil have muligheden for det (ingen børnefri weekender).

Men okay, nu kan jeg så heller ikke se faren i at jeg skriver. Han kan bare vælge ikke at svare. Det er jo ikke så svært.

[Marioneta]

Jeg tænker bare, at det hurtigt kan blive lidt risky, hvis han tolker din besked anderledes end den bliver lagt ud fra dig. Men jeg kan egentlig også godt se, at det mest bliver hans eget problem, hvis han gør det.

Nu er det usagt imellem os, at der ikke skal være noget imellem os, da der skete en masse dengang, som gør, at kærester ville vi aldrig blive. Så jeg tror slet ikke at han ville tolke det sådan. Jeg tror, at han ville undre sig over, at jeg skriver og det er ikke sikkert, at han ville gide at skrive med mig, fordi jeg var led over for ham til sidst. For det var jeg. Jeg havde det skidt og det gik ud over nogle folk i mit liv og han var en af dem. Det har jeg det stadigvæk træls med.

[Puffi]

Nu gad jeg ikke vente på svar mere, så jeg spurgte ham direkte hvad der skete. Der skete ikke noget, han havde haft lange, kedelige dage. Spurgte så om fredag også var kedelig, nej, det var en hyggelig (!) aften. Spurgte ham så "Men?". Hvorfor jeg dog jagtede et men, jo, ser du, lille mand, fordi i dagene inden skrev vi konstant og nu har jeg stort set ikke hørt fra dig. Han havde haft travlt? (Ja, spørgsmålstegn!). Sagde så at det havde han jo også inden og at jeg bare prøvede at få et indtryk af, hvad han ville. Han vidste ikke hvad han ville, men jeg var ikke hans type så han syntes bare, vi skulle stoppe den der. Godt så Han kunne så ikke svare på hvorfor han så havde sagt, at vi skulle ses igen når han helt tydeligt ikke ville. Han havde så først fundet ud af EFTER vi mødtes, at jeg ikke var hans type. Jamen dog Og ingen forklaring på hvorfor, han havde mødtes med mig, når jeg helt klart havde sagt at jeg ikke gad one-night-stands. Hans svar da jeg skrev det der for et par dage siden var, at det gad han heller ikke, han var træt af tinder-pis. Tænk sig al den energi og skriverier bare for et slag fisse. Man forstår det ikke.

[JessicaD]

Nu kan jeg pludselig huske grundene til, at jeg ikke gider knalde på første date. For det første fordi, jeg ikke har lysten til det, når jeg ikke kender manden, og så for det andet for at undgå sådan noget der. Hold nu kæft en vatpik!! Det undrer mig gang på gang, at det kan være så svært selv at melde ud.

Oplever I mænd også den slags fra kvinder? Jeg er selv ret god til at melde ud, hvad jeg vil eller ikke vil efter en date, da jeg hader uafklarede ting, uanset om jeg selv har noget i klemme eller ej.

[A 7]

Nu kan jeg pludselig huske grundene til, at jeg ikke gider knalde på første date. For det første fordi, jeg ikke har lysten til det, når jeg ikke kender manden, og så for det andet for at undgå sådan noget der. Hold nu kæft en vatpik!! Det undrer mig gang på gang, at det kan være så svært selv at melde ud.

Oplever I mænd også den slags fra kvinder? Jeg er selv ret god til at melde ud, hvad jeg vil eller ikke vil efter en date, da jeg hader uafklarede ting, uanset om jeg selv har noget i klemme eller ej.

Kvinder, der ikke melder (/kan melde) ud?? Jeg oplever nærmest ikke andet.

[Kommodedyret]

*All the single ladies/ All the single ladies*



(bananerne har lige været på youtube hvor de så en Beyonce video )

[MOGA]

Nu kan jeg pludselig huske grundene til, at jeg ikke gider knalde på første date. For det første fordi, jeg ikke har lysten til det, når jeg ikke kender manden, og så for det andet for at undgå sådan noget der. Hold nu kæft en vatpik!! Det undrer mig gang på gang, at det kan være så svært selv at melde ud.

Oplever I mænd også den slags fra kvinder? Jeg er selv ret god til at melde ud, hvad jeg vil eller ikke vil efter en date, da jeg hader uafklarede ting, uanset om jeg selv har noget i klemme eller ej.

Kvinder, der ikke melder (/kan melde) ud?? Jeg oplever nærmest ikke andet.

Man burde lave et datingsite for mænd og kvinder, som gerne vil melde ud, og et for dem, som går og lurepasser!

[IrmaPigen]

Mænd er desværre ofte konfliktsky og mangler evne til at melde klart ud.

Enten kan de ikke melde ud. Eller også er de i sik modsatte grøft og er alt for interesserede og omklamrende.

Ih, hvorfor kan man ikke finde ham den sprøde veltrænede gut med god humor og med evnen og viljen til at knytte bånd men alligevel gøre det på en stille og rolig måde.

[NLeth]

Jeg er kvinde, og sådan én, der melder ærligt ud. Det resulterer hver gang i nogle (for mig) ubehagelige minutter/timer efterfølgende, mens jeg afventer reaktionen ... For det er desværre ikke alle, der tager en pæn afvisning pænt. Så jeg må indrømme, at jeg godt forstår lysten til den mere kujonagtige løsning.

[Planten]

Mænd er desværre ofte konfliktsky og mangler evne til at melde klart ud.

Enten kan de ikke melde ud. Eller også er de i sik modsatte grøft og er alt for interesserede og omklamrende.

Ih, hvorfor kan man ikke finde ham den sprøde veltrænede gut med god humor og med evnen og viljen til at knytte bånd men alligevel gøre det på en stille og rolig måde.

Det var da alligevel noget af en generalisering
Jeg kender en del, der ikke er sådan

[Viskelæder]

Da jeg gik aftentur, var der flere par, der havde taget tæpper med ned på havnen og lå og så solnedgangen og drak rødvin. Der blev jeg misundelig. Årh, det må være skønt at være forelsket på sådan en sommeraften

[Planten]

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en dejlig, lun gåtur på stranden med en veninde. Og mens det var rigtig hyggeligt, så ville jeg ønske det var med en dejlig mand, som jeg kunne flette fingre med