ShuruQ skrev:Jeg er helt med på at niqab er kontroversielt og folk har nogle stærk e holdninger til det.
Men undskyld, kan ikke lade være med at tænke at alle dem der mener ikke at kunne fungerer uden at kunne læse et andet menneskes ansigt hvad fanden de ville gøre hvis de blev blinde? Skyde sig?
Altså hvor ofte er det lige folk overhovedet støder ind i/ er tvunget til at forholde sig aktivt til en niqaabi?
Jeg ved godt, I lige afsluttede snakken, men jeg smider altså lige mit bidrag alligevel.
Jeg er ikke blind, men synshandicappet i et omfang, hvor jeg ikke kan se folks ansigtstræk og mimik, medmindre de står under halvanden meter væk. Jeg lover dig for, lige præcis dét er en kæmpestor udfordring og faktisk måske den allerstørste bet ved mit handicap. Jeg er heldigvis ikke ude i at ville skyde mig selv, nej, men absolut eneste grund til at jeg accepterer det som et vilkår, er fordi jeg da faktisk ikke ved, hvad jeg ellers skulle.
Det påvirker konsekvent min forståelse i enhver interaktion mellem mig og andre mennesker. Jeg har udelukkende lyd, tonefald og gestikulationer at tolke på, og selvom jeg anser mig selv som relativt socialt begavet, skal jeg gøre mig meget mere umage, stille meget mere skarpt mentalt og koncentrere mig langt mere i kommunikationen med andre mennesker, end jeg skulle, før jeg blev synshandicappet. Humor, ironi og sarkasme kan være ret svært at læse, hvis man ikke har folks ansigtsudtryk og mimik at forholde sig til, medmindre folk bruger mit navn, skal jeg ofte gætte mig frem til, om det er mig de tiltaler, fordi jeg ikke kan se, om det er mig, de kigger på og så er jeg slet ikke kommet ind på, hvor besværligt det er, når kommunikationen går den anden vej, og jeg skal prøve at kode, om folk fanger mine budskaber, uden at kunne aflæse deres ansigter.
Om en måned skal jeg på noget kursus med mit arbejde, det er første gang siden jeg mistede mit syn, at jeg skal tilegne mig viden på den måde, og jeg gruer for, hvordan det skal gå og om jeg lærer dét, min arbejdsgiver forventer og betaler en mindre formue for at give mig muligheden for. Jeg tror nok, jeg skal klare det, men jeg tror også, jeg er langt mere udfordret end de øvrige på kurset og jeg ved med statsgaranti, at de uger jeg er på kursus, udelukkrnde kommer til at handle om dét, fordi jeg sinpelthen ikke vil have energi i overskud til andet.
Du får det dér med at mangle ansigtsmimik til at lyde som peanuts, jeg syntes bare lige jeg ville fortælle, at det er det ikke. Slet, slet ikke. Og den eneste grund til at man ikke hører blinde og synshandicappede beklage sig over det er, at det alligevel ikke nytter noget. Kunne min potentielle protest over at være hæmmet sådan her ændre på noget, ville jeg ikke lave andet end at kæfte op om, hvor pissebesværligt det er. Derfor tænker jeg faktisk også, at de, der ikke ser niqab som et reelt problem i undervisningskontekster, hvadend det går den ene eller anden vej, ganske enkelt ikke har det fjerneste begreb om, hvad det er, de forholder sig til. Jeg synes, de skulle prøve bare én undervisningsdag med bind for øjnene, og så vil jeg faktisk vove den påstand, at snakken bliver en anden.