paint skrev:Problemet med de piger, der ikke kan gå på gaden eller på en skole, uden at være tildækket er, at de vil løbe ind i det problem, at selv om de får en uddannelse, kan de formentlig aldrig bruge den til noget – i erhvervsmæssig sammenhæng. Hvem vil ansætte en tildækket kvinde, hvis ansigt man ikke kan se? Hvilket job, kan man bestride, med tildækket ansigt?
Niqab, er beregnet på samfund, hvor det er almindeligt at gå med tildækket ansigt – hvilket i realiteten er meget få steder. Samfund, hvor kvinder ikke skal have en uddannelse, fordi de ikke skal bruge den. De skal gå hjemme og være kone for en mand, udføre husligt arbejde og ikke andet, hvilket, i vores samfund, for det meste, kræver offentlig forsørgelse – i et samfund, hvor nødvendige offentlige ydelser i forvejen er under stærkt pres. Et pres, som med garanti ikke vil blive mindre i fremtiden.
Det kan, kort sagt, ikke fungere i vores samfund, medmindre kvinden er bestemt til kun at gå derhjemme og servicere sin mand – hvilket så igen er opskriften på et parallelsamfund. Et 'vinder' og et 'taber-samfund' (vil jeg påstå)
Spørgsmålet er: Vil vi acceptere et sådant samfund? Et samfund med fødte tabere?
Nu har Niqab nok en yderst begrænset udbredelse i Danmark og repræsenterer vel nok, der yderste ekstrem af et parallelsamfund.
Efter min mening, skal vi helt væk fra parallelsamfund, fordi det i sig selv ( Niqab eller ej) er opskriften, på det nævnte 'vinder/taber – samfund'.
Dette er ikke et religiøst problem, men et demokratisk problem.
Omvendt bør der jo være plads til folk som insisterer på en sådan levevej. Jeg mener bare deres valg så må have konsekvenser, som hvis det vurderes at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarked, så kan de ikke få understøttelse.
Men det må være en frit valg, at være hjemmegående.