Bordkort eller ikke bordkort?

[Aima]

Jeg har aldrig selv holdt den type fest, hvor bordkort kunne være relevant, og jeg kunne ikke forestille mig, jeg nogensinde kommer til det. Store sammenkomster af typen, hvor man har inviteret onkler og tanter, naboer og venner i en stor pærevælling er slet ikke mig. Den ene gang, jeg har været vært ved den form for fest, var det med stående buffet og liveband der gik på to-tre timer efter gæsternes ankomst. Det var også dér baren åbnede.

Hvad andre har gjort til de fester, jeg har været til, er ikke noget, jeg har taget stilling til før nu, så uanset er det vist ikke noget der har irriteret mig synderligt. Jeg har prøvet at blive placeret ved et bord, hvor jeg ikke kendte en sjæl og at blive placeret overfor min venindes frygtelige mormor adskillige gange, men lige hvad den slags angår, er jeg nok ret tålmodig og forholdsvis god til at zoome ud. Hvis ikke der er mennesker omkring mig, jeg føler, jeg kan sludre med, så lader jeg være. Det har egentligt aldrig rigtigt føltes som et problem.

[Fru Sunshine]

Jeg ville så virkelig hade de der selskabslegs-bordplaner.
Jeg gider heller ikke selskabslege senere i festen.

Jeg gider ikke hvis det er bordplader genereret tilfældigt udfra en leg - men hvis det er en leg, som passer til anledningen og ryster sammen er jeg all-in.

Vi har typisk enten gjort noget via bordkort eller bordpynt, som kan være med til at bryde isen.

Jeg er ikke så god til de der "bryd isen" aktiviteter. Det værste, jeg har været med til var da min veninde lavede præsentationsrunde af alle gæster - og jeg følte mig pænt dum, da jeg så mig selv beskrevet i sådan en gæsteliste-ting med opfordring til at spørge ind til hinanden.

Men sådan er vi jo forskellige. Min generthed kommer mest til udtryk, når jeg bliver sparket ud i aktiviteter, der gør mig utryg. Men jeg deltager da, om end jeg foretrækker en gennemtænkt bordplan, der bare er der.

[fisken80]

Bordkort er super, hvis værtsparret kan finde ud af at sammensætte en god bordplan. Sådan har det heldigvis været de fleste gange jeg har været til den slags fester. Især min farbror og tante er mestre til det, og var det allerede da jeg var barn. Nøj nogen sjove fester vi var til dengang.

Jeg var også engang til bryllup hos en veninde, hvor jeg kun kendte hende og manden samt hendes forældre. Der blev jeg placeret ved et bord med en masse af gommens yngre familiemedlemmer, alle nogen, der var nemme at tale med, og det blev en fantastisk fest.

Det værste jeg har oplevet var, da jeg som 12-årig til min kusines konfirmation blev placeret mellem min far og min farbror - der ikke så hinanden ret tit, og derfor rigtig skulle snakke.... jeg var halvdøv i flere dage efter

[JoyNips]

Jeg ville så virkelig hade de der selskabslegs-bordplaner.
Jeg gider heller ikke selskabslege senere i festen.

Hvis det er et hint til bordplanen fra det bryllup, jeg beskrev, så var der ingen selskabslege af nogen art forbundet med det. Man kunne tale om det eller lade være, hvis det var dét, man havde lyst til.

[Fru Sunshine]

Jeg ville så virkelig hade de der selskabslegs-bordplaner.
Jeg gider heller ikke selskabslege senere i festen.

Hvis det er et hint til bordplanen fra det bryllup, jeg beskrev, så var der ingen selskabslege af nogen art forbundet med det. Man kunne tale om det eller lade være, hvis det var dét, man havde lyst til.

Jeg har ikke lige noteret mig dit indlæg, så det ved jeg ikke noget om.

[girl_beat]

Jeg er faktisk totalt græsk-katolsk på det område...

Til vores eget bryllup til sommer fordeler vi folk ved bordene, så 1) det passer med antal pladser, 2) der tages højde for fælles interesser/samtaleemner, og 3) folk blandes med nye og gamle bekendtskaber. Deciderede bordkort undlades

[Mani]

Jeg ville så virkelig hade de der selskabslegs-bordplaner.
Jeg gider heller ikke selskabslege senere i festen.

Jeg gider ikke hvis det er bordplader genereret tilfældigt udfra en leg - men hvis det er en leg, som passer til anledningen og ryster sammen er jeg all-in.

Vi har typisk enten gjort noget via bordkort eller bordpynt, som kan være med til at bryde isen.

Jeg er ikke så god til de der "bryd isen" aktiviteter. Det værste, jeg har været med til var da min veninde lavede præsentationsrunde af alle gæster - og jeg følte mig pænt dum, da jeg så mig selv beskrevet i sådan en gæsteliste-ting med opfordring til at spørge ind til hinanden.

Men sådan er vi jo forskellige. Min generthed kommer mest til udtryk, når jeg bliver sparket ud i aktiviteter, der gør mig utryg. Men jeg deltager da, om end jeg foretrækker en gennemtænkt bordplan, der bare er der.

Vi har heller aldrig haft de lege, men har oplevet at det fungerede fint når der lå en gennemtænkt bordplan bag.

Da vi f.eks. holdt 40 års fødselsdag havde vi tematiseret bordpynten over de 5 årtier vi havde levet i og lagde en liste på hver bord om facts fra de 5 årtier (både fra vores liv og fra omverdenen) - det har vi fået positive tilbagemeldinger på.

[musel]

Jeg kan egentlig godt lide bordkort. Jeg har ikke noget problem ved at sidde med folk jeg ikke kender, faktisk. Problemet er bare, at jeg er sådan en der kan snakke med alle, og det kan desværre udnyttes af en vært. Således har jeg virkelig oplevet nogle episoder hvor jeg med vilje var placeret ved "manglende sociale evner"-bordet eller bordmand, som enten har gjort festen drønkedelig eller i værste fald drønubehagelig for mig. Mit værste eksempel var dengang jeg blev placeret med en mand på den ene side på alder med min bedstefar, der hele aftenen fortalte "prut-pik-patter" og "to negere gik ind på en bar"-jokes, og på den anden side en mand dobbelt så gammel som mig, som da gerne ville være sin kone utro med mig(?!) og da jeg afslog vendte sig om til sin anden borddame og udbrød, at jeg var en mandehader. Skidegod aften, eller noget.

Til gengæld har jeg også oplevet rigtig gode bordplaner, bl.a. til min fætters bryllup hvor min udadvendthed helt sikkert gjorde, at jeg blev placeret ved party-bordet, hvor jeg var den eneste ved bordet der faktisk ikke kendte nogen af dem der sad der i forvejen - men hvor det slet ikke havde nogen betydning.

[Dr_bp]

Til vores bryllup, hvor vi - som Før nævnt - placerede folk skiftevis udadvendt og indadvendt, var bordkortene lavet af lykkekager. Inden i dem lå så en kompliment, fx 'du er virkelig flot i aften', eller 'alle kvinderne vil danse med dig' etc. Vi havde også lavet et hæfte med sjov info om hver gæst, fx ' simon er gommens ven. Han har engang brændt sine røvballer i en dum drikkeleg med gommen'. Til velkomsttalen præsenterede vi hæftet og sagde samtidigt at noget var direkte løgn, men at det meste passede. På den måde kunne bla simon altid nægte at han havde brændt sine røvballer betragteligt, hvis han ikke lige gad snakke med moster Jonna om den del. Det var en kæmpe succes.

[Lykke]

Jeg har aldrig siddet fedt til en fest med bordkort. Og jeg synes heller ikke jeg har kunnet snakke med folk. For bordet har været for
Bredt og musikken for høj.

Nej jeg er nok bare ikke fan af store fester, selvom jeg egentlig godt kan lide at møde nye mennesker.

[Dirtylittledevil]

I min familie går man efter princippet "Hvem kender hinanden bedst? Godt, de skal så sidde sammen for evigt til hver eneste fest!"
Hvis der så er en fest med to forskellige grupper der ikke kender hinanden, sættes de ved hvert sit bord, så de for guds skyld ikke skal komme for meget i kontakt. Dette betyder at jeg altid sidder overfor en gammel dame på 80, og har to bordherrer jeg aldrig kan flirte med fordi begge er i min tætte familie. Jeg håber altid på at få en ny plads hos en gruppe hvor jeg ikke kender dem på forhånd, for det er som om det er samme fest der gentages gang på gang når alt er som det plejer.

[Fru Sunshine]

Jeg kan forresten bedst lide små borde. Helst runde med 8 stykker ved hvert. Så kan man snakke på tværs.

[LadyFox]

Rundborde er klart at fortrække hvis det kan lykkes med pladsen

[Sevii]

Jeg har faktisk ikke noget imod bordkort. Jeg synes bare tit jeg ender et dumt sted, hvilket næsten gør jeg fortryder jeg kom. Men altså, den følelse kommer kun hvis det er sådan nogle fester, hvor man er limet til sin plads. Ellers overlever man nok, hvis man ikke har nogen at snakke med, mens man spiser.
Så nej, bordkort er ok. Jeg synes bare vi mangler flere mennesker der har talent indenfor det. Og jeg vil rigtig gerne have sådan en person i min familie - vi trænger virkeligt.

Jeg vil heller ikke sige jeg har problemer med det sociale. Jeg er heller ikke genert. Men sommetider havner man bare steder, hvor man tænker "kan de ikke lide mig siden de sætter mig her?". Da jeg blev placeret ved børnebordet, så følte jeg malplaceret, men da de så til en anden fest placerede mig ved bordet, hvor jeg ikke kendte nogen og de ikke talte dansk/engelsk/eller andre sprog jeg kan - ja, så blev det sgu lidt en trist fest.

[Venus222]

Sidste sommer var jeg til en 50´års fødselsdag, som involverede bordkort. Og jeg blev placeret mellem værtens alkoholiserede bror, der ikke taler før han er blevet fuld nok og så min søsters ex-fling, som dengang også prøvede at lægge an på mig, og i øvrigt sendte mig lumre smil under festen. På trods af at hans kone var med, og sad lige i nærheden . Hold.Nu.Kæft hvor var det akavet (og kedeligt)

Heldigvis blev jeg nød til at gå tidligt. Ellers tror jeg nok jeg var kommet til at drikke mig i hegnet af bare akavethed.

Alt i alt var det en rædsom oplevelse.

Men altså jeg kan godt se ideen med bordkort.